Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4

More documents

Recommendations

Info

være i overensstemmelse med lovgivningen, således at den handicappede har mulighed for at ansætte hjælpere, som det er hensigten med bestemmelsen. § 83, stk. 3 – Tilberedning af kost Ankestyrelsen har modtaget en sag, som blandt andet omhandlede tilberedning af kost. Ansøger var svært udviklingshæmmet med autistiske træk. Endvidere havde han et synshandicap samt et funktionsniveau som en 1½ til 2årig person. Dertil var der motoriske vanskeligheder samt nedsat gangfunktion. Ansøger boede af disse årsager på en institution. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse vedrørende tilberedningen af kost til ansøger. Nævnets afgørelse gik på, at ansøger på grund af sit psykiske funktionsniveau ikke selv kan tilberede sin mad og at det således følger af servicelovens § 82, stk. 3, at der i så fald kan opkræves et beløb for tilberedningen af ansøgers mad. Nævnet henviste til SM C-46-01. Nævnet bemærkede, at der ved afgørelsen var lagt vægt på, at servicelovens § 82, stk. 3 er en specialbestemmelse, der går forud for anvendelsen af servicelovens § 84 om nødvendige merudgifter. Ankestyrelsens bemærkninger Ankestyrelsen har i to SM’er behandlet spørgsmålet om betaling vedrørende tilberedning af mad. I SM C-46-01 fandt vi, at der ikke kunne opkræves betaling for personaleudgifter til madfremstilling fra udviklingshæmmede beboere i et bofællesskab, da beboerne selv deltog i madfremstillingen med socialpædagogisk og praktisk hjælp fra personalet. Der var ikke tale om en ydelse der blev leveret fra andre. Ankestyrelsen fandt, at bestemmelsen om betaling for madserviceordninger forudsætter at Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2005 maden produceres/tilberedes uden deltagelse fra modtageren. Endvidere har Ankestyrelsen i indeværende år truffet en afgørelse, som foretager en negativ afgrænsning, idet vi i SM C-43-05 fandt, at der kunne opkræves betaling for personaleudgifter til madfremstillingen til en udviklingshæmmet beboer i et bofællesskab, da manden ikke selv kunne deltage i madfremstillingen. Ankestyrelsen har således to afgørelse på dette område, der begge belyser, i hvilke situationer, der kan kræves betaling for tilberedning af mad. Ankestyrelsen finder derfor, at dette område er tilstrækkeligt afklaret og har følgelig ikke yderligere bemærkninger til afgørelsen, som i øvrigt synes at være i overensstemmelse med vores praksis. Til nævnets bemærkning om, at servicelovens § 82, stk. 3 er en specialbestemmelse, der går forud for anvendelsen af servicelovens § 84 om nødvendige merudgifter skal vi bemærke, at vi ikke har noget praksis om dette. § 84 - Renter Ankestyrelsen har modtaget en sag om, hvorvidt det er muligt at blive tilkendt renter i forbindelse med en ydelse bevilget efter servicelovens § 84. I sagen traf en kommune afgørelse om, at en ansøger var berettiget til hjælp til dækning af merudgifter til vask, øget tøjforbrug samt hjælp til merudgifter til diæt med tilbagevirkende kraft fra ansøgers fyldte 18. år. Kommunen havde blandt andet lagt vægt på, at ansøger fejlagtigt ikke var blevet vejledt korrekt ved det fyldte 18. år vedrørende merudgifter til personer med cystisk fibrose. Beløbet var således et forholdsvis stort beløb og ansøger klagede, idet hun mente sig berettiget til renter af beløbet. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke i serviceloven er fastsat regler om forrentning af beløb, som kommunen udbetaler for sent som hjælp til merudgifter i henhold til servicelovens § 84. Nævnet fandt således ikke, at der var hjemmel til at pålægge kommunen at forrente efterbetalingen. Nævnet gjorde opmærksom på, at nævnet ikke havde stilling til, hvorvidt ansøger eventuelt havde ret til renter efter renteloven eller efter almindelige retsgrundsætninger, da dette spørgsmål ville henhøre under domstolene. Samtidig henviste nævnet til SM M-2-03. Ankestyrelsens bemærkninger I SM M-2-03 fandt Ankestyrelsen, at der ikke i boligstøtteloven var hjemmel til at pålægge en kommune at betale renter af efterbetalt boligydelse. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at kommunen kun kunne pålægges at forrente efterbetalingen af boligydelse, hvis der var hjemmel dertil i loven. Ankestyrelsen fandt, at det betød, at det skulle fremgå af lovgivningen, at der kunne kræves renter af pengekravet. Spørgsmålet om renter efter renteloven eller efter almindelige retsgrundsætninger hørte således under domstolene. Hvorvidt der kan tilkendes renter i forbindelse med en ydelse bevilget efter serviceloven må således afhænge af, om det af serviceloven fremgår, at der kan kræves renter af kravet. Principperne i SM M-2-03 kan følgelig overføres til andre lovområder inden for den sociale lovgivning. Ankestyrelsen har ingen praksis vedrørende netop renter og serviceloven. Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2005 § 84 - Funktionsevnemetoden Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 2002 om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. Ankestyrelsen har modtaget en sag, hvor en kommune i forbindelse med en ansøgning om merudgiftsydelse efter servicelovens § 84 ikke havde anvendt funktionsevnemetoden, idet kommunen havde afslået ansøgningen uden at indkalde borgeren til en samtale. Nævnet fandt, at der herved var svigtet en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed og hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse. Nævnet henviste til bekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvorefter bekendtgørelsen skal anvendes, når kommunen behandler sager om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84. Kommunen havde ikke oplyst, at den umiddelbart vurderede, at ansøgers funktionsnedsættelse var ubetydelig, således at kommunen kunne beslutte ikke at anvende bekendtgørelsen efter § 2, stk. 1, 2. pkt. Derudover havde nævnet i øvrigt forstået ansøgers bemærkninger i klagen således, at metoden i bekendtgørelsen ønskedes anvendt. Nævnet henviste til bekendtgørelsens § 2, stk. 1, sidste punkt, hvorefter metoden altid skal anvendes i tilfælde, hvor borgeren ønsker det. Nævnet oplyste, at der med nævnets afgørelse ikke var taget stilling til, om ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 eller om betingelserne i øvrigt for at yde merudgiftsdækning til de ansøgte udgifter var opfyldt.
Page 1 and 2: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 - decem
Page 3 and 4: Et utilstrækkeligt oplysningsgrund
Page 5 and 6: Fald i antallet af nye ansøgninger
Page 7 and 8: for ansøgeren. Andelen af erhvervs
Page 9 and 10: Brugernes holdning til at skulle v
Page 11 and 12: Faldgruber ved klager - du kan undg
Page 13 and 14: direkte af forvaltningsloven, at mu
Page 15 and 16: Praksisundersøgelse om nødvendige
Page 17 and 18: Undersøgelse af sønderjyske kommu
Page 19 and 20: Nævnets opfølgning Praksisunders
Page 21 and 22: - hjemvisning - ugyldighed E. Ankes
Page 23 and 24: Kommunen traf herefter en afgørels
Page 25: Nævnet lagde vægt på, at sønnen
Page 29 and 30: Ankestyrelsens bemærkninger Ankest
Page 31 and 32: Tendenser i afgørelser efter dagpe
Page 33 and 34: estemmelserne, og at hun også efte
Page 35 and 36: ikke kunne betragtes som enlig ved
Page 37: Nyt fra Ankestyrelsen udkommer 4-5

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?