personaleblad InTryk - Aarhus Universitetshospital

Sundere babyer
– Afdeling A og Afdeling Y samarbejder
om en bedre start på livet
Side 8 – 12
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 18. årgang nr. 6 | december 2009
Sygeplejerske på udveksling 4
Juleklip og dekorationer med elektriske lys
Akkreditering: Brug sund fornuft! 18
Se de nye stabsfunktioner i administrationen 24
13

Indhold
6 20 22
Kunstforeningen fylder rundt Kinesiotape mod lymfødem Siden sidst: Første spadestik til DNU
3 Leder: Klimaet er en udfordring
4 KUUL-udveksling for børnehjerte-sygeplejersker
6 Sky by Art fejrer 20 års jubilæum
8 Sundere nyfødte på Skejby
13 Julerier
18 Akkreditering
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder
Anne­Mette Siem tlf. 8949 5039,
fotograf John Kristensen Informa tions afde
l ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev
Louise Langberg Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård Jensen
Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y­Observationsafsnit, AC­fuldmægtig /
sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen
Billeddiagnostisk Afdeling,
organisationskonsulent Iben Sander Nielsen
HR­afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes
til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen).
20 Kinesiotape i behandling af lymfødem
22 Siden sidst
24 Tre nye stabe i administrationen
27 Annoncer
28 Sky by Art
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mindre
du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Klimaet er en udfordring
– også for hospitalet
Ved klimakonferencen i december mødes repræsentanter for 192 lande for at lave en global aftale
om at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Konferencen i København har fået verdens klimaproblemer
til at rykke tættere på.
Klimaforandringerne vil få komplekse virkninger på blandt andet vejr, fødevarer og energi, men
også for sygdom og sundhed. Temperaturstigninger øger risikoen for eksempelvis hedebølger,
solpåvirkning af huden og klimarelaterede infektionssygdomme, der hver for sig hurtigt kan blive
store udfordringer for sundhedsvæsenet.
Vi har alle som privatpersoner en udfordring med at overveje sit bidrag til udslippet af drivhusgasser.
Kan jeg spise mindre kød, slukke lyset og tage cyklen?
Men vi skal også finde ud af at drive hospitalet, så vi bruger mindst mulig energi. Drifts­ og Serviceafdelingen
gør allerede en stor indsats ved at skifte til lavenergibelysning, miljøvenlige køleanlæg
og energivenlige cirkulationspumper. Desuden skal vi kæmpe for, at der bliver råd til at indtænke
energieffektivitet og klimahensyn, når vi bygger Det Nye Universitetshospital i Århus.
I november har medarbejdere og besøgende haft mulighed for at give deres input til et bedre klima
– globalt og lokalt – i KLIMASTAFETTEN, som står i forhallen, indtil vi 7. december sender den
videre til AROS, hvor den skal stå under klimakonferencen.
Vi takker for de mange gode klimaidéer, der er skrevet på bolde og smidt i KLIMASTAFETTEN.
Alle forslagene vil blive gennemgået og vurderet. De bedste forslag vil Drifts­ og Serviceafdelingen
arbejde videre med, ligesom idéerne via Århus Kommune bliver formidlet til andre virksomheder.
Kristjar Skajaa
Cheflæge

KUUL
for børnehjertesygeplejersker
I 2008 stiftede løbeklubben Kuul KUUL­
UDVEKSLING for børnehjertesygeplejersker.
Ideen og tanken med udvekslingen var
at den skulle være med til at forbedre
og udvikle arbejdsmetoderne til gavn for
såvel hospitalets patienter som hospitalets
personale.
KUUL­UDVEKSLING modtog en stor pulje
penge på 150.000 til dette formål og disse
blev overrakt os på børneafdeling A7 i
december 2008 efter et KUUL­løb på 111 km.
Dette var samtidig startskuddet for
dannelsen af et netværk på tværs af de
2 børnehjerteafdelinger i Danmark (A7
på Århus Universitetshospital, Skejby og
4144 på Rigshospitalet.)
Læs i øvrigt mere på www.kuul.dk
Dette førte til et samarbejde mellem
børnehjertesygeplejerske Lene Kjær
(Rigshospitalet) og børnehjertesygeplejerske
Liselotte Langelund Laursen (Skejby)
og sammen planlagde og tog vi på et
studiebesøg i England, nærmere bestemt,
Great Ormond Street Hospital som er et
stort børnehospital i London.
Strukturen og planlægningen af udveksling
af sygepleje er i fuld gang og dette
starter i efteråret 2009 med at sygeplejersker
fra de 2 respektive afdelinger
besøger hinanden på skift for at udveksle
viden og erfaringer. Og hvem ved – måske
kan nogle af vores procedurer med tiden
blive de samme.
Det at pengene er let tilgængelige ­ gør
at det er lettere og hurtigere at komme
i gang med nogle processer – hvilket er
guld værd for os!
Her er en mindre beretning fra vores
meget oplevelsesrige tur som gav os et
indblik i hvordan det er at være sygeplejerske
på et stort engelsk hospital.
-udveksling
Studiebesøg på børnehospitalet
Great Ormond Street Hospital (GOSH)
9-12/6-2009
Der er ca. 60 mio mennesker i UK.
400 patienter er der plads til på hospitalet
og det åbnede i 1852. Deres Motto er:
”The child first and always”. Det er et offentligt
sygehus men 30% af indtægterne
kommer fra internationale patienter.
Yderligere information om GOSH kan
hentes på www.ich.ucl.ac.uk
3 år tager uddannelsen som sygeplejerske
og hvis man vil arbejde indenfor pædiatrien
er uddannelsen forlænget med et år.
Man arbejder i 12 timers vagter.
Man har rangorden efter uniformens farve
og striber på den. Ex. de lyseblå tilhører
de sygeplejersker der har været uddannet
kortest tid og de koboltblå tilhører
de sygeplejersker der er længst oppe i
hierarkiet.
Der er ca. 60 mio mennesker
i UK. 400 patienter er
der plads til på hospitalet
og det åbnede i 1852.
Deres Motto er: ”The child
first and always”. Det er et
offentligt sygehus men 30%
af indtægterne kommer fra
inter nationale patienter.
Derudover har man også kantbånd på
uniformen som supplement til ens grad.
Hvert år har alle sygeplejesker en samtale
med den sygeplejerske der har ansvaret
for udvikling og uddannelse i afdelingen
– og sammen gennemgår de den enkelte
sygeplejerskes kompetencer ­ har hun
forbedret sig, egner hun sig til at blive
„rykket op“ og derved tjene mere og få
mere ansvar?
Samtalen afsluttes med en „bedside“opgave
hvor sygeplejersken i praksis skal
Tekst sygeplejerske Liselotte Langelund Laursen, Børneafdeling A7 | Foto privat
vise, at hun instrumentelt og empatisk
kan overskue at passe barnet, dets forældre
og varetage de opgaver den pågældende
grad rummer. Når sygeplejerskerne
når en vis grad, bliver de tilbudt at tage
Man opererer i gennemsnit
19–20 kardiologiske børn
ugentligt. Til sammenligning
opererer henholdvis
Rigshospitalet 3 kardiologiske
børn pr. uge og Skejby
2,6 kardiologiske børn pr
uge. (2008 tal).
en master, som hospitalet betaler for. En
master er således også adgangskort til
næste grad.
Når sygeplejerskerne opnår de højeste
grader, får de kompetencer til at indlægge,
vurdere og udskrive ukomplicerede børn.
Der er 50 pladser på Cardiac Unit, fordelt
på de forskellige afsnit:
• High intensive ward (CICU): 16 pladser
• Ladybird ward: 20 pladser
(4 x 4 sengsstuer og 4 enestuer)
• Day­care: 8 pladser
• Outpatients (ambulante): 6 pladser
Man opererer i gennemsnit 19–20 kardiologiske
børn ugentligt. Til sammenligning
opererer henholdvis Rigshospitalet 3
kardiologiske børn pr. uge og Skejby 2,6
kardiologiske børn pr uge. (2008 tal).
På GOSH er der ansat ”liason nurses”.
Sygeplejersker, specialiserede i at tale
med patienterne (patientkoordinatorer).
Liason nurses har en nøgleposition i forhold
til familierne. De møder dem første
gang prænatalt og taler med forældrene.
Derefter følger de familierne på deres
vej gennem systemet for til sidst at tale
med dem inden udskrivelse og sørge for
opfølgning.

