horelsen - Høreforeningen

Tema: Arbejdsskader
nr • 07 • sep 2009 • udgivet af HØrefOreningen
horelsen
CI: Jørn stiller krav hver dag
Kampagne: Støt Høreforeningen

Mød Morten Olsen
og Per Arnoldi
- og hør deres historie om at leve med et høretab
Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af
800.000 danskere, som har problemer
med hørelsen.
Oplev dem i et eksklusivt interview,
hvor de fortæller om en dagligdag
med høreproblemer, om at gøre noget
ved det og om oplevelsen af fornyet
livskvalitet.
Se interviewet med
Morten Olsen og Per Arnoldi
på widex.dk/perogmorten

leder indhold
Søren Dalmark,
l a n D S f o r m a n D
Regionale besparelser
Så er vi på vej mod offentlige budgetter for 2010.
Finansloven regulerer statens budget, og
finansministeren forhandler beløbene, som
staten overfører til regioner og kommuner for
deres udførelse af offentlige opgaver.
Allerede nu kan vi i aviser læse om Region
Hovedstaden, som skal spare 300 mio. kr.,
hvilket betyder nedskæringer på sygehusene.
Ved tidligere besparelser har vi set nedskæringer
på audiologiske afdelinger, og man kan
frygte, at det vil ske igen.
Hvis regionen ved nedskæringer samtidig
forøger ventetiderne på sundhedsydelser, så har
borgeren ret til behandling på privat sygehus
på regionens regning. Dermed kan man sige, at
en besparelse på en konto øger udgiften på en
anden.
Denne regel gælder bare ikke behandling
af høretab. Vi ved, at mennesker med høretab
ikke kan klare lange ventetider, og det betyder,
at flere og flere vælger at bruge deres lovmæssige
ret til at få økonomisk tilskud til køb af
høreapparater.
Her er det mystiske, at det ikke er regionen,
som skal udbetale tilskuddet, men kommunen.
Det betyder, at regionen ved nedskæring
af bemanding på audiologisk afdeling får en
reel besparelse - for det bliver nemlig kommunerne,
som ender med at sidde med den
økonomiske bet.
Denne mangel på sammenhæng mellem
behandling og betaling skal vi have ændret, så
regionerne ikke har mulighed for ”kassetænkning”,
som medfører øgede ventetider.
Hvis regionen skærer ned på audiologisk
personale, bør det også være regionerne, som
skal udbetale tilskuddet til privat køb.
4
4
5
6
7
9
10
12
14
18
24
28
32
Mange flere får anerkendt deres høreskade
forstyrrende støj i skoler og børnehaver
"som en forsikring, man håber aldrig at få brug for"
Han fik 26.751 kr. i erstatning
forebyggelsen er det allervigtigste
Landsmøde: vi skal kæmpe for en bedre behandling
Høreforeningen har brug for din støtte
interview: den holistiske naturvidenskabsmand
Bispebjerg: en chance for at høre nyt
Ci: Jørn stiller krav hver dag
ungdom: sej pige
gode svenske undertekster
nr. 07 • sep 2009 • udgivet af HØrefOreningen
horelsen
redaktion:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk
tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580
teksttelefon: 3638 8573
ansv. redaktør: irene scharbau (dJ)
aktivitetsoversigt: Mette Lundgaard
Layout: par no 1 a/s
tryk: scanprint a/s
14 28
34
36
39
Hvert nummer:
teknikken
Mellem medlemmer
aktiviteter og adresser
annoncer: media-people
annoncetelefon: 39200855
mail: info@media-people.dk
deadline for oktober-nummeret:
annoncer: 14.09.09
aktiviteter: 04.09.09
Oplag: 11.500 • issn 0018-4934.
forsidefoto: Lars Horn
3

4
arbejdsskader
Tema: Arbejdsskader
Hvad er der egentlig sket i de senere år, når vi snakker arbejdsskader inden for høreområdet? er der færre
eller flere, der får høreskader på arbejdsmarkedet? er det blevet lettere at få skaderne anerkendt? Og
hvordan oplever den enkelte kampen for at få en hørenedsættelse anerkendt som arbejdsskade?
det er nogle af de spørgsmål, vi har sat os for at finde svar på i dette tema.
vi har talt med en af de overlæger, der laver rigtig mange undersøgelser og speciallægeerklæringer, når
sager om arbejdsskader skal afgøres. vi har talt med én, der fik erstatning for sin hørenedsættelse, selv
om den ikke var ret stor. vi har fået adgang til en hel masse tal fra arbejdsskadestyrelsen, som fortæller
noget om tendenserne, og endelig fortæller Høreforeningens egen formand søren dalmark noget om,
hvorfor det er så vigtigt at anmelde sin arbejdsskade både for en selv men også for alle andre. for flere
anerkendte høreskader betyder mere fokus på forebyggelse af høreskader, og det er der brug for!
god læselyst!

Mange flere får anerkendt
deres høreskade
Det er blevet langt lettere at få anerkendt sin høreskade efter
at reglerne blev ændret fra 2005. Men det betyder ikke nød-
vendigvis penge på bordet.
af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l
foto: larS Horn
A
ntallet af personer, der får erstatning
for en arbejdsrelateret
høreskade har været ret konstant
gennem de seneste år. Men antallet
af personer, der får anerkendt deres
hørenedsættelse som arbejdsskade, er
steget voldsomt de seneste år. De får
altså ikke penge i hånden, men en anerkendelse
af, at der er en sammenhæng
mellem deres hørenedsættelse og deres
arbejde.
Ændringen skyldes en reform, der
trådte i kraft 1. januar 2005. Den har
netop til formål at få anerkendt flere erhvervssygdomme
bl.a. på høreområdet.
– Reformen fra 2005 betyder, at det
generelt er blevet lettere at få anerkendt
en høreskade som erhvervssygdom.
Nu er kravet, at man skal have været
udsat for kraftig støj i 5 år, hvor der
før skulle være tale om 10 år, og ménet
behøver ikke være oppe på 5% for at få
anerkendt en høreskade. Men man kan
stadig kun få erstatning, hvis ménet er
5%, forklarer kontorchef i Arbejdsskadestyrelsen
Ingrid Parsby.
Det er altså ikke blevet lettere at få
erstatning, men det er blevet lettere at
få sin skade anerkendt.
Det handler om fairness
Men hvad gavn har folk af, at få deres
skade anerkendt, hvis den alligevel ikke
er stor nok til at udløse en erstatning,
spørger vi speciallæge Bo Walter?
– Folk føler sig fair behandlet. Mange
føler sig i forløbet meget små i forhold
til den store instans, som hedder
Arbejdsskadestyrelsen. Men når man
får anerkendt sin hørenedsættelse som
en arbejdsskade, så oplever man, at der
er blevet hørt på en. At systemet anerkender
sammenhængen. Det har helt
forståeligt en stor betydning for langt
de fleste mennesker, siger Bo Walter.
Helt formelt har det ifølge speciallægen
den betydning, at man inden for
5 år altid selv kan få sagen genoptaget,
hvis man synes, at ens hørenedsættelse
er blevet ringere. Er der gået mere end 5
år skal arbejdsskaden genanmeldes.
Der ligger ikke indbygget noget
med, at det senere er nemmere at få
erstatning, hvis man en gang er blevet
anerkendt?
– Nej, det gør der ikke. Der vil stadig
være de samme krav som for alle andre,
før der kan udbetales erstatning, forklarer
speciallæge Bo Walter.
Det er altid væsentligt at anmelde en
skade med det samme.
– Taler vi om en arbejdsskade, der
er sket for 10 år siden, og først giver
mén senere, kan det være meget svært
at komme igennem med noget, for ingen
kan huske, hvad der skete for 10 år
siden, siger Søren Dalmark, landsformand
i Høreforeningen.
forstyrrende støj
i skoler og
børnehaver
Der forskes i betydningen af
forstyrrende støj blandt folke-
skolelærere, men arbejdsska-
derne vil sandsynligvis ikke slå
igennem som høreskader.
af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l
arbejdsskader
D
er er en stigning i indberettede
høreskader fra lærere og pædagoger.
Men tallene for disse
grupper er alt i alt så små, så de er svære
at konkludere noget ud fra. Samtidig
er der ikke nogen markant stigning i
anerkendte høreskader fra disse grupper,
selv om det på alle måder virker
logisk at netop lærere, pædagoger og
også personer i storrumskontorer generes
mere og mere af en ret konstant
støj. Og at denne støj for mange virker
forstyrrende og generende.
– Jeg er ikke i tvivl om, at forstyrrende
støj er blevet et mere udbredt
fænomen, men jeg møder ikke disse
mennesker til høreundersøgelserne.
Den forstyrrende støj giver ikke typisk
høreskader, siger speciallæge i audiologi
Bo Walter.
Han er derimod overbevist om at
den forstyrrende støj vil kunne måles
hos nogle arbejdstagere som et forhøjet
blodtryk, og at stress vil være det mest
udbredte symptom på forstyrrende
støj.
– Men de arbejdsskader vil blive
dirigeret andre steder hen i systemet,
når de kommer, siger speciallæge Bo
Walter.
5

6 arbejdsskader
”Som en forsikring,
man håber aldrig at få brug for”
Sådan beskriver speciallæge Bo Walter arbejdsskadesystemet.
Ligesom med enhver anden forsikring er der en selvrisiko. Og
det bedste er, hvis man aldrig får brug for sin forsikring.
Fakta
Facts om høreskader på arbejdspladsen
antallet af anmeldte høreskader til arbejdsskadestyrelsen
har i perioden 2001– 2008
svinget mellem 1572 som det laveste antal
og 1928 som det højeste anmeldelser pr. år.
det er hverken en stigende eller faldende
kurve men veksler lidt.
antallet af personer, der har fået udbetalt
erstatning, har i sammen periode 2001 –
2008 svinget mellem 289 som det laveste
antal og 605 som det højeste antal personer.
det afhænger af, hvor mange sager der er
blevet afsluttet i det enkelte år.
det er ifølge arbejdsskadestyrelsen selv
umuligt at udlede af statistikken om en større
eller mindre procentdel får erstatning i
dag i forhold til tidligere. Men da kravene
for at opnå erstatning er uændrede gennem
perioden, er det sandsynligt, at andelen af
personer, der får tilkendt erstatning også er
uændret.
dermed er det også svært at sige, om der
bliver flere eller færre der får høreskader i
forbindelse med deres job. det man ved er,
at høreskader stadig er en af de hyppigste
arbejdsskader. Man plejer at sige den 3.
hyppigste.
af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l
B
o Walter er speciallæge på
Audiologisk Klinik på Ålborg
Sygehus. Han er en af de speciallæger
i Danmark, der har lavet flest
af de store høreundersøgelser, der skal
til, når en person anmelder en hørenedsættelse
som en arbejdsskade. I over 20
år har han lavet disse undersøgelser og
sendt erklæringerne videre i systemet.
– Det er ikke mig, der afgør, om en
person får anerkendt sin høreskade og
eventuelt får erstatning. Den bedømmelse
sker inde i Arbejdsskadestyrelsen,
men min erklæring har selvfølgelig en
stor vægt. Det er en meget omfattende
undersøgelse, der foretages, siger speciallæge
Bo Walter.
Alene på Audiologisk Klinik i Ålborg
laver man om året mellem ca. 200
speciallægeerklæringer. Det er hovedsageligt
arbejdstagere fra region Nordjylland,
som bliver undersøgt her men
også nogle få fra Midt- og Sydjylland
med specielle problemstillinger.
Anerkendelse og erstatning
Undersøgelsen og samtalen med patienten
skal bl.a. vise, om vedkommende
opfylder de helt overordnede betingelser,
der skal til, for at få anerkendt
en høreskade og eventuelt få erstat-
ning. Det er nemlig to helt forskellige
ting. Selv om man får en hørenedsættelse
anerkendt som en arbejdsskade, er
det ikke sikkert, at skaden er stor nok
til, at man får udbetalt en erstatning.
– Ligesom med en tyveriforsikring
eller anden type privat forsikring, er der
en bagatelgrænse eller en selvrisiko, om
man vil, forklarer speciallæge Bo Walter.
Det betyder, at for at få erstatning
skal anmelderen opfylde en række betingelser.
En af dem er, at han skal have
et mén på mindst 5%.
– 5% mén betyder i praksis nogenlunde,
at vedkommende godt kan klare
sig i en samtale på tomandshånd og
godt kan høre tv og radio samt bruge
telefonen, men at han vil have problemer
til et middagsselskab med bare 4-6
personer og slet ikke vil kunne føre en
samtale, hvis der er rigtig mange mennesker,
forklarer Bo Walter.
Ud over at man altså skal have store
problemer med at kommunikere til et
lille middagsselskab, skal man også opfylde
en række andre betingelser for at
få erstatning. Skaden skal helt overordnet
være omfattet af loven. Ménet skal
være mindst 5%, og hvis man også skal
have erstatning for nedsat erhvervsevne,
skal erhvervsevnen være nedsat med
mindst 15%.
Få erstatninger for
tabt arbejdsevne
Meget få af de mennesker, der får erstatning
for en høreskade, opnår også
at få erstatning for nedsat erhvervsevne.
Og det undrer speciallæge Bo Walter.
– Der er meget få mennesker, der har
støjskader eller arbejdsbetingede skader,
der får erstatning for nedsat erhvervsevne.
Langt de fleste får udelukkende
for ménet. Det kan undre mig, fordi
rigtig mange arbejdsfunktioner i dag er
afhængige af det kommunikationsmæssige,
siger speciallæge Bo Walter.

