FDF Vejle 1 bog 300707.indd - FDF Vejle 1. kreds

Nu måtte bestyrelsen træde på bremsen,
og i marts 1973 var man skarp i
vendingen: ”formanden anholdt om
den polemik, der havde været om optagelse
af piger i 1. kreds blandt andet
i Dalposten, Glimt og Vejle Amts Folkeblad.
Det var utilfredsstillende, når
det ikke var afgjort.
Bestyrelsen vil vente med afgørelsen
og tage sagen op om et år og indtil
da køre kredsen som en ren drengekreds”.
Sammenslutningen mellem FDF og
FPF fandt sted med virkning fra den
1. januar 1974, men altså ikke i Vejle 1.
Samtidig med at FDF og FPF blev sluttet
ændrede man også forbundsdragten.
Denne blev nu primært udgjort af
en blå trøje, hvor det var muligt at få
diverse tilbehør til.
Lidt godt nyt var der da også, da man
kunne fortælle at der ville starte en
pogeklasse på Søndermarken.
Hvem er vigtigst?
Debatten i lederflokken forstummede
dog ikke, selvom man havde taget stilling
til spørgsmålet om piger i kredsen.
Senere i december 1973 blussede
striden mellem orkestret, og især
væbnerklassen, op på ny. De to klasser
havde begge høje ambitionsniveauer,
og i væbnerafdelingen følte man at or-
kestret drænede denne for drenge. Og
da væbnerklassen var det rigtige FDFarbejde
måtte orkestret skære ned på
sine ambitioner. I et oplæg fra Preben
Lemann Sørensen hed det: ”Fremover
kan orkestret altså enten køres
i mindre målestok som et ekstra
tilbud til alle drenge – der samtidig
skal være med i det øvrige klassearbejde
(..) ELLER orkesterarbejdet kan
køres i nuværende stor målestok som
en helt selvstændig klasse, hvor man
kun som orkesterelev samtidig kan
stå i en anden klasse. Som orkestermedlem
kan man ikke samtidig være
med i en anden klasse.”
Dette kunne orkesterledelsen naturligvis
ikke sidde overhørig, og Gunnar
Videbæk bemærkede blandt andet i sit
svar: ”I øvrigt er orkesterarbejde
et anerkendt FDF-arbejdsstof (..)
Hvorfor (som et, mb) ekstra tilbud? –
hvis drengene nu ikke gider at være
væbnere?”
Som det kan ses drejede en del af debatten
sig om hvad der var FDF-arbejde,
og begge grupper anførte at
der ikke var nogen definition på dette,
men at man valgte sit arbejde ud fra
formålsparagraffen. Orkestret kunne
desuden slå på at musikken havde været
en del af FDFs arbejde siden starten,
hvorimod væbnerarbejdet jo før-
ste var kommet med omkring 1920.
(se afsnittet om dette)
Heller ikke denne gang blev der fundet
nogen endelig løsning på problemerne,
men begge afdelinger kom til
at køre videre.
I forlængelse af alle disse diskussioner
blev Kristian Grøn valgt som ene
kredsleder i april 1974.
Kredshus
Midt i 1970’erne blev der brugt en del
tid på at diskutere lokaleforhold, og til
tider virkede det som om man knap
var kommet på plads det ene sted før
man skulle videre. Desuden gjorde det
traditionelle FDF-arbejde og orkesterarbejdet
det ofte svært at finde et sted
der kunne tilgodese begge arbejdsgrene.
For at løse dette kiggede kredsen
flere gange på om det var muligt at købe
sit eget hus, og hvilke behov dette
skulle opfylde.
Og så kom pigerne
Selvom man næsten skulle synes at
punktet var gennemdiskuteret, blev
spørgsmålet om piger rejst endnu en
gang i efteråret 1975. Denne gang var
det Ole Nyborg, der spurgte om pigers
adgang til orkestret. Gunnar Videbæk
bakkede op med argumentet om at det
var svært at se at pigerne fra de andre
kredse ikke kunne være med når
drengene kunne. Pigerne fik dog ikke
adgang med det samme, men i løbet af
de næste par år kom de stille og roligt
med i arbejdet. Byens ældste kreds var
den sidste til at optage piger som medlemmer.
Kredslederposten skiftede samtidig
person fra Kristian Grøn til Erik Dupont.
Ny struktur
Efter at kredsen endeligt havde fundet
sig et nyt tilholdssted (læs mere i
Rigtige væbnere
går ikke over
åen efter vand
80 81