Børnehjertesygeplejerske
Liselotte Langelund Laursen
fra Skejby og børnehjertesygeplejerske
Lene Kjær fra
Rigshospitalet.
Alle de sygeplejersker, vi talte med
har en specialistfunktion. I England er
patientgrundlaget væsentligt større end i
Danmark, hvorfor de også er meget mere
specialiserede. Vi talte med specialisterne
for Pulmunal hypertension, kardiomyopati,
transplantation, trachea­misdannelser
og koordinering (liason).
Alle var sygeplejersker med mange års
erfaring og specialister indenfor hvert
deres område.
Det var interessant, fordi de har set og
behandlet langt flere patienter og således
gjort sig mange flere erfaringer end vi har
i Danmark. Det er normalt, at sygeplejerskerne
rejser ud og møder deres patienter
i deres lokalområde. Det sparer familierne
for meget transport.
På Ladybird ward var vi med på stuegang
med stort følge, mange læger og sygeplejersker.
Der eksisterede ingen forstuegang
på kontoret.
Al medicin dobbelttjekkes ved udregning,
optrækning og givning. Det elektroniske
medicinmodul er først lige startet
derovre.
Blodprøvebestilling og stamdata er elektronisk,
men de skriver stadig sygepleje­
og lægejournalerne i hånden.
Man ser ingen bløde bamser i afsnittets
legestue, kun børnenes egne teddys er
tilladt. Af og til vasker og autoklaverer
Ladybird dem for børnene.
Stuerne har dyrenavne, fx. som badger
(stinkdyr) og ladybird (mariehøne) og de
er malet på gulv og vægge så børnene kan
finde vej til deres ward.
Rammerne er generelt meget børnevenlige
– der er malede områder på bl.a.
væggene, i elevatorerne, på røntgen og i
ambulatorierne. Skraldespandene er frøer
og der er små legepladser rundt omkring.

20 års jubilæum
i kunstforeningen på Skejby, Sky by Art
Kunstforeningen kan i år fejre jubilæum. Foreningen opstod allerede
to år efter hospitalets indvielse. Siden har kunstglade Skejby­ansatte
kunnet nyde skiftende kunstudstillinger og kunnet deltage i den
årlige lodtrækning om de indkøbte værker.
Det fortaber sig lidt i det uvisse, præcist
hvornår i år kunstforeningen har sit
jubilæum – så bestyrelsen valgte, at 4.
november var dagen, hvor 20 års jubilæet
skulle fejres.
I det første InTryk fra sidst i 1988, kan der
læses om en lille gruppe mennesker, der,
anført af en anæstesiologisk læge, Gunner
Johannsen, vil oprette en kunstforening
på Skejby Sygehus. Hvornår det præcis
sker, er der ikke referater fra. Der er ikke
noget at finde i vores arkiv før Lilian
Karlsson bliver formand i 1992. Lilian er
formand frem til 2002, hvorefter John
Vium Nielsen er formand til 2009.
Jubilæumsudstillingen
Det var ikke let at finde eller beslutte sig
for en kunstner til jubilæumsudstillingen,
men da formanden i foreningen, John
Christiansen, i sommer var på Fanø og
kom i kontakt med Galleri Madsen, var
der ingen tvivl hos John om, at skuespiller
og portrætmaler Stig Hoffmeyer ville være
et fantastisk godt valg. John fik overbevist
den øvrige bestyrelse herom – hvilket
alle blev meget taknemmelige for, da
denne imponerende udstilling havde gjort
sit indtog i kantinen.
Aldrig har foreningen haft SÅ mange billeder
udstillet til en udstilling. Det tog da
også to dage at få alle billederne på plads.
Billederne blev ophængt af Art Manager
fra Madsens Galleri på Fanø, Jeanette Exner,
samt af kunstneren selv. Der var store
og små billeder af kendte og ukendte
samt af kunstnerens kone, børn og selv
af familiehunden – men flest af kendte
mennesker. Ud over selve malerierne, var
en stor del af kunstnerens skitser udstillet,
ophængt på tørresnor med klemmer
tværs over gangarealet i kantinen.
Jubilæumsferniseringen
John Christiansen indledte med at byde
alle hjerteligt velkomne til jubilæet og til
denne udstilling og fernisering og fortalte
lidt om foreningen og dens historie.
Herefter introducerede Jeanette Exner
Stig Hoffmeyer. Hun fortalte om, hvordan
det er nødvendigt for kunstneren at
komme til at kende den person, han skal
male, hvilket han gør dels gennem samtaler,
dels ved at tage billeder og video af
vedkommende for via dette at få det helt
rigtige udtryk over på lærredet. Endelig
fortalte Stig Hoffmeyer selv meget lunt
om, hvordan han var kommet i gang med
at male.
Tekst John Christiansen, formand for Sky by Art | Foto Tonny Foghmar
Det var en spændende oplevelse at
kunne gå rundt og se på malerierne og få
mulighed for at snakke med kunstneren
selv om hans billeder. Stig Hoffmeyer gik
glad rundt blandt publikum og snakkede
livligt med alle, der ville vide noget om
hans billeder.
Det er vældig interessant, at der på udstillingen
er mulighed for at få indblik i selve
arbejdsprocessen fra skitse til færdigt
maleri, idet flere af de endelige billeder,
hænger som skitser på tørresnorene!
Der var bred enighed blandt publikum
om, at denne udstilling var blandt de mest
spændende foreningen har haft. Alle var
begejstrede for billederne og dybt imponerede.
Flere mente, at det simpelthen
var et tiltrængt come back for portrætmaleriets
kunst, idet denne genre ganske
enkelt var blevet overset og underkendt
de sidste mange år!
Kunstneren havde taget sin kone, Kirsten
Lehfeldt, med samt deres datter Mille, der
ligeledes er skuespiller. Selv familiehunden
bakkede kunstneren op! Desuden
kom vennerne Johnny Madsen og Jakob
Haugaard forbi – sidstnævnte med sine 2
hunde. Der blev rundhåndet udskrevet
autografer til fremmødte og indlagte børn!