Han fik 26.751 kr. i erstatning
Men det havde nu været
bedre med en god hørelse.
Mogens Kreiner beklager sig
ikke, men han opfordrer alle
til at bruge høreværn!
af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l
foto: larS Horn
H
an er ikke bitter over at have
mistet en del af sin hørelse. I
35 år arbejdede Mogens Kreiner
som kedelsmed på det, der dengang
hed Aalborg Værft og i dag hedder Aalborg
Industries.
– Jeg svejsede, sleb og bankede jernet
med en stor hammer. Det larmede rigtig
meget især da jeg var yngre, fortæller
Mogens Kreiner.
Han husker tilbage på
alle de gange, hvor
folk kom på
rundvisning i kedelsmedjen og holdt
sig for ørerne, mens de gik forbi Mogens
og hans kammerater, der svang
hammeren.
– Der var en slags høreværn, vi kunne
bruge. Det var noget der lignede vat,
som man rullede sammen og puttede
i ørerne, men det var ikke vat for det
kunne jo brænde. Senere blev det sådan
nogle gummidimser, som udvidede sig,
når de kom ind i ørerne, forklarer han.
Men brugte I det?
– Vi brugte det ikke ret tit. Det virkede
upraktisk, for hvis jeg havde noget
i ørerne, kunne jeg jo ikke høre telefonen,
og det var også en del af mit job at
tage den, siger Mogens.
arbejdsskader
Erstatningen
I dag er hans bedste råd til de unge – at
bruge høreværn. Men han fortryder
ikke selv noget. Det kan ikke betale sig.
– De unge er meget bedre til at bruge
høreværn, end vi gamle var. Det kunne
jeg se, de sidste år jeg arbejdede. De
har lært at passe på sig selv, så det går
fremad, siger Mogens.
Mogens Kreiner er i dag 64 år og efterlønsmodtager.
Det var han også, da
han i januar i år fik et brev fra Arbejdsskadestyrelsen
med deres afgørelse.
– Jeg fik erstatning for varigt men.
Det var de 26.751kr., men jeg fik ikke
7

8 arbejdsskader
foto: tin i e W, raSmuSSen
noget for nedsat arbejdsevne, siger Mogens.
Mogens ville selvfølgelig hellere have
sin gode hørelse end en sum penge.
– Men det er som det er. Pengene de
skal bruges til forbedringer på sommerhuset,
siger Mogens.
Havde egentlig opgivet
Faktisk havde Mogens for år tilbage,
hvornår husker han ikke præcist, ansøgt
om at få godkendt sit høretab som
arbejdsskade, men dengang fik han
afslag. Så han havde egentlig opgivet at
forsøge igen.
– Men da jeg så kom op på høreklinikken
på Aalborg Sygehuset i 2006 for
at få høreapparat, sagde speciallæagen,
at det var en typisk arbejdsskade. Det
fik mig til at søge igen, fortæller Mogens.
Selv havde han ikke meget besvær
med ansøgning og skemaer, for den del
af det ordnede hans fagforening Dansk
Metal i Aalborg. Han skulle bare til
endnu en stor høreundersøgelse og så
væbne sig med tålmodighed.
– To gange ved årsskifterne sendte
de mig et brev fra Arbejdsskadestyrelsen
om, at de stadig behandlede sagen.
Så jeg ikke skulle tro, at de havde glemt
mig. Men jeg havde heller ikke forventet,
at det gik hurtigt, siger Mogens.
Bøger, computer og byggeprojekter
Når han ser tilbage kunne han måske
godt havde ansøgt om erstatning lidt
tidligere anden gang, end han gjorde.
Men sket er sket, og det havde nok heller
ikke ændret noget.
– Mit råd til andre er alligevel at
ansøge så snart de opdager, at de har
en skade. Og hvis de får nej, skal de
ansøge igen, så snart det bliver værre,
siger Mogens Kreiner.
Men derudover er høreværn og at arbejdspladsen
dæmper støjen mest muligt
stadig hans råd nummer et.
Noget helt andet er at få brugt sit
høreapparat, når man så har fået nedsat
hørelse.
– Det er jeg ikke så god til endnu,
men jeg bliver bedre og bedre, siger
han.
Mogens Kreiner går meget i biografen,
hvor han nyder at kunne sætte sit
høreapparat på telespole, men familiefester
og andre store sammenkomster
oplever han indimellem som lidt af en
prøvelse.
– Når der bliver for meget hønsegård,
så må jeg indrømme, at jeg
slukker for apparaterne, men jeg bruger
dem mere og mere, siger Mogens
Kreiner, som alt i alt nyder sit otium
med en masse bøger, computeren og
byggeprojekter i Aalborg Industries
pensionistklub.

Arbejdsskadesagerne er i høj
grad med til at sætte fokus
på støjproblemer ude på
arbejdspladserne og skub i
forebyggelsesarbejdet.
af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l
A
rbejdsskadesagerne har stor
betydning for det enkelte menneske,
som kører en sag. Men
derudover er sagerne også med til at
forbedre arbejdsmiljøer for de mange.
Og det er en meget væsentlig pointe,
siger landsformanden for Høreforeningen
Søren Dalmark.
Han sidder selv i en gruppe Ankestyrelsen
og er med til at vurdere arbejdsskadesager,
som bliver anket, hvis folk ikke
er tilfredse med den afgørelse, de har fået
i Arbejdsskadestyrelsen og mener, at der
er grundlag for en anden afgørelse.
– Langt de fleste sager bliver stadfæstet
i Ankestyrelsen. Det vil sige, at konklusionen
bliver den samme, som den var i
Arbejdsskadestyrelsen. For det er jo speciallægeundersøgelserne,
der tæller rigtig
meget i de her sager, siger Søren Dalmark.
Men selv om langtfra alle sager ender
med erstatning, vil Søren Dalmark gerne
opfordre alle til at anmelde arbejdsskader
og arbejdsrelaterede høretab, så snart
man bliver opmærksom på problemet.
– Det er ikke kun én selv man hjælper
ved at anmelde. Jo flere sager der kommer
gennem systemet, og jo flere, der
anerkendes, selv om man måske ikke får
udbetalt erstatning, jo mere fokus bliver
der på forebyggelse. Og det er der virkelig
brug for, siger Søren Dalmark.
Bedre arbejdsmiljø
Speciallæge Bo Walter, som er en af de
speciallæger i Danmark, der har stor
ekspertise på området, er meget enig
med Søren Dalmark i, at forebyggelsen
er et meget vigtigt udbytte af arbejdsskadesagerne.
– For mig at se er fokus på støj på
arbejdspladserne det allervigtigste
udbytte. Det betyder dels, at Arbejdstilsynet,
som jo også får anmeldelserne,
kommer ud og får undersøgt forholdene
på nogle arbejdspladser, og dels at
der i det hele taget kommer fokus på,
at man skal være opmærksom på støj
på sin arbejdsplads og være opmærksom
på at et eventuelt høretab med det
samme bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen
af ens læge, siger Bo Walter.
Lægerne er blevet bedre
til at anmelde
Lægerne er ifølge Bo Walter blevet meget
bedre til at indberette arbejdsskader
i de senere 20 år.
– Fra midt i 80´erne begyndte der
virkelig at ske noget, hvad indberetninger
angik. Tidligere har lægerne undladt
at indberette masser af støjarbejdsskader.
Man konstaterede at der var
en skade, men anmeldte det sjældent.
Derfor var der op igennem 90´erne og
er stadig en stor gruppe mennesker
i 60´erne, som anmelder støjskader.
Men de har jo arbejdet i den støj, siden
de var 20 år, der er bare ingen der havde
anmeldt det før nu, siger Bo Walter.
Han er sikker på, at vi i fremtiden
vil se flere yngre mennesker anmelde
høreskader, fordi man er blevet mere
opmærksom på, at det er vigtigt at få
anmeldt skaderne.
arbejdsskader
Forebyggelsen
er det allervigtigste
– Hvis man har en arbejdsskade og ikke
får den anmeldt. Hvis der så går 10 år
inden den måske i kombination med
andre ting får konsekvenser, så vil ingen
kunne huske, hvad der skete dengang.
Det er vigtigt, at få tingene anmeldt
med det samme, siger Søren Dalmark,
landsformand for Høreforeningen.
Han opfordrer også unge til at passe
på deres ører privat, for ellers kan det
få følger senere.
– Hvis man fx konstant går rundt
med høj musik i sin i-pod, så kan det
give en hørenedsættelse, som vil blive
trukket fra ménprocenten i en mulig
senere erstatningssag, og man kan ende
med 0 kr., forklarer Søren Dalmark.
Hvis man altså fx har et støjende
arbejde og får anerkendt et mén på 8%,
men der så i gamle lægejournaler står,
at man har haft nogle problemer med
hørelsen som ung sandsynligvis pga.
brug af I-pod, så vil man måske trække
4% fra. Derpå er man nede på 4% mén
og altså over bagatelgrænsen på 5% –
og man får ingen erstatning.
9

10 Landsmøde 2009
af ir e n e ScHarbau.
foto. tinie W. raSmuSSen
S
iden Søren Dalmark tiltrådte
som landsformand for Landsforeningen
for Bedre Hørelse for
godt fem år siden, er der sket mange ting.
Vi er blandt andet blevet til Høreforeningen,
og kommunalreformen sendte
betalingen for høreapparater ud til
kommunekasserne.
Her før Landsmøde 2009 kan formanden
se mange udfordringer for
Høreforeningen fremover.
– Den vigtigste opgave bliver at få
høreapparatbehandlingen i sundhedssystemet
frigjort fra kommunerne, så
behandling og betaling samles. Det
nytter ikke, at kommunerne står for
betalingen, når de ellers ikke har indflydelse
på behandlingen. Vi har en
Landsmøde i Kolding
Delegerede fra Høreforeningens lokalafdelinger samles til Landsmøde
hvert andet år. I år foregår det i Kolding i dagene 26.-27. september. Her
skal forsamlingen bl.a. vedtage, hvad foreningen skal arbejde med fremover.
Både landsformand, forretningsudvalg og hovedbestyrelse er på valg.
Vi skal kæmpe
for en bedre behandling
Om få uger skal Landsmødet sætte kursen for Hørefor-
eningens videre arbejde. En vigtig opgave bliver at få gjort
høreapparatsbehandlingen uafhængig af kommunerne,
konstaterer landsformand Søren Dalmark
stor opgave i at få formidlet, at høreapparatbehandling
er en lægeordineret
sundhedsydelse og ikke bare en genstand.
Kommunerne betaler jo heller
ikke for, at du får et nyt knæ for, at du
kan fungere på arbejdsmarkedet. Hvorfor
skal de så betale for høreapparatbehandlingen,
spørger Søren Dalmark.
Han mener, der ligger en stor opgave
i at få politikerne til at ændre lovgivningen.
– Vi skal ud og forklare, hvad det
indebærer at få høreapparat eller lide
af tinnitus og alvoren i det. Alt for
mange tror, at et høreapparat løser alle
problemer, men der er meget mere i
behandlingen. Vi skal slås for at opnå
den bedst mulige behandling, hvor der
er sammenhæng i den audiologiske,
tekniske, pædagogiske og rådgivende
viden. Og her taler jeg ikke kun om det
kommunale system, men det overordnede
offentlige system, siger landsformanden.
Ventelister
En af Høreforeningens mærkesager er,
at borgeren skal være i centrum. Med
de lange ventelister på høreapparatbehandling
i regionerne er borgerne ikke
i centrum:
– Der er behov for tilstrækkeligt
med personale til, at man kan behandle
alle borgere. Her skal vi påvirke
regionalpolitikernes forhandlinger.
Samfundsmæssigt ved vi jo, at der er
god økonomi i at beholde folk i arbejde
ved at behandle deres høreproblemer.
Men i de fem år, jeg har været med i
høresagen, er der ikke sket tilstrækkeligt
med forbedringer i ventetiderne,
siger Søren Dalmark.
Landsformanden ser Landsmødet
som et vigtigt afsæt til at få samling
om, hvad foreningen vil.
– Og gerne gøre mere ved sagerne!
Det har været svært for os at finde
udvalgsmedlemmer på f.eks. tinnitusområdet,
hvor vi til forskel har et meget
aktivt menièreudvalg. Uden den

