PDF format her. - Odense Sejlklub

38
Odense Sejlklub 100 år
Nogenlunde sådan oplevede jeg de første år som
medlem af Odense Sejlklub
Af Hans Bach
Det startede med Fyn Rundt 1985.
Som gast på ”Freedom”, en Granada 35 fra Faaborg,
anløb vi Korshavn torsdag aften, for at deltage
i den årlige Fyn Rundt sejlads i 1985. Mit
første Fyn Rundt. Jeg havde hørt en del om denne
distancesejlads fra især skipper og besætningen
på ”Freedom”, fra vore aftenkapsejladser på
Faaborg fjord.
Vi fik en plads ved fiskernes bro, kun fire både
skulle vi over, så var vi på selve broen og kunne
komme i land. Fornemmede en forventningsfuld
stemning allerede her ved midnatstid, men det
var tid til at gå til køjs.
Endnu flere både var i nattens løb ankommet til
Korshavn. Et skue af den anden verden. Aldrig
havde jeg set så mange sejlbåde på en gang.
Mange havde, ligesom vi et flag, et reklameflag af
en slags i forstaget, for at den resterende del af
vor besætning kunne pejle os i dette helt fantastiske
eldorado af lystbåde i alle størrelser.
I land var der telte, campingvogne, toiletvogne og
andre ”skure” til alverdens ting og nødvendigheder.
Et menageri af den anden verden syntes jeg,
første gang jeg var i land. Det var Odense Sejlklub
i al sin magt og vælde, tænkte jeg.
Og der var den smukke stander, med sin blå lilje
på hvid baggrund, der sås alle steder. Den skulle
jeg ofte se, og stifte bekendtskab med senere.
Der var skippermøde lige om lidt, og det var med
råbere, så også vi om bord kunne følge med. Godt
vejret var godt og sommerligt.
Ved et af teltene var der tilmelding, også af gaster,
som kom på besætningslister med navn og
adresser. Der var ophængt løbslister, startlister,
starttidspunkter og regler for sejladsen Fyn
Rundt i det hele taget.
Jeg tror vi var cirka tusind både det år, så der var
noget at se til. Det var i bureauet det foregik, og
her var der hektisk aktivitet husker jeg. Alle dybt
koncentrerede, ligesom oppe ved fyret, hvor et
lætelt udgjorde det for dommerstadet til dette års
Fyn Rundt.
En hjemmeværnskutter var lagt ud som dommerbåd,
og en hel del følgebåde, som også fungerede
som taxibåde, var i fuld vigør, for at servicere både
her og der. Kommunikationen var walkietalkie
og selvfølgelig råb og fagter, så der var virkelig
gang i den, - men ingen panik.
”Mange havde, ligesom vi et flag, et reklameflag
af en slags i forstaget.”
Vi startede planmæssigt, trods det vi lige måtte af
grunden, for det var blevet lavvande siden vi ankom,
og der lå altså lige små fyrre både uden på
os, som nødvendigvis måtte hjælpe til, for at vi
kunne komme ud til start.
Det var spiler start i meget let luft kan jeg huske,
og vi tyvstartede i al fald ikke. Som sagt var dette
her helt nyt for mig, og hvilken oplevelse det var.