Kunstforeningens bestyrelse sammen med Stig Hoffmeyer
Kunstforeningen havde i anledningen af
jubilæet valgt at trække lod blandt de
fremmødte om en helt speciel præmie,
nemlig et portræt af den heldige vinder,
udført af Stig Hoffmeyer. Kirsten Lehfeldt
fik lov at være lykkens gudinde og trække
vinderen op af posen med lodder. Den
heldige vinder blev sygeplejerske Anne
Birgitte Andersson fra Afdeling I.
Sky by Art
Sky by Art er en kunstforening, der
er åben for alle ansatte. Næsten 400
ansatte er medlemmer. Det praktiske
arbejde bliver udført af foreningens
bestyrelse, som alle kan stille op til.
Det koster 45 kroner om måneden
at være medlem. Når man har været
medlem i et år, deltager man i lodtrækningen
af de kunstværker, der er
købt ind i løbet af året.
InTryk har spurgt Sky By Arts formand,
John Christiansen, om, hvad det
betyder, at der er en kunstforening på
Skejby.
„Det er mit indtryk at folk godt kan
lide det. Den skiftende udstilling i
kantinen giver noget nyt og spændende
at se på. Folk har vænnet sig til
at der en udstilling, og bryder sig ikke
om de bare vægge. Men det kunne da
være sjovt, hvis vi fik lov til at udstille
på nogle andre vægge også. Det ville
kunne komme flere til glæde,“ siger
han. „For medlemmerne er lodtrækningen
det de går op i. Det er årets højdepunkt
i foreningen. Folk efterspørger
også udflugter og arrangementer, men
desværre er der ikke rigtigt nogen
der tilmelder sig, når vi så arrangerer
noget. Vi vil kigge nærmere
på årsagerne til det, og se om der
er noget vi skal gøre anderledes.
Foreningen har alt i alt fungeret på
samme måde gennem alle sine 20
år. Nu overvejer vi at begynde at
sende medlemsbladet ud på mail
frem for i en trykt udgave. Det
vil give os mulighed for at vise
værkerne bedre, fordi bladet så
kan komme ud i farver,“ siger
John Christiansen.
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art

SUND
BABY
Sundere nyfødte på Skejby
Målrettede indsatser
er årsag til at færre
børn starter livet med
alvorlig sygdom
Resultatet af en række kvalitetsforbedringer
på Gynækologisk­Obstetrisk Afdeling
og Børneafdelingen ved Århus Universitetshospital,
Skejby, kan nu ses på, at
færre børn bliver indlagt efter fødslen, og
færre børn fødes med alvorlig sygdom.
Eksempelvis er antallet af for tidligt fødte
børn faldet kraftigt i Århus. I januar til
juni 2007 fik Børneafdelingen på Skejby
indlagt 297 nyfødte århusianere, der
vejede mindre end 2,5 kg. I januar til juni
2009 var antallet 206. Samtidig har de for
tidligt fødte børn generelt færre komplikationer
end tidligere.
Årsagen er en række
målrettede indsatser
Tekst Lars Elgård Pedersen | Foto Tonny Foghmar
I sidste udgave af InTryk beskrev vi,
hvordan Ultralydsafsnittet finder flere
børn med hjertefejl. Men personalet
i Ultralydsafsnittet finder også fostre
med andre misdannelser, for eksempel i
urinvejene, hvilket betyder, at fosterets
udvikling kan blive overvåget og barnet
kan blive behandlet rettidigt og undgå at
blive mere sygt end nødvendigt. Desuden
har afsnittet fokus på overvågning af
væksthæmning hos fosteret, og behandling
af gravide med svag livmoderhals.
Begge dele er med til at forhindre børn i at
blive født for tidligt eller med ekstremt lav
fødselsvægt.
På de følgende sider fortæller vi om en
række andre initiativer på Børne­ og Fødeafdelingen,
som har forbedret sikkerheden
for foster og barn i forbindelse med
fødslen.
Og vi fortæller, hvordan Fertilitetsklinikken
i mange tilfælde nu kan nøjes med at lægge
et befrugtet æg op, uden at graviditetschancerne
er blevet mindre. Til gengæld
fødes der færre tvillinger og trillinger, og
dermed falder risikoen for for tidlig fødsel
efter IVF­behandling også.
Hospitalsledelsen har
stor ros til initiativerne
„Det er en fantastisk flot indsats på tværs
af faggrupper og afdelinger, og resultatet
er glædeligt for børn og forældre. Ironisk
nok belønner DRG­afregningssystemet ikke
forebyggelse, så indsatsen har givet Børneafdelingen
et økonomiproblem. På den
anden side kan vi jo ikke bare skære i de
beredskaber, der har været med til at skabe
resultaterne,“ siger cheflæge Kristjar Skajaa.
2007 2008 2009
For tidligt fødte børn med bopæl i Århus (jan­juli) 297 243 206
Børn opereret for medfødt hjertesygdom (jan­juli) 70 57 46
2005 2006 2007 2008
Børn født med iltmangel i Randers og Skejby 8 5 4 3
Fostre med ultralydspåvist hjertemisdannelse 13 39 49 52
2005 2006 2007 2008 2009*
Andel tvillinger 8 % 5 % 4 % 3 % 3 %
* 1. halvår