frivillige hjælp har vi ingen forening,
siger han.
Flere medlemmer
Efter en turbulent tid med opbygning
af en ny organisationsstruktur glæder
formanden sig over en svagt stigende
medlemsfremgang.
– Selv om det er en økonomisk streng
tid, kommer der ca. to nye medlemmer
hver eneste dag til foreningen. Hvor
mange andre oplever nedgang, har vi
en lille fremgang. Der er nogle, som
forsvinder, en del ældre, trofaste medlemmer
dør. Men mange har behov for
vores ydelser. Nogle var bange for den
nye struktur, men vi får nye medlemmer
hele tiden, konstaterer landsformanden.
Når han bliver spurgt om at gøre
status over Høreforeningens udvikling i
de fem år, han har været med, er svaret:
– Ud fra min erfaring efter et halvt
liv i foreningensarbejde vil jeg sige, at
vi er nået rigtig langt. Jeg startede i en
forening, der måtte regne med at blive
nedlagt, hvis vi ikke lavede noget om.
Der var en meget lille tilgang af medlemmer
og gennemsnitsalderen steg. De
unge så ikke sig selv. Og hvis foreningen
havde en konkurrent, var det Ældresagen.
I dag har vi en langt bredere
medlemsskare, vi er en forening for alle.
Hørelsen følger livets gang og derfor er
det vigtigt, at foreningen kan være med
i hele livsforløbet, siger Søren Dalmark,
som synes, processen har været god.
– Det tog tid at ændre strukturen.
En grundig diskussion var nødvendig,
og vi fik hurtigt mange nye, aktive
tillidsfolk. Jeg synes, processen var
fin. Jeg har tidligere været med i store
omlægninger, hvor arvegodset "det
var bedre i gamle dage" har fyldt mere.
Medlemmerne har skabt en ny kultur
hos os, og det gælder også i hovedbestyrelsen.
Nu diskuterer vi høresagen
Landsmøde 2009
i stedet for elastikker og for sent udsendte
materialer.
På den interne front drømmer landsformanden
om at nå 98 lokalafdelinger.
– Det er ikke storhedsvanvid. Lokalafdelingerne
er lytteposter og kan
tale medlemmernes sag lokalt. Vi får
meldinger hver måned om kommuner,
der ikke vil betale. Hvis Høreforeningen
ikke er der, sker der ikke noget. Vi
skal udvikle en støtte til bestyrelserne
derude, så de kan føle mere glæde ved
at arbejde for høresagen. Kommunerne
behandler deres borgere meget forskelligt,
og det er vigtigt, at vi følger udviklingen
tæt. Her kan vores medlemmer
også bidrage med mange oplysninger.
Og de kan bakke op om deres frivillige.
Den eneste løn de frivillige får, er at de
kan mærke, at deres indsats påskønnes.
Nogle årsmøder er næsten uden medlemmer.
Så mød op!, opfordrer landsformanden.
11

12 Kampagne
Høreforeningen har brug for
i de kommende måder kan du forvente
at blive kontaktet af foreningen om et
ekstra bidrag til høresagen
af ir e n e ScHarbau
foto: ian broo
H
øreforeningen fattes penge. Arv
og gaver er faldet til ti procent
af tidligere indtægter. Derfor
bliver foreningens medlemmer nu kontaktet
i en stor telemarketingskampagne,
som løber frem til december måned.
– Det er meget reelt. Vi har pengeproblemer.
Vi mangler midler til at
drive foreningen, siger landsformand
Søren Dalmark.
Mange foreninger oplever i disse år
fald i medlemstallet. Det gør Høreforeningen
ikke.
– Vi har lige så mange medlemmer
som tidligere, men medlemsbidraget er
kun en del af vores indtægter, forklarer
landsformanden.
Foreningen modtager også støtte fra
Tips- og Lotto midler. Desværre falder
denne støtte på grund af udenlandsk
konkurrence.
Opkaldet fra Høreforeningen kommer
fra Finnbjoern Consult på Vesterbrogade
i København. Her ringer phonerne
til alle foreningens medlemmer.
Din STøTTE
– Og arv og gaver er faldet drastisk de
seneste tre år, hvilket er et billede vi også
kan se i andre foreninger. Samtidig mødes
vi med større krav og forventninger
til synlighed, hjælp og rådgivning. Vi har
luget ud i udgifterne, men for at kunne
fungere som forening overfor omverdenen,
skal der være en minimumsindtægt
til at styre administration, økonomi,
medlemssystem, 'hørelsen', som er vores
største synliggørelse af høresagen og
hjemmesiden, da mange søger oplysningerne
her, fortæller Søren Dalmark.
Det er også nødvendigt, at Høreforeningen
har materialer som f.eks. foldere.
– Eller kan vi slet ikke fungere. Efter
kommunalreformen er det blevet
endnu vigtigere at kunne informere
folk om deres rettigheder. Desuden er
vi nødt til at have vores lokalafdelinger
og udvalg, for at følge høreområdet
tæt. I dag er det allerede kun det mest
basale, vi kan klare. Ansættelse af f.eks.
en socialrådgiver eller jurist er slet ikke
muligt – ej heller flere kurser til medlemmerne,
som egentligt ligger højt på
ønskelisten. I flere år har vi haft decideret
underskud og har tæret på reserverne,
siger landsformanden.
Han håber, medlemmerne vil opfatte
henvendelsen som en venlig anmodning.
Kampagnen varetages af Finnbjoern
Consult, som er professionelle i at
kontakte medlemmer, og har gjort det
med godt resultat for andre foreninger.
– De har et socialt sigte, som passer
os godt. F.eks. er medarbejderne ikke
provisionslønnede, forklarer Søren
Dalmark.
Som medlem vil man blive spurgt,
om man vil betale over PBS, som giver
en administrativ besparelse og, om man
vil give et ekstra bidrag. I september, når
kampagnen har været omtalt her i bladet
og mere på nettet, vil der blive sat fart på
antallet af medlemmer, som kontaktes.

Det er Siemens Life.
Hvilket høreapparat er både
diskret, elegant og smart?
Diskret. Den tynde lydslange giver en næsten usynlig tilpasning, som du kan afprøve med det
samme. Den åbne øreprop sidder behageligt i øret.
Elegant. Blandt de mange spændende designs fi nder du let ét der passer til din personlighed.
Smart. Life er fyldt med Siemens fordele, som automatisk dæmper støj og fremhæver tale.
Få tilsendt mere information: Ring 63 15 40 00. www.siemens.dk/hørelse
Answers for life.
trådløs
fjernbetjening
Life med
tinnitus
funktion

14 portræt
Tinnitus

interview
Den holistiske
naturvidenskabsmand
Mange forbinder navnet
Claus Elberling med Oticon
og som hjernen bag noget
af den forskning, der førte
til udviklingen af 90’ernes
højteknologiske høreappa-
rater. Han har altid interes-
seret sig for personen bag
høreapparatet. Men hvem er
egentlig manden bag et langt
og banebrydende forsknings-
arbejde?
af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen
foto: cHriStian gr ø n n e
C
laus Elberling fik som ingeniørstuderende
interesse for
medicinsk teknologi, også
kaldet medikoteknik. Efter nogle år
som underviser i moderne elektronik
startede han på høreafdelingen på
Gentofte Hospital og bevægede sig
mere over i forskningen sammen med
den audiologiske kliniks daværende
chef overlæge Gerhard Salomon. Her
udviklede han computerteknikker til
at bestemme hørelsen på mennesker,
der ikke selv aktivt kan medvirke til
høreprøver, for eksempel børn. Via måleteknikkerne
opdagede man blandt
andet, at en gruppe børn, der var
blevet diagnosticeret som retarderede
i virkeligheden var normalt begavede
men havde høreproblemer.
Mennesket som måleinstrument
Drivaften i Claus Elberlings arbejde har
altid været at forbedre det enkelte menneskes
livskvalitet:
– Egentlig synes jeg, teknik er kedelig
i sig selv. Men det er interessant,
når den kan bruges til at flytte noget i
positiv retning for mennesker. Et godt
høreapparat kan ændre et menneskes
livsbetingelser. Førhen så man kun på
decibelmålinger. Der, hvor jeg har medvirket
til, at vi i tidens ånd måske har
bredt os ud, er ved at se på mere rationelt
på mennesket bagved og menneskets
øvrige evner og bruge mennesket
selv som måleinstrument. Vi opdagede,
at der var en spændende interaktion
mellem kognitive evner, og hvad folk
egentlig fik ud af deres høreapparater,
fortæller Claus Elberling.
Du var fortaler for at bruge talesignalet
som kommunikationssignalet
over alle?
– Ja, tidligere var det ikke så vigtigt,
men da vi fik de digitale ulinære høreapparater,
som reagerer på signaler, der
ændrer sig i styrke og frekvens, skulle
signalet bearbejdes på en anden måde.
Et menneske med høreproblemer er rystende
ligeglad med, om apparatet har
kompression og forstærkning, men kan
forholde sig til, hvad der sker med talesignalet.
Derfor lavede jeg en måleteknik,
som kunne bruge talesignalet mere
generelt til at fortælle os noget om de
portræt
komplicerede høreapparater, fortæller
Claus Elberling
Kvalitativ forskning
I begyndelsen af årtusindskiftet var
Claus Elberling medvejleder på et ph.dprojekt
af audiologopæd Gitte Engelund
’Time for Hearing’.
– Indfaldsvinklen var en helt anden
forskning som ikke kunne måles kvantitativt
men kvalitativt via interviews. Her
viste det sig, at man kan råbe og skrige og
stå på hovedet for at overbevise et menneske
om fordelene ved brugen af høreapparatet.
Men det er først, når det enkelte
menneske selv føler sig klar, han eller hun
vil tage apparatet i brug. Inden da skal
man igennem en række faser og opleve
på egen krop, at der er noget, man gerne
vil men ikke længere kan, og skridt for
skridt nå frem til ’Time for Hearing’. Det
var grundlaget for en række nye tiltag.
Det er jo spændende, for det har givet
inspiration til andre.
Ja, og det er noget af det, jeg gerne
vil stå for: at kigge lidt mere holistisk
på høreapparatstilpasningen, selv om
jeg er naturvidenskabsmand, smiler
Claus Elberling.
Tilbage til begyndelsen
Efter 15 år som leder af Oticons forskningscenter
Eriksholm i Nordsjælland
er Claus Elberling efter eget valg nu
delvist tilknyttet som seniorforsker
samme sted og delvist på Oticons hovedkvarter
i Smørum, og den ordning
passer ham perfekt:
15

