Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4

More documents

Recommendations

Info

Ankestyrelsens bemærkninger Nævnets afgørelse synes i overensstemmelse med Ankestyrelsens efterfølgende praksis på området. Ankestyrelsen har i SM C-37-05 og SM C-40-05 udtalt sig om bekendtgørelsens anvendelse ved vurdering af funktionsevnen i forbindelse med ansøgning om støtte efter servicelovens § 84. Det fremgår af SM C-40-05, at der ved ansøgning om tilskud til dækning af nødvendige merudgifter skal fremsendes et samtaleskema til ansøgeren, med mindre kommunen vurderer, at ansøgerens funktionsnedsættelse er ubetydelig, og dette bestyrkes af ansøgeren. Kommunen havde vurderet, at ansøgerens funktionsevnenedsættelse var ubetydelig. Ansøgeren ønskede imidlertid en vurdering af sin funktionsevne. Det blev derfor anset for en væsentlig mangel, at samtaleskemaet ikke var benyttet, og kommunens afgørelse var derfor ugyldig. I SM C-37-05 har Ankestyrelsen fastslået, at bekendtgørelsen om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser også skal benyttes i forbindelse med vurderingen af funktionsevnen hos insulinkrævende diabetikere. Begrundelsen er, at insulinkrævende diabetikere som følge af den varige funktionsnedsættelse er omfattet af personkredsen i bestemmelsen om merudgiftsydelse, og at insulinkrævende diabetikere efter en konkret vurdering kan have brug for yderligere nødvendige merudgifter end insulin og diætkost. Ankestyrelsen er opmærksom på, at der som følge af de forholdsvis nye regler om funktionsevnemetodens anvendelse kan være behov for Ankestyrelsens yderligere udmeldinger på området. Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2005 Vi har derfor for nyligt antaget endnu en sag, der omhandler hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 84. Sagen er antaget til belysning af kravene til kommunens sagsbehandling, herunder særligt anvendelsen af funktionsevnemetoden. § 97 - Hjælpemiddel Ankestyrelsen har modtaget en sag vedrørende et taleprogram til en mobiltelefon. En ung person, som blev betegnet som værende stærkt svagsynet, havde indgivet ansøgning om økonomisk støtte til henholdsvis en mobiltelefon og et taleprogram. Både kommunen og nævnet fandt, at en mobiltelefon er et forbrugsgode, der kan anses for værende sædvanligt indbo og som der således ikke kan ydes støtte til. Der blev henvist til SM C-59-01. Angående taleprogrammet fandt kommunen, at aflytning af sms’er ikke er noget, der i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet og gav følgelig afslag derpå. Nævnet derimod fandt, at taleprogrammet i væsentlig grad ville kunne afhjælpe de varige følger af personens nedsatte funktionsevne. Nævnet havde blandt andet lagt vægt på unge menneskers generelt hyppige brug af smsfunktionen sammenholdt med den konkret foreliggende beskrivelse af omfanget og arten af personens kontakt med andre mennesker ved hjælp af sms-beskeder. Det fremgik af sagen, at personen havde en betydelig aktivitet inden for sportsudøvelse (atletik) og at han i den forbindelse ugentlig modtog ca. 100 sms-beskeder fra blandt andre blinde/svagtseende over hele landet samt venner i Norge og på Færøerne grundet hans sport. Endvidere havde nævnet fundet en bevilling bedst stemmende med formålsbeskrivelsen i servicelovens § 1.
Ankestyrelsens bemærkninger Ankestyrelsen kan i denne forbindelse gøre opmærksom på, at vi i SM C-46-05 fandt, at en blind mand ikke var berettiget til hjælp til et taleprogram til en mobiltelefon som hjælpemiddel efter serviceloven. Ankestyrelsen fandt ikke, at taleprogrammet i væsentlig grad yderligere ville afhjælpe følgerne af mandens synshandicap eller lette hans daglige tilværelse. Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at manden ikke havde sandsynliggjort noget ekstraordinært stort eller vigtigt kommunikationsbehov, der forudsattes at foregå via smsbeskeder. Det er imidlertid vigtigt at understrege forskellene mellem disse to sager. I nævnets sag var der tale om en ung person med et betydeligt kommunikationsbehov via sms grundet hans sportsudøvelse, mens der i Ankestyrelsens SM var tale om en lidt ældre person, der netop ikke havde sandsynliggjort noget ekstraordinært stort eller vigtigt kommunikationsbehov, som ikke kunne dækkes ved øvrige bevilgede hjælpemidler. Ankestyrelsen vil derfor være opmærksom på lignende sager med henblik på antagelse for at få en positiv afgræsning af, hvornår en person kan være berettiget til et taleprogram til en mobiltelefon. § 109 e, stk. 1, nr. 4 - Personskade Ankestyrelsen har modtaget en sag om magtanvendelse. Nævnet fandt ved afgørelse af sagen, at mønstret med at vedkommende afbrød den medicinske behandling under ophold i eget hjem, betød, at han udsatte sig selv for væsentlig psykisk personskade, idet han herved faldt tilbage i svær psykotisk tilstand. Nævnets lægekonsulent udtalte, at langvarig svær psykose over tid kunne anses for at forrin- Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2005 ge behandlingsmulighederne og dermed fastholde patienten i svær psykotisk tilstand, hvilket kunne opfattes som en personskade. Det fremgik samtidig af sagens oplysninger, at nævnet var bevidst om, at lovgiver formentlig havde tænkt på fysiske personskader og ikke psykiske personskader. Endvidere fremgik det, at nævnet havde lagt vægt på, at Ankestyrelsen i SM C-22-00 blandt andet havde lagt vægt på, at der ikke var problemer med medicineringen i form af depotbehandling hver 14. dag. Nævnet fandt, at der netop i denne sag var problemer med medicineringen og at der på denne baggrund kunne ske flytning uden samtykke. Ankestyrelsens bemærkninger En af betingelserne for at iværksætte flytning uden samtykke er efter servicelovens § 109 e, stk. 1, nr. 4, at vedkommende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Efter Ankestyrelsens praksis menes der med personskade fysisk personskade. Der skal således meget til, førend betingelsen i § 109 e, stk. 1, nr. 4 anses for opfyldt. I SM C-49-01 fandt Ankestyrelsen eksempelvis, at betingelserne for optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ikke var opfyldt for en 82årig kvinde, som havde følger efter lettere demens og hjerneblødning i form af en særdeles svingende psykisk funktionsevne. Ankestyrelsen fandt således ikke, at det kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at hun ikke kunne overskue konsekvenserne af sine handlinger og ville udsætte sig selv for alvorlig personskade ved at forblive i egen bolig og at det ville være uforsvarligt ikke at sørge for en flytning. Ankestyrelsen skal endvidere henvise til SM C- 22-00, hvor Ankestyrelsen ikke fandt, at betingelserne for optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke var opfyldt for en 48-årig kvinde, der led af skizofreni siden 1971/72, og som
Page 1 and 2: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 - decem
Page 3 and 4: Et utilstrækkeligt oplysningsgrund
Page 5 and 6: Fald i antallet af nye ansøgninger
Page 7 and 8: for ansøgeren. Andelen af erhvervs
Page 9 and 10: Brugernes holdning til at skulle v
Page 11 and 12: Faldgruber ved klager - du kan undg
Page 13 and 14: direkte af forvaltningsloven, at mu
Page 15 and 16: Praksisundersøgelse om nødvendige
Page 17 and 18: Undersøgelse af sønderjyske kommu
Page 19 and 20: Nævnets opfølgning Praksisunders
Page 21 and 22: - hjemvisning - ugyldighed E. Ankes
Page 23 and 24: Kommunen traf herefter en afgørels
Page 25 and 26: Nævnet lagde vægt på, at sønnen
Page 27: Nævnet lagde vægt på, at der ikk
Page 31 and 32: Tendenser i afgørelser efter dagpe
Page 33 and 34: estemmelserne, og at hun også efte
Page 35 and 36: ikke kunne betragtes som enlig ved
Page 37: Nyt fra Ankestyrelsen udkommer 4-5

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?