SUND
BABY
Samarbejde om sundere børn
Fødeafdeling og børnelæger
kvalitetsudvikler
sammen
„Vi fokuserer, optimerer og træner situationer,
der er superakutte, for hele tiden
at gøre det bedre,“ siger chefjordemoder
Joan Dürr.
En vedholdende interesse for sammen at
gøre det bedre og en vifte af forskellige
initiativer. Sådan kan Fødeafdelingens og
Børneafdelingens bidrag til, at der fødes
sundere børn på Skejby, summeres op.
„Samtidig har både Fødeafdelingen og
Børneafdelingen et beredskab, så den
fødende og barnet kan få lige præcis den
hjælp, der er brug for, uanset om fødslen
foregår onsdag formiddag kl. 11, eller søndag
nat kl. 4,“ siger overlæge Tine Brink
Henriksen, Børneafdelingen.
Vi er parate hver gang
I dag ved fødselslæger, jordemødre og
børnelæger ofte allerede inden fødslen,
om barnet vil have brug for behandling,
for personalet på Ultralydsklinikken har
tidligere i graviditeten undersøgt fosteret
for sygdom og misdannelser.
Har fosteret for eksempel en hjertefejl,
Fortsættes næste side >>

SUND
BABY
Der bliver stadig født børn
med hjertefejl, men i dag er
forældrene informeret.
> Fortsat
vil fødselslæger, jordemødre, børnelæger,
hjertemedicinere, anæstesiologer og
børnehjertekirurger have lagt planer for
fødslen og for den efterfølgende behandling
af barnet.
„Der bliver stadig født børn med hjertefejl,
men i dag er forældrene informeret.
De ved, hvad der skal ske, og vi står
parate. Efter fødslen vurderer vi det optimale
tidspunkt for operation,“ siger Tine
Brink Henriksen.
Prioriterer fødslen
I forbindelse med besparelser har ledelsen
bevidst prioriteret ressourcer til bemanding
af fødeafdelingen fremfor eksempelvis
at bibeholde et tilbud om fødselsforberedelse.
„Vi har bemandet fødegangene efter, at
der skal kunne være en jordemoder til
stede under hele fødslen, som kan reagere
hurtigt på det, der ikke er normalt. Desuden
har vi har fået nyt avanceret udstyr
til overvågning af barnet under fødslen,“
siger Joan Dürr.
Jordemødrene og fødselslægerne arbejder
også systematisk på at finde fejl og lære
af dem:
• De kliniske jordemodervejledere
understøtter den enkelte jordemoders
praksis således at proceduerer anvendes
relevant
• Fødejournalens oplysninger bliver valideret,
og ledelsen følger op på fejl.
• Debriefing efter kritiske fødselsforløb
sikrer at de implicerede lærer af dem.
• Systematisk gennemgang (perinatal
audit) hver 3. måned på fødsler, hvor
barnet dør eller har svær iltmangel
Forladt find-fem-fejl-kulturen
Samarbejdet mellem jordemødre, fødselslæger
og børnelæger er blevet godt. Det
har det nemlig ikke altid været.
„Tidligere oplevede vi tavs hovedrysten
fra børnelægerne, når de fik et dårligt
barn fra fødegangen, og at de over for
forældrene forklarede dårlige forløb med,
at vi havde begået fejl under fødslen“,
siger Joan Dürr.
Omvendt gik man på fødegangen meget
op i hvem af børnelægerne, der kom op
på fødegangen, men begge parter har
forladt ‚find­fem­fejl­kulturen‘.
„I dag har vi en meget tæt kontakt til fødselslægerne,
og vi har strammet meget op
på at tolke på barnets symptomer, og ikke
bare tilskrive dem mulig iltmangel under
fødslen,“ siger Tine Brink Henriksen.
Samarbejdet betyder blandt andet, at
børnelæger og anæstesilæger underviser
jordemødre og fødselslæger i genoplivning
af nyfødte.
„Hver 10. nyfødt har behov for en eller
anden form for starthjælp til vejrtrækning.
Får de ikke den rigtige hjælp med det
samme, går sekunderne og pludselig kan
vi være ude i noget, der går hen og bliver
livsfarligt for barnet,“ siger Tine Brink
Henriksen.
Forsker og udvikler sammen
Børnelæger, jordemødre og fødselslæger
forsker og kvalitetsudvikler i fælleskab.
„Vi ved for eksempel, at jo længere tid,
der går fra vandafgang til fødsel, jo større
er risikoen for at barnet bliver født med
en alvorlig infektion. Derfor giver vi nu
antibiotika med det samme, hvis fødslen
starter med vandafgang, og vi er blevet
noget mere aggresive med at få barnet
ud,“ siger Joan Dürr.
Og det virker.
„Vi ser meget sjældent de børn, der kom
ud og allerede var så medtaget af en
infektion, at vi ikke kunne redde dem“,
siger Tine Brink Henriksen.
De har også gennem forskning undersøgt,
om den lungemodnende medicin, som
gives ved truende for tidlig fødsel, giver
bedst resultat, hvis den gives én eller flere
gange.
Lige nu drøftes et projekt hvori magnesium­sulfat,
som gives ved svangerskabsforgiftning,
skal undersøges som forebyggende
medicin mod hjerneblødninger hos
for tidligt fødte.

SUND
BABY
Professor Jakob Ingerslev ved en maskine der
videoovervåger æg. Maskinen gør det lettere
at vælge det helt rigtige æg.
Fra to til et æg
– med stort set samme graviditetschancer
Antallet af tvillinger født på Skejby er
faldet med en tredjedel fra 6 % i 2005
til 4 % i første halvår 2009. Det hænger
sammen med, at Fertilitetsklinikken ofte
kun lægger ét æg tilbage. Det har halveret
antallet af tvilling­ og trillinge­graviditeter
efter IVF­behandling.
Ved flerfoldsgraviditeter er riskoen for
blandt andet for tidlig fødsel øget. Derfor
er resultatet også en reduktion i antallet
af for tidlige fødsler. Vel at mærke uden
at det kan påvises, at det er gået ud over
succesraten ved fertilitetsbehandling.
Bedre kvalitet - flere tvillinger
Ved Fertilitetsklinikkens start i 1980‘erne
lagde lægerne helst mindst tre befrugtede
æg tilbage i kvinden.
„Skulle man have en rimelig graviditetschance,
måtte man lægge flere æg op“,
siger professor Jakob Ingerslev.
Siden er kvaliteten af behandlingen forbedret
med nye teknikker, bedre laboratorier
og sikrere metoder til at udvælge de
bedste æg.
Tekst Lars Elgård Pedersen | Foto Tonny Foghmar
Fortsættes næste side >>

