PDF format her. - Odense Sejlklub

Odense Sejlklub 100 år
Du kan nyde, at den gamle losseplads, der blev
udlagt til rekreative formål for et par år siden, er
blevet flot med sit kuperede terræn. Du kan måske
se nogle mountainbikere, der dyster på
”puklerne”, eller følge nogle personer, der har
lånt kanoer eller kajakker, og som må sande, at
det ikke er så nemt, som det ser ud til.
Du kan også lige nå at få et kig til Sorthusene, der
anvendes som jagt- eller fiskerhytter, inden man
ser en hel flok heste, der græsser her på det nordligste
Stige Ø, ja, de vover sig endda sommetider
Hele sommeren er der heste på Koholm.
helt ud på spidsen, selv om navnet er Koholm.
Når du er ved at være ude af den gravede rende,
kan du tænke på, at det første skib til Odense passerede
her for 200 år siden, nemlig i 1803.
Selv om du måske nu har sat sejl, og de skal trimmes,
er der nok alligevel tid til at se på omgivelserne.
Klintebjerg med sin lille havn og Vigelsø på
den anden side, som i dag er ejet af Miljøministeriet,
og hvor de tre fjordkommuner Nordfyn, Kerteminde
og Odense driver naturskole i de gamle
forpagterbygninger. Hele området er i øvrig udpeget
som EU-habitatområde, så der er restriktioner
for, hvor man må færdes. Fra søsiden kan du
imidlertid sagtens få et indblik i det rige fugleliv,
der er på øen. Når det er yngletid, er det næsten
ikke til at få ørenlyd for alle de fugle, der flyver til
og fra rederne.
I hele fjorden er der mange små øer både naturlige
og menneskeskabte. Fælles for dem alle er, at
der yngler mange fugle, som man kan have stor
glæde af at iagttage. Vi skal blot huske på, at de
skal have ro i yngletiden fra 1. april – 15. juli. I
den periode må man ikke komme i land på disse
øer.
Du har selvfølgelig kunnet se den store portalkran
på Lindø under hele sejladsen på fjorden,
men vi kommer jo helt tæt på Odense Stålskibsværft
– Lindø, som blev indviet i 1959. Den første
portalkran, fra 1969, væltede som bekendt under
orkanen i december 1999, men allerede i maj
2001 kunne man indvie en ny kran, så vi sejlere,
når vi kommer ude fra Kattegat, er sikre på, at vi
er på rette vej. I 2006 kunne man følge verdens
største containerskib ”Emma Mærsk” på hendes
vej ud til åbent vand.
Værftet er nu desværre under afvikling, men
mange gode kræfter forsøger at samle området
som Lindø Industripark.
Ja, nu kan vi allerede se ud til havet, og så skal vi
vælge. Skal vi nu følge ”damperrenden”, den afmærkede
rute, eller skal vi sejle hen til de opbyggede
stenøer med båkerne, inden vi drejer af, og
sætter kurs ud af fjorden. Ja, det er helt op til den
enkeltes temperament og bådens dybgang. Under
alle omstændigheder er der stadig nok at se på.
Der er f.eks. Munkebo Bakke, der med sine 58m
er højt hævet i landskabet. Ydermere byggede
Munkebo kommune i 1993 et udsigtstårn, doneret
af A.P. Møller-fonden. Fra tårnet er der udsigt
over Odense Fjord, Kerteminde Fjord og Kertinge
Nor. På klare dage yderligere til Samsø og Storebæltsbroen.
Vi skal videre, for nu kan vi jo også klart se Enebærodde
Fyr, der markerer sejlrenden gennem
Fiskegarn på fjorden.
15