16 portræt
interview
Den holistiske
naturvidenskabsmand
– Da jeg blev 65 besluttede jeg at
stoppe som leder og lade yngre kræfter
komme til. Jeg føler mig meget privilegeret
over selv at kunne beslutte, at jeg
ikke ville være forskningschef længere.
Det er rarere for mig nu, at der ikke er
så mange, der er afhængige af mig på et
bestemt tidspunkt, med mindre vi har
aftalt et møde. Det giver andre muligheder
til at prioritere tiden på. Vi laver
jo meget andet end høreapparater. Det
seneste, jeg har arbejdet med, er at slå
bro mellem min viden om akustik og
min viden om fysiologi og det indre øre
til at generere nogle helt nye akustiske
målesignaler, som vi nu bruger i apparaturet
til hørescreening af nyfødte.
Vi har designet nogle helt nye målesignaler,
som er meget effektive og sparer
måletid. Jeg arbejder sammen med to
andre virksomheder inden for koncernen,
der laver diagnostisk udstyr, og
nu laver jeg faktisk det samme som da
jeg var på Gentofte Hospital og prøver
at iværksætte og organisere forskning
med fremmede universiteter og virksomheder.
Det er umådeligt tilfredsstillende
at kunne forene de ting.
Fortsætter så længe det er sjovt
Claus Elberling har netop rundet de 70
år og har mange andre spændende interesser
end høreapparater.
Blandt andet interesserer han sig for
russiske ikoner og har sin sejlbåd liggende
i Furesøen.
Hvad er egentlig så spændende ved
ikoner?
– Mange misforstår det og tror, at
græske eller russiske ikoner har en religiøs
værdi for mig. For mit vedkommende
slet ikke! Det er spændende
med den viden og historie, der er
omkring ikonerne. Hvordan det byzantinske
rige spillede en central rolle
i ikonernes udbredelse, og at de har
deres egen historie og betydning. For
mennesker, som ikke kunne læse, blev
ikonerne brugt som billedbibel og historiefortælling.
Ikonmaleren er meget
mere end én, der fortæller en historie.
Symbolerne skal sidde de rigtige steder,
for ellers har du ændret ikonen, så
den ikke kan fortolkes, og så er du ikke
ikonmaler længere. Det er i virkeligheden
et håndværk. I de ortodokse kirker
kan man se hele ikonvæggen bygget
op på en bestemt måde, så folk kan
komme ind og opleve historien. Og
det er dét der interesserer mig. Ikonmaleren
skal gå på en bestemt skole
og lære, hvordan ikonerne bygges op
og hele den komplicerede maleteknik.
Det er afsindigt spændende, og jeg har
nogle planer om, at jeg godt kunne
tænke mig at male bare for at prøve
teknikken.
Ud over ikonerne er der et særligt billede
der præger udsmykningen i hjemmet
i Virum: Et smukt oliemaleri af en
kvindelig klovneartist, der modtager sin
applaus efter sin optræden. Det har han
personligt fået af kunstneren, Disneytegneren
og nu afdøde ven Marc Davis,
som han gennem mange år har besøgt
et par gange hvert år i Californien:
– Marc Davis er nok det mest spændende
menneske, jeg har kendt i mit
liv. For det første var han kunstner til
fingerspidserne og skabte både Bambi,
Askepot og Snehvide. Han var en af de
syv ’Old Men’ i Disneys team af cheftegnere
der levendegjorde figurerne og
henrykkede så mange børn verden over.
Jeg har altid været betaget af det billede,
hvor hun står så yndefuldt og bukker.
Hver gang jeg kom derover, skulle jeg
lige ind og se danserinden, som jeg kaldte
hende. En af de sidste gange, hvor
Marc Davis sikkert vidste, at han ikke
havde så langt igen, forærede han mig
billedet, og det er jeg meget glad for.
Og om Claus Elberling selv takker
af, når kontrakten med Oticon udløber
om et år eller fortsætter, lader han foreløbig
stå åbent:
– Jeg fortsætter så længe det er sjovt,
men det skal jo konkurrere med alt det
andet jeg laver, slutter han med et smil.
Fakta
Claus Elberling Blå bog:
født 20.marts 1939 Købenavn
1964 uddannet civilingeniør (elektroakustik
og medikoteknik)
1964-66 Militær tjeneste
1967-85 ansat på gentofte Hospital,
hvor han udviklede diagnostiske
værktøjer til klinisk audiologi.
1977 Blev som den første danske
ingeniør, der ikke var læge, dr. med
på Københavns universitet på en
disputats om elektro-cochleografi
1986 ansat i Oticon, hvor han de første
fire år deltog i Odin-projektet,
et tværvidenskabeligt forskningsprogram
med deltagelse af Oticon,
Widex, gn resound og institut for
akustisk teknologi (dtu).
i 1990 blev han udnævnt til forskningsleder
på eriksholm forskningscenter
i snekkersten og er
nu seniorforsker i William demant
gruppen.
forfatter og medforfatter til over
100 videnskabelige artikler, ’den lille
gule håndbog om elektrofysiologi’
og ’når lyden bliver svagere’ om høreapparater
og hørenedsættelse.
Claus elberling har fem børn og syv
børnebørn og bor i virum sammen
med hustruen Jette.

Høreforeningen på kursus
Lokale webredaktører kan nu opdatere
lokalafdelingernes hjemmesider
af ir e n e ScHarbau
Høreforeningen fik nye hjemmeside
i foråret, og det gav mulighed for, at
lokalafdelingerne fik deres egne sider,
hvor der er plads til at fortælle mere
om lokale arrangementer – et redskab
som har været efterlyst meget længe.
I juni måned var de første lokalafdelingers
webredaktører på kursus i,
hvordan man redigerer de lokale sider.
Høreforeningens webredaktør Mette
Lundgaard viste sin meget pædagogiske
side, da hun underviste kursisterne
– der blev ikke stoppet, før alle havde
lært at opdatere siderne. Høreforeningen
har 90 lokalafdelinger, og allerede
nu har ca. halvdelen af webredaktørerne
fået lært sig at lægge stof på.
– Lokalafdelingerne har fået en ny informationskanal,
der giver mulighed
for fleksibilitet og indflydelse. Nu kan
man opdatere oplysningerne meget
hurtigt. Det er en god mulighed for
at gøre høresagen synlig lokalt, siger
webredaktør Mette Lundgaard.
Amigo – ren lyd i klasseværelset
Selv om du har mange
seje venner i skolen, så
vil Amigo være den
sejeste ven, fordi den
har et cool udseende,
er holdbar og har den
bedste lyd.
Unge med nedsat
hørelse har brug for et
FM-system i klassen
men også i fritiden.
Oticons nye FM-system
Amigo byder på større
sikkerhed, fl eksibilitet,
holdbarhed, samt den
reneste lyd man hidtil
har kendt til. Ingen
forstyrrende støj fra
f.eks. ventilatorer eller
computere.
I Danmark yder vi 3 års
garanti på Amigo, fordi
den er konstrueret, så
den kan tåle at blive
tabt, eller at man
spilder en kop kaff e ud
over systemet.
De små Amigo-modtagere
viser om
systemet fungerer
og om du er på den
rigtige kanal.
Alt sammen noget der
gør systemet mere
brugervenligt og giver
en lettere og tryggere
hverdag.
Vil du vide mere:
www.amigo.oticon.dk
Kort nyt
17

18 Årsmøde på Bispebjerg
Chancen for at høre nyt!
Audiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital holder hvert år en
uddannelsesdag, hvor der præsenteres nye resultater og tiltag
for fagligt personale indenfor høreomsorgen. Også industrien får
lejlighed til at vise sine produkter under overskriften ”alt til hø-
relsen” og finansierer gennem leje af udstillingsareal dagen for
de mange besøgende. Derved afspejles kredsløbet mellem forsk-
ning, industri, det faglige personale og brugerne. Brugerne var
på mødet repræsenteret af Høreforeningen og af forfatteren til
denne artikel
af Su S a n n e biSgaarD
Globale initiativer for at
forhindre høretab
Kan man sammenligne forskellige
lidelser og sige, hvad der er værst? Og
hvad skulle formålet være med det? Vi
ved jo alle, at man ikke kan sammenligne
pest og kolera – men derfor kan
det alligevel være interessant at vide
noget om, hvilke ressourcer der skal til
for at bekæmpe de forskellige lidelser
og hvilken betydning de har i et samfundsmæssigt
perspektiv.
Om det emne fortalte Andrew
Smith, som siden 2008 har været tilknyttet
London School of Hygiene &
Tropical Medicine. Han fokuserer især
på metoder til at undersøge og kontrollere
udbredelsen af døvhed og høretab i
den tredje verden.
Det globale tal for mennesker med
en eller anden form for hørenedsættelse
er 642 millioner og af disse lever 80%
i lav- eller mellem indkomstlande.
Andrew Smith deltager i en undersøgelse,
”The new Global Burden of Diseases,
Injuries, and Risk Factors Study”
(GBD 2005 Study) som systematisk
forsøger at kortlægge data for alle sygdomme,
skader og risikofaktorer og udarbejde
omfattende og sammenlignelige
vurderinger af konsekvenserne af disse.
Som sagt er det svært at gradbøje lidelse,
men formålet er at kunne vurdere
indbyrdes hyppighed af funktionsnedsættelse
og dødelighed. Måleenheden
kaldes DALY, der står for disability-adjusted
life year, som kombinerer antallet
af tabte år pga. tidlig død, og år som
leves med funktionsnedsættelse. Det
har ført til at 25 risikofaktorer er blevet
udpeget. Tungtvejende infektionssygdomme
som HIV, TB og malaria har
naturligvis altid været genstand for stor
opmærksomhed.
Senere kom depression og lammelse
til, som betyder en høj grad af lidelse,
men ikke dødelighed, samt trafikulykker
som tidligere lå uden for den offentlige
sundhedssektors målgruppe.
Høretab og migræne er først for nylig
kommet på den offentlige globale sundhedsagenda
og bidrager dermed til at
give en mere afbalanceret bedømmelse
af sundhedsproblemer.
Ifølge de seneste opgørelser kommer
et høretab erhvervet i voksenalderen
således ind på tredjepladsen, når det
gælder det antal år, der leves med funktionsnedsættelse.
Det vil sige at der er
langt højere fokus på høretab, end der
har været tidligere, og man kun håbe
at det vil afspejles i den måde høretab
betragtes i offentligheden.
På førstepladsen ligger depression
og ulykker, mens grå stær indtager fjerdepladsen.
Noget andet er betydningen
af funktionsnedsættelsen i forbindelse
med høretab i voksenalderen.
I denne statistik placerer høretabet
sig på tolvte pladsen. Her indtager
forhold, der indtræder før fødslen, forskellige
lungesygdomme, HIV/AIDS,
psykiske sygdomme, hjertesygdomme,
diarré, hjernesygdomme, trafikuheld,
TB, malaria de første elleve pladser.

Formålet med undersøgelsen er at give
verdens regeringer og NGO’er (Nongovernmental-organisations,
dvs. ikke
statslige organisationer) et værktøj til
at prioritere forskning, udvikling, strategier
og finansiering.
Derved bliver det nemmere at fokusere
på uddannelse og gennemskuelighed.
Det kan ske via interaktive
websites, hvor eksperter kan stille deres
viden til rådighed og derved sikre mere
ensartede behandlingsmetoder globalt.
Godt nyt er, at der er blevet tilført
flere økonomiske midler til ikke kun
forskning men også behandling. Bl.a.
har ejerne af Microsoft gennem ”Bill &
Melinda Gates Foundation” tilført sygdomsbekæmpelsen
i den tredje verden
betydelige midler.
I november 2010 foreligger resultatet
af undersøgelsen. Bag undersøgelsen
står et konsortium bestående af førende
universiteter og WHO (Verdenssundhedsorganisationen
under FN).
Cochlear implanterede
teenageres livskvalitet
og identitetsdannelse
Karen Lise Roslyng præsenterede sit
endnu ikke bedømte speciale på audiologopædiuddannelsen:
”En ny gruppe
hørende? En kvalitativ undersøgelse
af cochlear implanterede teenageres
livskvalitet og identitetsdannelse.”
Alderen var mellem 13-16, og de unge
var enkeltintegrerede, dvs. de gik i en
almindelig skole for normalthørende.
Deres høretab var blevet diagnostiseret
prælinguelt, altså før de var begyndt at
tale, og de havde ingen yderligere funktionsnedsættelser.
Gennem interviews med de unge
selv fandt Karen Lise ud af at af de seks
unge var der kun én, der opfattede sig
som både døv og hørende, mens de
andre primært opfattede sig som hørende,
selvom de var sig bevidst, at de
var døve i nogle situationer.
De benyttede sig derfor af en flydende
identitet, uden at de opfattede
sig som splittede. Samtidig havde
flertallet også CI-venner, og ville gerne
bevare kontakten for at indgå i det særlige
fællesskab. De trivedes også blandt
normalthørende klassekammerater og
tog del i et aktivt fritidsliv med sport og
fritidsjobs og den begyndende selvstændighed,
der kendertegner deres alder.
I undervisningen kunne de følge
med, selvom nogle havde svært ved
sprogfagene, men heldigvis var den
nødvendige hjælp til rådighed.
For fire af deltagerne i undersøgelsen
havde der være tale om et skoleskift
fra specialskole til enkeltintegration.
Det havde de skullet vænne sig til, men
de trivedes i nærmiljøet.
Et vigtigt resultat af undersøgelsen
var, at der ingen signifikant forskel er
på CI-børns og normalthørendes ensomhedsfølelse
og sociale trivsel.
Brugerne trivedes fysisk med deres
CI, og de var glade for at deres forældre
havde truffet beslutning om at lade
dem CI-operere.
Alle teenagerne følte sig forstået i
familien og var glade for den kommunikation
og det sammenhold, de ople-
Årsmøde på Bispebjerg
vede indenfor familiens rammer. Karen
Lise konkluderede at CI-teenagerne
hverken er hørende eller døve, men udgør
en ny gruppe af hørende. Så snart
specialet er bedømt kan interesserede
få lejlighed til at læse det.
Tilfredshedsundersøgelse af
høreapparatbrugeres erfaringer
I 2005 startede DELTA’s Teknisk
Audiologiske Laboratorium i Odense i
samarbejde med amterne og de audiologiske
afdelinger på hospitalerne en
tilfredshedsundersøgelse af brugernes
erfaringer med høreapparater.
”I DELTA har vi arbejdet med lyd og
audiologi i mere end 40 år, og i stort
set alle årene har vi også arbejdet med
at teste høreapparater for industrien.
Desuden er vi vant til at være rådgivere
for offentlige myndigheder,” berettede
Gert Ravn fra Delta, som også står for
godkendelsen af de private høreklinikker,
som Delta fører årlige tilsyn med.
Ifølge sundhedsministeriets bekendtgørelse
nr. 1513 af 13/12-2007
skal de private høreklinikker nedskrive
procedurer for audiometri (måling af
hørelsen) og høreapparatbehandling,
som skal varetages af uddannet personale.
Klinikkerne skal føre journal over
deres brugere, og den skal opbevares
i mindst fem år. Ligeledes skal der
udføres efterkontrol og udsendes et
19