SUND
BABY
Det var vigtigt for os, at
indføre de nye regler med
respekt for patienternes ret
til selvbestemmelse
> Fortsat
Det har givet bedre og bedre resultater,
men det betød også flerfolds­graviditetsraten
nåede op på 25­30 % omkring år
1999. Dvs. at halvdelen af de børn, der
blev født efter fertilitetsbehandling, var
tvillinger eller trillinger.
Derfor har Fertilitetsklinikken på Skejby
de seneste 10 år ikke lagt flere end to
befrugtede æg tilbage.
MTV uden ultimativt svar
Flerfoldsgraviditeter er tæt forbundet
med især risikoen for for tidlig fødsel. 50
% føder før 37. graviditetsuge. Men også
væksthæmning, svangerskabsforgiftning
og misdannelser er hyppigere ved flerfoldsgraviditeter.
„Derfor stoppede vi op igen i 2005 og
spurgte os selv, om det er i alles interesse
at blive ved med at lægge to æg op“, siger
Jakob Ingerslev.
Resultatet blev en medicinsk teknologivurdering
(MTV), som Fertilitetsklinikken
og Børneafdelingen på Skejby var med til
at skrive, og som blev udgivet af Sundhedsstyrelsen.
MTV‘en gav ikke noget ultimativt svar,
men konkluderede, at en enkeltægs ­
politik på den ene side vil være imod
de barnløse pars ønsker og mindre
effektiv, og på den anden side, at toægspolitik
belaster sundhedsbudgettet
mere, fordi flere tvillinger giver flere
komplikationer i graviditeten og flere
indlagte børn.
Sundhedsstyrelsen ændrede derfor i 2006
sin vejledning til, at lægerne kun bør
lægge ét æg op hos kvinder under 37 år
og med gode befrugtede æg.
Respekt for patienterne
„Det var vigtigt for os, at indføre de nye
regler med respekt for patienternes ret til
selvbestemmelse,“ siger Jakob Ingerslev.
MTV­rapporten blev derfor gennemgået
med hele personalet på Fertilitetsklinikken,
og der blev lagt en plan for, hvordan
personalet skulle informere patienterne
om graviditetschancer og risiko ved
henholdsvis ét og to æg. Informationsstrategien
lagde op til, at patienterne har mulighed
for at beslutte sig på et informeret
grundlag inden ægoplægningen.
„Det var en omstillingsproces både for patienterne
men i høj grad også for os selv.
Vi gjorde meget ud af, at de enkelte medarbejdere
som udgangspunkt siger det
samme til patienterne, men at der også
skal være plads til nuancer og til dialog
med patienterne“ siger Jakob Ingerslev.
50 procent får ét befrugtet æg
Fertilitetsklinikken besluttede desuden,
at kvinder med risiko for komplikationer
under graviditeten eller med risiko for at
føde for tidligt ikke får lov til at vælge at
få lagt mere end et æg op.
„Til gengæld har vi lidt anarkistisk valgt
at tilbyde disse kvinder, at de kan få op
til fire behandlinger i stedet for ellers
maksimalt tre behandlinger. Det er sundhedsvæsenet
samlet set bedst tjent med,“
siger Jakob Ingerslev.
Fertilitetsklinikken har i dag en enkeltsægs­rate
på ca. 50 procent. Kvinder, der
fx. på grund af alder har en ringere graviditetschance,
eller som ikke blev gravide
ved de første behandlinger på Fertilitetsklinikken
vælger ofte at få lagt to æg op.
„Lige nu tror jeg ikke, vi skal være tilfredse
med, at 50 procent får lagt ét befrugtet
æg op. Gennemsnitsalderen blandt vores
patienter er 32 år, og derfor har vi mange
sidst i 30‘erne, som får lagt to æg op,“
siger Jakob Ingerslev.
„Hvis vi vil gøre noget, der virkelig batter,
skal vi stimulere kvinderne til at få børn,
mens de er i 20‘erne og ikke vente, til de
har passeret 30 år.“

God Jul og
godt nytår
- fra redaktionen på InTryk
Husk!
Mormors æbleskiver
Ingredienser:
180 g smeltet smør
½ l lunken sødmælk
½ kg hvedemel
2 spsk sukker
6 æg
50 g gær
revet citronskal af ½ citron
Ingredienserne samles og piskes let til en ensartet
dej, som står og hæver ½ times tid.
Bages i smeltet smør.
Smager herligt med syltetøj og sukker.
Hospitalsledelsen vil traditionen tro gerne invitere ansatte på Århus Universitetshospital,
Skejby til julefrokost i personalekantinen.
Julefrokost onsdag d. 16. december kl. 11­14

Skal vi klippe vore julehjerter
sammen...
‚‚
Hvad sagde det ene julelys til
det andet?
„Går du ud i aften?“
“
Mellem
5 3 7
6 1 5 7
9 5 2
8 6 3 5
1 9
7 9 4 1
8 4 3
3 7 6 4
9 3 2
Svær
Tips!
Klip rundt om skabelonen og fold den på
midten, når strimlerne skal klippes, så bliver
det mere ens.
1 6 5
4 9 5 3
8 9 7
5 7 3
9 2
3 1 6
8 1 5
8 6 2 4
5 2 8

Hank
Århus Universitetshospital, Skejby Julen 2009

Julens (elektriske) lys
Levende lys er ikke længere en del af julen på Skejby.
Fremover skal vi bruge elektriske lys, der kan bestilles fra
Centraldepotet. Men de elektriske lys kan godt pyntes op,
så de bliver julede. Ingrid Jensen fra Elite Miljø har skabt
juledekorationer til de nye lys. Dekorationerne er lavet af
naturmaterialer, man kan finde i have, skov og krat. Pynten
er stukket i ler.
Dekoration Ingrid Jensen | Nisser Louise Langberg | Foto Tonny Foghmar

