Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4

More documents

Recommendations

Info

Tendenser i afgørelser efter serviceloven Fuldmægtig Maria Teresa Raaschou-Jensen og fuldmægtig Nanna Margrethe Krusaa De sociale nævn indsender som led i praksiskoordineringen afgørelser af principiel eller generel betydning til Ankestyrelsen. Det sker med hjemmel i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område § 13, stk. 3. I Nyt fra Ankestyrelsen offentliggøres løbende de tendenser, der kan udledes af de indsendte afgørelser. Det skal indledningsvis bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har medtaget alle indsendte afgørelser i nærværende artikel. Afgørelser som beror på en konkret vurdering eller afgørelser, som Ankestyrelsen i øvrigt ikke har bemærkninger til, er således ikke medtaget. § 29 – Tabt arbejdsfortjeneste Ankestyrelsen har modtaget to sager fra samme nævn vedrørende ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med kontrolbesøg på sygehus og/eller indlæggelse. I den ene sag fandt nævnet ansøger berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i forbindelse med sit fravær fra arbejdet i forbindelse med datterens indlæggelse på J.F. Kennedy Instituttet i 4 dage. Nævnet fandt endvidere ansøger berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til ledsagelse af datteren til 3 planlagte kontrolbesøg senere på året. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde Føllings Sygdom (PKU), hvilket indebar, at hun vedvarende skulle være i nøje diætbehandling. Nævnet fandt derved, ansøgers datter omfattet af personkredsen i servicelovens § 29 om indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2005 Nævnet lagde vægt på, at ansøgers tilstedeværelse under datterens indlæggelse var påkrævet af hensyn til information om lidelsen og det fremtidige behandlingsbehov. Der var endvidere lagt vægt på, at indlæggelsen var nødvendig som følge af datterens medfødte lidelse, og at Ankestyrelsen i SM O-22-92 havde ydet tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et barns hospitalsophold ud fra lignende overvejelser. Vedrørende afgørelsen om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med ledsagelse til kontrolbesøg fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for i det konkrete tilfælde at fortolke målgruppen for hjælp efter § 29 snævrere i forbindelse med fravær til ambulante behandlinger, jf. pkt. 109 i Vejledning om Sociale tilbud til børn og unge med handicap, end i forbindelse med sygehusophold, jf. vejledningens pkt. 108. Det blev oplyst, at nævnet var opmærksomt på, at det af den ikke udtømmende opregning i vejledningens pkt. 96 fremgår, at målgruppen for hjælp efter servicelovens § 29 i forbindelse med behandling og undersøgelse er afgrænset til børn, som skal deltage i mange behandlinger eller undersøgelser. I den anden sag fandt nævnet ikke ansøger berettiget til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i forbindelse med sønnens 4 årlige kontrolbesøg på sygehuset.
Nævnet lagde vægt på, at sønnen havde diabetes, og at der ikke var tale om mange behandlinger eller undersøgelser. Ansøgers oplysning om, at ikke andre end forældrene kunne passe barnet i forbindelse med sygdom af hensyn til dosering af insulin, fandtes efter nævnets opfattelse ikke at kunne føre til et andet resultat. Ankestyrelsens bemærkninger Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der ved ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i forbindelse med kontrolbesøg på sygehus og/eller indlæggelse må foretages en konkret vurdering af barnets lidelse sammenholdt med antallet af kontrolbesøg eller behandlingens omfang. SM O-22-92 illustrerer, at der efter § 48, stk. 1, i den dagældende bistandslov var mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et barns indlæggelse, der ikke var langvarig, men dog nødvendig, såfremt ansøgers tilstedeværelse var tilrådet. Ankestyrelsens udmelding i ovennævnte SM kan anvendes i forhold til personer, der søger om tabt arbejdsfortjeneste til et barn, såfremt de helbredsmæssige betingelser i servicelovens § 29 er opfyldt. Der bør efter Ankestyrelsens opfattelse ikke i denne forbindelse skelnes mellem om barnets ophold på sygehus er ambulant eller kræver en egentlig indlæggelse. Det er graden af opholdets vigtighed, sammenholdt med om denne kræver ansøgers tilstedeværelse, der er afgørende. Børn, som skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser vil ofte være omfattet af målgruppen i servicelovens § 29, men dette udelukker ikke, at få kontrolbesøg eller en kortvarig indlæggelse efter en konkret vurdering kan medføre støtte efter servicelovens § 29. Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2005 § 77 - Ansættelsesforhold Ankestyrelsen har modtaget en sag vedrørende en person med en bevilget hjælpeordning efter servicelovens § 77, der afskedigede sin hjælper. Hjælperen anlagde herefter sag mod pågældende med påstand om betaling af ca. 100.000 kr. Personen anmodede derefter kommunen om, at kommunen refunderede det beløb, som han eventuelt ville blive bedømt til at betale. Nævnet fandt ikke, at der efter servicelovens § 77 var mulighed for at tage stilling til det krav, der måtte være opstået i forbindelse med personens afskedigelse af hjælperen. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det krav på erstatning, der var fremkommet beroede på den ansættelsesaftale, der var indgået mellem parterne. Nævnet lagde vægt på, at der ikke i serviceloven er fastsat nærmere regler for ansættelsesforholdene for hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke forelå en faglig overenskomst for handicaphjælpere. Det blev oplyst, at det som nævnet har kompetence til at tage stilling til, er, om tilskuddet kan anses for at være udmålt i overensstemmelse med lovgivningen, således at klageren har mulighed for at ansætte hjælpere i overensstemmelse med hensigten med bestemmelsen i servicelovens § 77. Ankestyrelsens bemærkninger Nævnets afgørelse vedrører spørgsmålet om reguleringen af selve ansættelsesforholdet. Nævnets afgørelse er efter Ankestyrelsens opfattelse i overensstemmelse med princippet i SM C-33-04, hvor Ankestyrelsen oplyste, at lønaftalen mellem den handicappede og hjælperen er en privatretlig aftale og ikke en afgørelse efter sociallovgivningen, der kan påklages. De sociale klageinstanser kan derimod påse om det konkret udmålte tilskud kan anses for at
Page 1 and 2: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 - decem
Page 3 and 4: Et utilstrækkeligt oplysningsgrund
Page 5 and 6: Fald i antallet af nye ansøgninger
Page 7 and 8: for ansøgeren. Andelen af erhvervs
Page 9 and 10: Brugernes holdning til at skulle v
Page 11 and 12: Faldgruber ved klager - du kan undg
Page 13 and 14: direkte af forvaltningsloven, at mu
Page 15 and 16: Praksisundersøgelse om nødvendige
Page 17 and 18: Undersøgelse af sønderjyske kommu
Page 19 and 20: Nævnets opfølgning Praksisunders
Page 21 and 22: - hjemvisning - ugyldighed E. Ankes
Page 23: Kommunen traf herefter en afgørels
Page 27 and 28: Nævnet lagde vægt på, at der ikk
Page 29 and 30: Ankestyrelsens bemærkninger Ankest
Page 31 and 32: Tendenser i afgørelser efter dagpe
Page 33 and 34: estemmelserne, og at hun også efte
Page 35 and 36: ikke kunne betragtes som enlig ved
Page 37: Nyt fra Ankestyrelsen udkommer 4-5

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?