20 Årsmøde på Bispebjerg
godkendt spørgeskema, som anvendes
internationalt, men de private høreklinikker
skal selv forvalte udsendelsen
og evalueringen. De godkendte private
klinikker kan ses på www.audiologi.dk.
Ca. 300.000 danskere har høreapparat,
og hvert år får over 100.000
danskere udleveret et eller to høreapparater
enten fra en af de 20 offentlige
(60%) eller de 107 private høreklinikker
(40%). Hvis tendensen fortsætter,
vil der om to år blive udleveret lige
mange høreapparater fra de offentlige
og de private. Da det anslås at koste
samfundet omkring 1 mia. om året, var
formålet med undersøgelsen at finde
ud af, om kvaliteten i behandlingen er
i orden.
Efter brugerne havde prøvet deres
høreapparater fra de offentlige klinikker
i en vis periode, fik de tilsendt et
spørgeskema, hvis faglige indhold er
udarbejdet i et tæt samarbejde med en
række internationale audiologer.
To ud af tre udsendte skemaer blev
returneret, og de viste at 66% af brugerne
brugte deres høreapparater mere
end otte timer om dagen, 19% 4-8 timer
om dagen, mens resten brugte dem
mindre eller slet ikke.
To gange årligt samlede Delta de
returnerede svar i dels en klinikspecifik
rapport, dels en landsdækkende rapport.
Initiativet finansieres af det der i dag
er regionerne, som har ønsket en ensartet
og landsdækkende kvalitetssikring af
den offentlige høreapparatbehandling.
Hvis de private høreklinkker blev
inkluderet i undersøgelsen, vil det give
100% indsigt i høreapparatbrug i Danmark.
Det mangler man i dag, da der
ikke findes en central registrering af
udleveringen af høreapparater. Dvs. at
der ikke føres kontrol med, om der kun
udleveres høreapparater hvert fjerde år.
Hvis en registrering gennemføres, ville
ordningen formentlig blive selvfinansierende
måske endda give overskud,
sagde Gert Ravn.
Audiologi i et historisk perspektiv
Cand.mag. Anette Lykke Hindhede
fortalte om audiologisk rehabilitering
i et pædagogisk-sociologisk perspektiv.
Anette Hindhede udfører sin research
som led i en PhD-afhandling
sponsoreret af Widex fra Bispebjerg og
Gentofte Hospital og har Professor i
klinisk audiologi Agnete Parving som
én af sine vejledere. Som grundlag
for analysen af dansk audiologi har
Anette brugt den franske sociolog
Pierre Bourdieu (1920-2002), som ser
samfundet som et felt, hvor forskellige
instanser udkæmper deres interessekonflikter.
Hele det audiologiske
område i Danmark reflekterer derfor
forskellige grupper af spillere, der på
et overordnet niveau udgøres af eksperter,
politikere, brugere og brugerorganisationer.
Men ikke nok med det – grupperne
er også karakteriseret af indbyrdes
uenighed der omfatter diagnostik, rehabilitering,
professionel kompetence
og økonomisk vinding.
Diagnosefremskridt og forbedret
teknologi stimuleres af konflikter
mellem feltets forskellige aktører alt
efter den rolle og magt de har indenfor
feltet.
Det moderne sundhedsvæsens magt
støtter sig således til anvendt forskning
og videnskabelig rationalitet. Således
opstår der et felt, hvor læger og teknikere
kæmper om retten til at diagnosticere
og tilpasse høreapparater. Ifølge
Parving og Hindhede har humanisternes
gennemslagskraft i forsøget på at
gøre deres entré i feltet hverken haft
nogen virkning på det medicinske eller
teknologiske område. Humanisterne
repræsenterer WHOs ”International
Classification of Functioning”, som
inddrager den sociale kontekst, som
brugerne indgår i.
Dvs. at et høretab først gør sig bemærket
i mødet mellem den hørehæmmede
og det omgivende samfund, og
det er derfor på dette område, der skal
sættes ind med en bred vifte af assistance
for at afbøde konsekvenserne af
funktionstabet. Det har imidlertid ikke
ført til indflydelse, da hørepædagoger
primært underviser i høreteknik.
Til forskel herfra har den politiske
gruppe haft stor indflydelse på feltet,
idet den offentlige høreomsorg
er blevet svækket med udlægning af
særforsorgen i 1980 og privatisering af
høreapparatudlevering med delvis brugerbetaling.
Samtidig kæmper politikere om
genvalg gennem et højt flow af tilfredse
brugere, og brugerorganisationer ønsker
hurtig, gratis og professionel behandling.
For borgerne har det betydet
mindre lighed i behandlingen samt en
svækkelse af klinisk forskning og udvikling.
På det teknologiske område er
der sket store fremskridt igennem den
periode som undersøgelsen dækker,
men det sker i indbyrdes konkurrence
om teknologisk udvikling og økonomisk
vækst.

Alle skal have ret til at høre
I Skåne har vores svenske søster-organisation
HRF været på barrikaderne,
fordi regionen ønsker at nedsætte tilskuddet
til høreapparater. Det betyder,
at flere skal betale selv. Under mottoet
”Alla ska ha råd att höra!” har de indsamlet
protester nok til at politikerne
har udskudt beslutningen.
De skånske myndigheder ønsker
ikke at give tilskud til personer med
høretab under 25dB, ligesom folk med
hørenedsættelser under 60dB selv må
Susanne Bisgaards antropologiske
afhandling om nye høreapparatbrugeres
forventninger og erfaringer
kan nu downloades på Frankfurt
Universitets hjemmeside på http://
betale deres høretekniske hjælpemidler.
Den svenske forbundsformand Jan-
Peter Strömgren siger, at der er en stærk
modstand mod alle forslag, hvor det
er et stykke papir som afgør, hvem der
skal have støtte, og hvem der ikke skal.
Den svenske forening er bange for,
at de skånske politikeres opfattelse af
høreapparatbrugere skal brede sig til
resten af landet. Ikke mindst fordi det
vil ramme socialt skævt, hvem der så
har råd til at høre godt.
afhandling ligger på nettet
publikationen.ub.uni-frankfurt.de//
frontdoor.php?source_opus=6761
Afhandlingen er skrevet på engelsk.
Hun står gerne til rådighed for spørgsmål
og diskussion om afhandlingens
resultater.
- Krystalklart
- Uden forsinkelse
- 100% aflytningssikkert
Læs mere på www.comfortaudio.dk
dykkere får
høreskader
Det norske arbejdsmiljøinstitut har
lavet en undersøgelse, som viser, at
erhvervsdykkere har større risiko
for at miste hørelsen. Det er især
dem, som har dykket meget, også i
fritiden, som får reduceret hørelsen
både i lave og høje frekvenser. Ikke
alt hænger sammen med dykningen,
men et fald i 4 og 8 khz gør, lyder det
fra instituttet. Det er typisk at dykkerne
får høreskader af for hurtig
opstigning eller støj. De erhvervsdykkere,
som har klaret sig bedst, er
dem, som generelt har en sund livsstil
med fokus på vægt, ingen røg og
kun lidt alkohol.
Kilde: hrf.no
The Digital Hearing Revolution starts here.
Nu lancerer vi Comfort Digisystem.
Verdens første høreprodukt med både digital
radiooverførsel og en enestående lydbehandling.
Kort nyt
21

22 Kort nyt
gn resound videre efter krise
Høreapparatfirmaet GN Resound er videre
efter krisen, hvor tyske kartelmyndigheder
stoppede et frasalg af Resound
fra resten af GN-koncernen. Det skriver
Berlingske Business. Det er især på
høreapparater, at koncernen skaber fornuftige
resultater, og ikke mindst lanceringen
af nyheder har givet god vind
til Resound. Ny ledelse, besparelser og
et rimeligt stabilt høreapparatsmarked
hører med i forklaringen. Berlingske
vurderer, at Resound vil være i topform
igen i løbet af få år, og at konkurrencen
med andre firmaer kun vil være en motivation
til, at vi præsenteres for flere
nyheder på høreapparatsområdet.
Servicestyrelsen har udarbejdet en
guide til unge med handicaps om
vigtige valg vedr. Bolig, uddannelse,
fritidsaktiviteter og arbejde – “Vigtige
valg”. www. servicestyrelsen.dk
Som tidligere omtalt skifter DR til digitalt
sendenet 1. November i år. Det har
givet en del henvendelser til de firmaer,
som forbinder teleslynger i private hjem
til TV. Phonic Ear har lavet en kort vejledning,
der kan være god at læse, hvis man
er i tvivl om man kan se tv efter oktober.
Virker min teleslynge efter den 31.
oktober 2009?
• Ja, din teleslynge virker efter 31. oktober.
Du skal blot sikre dig, at du
kan modtage det digitale tv-signal.
Generelt vil det være sådan, at:
• hvis du ser tv via parabol, kabel,
bredbånd eller fibernet, skal du ikke
foretage dig noget. Du vil fortsat
kunne modtage tv-signalet
Høreapparatnyheder
Widex har sendt mind440 med
SmartSpeak på gaden. Dette apparat
indeholder bl.a. talebeskeder,
som kan informere brugeren om
funktionerne, f.eks lav batteristand
og programskift. Der er 22 forskellige
sprog at vælge imellem.
Siemens har i foråret udsendt
Motion-serien, som er den nye standard
– apparatfamilie med både
i øret og bag øret apparater. Alle
apparater har programmet soundsmoothing
og bag-øret apparaterne
kan anvende genopladelige batterier.
vejledninger til børn og unge
Videnscenter for hørehandicap har udarbejdet
to vejledninger om børn med
høretab i folkeskolen. En for forældre
og en for lærere. De kan hentes på
hoerehandicap.dk
Kort vejledning om teleslynger efter oktober
• hvis du ser tv via fællesantenne, skal
du kun gøre noget, hvis antenneforeningen
beder dig om det.
• hvis du ser tv via egen antenne, skal
du have en digitalboks tilkoblet eller
indbygget i dit tv. Hvis ikke du har
det, skal du sørge for at anskaffe dig
en digitalboks.
Det er altså kun, hvis du ser tv via
egen antenne, at du skal foretage sig
noget. Vi anbefaler, at du orienterer dig
på nettet www.DetNyeTv-signal.dk eller
hos din lokale radio/tv-forhandler.
Kan det digitale signal komme ud
af alle tv-apparater til teleslyngen?
Nogle få tv-apparater med en indbygget
digital modtager har ingen analoge
Virker øreproppen?
Virker ørepropper altid støjdæmpende nok?
Det er en diskussion, som løber i arbejdsmiljøkredse.
Virksomheden Sperian har lanceret
en maskine, VeriPRO, som kan teste, om
øreproppen virker godt nok hos den enkelte
medarbejder.
– Programmet giver direkte besked om
øreproppen sidder, som den skal, og om den
giver den krævede beskyttelse, siger Stefan
Vincze, der er produktspecialist i høreværn
på Sperian.
Det kan evt. vise sig, at personen har brug
for yderligere instruktion om, hvordan man
sætter øreproppen i, eller måske har brug
for en anden model for at opnå den bedste
løsning.
Under alle omstændigheder kan maskinen
anvendes til alle ørepropper og er en
mulighed for arbejdsledere på de støjplagede
virksomheder til at sikre, at medarbejderne
beskytter deres ører tilstrækkeligt.
udgange. I sådanne tilfælde kan det
være nødvendigt at tilslutte en adapter,
der omdanner det digitale signal til et
analogt signal, som teleslyngen skal
bruge.
Er det den rigtige lyd, der kommer
ud af tv’et?
Hvis du både har tv og video/DVD, vil
det i nogle tilfælde være tv-lyden, der
høres, selvom du ser video/DVD. Det
har ikke noget med det nye digitale tvsignal
at gøre. Problemet kan løses ved
at installere en SCART-omskifter.
Læs også www.phonicear.dk

Hvad giver dig hele
din verden – lige i øret?
Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth.
Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse,
der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en.
www.siemens.dk/hørelse
Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S.
Answers for life.
Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Offi ce
og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.