Akkreditering:
„ “
Lad os få det bedste ud af det
Processen med akkreditering er
skudt i gang. Arbejdet med akkrediteringsstandarderne
kommer til
at stjæle tid, men cheflæge Kristjar
Skajaa råder til en pragmatisk tilgang
til arbejdet. „Gør tingene, så de
giver mening,“ siger han, og slår fast,
at det er der mange af standarderne,
der gør.
Akkreditering er noget vi skal, slår cheflæge
Kristjar Skajaa fast. „Men når det så
er sagt, er der en stor del af akkrediteringen,
der er fornuftig og udmærket.“
Men når det så er sagt, er
der en stor del af akkrediteringen,
der er fornuftig og
udmærket
Han fremhæver især de sygdomsspecifikke
indikatorer, som hænger fint sammen
med hospitalsledelsens strategiaftaler
med afdelingerne. „Vi vil gerne, at afdelingerne
kan vise, at de er de gode afdelinger,
vi siger, de er. Så de sygdomsspecifikke
indikatorer er fine, for her får vi vist
det faglige niveau.“ siger Kristjar Skajaa.
„Faktisk har vi efterlyst endnu flere indikatorer
på dette område, for vi vil gerne
kunne bevise vores høje standard.“
Anledning til at rydde op
Brug processen som en anledning til at få
ryddet op i retningslinjer og instrukser,
råder Kristjar Skajaa. „Det kan kun være
en god ting at få orden på,“ siger han, og
påpeger at arbejdet med at sikre valide
retningslinjer allerede er godt i gang på
grund af e­Dok. „E­Dok er en stor del af
det. Det er godt, at man altid kan finde de
senest opdaterede retningslinjer,“ siger
Kristjar Skajaa. „Det er fint, at alle gennem
akkrediteringen bliver bekendt med
nogle vigtige retningslinjer, og mange af
de mål, vi skal leve op til er fornuftige,“
siger han og nævner ventetiden på blodprøvesvar
som eksempel.
Central hjælp
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Afdelingerne vil få hjælp centralt fra hele
vejen igennem processen. „Noget kommer
regionen til at stå for, og noget kommer
administrationen til at stå for. Det vil vi
gøre alle de steder, hvor det er muligt og
giver mening,“ siger Kristjar Skajaa. „Men
selvom vi gør hvad vi kan for at spare klinikken
for unødigt arbejde, vil der stadig
være en del arbejde i akkrediteringen
for klinikken. I sidste ende er det også
primært her der bliver akkrediteret.“
Brug sund fornuft
Kristjar Skajaa råder alle til generelt at se
pragmatisk på implementeringen af akkrediteringen.
„Hold det på et fornuftigt
plan, så alle kan se idéen i det, frem for
at køre det op. Det skal give god mening
for os alle sammen,“ siger han. Han råder
klinikken til at acceptere at akkrediterin­
Hold det på et fornuftigt
plan, så alle kan se idéen i
det, frem for at køre det op.
Det skal give god mening for
os alle sammen
gen er et vilkår og at vi skal dokumentere.
„Det kommer til at stjæle noget tid, men
sådan er det. Brug jeres sunde fornuft i
arbejdet med det. Gør de ting, der giver
mening – og det er der meget af det, der
godt kan gøre,“ siger Kristjar Skajaa. „Det
er en stor opgave, men vi tror på, at vi kan
komme igennem med et godt resultat.“

Akk
Cheflæge Kristjar Skajaa

Af sygeplejerskerne
Birgitte Rauff Mouritsen og Berit Vedel Kjærgaard og social- og sundhedsassistent Gurli Nielsen.
Alle ansat på gynækologisk obstetrisk afd. Y5, Århus Universitetshospital Skejby.
Kinesiotape i
behandling af
lymfødem
– en rejseberetning fra kinesiotapegruppens tur
til ESGO, European Socciety of Gynaecologigal
Oncology, i Beograd den 11–14 oktober 2009.
Så kom endelig dagen, hvor kinesiotapegruppen
fra gynækologisk afdeling Y5
Århus Universitetshospital, Skejby kunne
drage til Beograd for at præsentere de
foreløbige resultater fra kinesiotapeprojektet.
Udgifterne til vores rejse og ophold er
blevet dækket dels via legater og dels via
økonomisk støtte fra vores afdelingsledelse.
De foreløbige resultater har
været meget lovende, hvilket
vi og vores læger gerne ville
formidle videre
Kinesiotapeprojektet har til hensigt at
undersøge effekten af kinesiotape på lymfødem
grad 1 efter operation for cervix
cancer st. 1B­2A. De foreløbige resultater
har været meget lovende, hvilket vi og
vores læger gerne ville formidle videre.
Da vi ankom til Beograd var vejret ikke i
turisthumør, men koldt og regnfuldt. Det
understøttede hele atmosfæren indenfor
service og organisering, som bar præg
Foto John Kristensen
af østeuropæisk standard. Den første
dag, da alle ca. 1800 forventningsfulde
kongresdeltagere hastede til frokostbordet,
blev man mødt af et fad kød med flot
fedtmarmorering og et fad med teboller.
Senere kom der dog også en skål med
pulverkartoffelmos. Herefter stod man
i kø for at få en flaske med vand. Dette
satte ligesom stemningen. Der var mange,
der ikke var heldige at få noget af dette
„festmåltid“. Det skal retfærdigvis siges,
at det blev bedre som kongressen skred
frem. Man kan ikke andet end at trække
på smilebåndet, når man tænker tilbage.
Vi præsenterede vores poster den sidste
dag på kongressen mellem 317 andre
postere. Den var placeret i gruppen med
postere, der omhandlede livskvalitet efter
behandling for kræft. Vores poster skilte
sig ud fra andre postere i kraft af dens
klare farver, lette stil og enkle information.
Mange stoppede op, studerede posteren
og tog en folder. Ingen af dem, vi
talte med, havde kendskab til kinesiotape,
og flere fik demonstreret kinesiotape
ved små prøver på huden. Der var flere,
Projektet ”Kinesiotapes effekt på lymfødem
efter operation for livmoderhalskræft”
Projektet omfatter kvinder, der er
opereret og færdigbehandlet for livmoderhalskræft
st. 1B­2A og som efterfølgende
har udviklet let lymfødem
(grad et) i benene.
Deltagerne er opdelt i en interventionsgruppe
og en kontrolgruppe. Kvinderne
i interventionsgruppen behandles med
kinesiotape i 5 uger. De møder én gang
ugentligt i afdelingen og får lagt ny
kinesiotape på benene, målt benomfang
samt afleverer udfyldt spørgeskema om
subjektive VAS scorer af gener i benene.
BMI måles ved første og sidste behandling.
Projektet er godkendt af Region
Midjyllands Videnskabsetiske Komite og
gennemføres under lægeligt tilsyn.

der var enige i, at der mangler tilbud til
patienter, der lider af lymfødem, og syntes
derfor det var et spændende projekt. Vi
erfarede dog også, at det var vigtigt at
understrege, at vores projekt var under
lægeligt tilsyn og med deres fulde opbakning.
Dette skyldtes, at kongresmedlemmerne
overvejende bestod af læger.
Programmet på kongressen bestod af
korte 10 minutters oplæg omhandlende
den nyeste forskning indenfor den gynækologiske/onkologiske
behandling. Der var
spændende diskussioner læger imellem,
der afspejlede de forskellige muligheder,
som de enkelte lande har til rådighed. Der
var bl.a. fokus på cancer og immunsystemet.
Nobelprismodtageren i medicin 2008
H. Zur Hausen fra Tyskland, som fik prisen
for opdagelsen af sammenhængen mellem
HPV og livmoderhalskræft, fortalte
om infektioners betydning i relation til
cancer. Det ses, at hyppige infektioner
som barn kan have en beskyttende effekt
i forhold til udviklingen af cancer.
Under et oplæg om operativ behandling
af kræft ved skamlæberne kom vi op af
stolene, da vi så, at man i Holland bruger
kinesiotape postoperativ til drænage af
ødemer. Vi har i forvejen, sammen med
afdelingens læger, overvejet at begynde
at tape ved denne operation og vil derfor
tage kontakt til de hollandske læger for
at høre mere om deres erfaringer med
kinesiotape.
Posteren har vi desuden præsenteret på
FSK`s (fagligt selskab for kræftsygeplejersker)
landskursus d 3–4. november
2009 samt på forskningssymposiet på
Århus Universitetshospital, Skejby d 27.
november 2009. Desuden har vi i november
bragt en artikel i fagbladet Sygeplejersken.
Birgitte Rauff Mouritsen, projektansvarlig
sygeplejerske; birgmour@rm.dk
Berit Vedel Kjærgaard, sygeplejerske
berikjae@rm.dk
Gurli Nielsen, social­ og sundhedsassistent
gurlniel@rm.dk
7
Lymfødem
Lymfødem er en ophobning af lymfevæske
i vævet p.g.a. nedsat lymfefunktion
og medfører hævelse i vævet i pågældende
område.
Primær lymfødem er sandsynligvis en
medfødt lidelse i lymfesystemet.
Sekundært lymfødem opstår som følge
af et traume f.eks efter fjernelse af
lymfekirtler i armhulen efter brystkræft
visende sig ved hævet arm. Eller efter
fjernelse af lymfekirtler i det lille bækken
ved operation for livmoderhalskræft
visende sig ved hævelse i benene.
Kinesiotape
Kinesiotape er udviklet af kinesiolog
og kiropraktor Kenzo Kaze. Ideen bag
kinesiotape er at styrke kroppens selvhelbredende
kræfter 24 timer i døgnet.
Kinesiotape er en specialvævet latexfri
bomuldstape med akrylbelægning.
Tapens tykkelse svarer til epidermis.
Den er åndbar, vandfast og understøtter
bevægeligheden af musklerne.
Kinesiotape kan bruges på forskellig vis.
Den kan forbedre blod­ og lymfecirkulationen,
stimulere det endogene analgetiske
system og bruges til sublukserede
led. Den kan reducere inflammation,
hæmatom, fibrose og smerter.
Vi bruger i projektet teknikken, der
forbedrer blod­ og lymfecirkulationen.
Kinesiotape applikeret på huden danner
rynker/bølger. Derved forøges pladsen
mellem huden og musklerne, og
lymfegennemstrømningen stimuleres og
aktiveres. Kinesiotape tillader maksimal
kontraktion og hvile af musklerne,
hvilket også øger effekten i det dybere
lymfesystem.

siden sidst
1. Per Ovesen vinder pris
Overlæge Per Ovesen og hans team fra
Afdeling Y har, sammen med en overlæge
fra Rigshospitalet, modtaget årets pris fra
fonden „En god start i livet“.
Per Ovesen får prisen for sit enestående
arbejde med gravide, der har sukkersyge.
2. Klimastafet
1
Cheflæge Kristjar Skajaa tog imod, da
Århus Kommunes klimastafet blev overdraget
fra DR i begyndelsen af november.
Klimastafetten står i forhallen frem til 7.
december. Her kan medarbejdere og besøgende
skrive klimaidéer på farvestrålende
bolde og smide dem i klimastafetten. Det
er også muligt at prøve CO2030­spillet og
få sat fokus på sine CO2­vaner.
3. Besøg fra Kina
9. november besøgte en delegation fra
Zhengzhou i Henan­provinsen Skejby.
Klinisk Institut har haft et mangeårigt
samarbejde med Zhengzhou og kineserne
var i Århus for at indgå en udvidet forskningsaftale
med Aarhus Universitet.
4. Susse Wold besøgte Skejby
Susse Wold indledte sammen med Lars
Østergaard 30. september en ny foredragsrække
– Forskningsfortællinger
– som Forskningsrådet står bag sammen
med afdelingerne. En aften med lidenskab
og videnskab var titlen på foredragene,
der blandt andet handlede om hiv og om
Susse Wolds virke som formand for AIDS­
Fondet. Inden foredraget mødtes hun
også med medlemmer af Ungegruppen.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar, John Kristensen, privat foto
3 5
2 4
5. Lars Krusell hædret for DRG-indsats
Overlæge Lars Romer Krusell fra Afdeling
B har ved Dansk Cardiologisk Selskabs
årsmøde fået tildelt Thiessen legat.
Legaten får han sammen med en overlæge
for Rigshospitalet for deres indsats for en
national etablering og optimering af det
såkaldte DRG­system.

6
6. Jakob Ingerslev professor
6. november holdt Jakob Ingerslev fra Fertilitetsklinikken
tiltrædelsesforelæsning
som professor. Han er blevet udnævnt til
klinisk professor i reproduktionsmedicin.
7. 1. spadestik til DNU
26. oktober tog Regionsrådsformand
Bent Hansen det 1. spadestik til Det Nye
Universitetshospital i Århus. Starten
på byggeriet blev officielt markeret på
marken mellem Herredsvej og hospitalet,
som i år 2019 skal være omdannet til en
ny hospitalsby, der fusionerer Skejby med
Århus Sygehus. Spadestikket blev fejret
med kage til alle ansatte.
7
8. Slusestuer indviet
Infektionsmedicinsk Afdeling Q‘s fire nye
slusestuer blev indviet 8. oktober. Stuerne
kan for eksempel bruges til patienter med
Influenza A (H1N1), SARS, ebola og andre
smitsomme sygdomme, og stuerne kan på
den måde være med til at sikre Vestdanmark
bedre mod epidemier. Til daglig
skal de nye store stuer bruges til voksne
patienter med cystisk fibrose og til patienter
med behov for særlig tæt observation
og meget udstyr, for eksempel patienter
med blodforgiftning eller meningitis. På
billedet ses afdelingssygeplejerske Else­
Merete Matthiesen, Q1, oversygeplejerske
Annette Falkenberg og ledende overlæge
Lars Østergaard på en af de nye slusestuer.
8 9
9. Vaccination mod Influenza A startet
Torsdag 12. november fik de første ansatte
et prik i skulderen, da første bølge
af vaccinationen mod Influenza A (H1N1)
gik i gang. I første omgang var det kun
ansatte fra udvalgte afdelinger der fik vaccinationen.
Næste bølge af vaccinationer
kommer til januar.
10. PET/CT-skanner indviet
Tirsdag 29. september kunne Nuklearmedicinsk
Afdeling indvie deres nye PET/
CT­skanner med tilhørende skannerum i
kælderen ved Klinisk Institut. På billedet
ses Bent Hansen, fru Birthe Meyer, Michael
Rehling og Jens Meyer ved den nye
PET/CT­skanner.
10