24 Cochlear implant
Jørn stiller krav til sine omgivelser
– hver dag 62-årige
Jørn Rahbek Jensen fik som en af de før-
ste en Ci-operation midt i 1990’erne. En operati-
on, der efter 12 år i stilhed gav Jørn hørelsen – og
sin uafhængighed af andre tilbage. Han skiftede
tolken ud med et ledningssystem, som siden er
blevet afløst af trådløs mekanik. i årenes løb har
teknikken udviklet sig som en steppebrand – så
meget, at den gamle teknik undervejs gik tabt.
Én ting har dog ikke forandret sig. Det er stadig
nødvendigt for Jørn at stille krav til sine omgivel-
ser hver dag.
Jørn er meget glad for sin have, som han
har fået indrettet med højbede, så det er
nemt at dyrke grøntsager. Lene holder
ikke så meget af at dyrke som at høste, og
således supplerer de to hinanden godt. De
bruger stadig Mund-Hånd-System, når
det er nødvendigt for eksempel når der er
meget støj, eller når Jørn trækker stikket ud
af maskineriet.

af liSe nørgaarD
foto: jeSper Dall
J
ørn Rahbek Jensen har været udsat
for mere end de fleste mennesker.
Som ung døjede han med en
alvorlig blodsygdom, hvor han fik fjernet
sin milt. I 1983 fik han meningitis
– måske forårsaget af den manglende
milt og mistede på få dage sin hørelse.
Men Jørn har aldrig givet op. Han
fokuserer på det, han kan i stedet for
dét, han ikke kan. Både teknisk og
menneskeligt.
Og således er det gået til, at Jørn, der
i dag er 62 år, kan se tilbage på et liv,
hvor han har gennemført dét, han ville.
I dag arbejder han som ingeniør ved
Esbjerg Kommune, og selvom han er i efterlønsalderen,
har han valgt at fortsætte.
Selv i svære perioder har det for Jørn
været essentielt at være beskæftiget
med noget.
– På et tidspunkt kunne jeg ikke udfylde
mit job, som jeg gerne ville, men
så begyndte jeg at skille computere ad
og bygge dem op igen. Det handlede
om at finde noget, som jeg var god til,
fortæller Jørn.
Bivirkningen ved det er, at han nu har
en kælder fyldt med halve computere.
Svækket immunforsvar
I 12 år var Jørn dybt afhængig af et
andet menneske – en tolk, som i en
periode var hans hustru Lene ¬– for at
kunne tale med og forstå verden omkring
sig.
Han var blevet døv, men havde ikke i
sinde at lægge en karriere som ingeniør
på hylden, så selvom det var frustrerende
at have en tolk med på slæb i alle
situationer, tog han udfordringen op.
Lene, deres to børn på dengang ni
og fem år og deres venner lærte sig
det såkaldte Mund-Hånd-System – et
fonetisk lydsystem. Jørn blev desuden
skrap til at mundaflæse. Det betød, at
han gennemførte sin uddannelse, fik
job – efter en hel del afslag – og kunne
snakke med sin familie i dagligdagen.
Han var bare dybt afhængig af andre
menneskers tid og ressourcer, så da han
midt i 1980’erne fik tilbudt en CI-operation,
takkede han ja. Men først ti år senere
lod det sig gøre, fordi Jørns sygdomsforløb
havde svækket hans immunforsvar.
Gode møder giver gåsehud
Først i 1995 fik han tilsluttet sit CIsystem.
– Jeg havde nær taget skidtet af og
kylet det i hovedet på lægerne igen. Det
var bare en høj skrattende lyd, men i løbet
af 8-14 dage havde jeg lært, hvordan
jeg skulle bruge det, og det viste sig at
være helt fantastisk, fortæller Jørn.
Med et slag behøvede han ikke længere
en tolk i sin nærhed. Han havde
vundet i lotteriet.
Lydene vendte tilbage. Efterhånden
kunne han gå lige ind i en samtale,
genkende stemmer og høre, når der
blev banket på døren.
– Jeg fik en fantastisk hørelse. Pludselig
kunne jeg høre fuglene synge,
men jeg blev ikke normalthørende. Det
hele var stadig en smule nasalt, fortæller
Jørn, der efter et godt og vellykket
møde kunne mærke, hvordan hårene
rejste sig på armene af ham.
– Det sker stadig, når et møde bare
har været rigtig godt. Så får jeg gåsehud,
smiler Jørn.
Med årene er hans hørelse forringet
igen. CI-elektroderne som er forbundet
til hjernen har løsnet sig, og det kan
kun en ny operation rette op på. Det er
ikke noget, Jørn afviser, men han har
ikke planer om en ny operation.
To-tre gange er lyden blevet frakoblet
for at justere teknikken, og det er gået
ud over finhørelsen og skelneevnen.
Det har hver gang sendt Jørn ned i et
sort hul.
Cochlear implant
– Jeg blev deprimeret og ked af det, for
jeg kunne tydeligt mærke, at min hørelse
blev dårligere. Det er blevet sværere
at forstå en almindelig samtale, men
så skærer min kone tingene ud i pap
for mig. For som hun siger, så har jeg
fået en stor gevinst uanset hvad, for jeg
var helt døv, og det er jeg ikke længere,
påpeger Jørn.
Som et juletræ
Teknisk har han prøvet det meste.
– De gamle systemer var meget grovere,
end systemerne er i dag, men når
jeg sveder om sommeren, så står apparaterne
af, fortæller Jørn.
Men det første CI-apparatur var bestemt
heller ikke fejlfrit.
– Jeg følte mig som et juletræ med
alle de ledninger og kabler, der skulle
til, forklarer han.
Han har fået skiftet udstyret ud adskillige
gange, men først for to år siden
kom den helt store udskiftning, der
langtfra var smertefri.
– Alle pc’erne var blevet opgraderet,
og ingen kunne finde de programmer,
som kunne opgradere min teknik, så
jeg fik helt nye programmer, og de giver
bare ikke den samme lyd. Det tog
tid at vænne sig til. De gamle programmer
passer meget bedre til mit system,
fastslår Jørn.
Til gengæld er han sluppet for ledningerne
og kan vælge mellem flere
kanaler end tidligere. Selvom hørelsen
ikke er så god, så er den blevet mere
nuanceret.
Bedst på tomandshånd
Alligevel er der ting, han har valgt og
stadig vælger fra.
Firmafester får han eksempelvis ikke
noget ud af.
– Jeg siger altid til mine kolleger,
at det ikke er fordi, jeg ikke vil være
sammen med dem, men det er umu-
25

26 Cochlear implant
ligt for mig at høre eller aflæse noget
som helst. Jeg er som regel den første,
der går ved store familiefester. Jeg kan
sagtens høre, hvad der bliver sagt, men
jeg forstår ikke et muk, fordi det er så
meget støj, pointerer Jørn.
Han flytter rundt på folk, hvis de
ikke sidder, så han kan høre dem, eller
hvis han selv får lyset i ansigtet – uden
et kny. Han er heller ikke ked af at gøre
opmærksom på sit høretab – hverken
overfor nye eller gamle kolleger eller
kunder.
– Man er nødt til at manifestere sig
og være frimodig nok til at sige både
fra og til. Jeg har det bedst med folk
på tomandshånd, og det er svært for
mange at forstå, at jeg trækker mig i
en stor forsamling, fordi det netop går
rigtig godt, når jeg er i en lille gruppe
med 2-3-4 personer, for da kan jeg styre
samtalen. Jeg forklarer tit, hvordan tingene
hænger sammen, men folk glemmer
hurtigt, forklarer Jørn.
Han fastslår, at åbenhed ikke ligefrem
er noget, der kendetegner hørehæmmede.
– Men jeg har stort set kun oplevet
positive reaktioner, når jeg giver udtryk
for mine behov, lyder det fra Jørn, der i
årenes løb er stødt ind i både sine egne
og andres fordomme og uvidenhed.
Da han lige var blevet døv, havde
han og hans kone for eksempel besøg
af et ægtepar, hvor manden ligeledes
var blevet døv.
– Han sad bare og hang hele aftenen.
Det viste sig, at det ikke var sådan,
han var. Han var bare meget træt,
for mange døvblevne bruger utroligt
mange kræfter på at kommunikere og
være opmærksomme, men jeg blev da
bange for, at jeg også ville ende sådan,
smiler Jørn, der i dag kan konstatere, at
det heldigvis ikke er sket. Tværtom. Der
er liv, glade dage og masser af planer i
hjemmet i Esbjerg – for eksempel om en
udvidelse af urte- og køkkenhaven.
Jørn med alle sine hjælpemidler gennem
årene. Ikke mindst hans hustru, Lene,
der arbejdede som hans tolk i en periode
– inden han fik indopereret et CI – Cochlear
Implant. Den kunstige hørelse har
nu fungeret i 13 år – om end ikke lige
så godt som dengang i 1996, da den blev
sluttet til – men den sikrer stadig Jørn en
stor frihed i hverdagen.
Plads til hinanden
Han har ikke kun sjove og tankevækkende
episoder med sig i bagagen. Der
er også de mere kedelige erfaringer.
Som dengang en studiekammerat lod
være med at invitere ham til en indvielsesfest
af et byggeri, selvom han havde
hjulpet ham med det.
Episoder som han har bearbejdet i fællesskab
med andre døvblevne. Et behov
der dog efterhånden er gledet i baggrunden.
– Det er ikke længere nok for mig at
mødes med andre, der har det samme
problem. Vi skal også have andre ting
tilfælles, siger Jørn, der ikke oplever hø-

ehandicappet som den største ulykke,
der er overgået ham, for det kan tackles
med høretekniske tricks og krav. Andre
skavanker som to dårlige hofter har på
mange måder fyldt mere.
– Mange hørehæmmede klynker
lidt for meget – måske fordi de ikke er
afklaret med sig selv og deres liv. Det er
både hårdt og svært – især hvis en ægtefælle
eller den nærmeste familie ikke
vil acceptere det, og hvis man ikke har
en hverdag, der fungerer optimalt. Så er
det klart, at et hørehandicap giver flere
problemer. På den måde har jeg været
privilegeret, konstaterer Jørn.
Han har netop fået indrettet sin
have med højbede, så han kan være havemand
uden at slide på ben og hofter.
Og sådan har parret hele tiden formået
at indrette sig efter livets udfordringer.
De har givet hinanden den personlige
frihed, de har haft brug for undervejs.
Lene elsker nemlig også sit job som
pædagogisk udviklingskonsulent i Esbjerg
Kommune. Men når tingene har
brændt på, har de hjulpet hinanden.
Således ansatte Jørn Lene som tolk og
fik for alvor virkeligheden at føle.
– Hun overtog jobbet et halvt år, før
jeg var færdig med min uddannelse, fordi
der simpelthen ikke var andre tolke
at få. Det var en hård tid, hvor jeg i den
grad fik lov til selv at tage initiativerne.
Hun insisterede på kun at tolke og ville
hverken hente kaffe eller tage fotokopier
til mig, lyder det lunt fra Jørn.
Fakta
Bog om at blive døv
Jørn er dybt afhængig af teknikkens gode lyd
I
11 år har Jørn Rahbek og tekniker
Bent Hansen været et team.
Bent arbejder ved GH-Service i Esbjerg
og har gennem årene sørget for at forsyne
Jørn med den nyeste teknik – både i sit
hjem og i sit job som ingeniør.
Jørns opgave har bestået i at sige til og
fra, når noget har virket og ikke virket.
– Det er altid en udfordring for mig
som tekniker, når en person som Jørn,
der er erhvervsaktiv og stort set har
været døv, skal fungere optimalt på en
arbejdsplads, understreger Bent, der har
fulgt den tekniske udvikling gennem
årene tæt.
Da Jørns gamle Spectra-anlæg for to år
siden gik i stykker og ikke kunne repareres,
havde Bent sine betænkeligheder.
Den nye freedom-processor var en tvungen
nødvendighed.
– Jeg var mest nervøs for Jørns reaktion
på de nye lyde som Freedom kunne
præstere i forhold til den gamle Spectra.
Udviklingen har givet flere lyde og toner i
processoren, lyder det fra Bent.
At lyden ændrede sig særdeles kraftigt
i ørerne på Jørn, er ikke noget at sige til
ifølge Bent.
– Efter 15 år med den samme processor,
så er det klart, at man får en opfattelse
af, at sådan skal verden lyde, og derfor vil
man naturligt opponere mod en ny form
for lyd, forklarer Bent.
før Jørn fik indopereret Ci, skrev han sin historie om, hvordan han blev syg af
meningitis, og hvordan de sidste ord, han hørte, lød – ordet Missekat står skarpt
i hans erindring. siden beskrev han, hvordan det var at søge job som hørehandicappet,
om afslag og udfordringer. Hans fortælling kan læses i bogen ”den
der ikke kan høre – ni beretninger af og om hørehæmmede”, der blev udgivet af
Landsforeningen for Bedre Hørelse i april 1988.
Cochlear implant
27
Det nye apparatur har dog også andre
”svagheder”. Det er ikke vandtæt – som
det ellers var markedsført som, og det har
voldt problemer.
– Jørn sveder meget om sommeren, og
det havde han store problemer med sidste
sommer, så vi tog på jobcentret og forklarede,
at Jørn kun kunne arbejde fire timer
om dagen med det udstyr, han havde, men
at endnu en processor ville kunne løse problemet,
for så ville han kunne skifte det ud
midt på dagen, forklarer Bent.
Og således gik det til, at Jørn fik bevilget
endnu en processor, så han kunne
passe sit arbejde. Pris: 80.000.
– Dertil har han fået en tørreboks, som
han kan putte processoren ned i, og som
tørrer den med infrarødt lys. Det vil sige,
at Jørn har to komplette processor-sæt.
– Det er vigtigt som ingeniør både at
kunne tage mobiltelefon, den faste telefon
på arbejde og høre nogle forskellige computerprogrammer,
og der har jeg via en FMsender
på skrivebordet koblet PC’en sammen
med telefonen, så når telefonen ringer,
kan han via en omskifterknap høre, hvad
der bliver sagt i telefonen, forklarer Bent.
Dertil har han også en kraftig konferencemikrofon,
som fremhæver tale og undertrykker
støj, så han kan deltage i større
møder, som jobbet kræver.
Til gengæld har teleslyngesystemet ikke
fungeret for Jørn. Det gav alt for meget
elektrisk støj
– Det kræver indimellem lidt som tekniker
at gå og regne tingene ud, tilføjer Bent,
der ofte håndbygger omskifterbokse og
lignede for at få det bedste resultat til den
enkelte bruger. For der er ikke to høretab,
der er ens – og især den enkeltes taleforståelighed
er en stor udfordring.

28 ungdom
Sej pige Trine
af SebaStian SWiatecki
T
rine Brinkmann mistede først
sin usikkerhed overfor at tale
med normalthørende på Frijsenborg
Efterskole. Hun er i dag 20 år,
og har de sidste to år været begravet i
HF-studie og dertil hørende lektier.
– Jeg er meget bevidst om, at jeg hører
dårligt, og gør gerne folk opmærksom
på det, så jeg kan få det optimale
ud af situationen. Lige siden jeg fik
mine første høreapparater som halvanden
årig, har jeg altid brugt høreapparater.
Jeg har også kommunikeret på
tegnsprog, og gjort det igennem hele
mit skoleforløb på Aalborgskolen, men
samtidigt brugt tale sammen med min
familie.
Trine Brinkmann har ikke noget
imod at tale eller skrive om sit hørehandicap.
Interviewet til grund for
denne artikel er hovedsageligt lavet per
mail. Da hun startede på Frijsenborg
Brinkmann er en sej ung pige, der for
nogle år siden havde store forbehold overfor
at tale med normalthørende.
Efterskole, betød det, at hun for første
gang fik brugt sit talesprog mere end
tegnsprog.
– Frijsenborg gav mig et større socialt
liv, og her begyndte jeg også at
kommunikere på dansk med tale. Før
troede jeg ikke, andre ville kunne forstå,
hvad jeg sagde, og det fik mig til at
være tilbageholdende overfor hørende.
Efter Frijsenborg ved jeg, at folk kan
forstå, hvad jeg siger, og nu tør jeg også
henvende mig til hørende.

Trine Brinkmann er en af de i dag ressourcestærke
unge, som har fået øget selvtillid
af et komme ud i det miks af høreapparatbrugende
og normalthørende unge,
som er Frijsenborg Efterskoles speciale.
I dag gør hun fortsat brug af tegnsprog
på HF-studiet, og har tegnsprogstolk
som støtte. Trine bruger fortsat
tegnsprog sammen med de døve og
hørehæmmede venner, hun har. Hun
mundaflæser også hele tiden.
Fordomme
Adspurgt om de væsentligste ting i
hendes liv omkring at tackle hørenedsættelsen,
er svaret følgende:
– Mine forældres opbakning og forventninger
har styrket mig. Jeg er aldrig
blevet behandlet anderledes end mine
søskende, og der er blevet stillet de
samme krav til mig i min familie.
– Jeg har mødt en del fordomme om,
at døve eller hørehæmmede ingenting
kan, og her har det været vigtigt for
mig at modbevise det. Det har også har
været vigtigt for mig, at jeg ikke blev
behandlet anderledes end andre, men
samtidigt også at de hjælpemidler jeg
har ret til, er der.
Trine Brinkmanns mor er lærer på
Aalborgskolen og skolerådgiver. Hendes
far er bygningskonstruktør. Hun
har to yngre brødre på 17 år og 12 år,
hvor den yngste også er hørehæmmet.
De går begge i almindelig folkeskole.
Hvad angår udviklingen inden for
høreapparater, er Trine for tiden er jeg
i gang med at afprøve nye. Hun har
brugt Phonak Perseo i flere år.
– De kraftige høreapparater er blevet
mindre, smartere og bedre gennem
årene.
Råd til andre unge
– Det er svært at give et generelt råd,
da det afhænger af den enkelte persons
situation og omgivelser, men jeg vil
klart anbefale, at man bruger høreapparaterne,
og øver sig i at bruge dem.
Man må tage med, at det kræver tilvænning
til nye lyde.
– Personligt har jeg haft stor glæde
af at kunne tegnsprog. Eksempelvis når
jeg er til fest, er det rart at kunne kommunikere
på tegnsprog med andre, der
også kan tegnsprog.
– Her er et råd, at man er bevidst
om, hvordan man placerer sig bedst
muligt i et lokale og lignende. Og at
det er vigtigt at gøre folk opmærksom
på fra starten, at man hører dårligt.
Et godt råd til forældre, lærere, pårørende?
Støt sit barn, og overbeskyt det ikke.
Vigtigst af alt, stil krav og hav forventninger
til barnet. Det er også vigtigt, at
man gør barnet bevidst om høretabet,
og taler med barnet om det.
ungdom
Ting der har gjort ondt
– Jeg har haft et par oplevelser i forhold
til tegnsprogsmiljøet, som har
gjort virkelig ondt, i forbindelse med at
jeg også vil bruge dansk tale. Noget jeg
ikke ønsker at komme nærmere ind på,
men generelt har jeg ikke haft dårlige
oplevelser i forbindelse med min hørenedsættelse.
– Jeg har haft ondt af mig selv, fordi
jeg ikke har kunnet deltage i det sociale
liv med de hørende, men det var fordi
jeg satte begrænsninger for mig selv.
Det nytter ingenting, har jeg fundet ud
af nu. For at nå dertil har min familie
og min daværende kæreste betydet meget
for mig.
Fremtiden?
– Jeg vil gerne arbejde inden for det
pædagogiske felt. Gerne på specialområdet.
Jeg har også nogle drømme om
at komme i gang med at svømme igen,
da jeg tidligere har været en suveræn
svømmer.
De to sidste år har der ikke været så meget
fritid på grund af HF-studium og lektier.
29

30 Kort nyt
Ny i Høreforeningen
I august er Dorte Hansen startet som
kontorassistent i sekretariatets medlemsafdeling.
Dorte overtager Helle
Simonsens job og er dermed den, man
skal kontakte f.eks i forbindelse med
adresseændringer.
Dorte er 44 år og kommer fra en
stilling som sekretær i Kemp & Lauritzen.
– Jeg søgte jobbet i Høreforeningen
for at få et mere udadvendt job, da jeg
har beskæftiget mig meget med tal i
mange år, siger Dorte.
Skriv under!
Høreforeningens Jan Krogså har startet
en underskriftindsamling for bedre
undertekster. Næsten 500 har allerede
skrevet under. Læs mere på http://undertekster.skrivunder.dk/
Høreforeningen klager
over tårnby Kommune
Høreforeningen har sendt en klage til
Statsforvaltningen om Tårnby Kommune.
Det skyldes, at kommunen afviser
at give tilskud til høreapparater til
mennesker med aldersbetinget høretab.
Servicelovens § 112 giver borgerne ret
til at få bevilget tilskud til køb af høreapparat
(tilskud pt. 6.010 kr. pr. høreapparat),
når personen er over 18 år, når
personen har ønsket at gøre brug af fritvalgsordningen,
samt når der foreligger
en henvisning fra en speciallæge i øre-,
næse- og halssygdomme, og der er hengået
mindst 4 år fra den seneste bevilling.
Til grund for bevilling af hjælpemidler
efter § 112 lægges, at personen har
en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
samt at der ikke er udsigt
Nyt firma
– Widex danmark
Det 60 år gamle danske høreapparatfirma,
Widex, har pr. 1. maj ændret sin
struktur, så et helt nyt firma – Widex
DK, har set dagens lys.
Årsagen er, at Widex på distribution,
salg og marketing ønsker at være helt
i front i en tid, hvor privatisering af
høreapparatmarkedet er blevet mere
komplekst.
30 medarbejdere er fuldt med over
i selskabet, der skal gøre det danske
distribitionsled mere smidigt og fleksibelt,
oplyser den administrerende direktør,
Michael Westermann. Bl.a. Ligger
serviceafdelingen for Widex’ danske
kunder i Widex DK. Og indtil hele
Widex til næste år flytter til Allerød, er
alle fortsat at finde i Værløse.
IS
til bedring. Det er således personens
funktionsnedsættelse og behovet for
kompensation, som er afgørende og
ikke de for funktionsnedsættelsen til
grund liggende årsager.
Høreforeningen har tidligere forespurgt
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse om retningslinjerne, som
ikke er til at tage fejl af.
Høreforeningen har derfor anmodet
Statsforvaltningenom, at kommunens
praksis baseret på en fejltolkning af Servicelovens
§ 112 straks bringes til ophør.
Tårnby er i øvrigt den seneste i en række
kommuner, der klager over udgifterne
til høreapparater, som de overtog fra
amterne i 2007. Læs også interviewet
med landsformanden i dette nummer
Nyt navn
til bibliotek
Danmarks Blindebibliotek, DBB,
skifter navn. Fra den første juni
2009 er navnet Nota – Nationalbibliotek
for mennesker med læsevanskeligheder.
Baggrunden for navneskiftet er
den glædelige, at Nota ikke længere
er et bibliotek forbeholdt synshandicappede.
Således kan alle, der på
grund af et dokumenteret handicap
har svært ved at læse trykt tekst,
blive meldt ind på Nota. Nota har
mange brugere og får hele tiden
nye. Det gælder indenfor alle brugergrupper.
Find Nota på nettet: www.Nota.
nu eller benyt netbiblioteket: www.
e17.dk.

M500435-DK-09.02 Rev.A
Et hørEapparat,
dEr ikkE lignEr
dE andrE
*Rigtig størrelse
Alternativet til traditionelle høreapparater
be by ReSound TM er anderledes. Virkelig anderledes. Det er det første (og eneste
høreapparat i en helt ny kategori, som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT).
Derfor ligner be by ReSound ikke andre høreapparater, det bæres ikke som andre
høreapparater, og det syner ikke som andre høreapparater.
www.bebyresound.dk
Vinder af Den
Danske Designpris
2008/2009