Fra Strategi­ og udviklingsafdeling til
Planlægningsenheden
stabe
Medarbejderne står for sagsbehandlings­, koordinerings­, analyse­, formidlings­
og projektledelsesopgaver inden for:
• Funktions­ og kapacitetsplanlægning
• Analyse­ og udredningsarbejde
• Koordinering og projektledelse i forbindelse med udviklings­, implementerings­
og forandringsprocesser i organisationen i bredeste forstand
• Ad hoc sagsbehandling, herunder inden for tværgående områder
og i tilknytning til den daglige betjening af hospitalsledelsen
• Udvikling, implementering og opfølgning på virksomhedsgrundlag, strategikort mv.
• Planlægning, koordinering og opfølgning på strategiaftaler mellem hospitalsledelsen
og afdelingsledelserne
• Samarbejde mellem hospitalet, kommunerne og praksissektoren,
herunder sundhedsaftaler
• Kontaktpersonordning i forhold til afdelingerne/afdelingsledelserne på Skejby
Tekst administrationschef Henrik Bech Nielsen | Foto Tonny Foghmar
Tre nye stabsenheder har
set dagens lys i administrationen.
De erstatter Strategi­ og Udviklingsafdelingen,
der er blevet nedlagt.
De tre stabsenheder hører
sammen med hospitalsledelsens
ledelsessekretariat ind
under administrationschef
Henrik Bech Nielsen
Thomas Q. Jacobsen,
planlægningskonsulent, teamleder
Hans Christian Mikkelsen,
planlægningskonsulent
Johannes Traberg Christiansen,
projektmedarbejder
Mette Hyldgaard,
planlægningskonsulent
Inge Baagøe,
planlægningskonsulent

Kvalitetsenheden
Medarbejderne tager sig af sagsbehandlings­, koordinerings,­ analyse­, formidlings­, og
projektledelsesopgaver inden for kvalitetsområdet. Opgaverne bliver løst i samarbejde med
afdelingerne og nøglepersoner inden for de forskellige områder. Blandt opgaverne er:
• Akkreditering, herunder koordinering og understøttelse af afdelingernes
implemente­ring af standarder i Den Danske Kvalitetsmodel
• Koordinering, undervisning og rådgivning i relation til e­Dok
• Patientsikkerhed på hospitalet og i det regionale samarbejde
• Kliniske databaser, herunder Det Nationale Indikatorprojekt
• Sygeplejefaglig dokumentation
• Den landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelser (LUP)
• Samarbejde mellem hospitalet, kommunerne og praksissektoren, herunder sundhedsaftaler
• Sekretariatsbetjening af hospitalets Hygiejneråd, Dokumentationsråd og Kvalitetsråd
• Koordinering i relation til Skejbys opgaver som klinisk uddannelsessted for elever og
studerende fra de korte og de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Sten Petersen, overlæge
Inge Selchau Jørgensen,
sygeplejerske, risiko manager, fra Afdeling T
(tre dage pr. uge i Kvalitetsenheden)
Mette Hammerschmidt Ritter
sundhedsfaglig konsulent
Hanne Dahlerup, konsulent, teamleder
Thomas Hanberg Sørensen
konsulent, (arbejder aktuelt en stor del af
tiden med projektledelse i relation til
hospitalets byggesager)
Dorit Jensen, konsulent
(varetager desuden en række administrative
opgaver på tværs af planlægnings-,
kvalitets- og klinisk it-enhederne).
Fortsættes næste side >>

Fortsat
Klinisk It
Medarbejderne arbejder med it­projekter og udvikling i samspil med afdelingerne. De ser
på, hvordan vi kan servicere og forbedre vilkårene i afdelingerne med it­aktiviteter. Det er
i høj grad dagligdagsunderstøttende systemer og løsninger, der er i fokus, for eksempel
PDM og videokonference. Blandt opgaverne er:
• It­konsulentstøtte til afdelingerne og hospitalsledelsen, herunder udarbejdelse af
foranalyser (business cases: årsager/baggrund, muligheder, forventet udbytte, risici,
projekt­ og driftsomkostninger, tidsplan, investeringsvurdering/‘return on investment‘
mv.) samt koordinering og rådgivning i forbindelse med implementerings­ og
udviklingsprojekter med fokus på organisation, arbejdsgange og klinik
• Evaluering af it­projekter
• Strategisk it­planlægning og styring af it­projekter (porteføljestyring)
• Understøttelse af innovation/idéudvikling inden for klinisk it
• Medvirke til udvikling og implementering af it­strategi
• Generel it­sagsbehandling
Hanne Dyhr Hansen
konsulent/projektleder
Jan Laust Kristoffersen,
konsulent, teamleder

Tænk hvis der var
560 kr. på vej til dig
Fra
GF Hospital og Sundhed deler årets overskud
med bilkunderne. I marts måned får de fleste af
vores kunder med bilforsikring penge tilbage,
i alt 1,9 mio. kr.
Vil du også have en billigere bilforsikring
med overskudsdeling, så kontakt os.
*
3734,-**
* Prisen varierer efter bil,
bopæl, antal år du har kørt
skadefrit, og hvilke andre
private forsikringer du tegner
i GF. For 2008 får nybilister
dog ikke overskudsdeling.
Beregn din pris på
gf-hospitalogsundhed.dk.
GF Hospital og Sundhed · Vestre Strandallé 54 · 8240 Risskov · Tlf. 86 17 43 44
Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold.
Festsange
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
Pris: 275 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg
Tlf. privat 8746 0604
E­mail: jytte.halborg@stab.rm.dk
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium,
bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132,
(På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6),
tlf. lokal 6296
Onsdag kl. 14.30 – 15.25
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
Lad mig hjælpe dig
med din pension
2009 er sidste år med de nuværende
indskudsmuligheder.
Kig forbi Sparekassen og lad
mig hjælpe dig med din pension.
Husk! Det er gratis at skifte
til Sparekassen Kronjylland
Rikke Hjordkvist
Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . sparkron.dk
Annoncer

Udstilling i december
Bente Christensen
Udstilling i januar
Pia Skjødt-Jakobsen (maleri)
Ninna Gøtzsche
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om,
hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om
nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til
redaktionen, hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
www.skybyart.dk