32 tv-tekstning
Gode svenske undertekster
af jo u r n a l i S t SebaStian SWiatecki
Sveriges tv har gode erfaringer med livetekst-
S
veriges tv har succes med at
lave præcise live-undertekster
til glæde for svenskere med
nedsat hørelse. Det foregår ved hjælp af
et hurtig-tastesystem, Velotype. Noget
der er interessant i lyset af de problemer,
der er med kvaliteten af danske
undertekster til programmer, som bliver
sendt direkte på DR og TV2 og tekstet.
Såsom TV2-nyhederne klokken 18
30, hvor disse undertekster kan klikkes
frem på tekst tv side 399.
I Danmark er direkte-tekstningen
ofte på et så lavt kvalitetsniveau, at det
simpelt hen er vanskeligt at regne ud,
hvad der foregår i indslagene, for ikke
at tale om at få nuancerne med. Der
mangler også tit store bidder af underteksterne,
fordi tekstningen ikke kan
følge med. Ligesom vigtige ord ofte
bliver gengivet helt forkert.
Problemet er den danske måde at
tekste direkte-indslag på. Det foregår
ved hjælp af talegenkendelse. En computer
skriver det ned, en tekster taler
ind, hvorefter det dukker op som undertekst
på skærmen, mens programmet
kører, uden at det er nødvendigt at
indtaste underteksterne. Hurtigt, men
dårligt.
ning af direkte tv ved hjælp af hurtigtaste-
systemet, Velotype, i modsætning til
brogede danske erfaringer med
tekstning via talegenkendelse
Velotype hurtigtastning
Svenskerne har valgt en anden tilgang,
Velotype-hurtigtastning. Til formålet er
15 specialuddannede velotypister fastansat
på Sveriges TV, STV. De skriver
underteksterne direkte ind i et rasende
tempo på 500 – 600 tegn i minuttet.
Det er tre – fire gange hurtigere end
dygtige tastere kan nå at taste.
– Kvaliteten bliver næsten lige så god
som med undertekster, der er tastet
ind, inden programmet bliver sendt,
ifølge chef for STV’s tekstning, Magnus
Rönnlid, som vi har talt med om sagen.
Med velotypesystemet tekster Sveriges
tv fire timers direkte programmer
dagligt. Heraf to timers nyheder, sport
og kulturprogrammer. Teksterne kan
kaldes frem på Sveriges tekst-tv, side,
199, 299, 793 og 794 alt efter kanal.
Svage danske tekster
Svagheden ved det danske talegenkendesystem
er, ud over et utilstrækkeligt
tempo, at computeren ofte misforstår
ord og vendinger, hvis de lyder lidt ens.
Siger man ”tolk” bliver det let til ”12”,
”dilemmaer” bliver til, en del emner.
Problemer der kun muligvis kan
afhjælpes tilstrækkeligt, ved ekstrabevillinger
til forbedring af den danske version
af computerbaseret talegenkendelse.
I den sammenhæng ville det allerførst
være interessant med en realistisk
førstehåndsbaseret vurdering af, hvad
man egentlig kan opnå med teknologien,
talegenkendelse, i de lande, hvor
softwaren hertil kan betegnes som
færdigudviklet. Nærliggende ville være
at nærstudere BBC’s niveau i England.
Noget der kan bruges til at træffe en
nødvendig og presserende beslutning
om, hvorvidt det fører til noget, at satse
på forbedring af det danske talegenkendesystem.
Eller om det bør droppes
til fordel for svenskernes Velotype hurtigtastning.
En metode Sveriges TV har
anvendt siden 1988.
Demokratiproblem
Som det er nu, er standarden på tekstning
af live-indhold i programmer et
problem for over en halv million med
nedsat hørelse i Danmark. Noget der
også går ud over demokratiet, da det
afskærer en stor befolkningsgruppe
fra at følge med i vigtige programmer
såsom valgdebatter og store kulturbærende
nationale begivenheder, samt
live-interview og -debatter i nyheds- og
aktualitetsprogrammer.
Dette rammer vel at mærke en befolkningsgruppe,
som på grund af nedsat
hårelse i forvejen er afskåret fra en
del kommunikation og information.
DR klarer at tekste det meste af tvavisen
ved forudindtastning, fordi meget
kan tastes ind ud fra tekster skrevet
ned på forhånd. Det går ikke til direkte
interview og debatter, da man ikke ved,
hvad deltagerne vil sige.
DR og TV2 har kontraktligt forpligtet
sig til, at alt tv skal være tekstet senest
med udgangen af 2011. Så på den
måde er det ikke kun de mange seere
med nedsat hørelse, der har et problem,
men forhåbentlig også tv-stationerne, i
og med at de har bundet sig til opgaven

ifølge Public Service kontrakten
med staten som betingelse for at
få licensmilliarderne.
Velotype virkemåde
Svenskerne anvender et specielt
velotype-tastatur. Det hurtige tempo
opnås ved en kombination af venstre
og højrehånds tastetryk. Det gør det
muligt at trykke hele stavelser ud af
gangen. Systemet kommer desuden
med løbende ordforslag, som man
kan vælge i stedet for at taste ordet
færdigt.
Svenskerne lægger undertekster
på 70 – 75 procent af alt på SVT1 og
SVT2, samt alt på Kundskabskanalen
og alle programmer, der henvender sig
til større børn. Foruden alle udenlandske
programmer.
Det er svært at finde kvalificerede
velotypister, fortæller Magnus
Mobile
HearIt Mobile er en håndfri halsslynge-
løsning, der forstærker lyden fra Bluetooth
mobiltelefoner. HearIt Mobile er specielt
udviklet til dig med nedsat hørelse, som
gerne vil kunne tale håndfrit i mobiltelefon
uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.
Rönnlid. – De skal være i besiddelse af
eminente sprogkundskaber, have bred
almenviden, være stresstolerante og
gode til at simultan-nedkorte, da det
sagte skal nedkortes med en tredjedel,
for at der er plads nok som undertekster.
De rette kandidater gennemgår
træning hos STV på mindst et år, får
de kan live-tekste. Til gengæld er medarbejderne
ikke sværere at fastholde
end andre, da det mest er STV, der
efterspørger dem, fortæller Magnus
Rönnlid.
Velotypisterne tekster hver 20 – 40
minutter dagligt, nogle gange betydeligt
mere. Der hvor det er muligt, bru-
Klar og tydelig samtale
i mobiltelefonen!
Phonic Ear A/S • Kongebakken 9 • 2765 Smørum • Tlf.: 3917 7101 • mail@phonicear.dk • www.phonicear.dk
*tilbudet gælder frem til den 28. september 2009
tv-tekstning
ger de forberedelsestid på at forudindtaste
specielle navne og vendinger
før en direkte-udsendelse.
SVT og talegenkendelse
SVT vil gerne supplere med talegenkendelse,
men er afventende, ud fra
en erkendelse af, at det er bekosteligt
og kompliceret at få udviklet et en
svensksproget talegenkender af tilstrækkelig
god kvalitet, fortæller Magnus
Rönnlid.
For en del år siden sagde DR nej til
at indføre Velotype-systemet. Det store
spørgsmål er, om det var en klog beslutning,
og om den ikke bør omgøres.
Systemet er ved at få en mere opdateret
afløser, Veyboard. For at funktionen
med ordforslag skal fungere,
kræver det landetilpasning. En dansk
Veyboardordbog skal således kunne
foreslå danske ord.
NB!
Særligt tilbud til
Hørelsens læsere.
Bestil via vores webshop
www.order2day.com
og få 10 % på dit køb*.
2
Hoerelsen_HearItMobile.indd 1 09-07-2009 15:06:09
33

34
TEKNIK K EN
Jeg opdagede slet ikke, at lyden gradvist blev ændret
E
rik Ansbjerg, 58 år og Holger
Lohse, 57 år, begge fra Hjørring,
er blandt de første i Danmark,
der har fået høreapparater, der automatisk
efterjusterer forstærkningen.
Normalt, når man får høreapparater,
indstiller tilpasseren forstærkning i de
toneområder, hvor der er behov for forstærkning.
Behov for høreapparater skyldes ofte
nedsat hørelse i diskantområdet, altså de
høje toner. Det er lyden i diskantområdet,
der er afgørende for at forstå det, der
bliver sagt, i fagsproget taleforståelse.
Men diskantlydene kan være meget
irriterende. Specielt når man igennem
flere år med langsomt stigende høretab
har vænnet sig til ikke at høre diskantlydene.
For meget diskant forstærkning
får bladren i en avis til at lyde, som om
det er en blikplade, der bøjes. Og tale
kan virke spids og lidt ubehagelig i
starten. Derfor havner mange høreapparater
i skuffen.
Tilpasseren kan så vælge mellem to
onder.
1. At undlade at give den nødvendige
forstærkning af diskantområdet. Det
giver en subjektivt acceptabel lyd,
men går ud over taleforståelsen.
2. At indstille optimalt til taleforståelsen
med det resultat, at brugeren
på grund af de skarpe lyde ikke kan
holde ud at benytte høreapparaterne.
Tekniksiden kan ikke tages som udtryk
for foreningens officielle holdning.
Skriv eller ring til Erik Bach.
Spørgsmål er også velkomne.
Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.
Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19
mail: ebb@post5.tele.dk
– jeg har været en gris med min hørelsen, siger Erik Ansbjerg ved skolens nyanskaffelse.
Problemet har været velkendt i mange
år. En nærliggende løsning er, at der
gradvist gives mere diskantforstærkning.
Så kan brugeren langsomt vænne
sig til tonerne i diskantområdet. Det
kan naturligvis gøres ved, at brugeren
i en periode med korte intervaller får
tilpasseren til at skrue lidt mere op for
diskanten.
Det er besværligt og koster penge.
Rexton har gjort noget ved problemet
Rexton har udviklet høreapparater, der
kan indstilles til automatisk over en
periode at give brugeren gradvist mere
forstærkning af lyden i diskantområdet.
I starten er forstærkningen af diskantområdet
så reduceret, så brugeren
får en behagelig lydkvalitet. Erik Ansbjerg
og Holger Lohse har været med
i et forsøg med 10 brugere i Hjørring
Hørecenter i det nordjyske. Jeg har fået
lov til at besøge dem begge på jobbet.
Erik Ansbjerg er pedel på Holmegaardsskolen
i Hjørring.
af erik bacH, freelanceSkribent
Han har brugt høreapparat i fire år,
men hørelsen var på det seneste blevet
dårligere. Møder på lærerværelset var
på grund af høreproblemer en meget
dårlig oplevelse. Noget skulle der gøres.
Han kontaktede den private høreklinik
Hjørring Hørecenter. Det har han
været godt tilfreds med. Ingen ventetid
og god service. Omkostninger ud over
det offentlige tilskud har været meget
begrænsede.
Kosmetisk og lydmæssigt
Erik Ansbjerg havde tidligere i øretapparater.
Han har nu fået de små bag
øret – apparater. De er næsten usynlige.
Når han fortæller, at han har fået nye
høreapparater, bliver han spurgt, hvorfor
han så ikke har dem på. Samtalepartneren
har ikke opdaget den tynde
slange, der går ind i øregangen.
Også lydmæssigt er det en god
oplevelse. Det er igen værd at lytte til
musik. Før var der mange toner, jeg slet
ikke hørte, siger han.

En gris med sin hørelse
Erik Ansbjerg har arbejdet meget i
støjende omgivelser. Han mener, det er
årsagen til hans høreproblemer. ”Jeg
har været en gris med min hørelse”,
siger han ligeud. Der blev ikke brugt
høreværn. Høreværn blev kaldt Mickey
Mouse ører. Han fortæller det for at
advare andre, der tror, det er sejt ikke at
passe på sin hørelse.
Holger Lohse ny bruger
Konceptet er især interessant til nye
brugere af høreapparater. Specielt den
gruppe, der har ventet alt for lang tid
med at få høreapparater. Den gruppe
hører Holger Lohse til. Han har haft
hørenedsættelse flere år. I de dybe toner
er hørelsen normal, men i de høje
toner er hørelsen stærkt nedsat.
Holger er elektriker. Han arbejder
for Mariendal Gruppen i Aalborg.
Jeg mødte ham under arbejdet med
LPS-5 fra Nokia
Jeg får stadig henvendelser fra læsere,
der spørger hvornår NOKIA halsteleslyngen
LPS-5 kan købes.
Jeg skrev om produktet i april nummeret
på baggrund af, at jeg havde prøvet
en prototype. Den ville iflg. NOKIA
blive markedsført medio april.
Men det skete ikke.
Jeg har fået gentagne meddelelser
om, at lanceringen er udsat. Seneste
meddelelse fra min kontakt til NOKIA,
at den kommer til september.
Jeg vil gentage, at LPS-4 er et godt
produkt, når det gælder om at få signal
fra mobiltelefon ind over begge høreapparater.
En læser har sagt, at han havde
købt et par LPS-4 ekstra for det tilfælde,
at den udgår, når LPS-5 lanceres.
elektriske installationer til et nyt vandværk
i Bredkær nær Hjørring.
Holger Lohse kender Erik Ansbjerg.
Det er Erik, der har opfordret Holger
til at få høreapparater.
Der er mange fælles træk. Holger
mener, hans høreproblemer bl.a. skyldes
et kanonslag en nytårsaften for
mange år siden. Også arbejde i støj fra
bl.a. vinkelsliber har haft indflydelse.
Med mine nye høreapparater kan jeg
høre en masse lyde og fuglestemmer,
jeg ikke hørte før, siger Holger.
Ny teknik overrasker
Hvad med den nye teknik, der automatisk
justerer forstærkningen af lyden i
de høje toneområder? Det er gået godt.
Efterjusteringen har været en kombination
af den automatiske justering og
besøg hos tilpasseren. Tilpasseren er
Michael Bjerregaard i Hjørring Hørecenter.
Han får meget ros. Han vil gerne se
kunden 4 – 5 gange efter første tilpasning
for at være sikker på, at kunden får
optimalt udbytte af sine høreapparater.
Erik og Holger er begejstrede for
deres nye høreapparater. Begge kan berette
om, at de føler høreapparaterne så
naturlige, at de glemmer at få dem af,
når de skal vaskes.
Kommentar efter testen:
Marketingchef Søren Møller Kristensen
fra Siemens/Rexton fortæller:
– Den automatisk gradvise tilpasning
fås kun i det her omtalte produkt. Men
Rexton vil nok få det på flere produkter.
– Et andet resultat af testen er, at vi
anbefaler, at den automatiske tilpasningsperiode
vælges til seks måneder.
Det konkluderes, efter at der er deltagere
i testen, der har oplevet en mere
spids tone i høreapparaterne, fordi der
blev skruet op for diskantlydene over
for kort en periode.
TEKNIK K EN
Holger Lohse har travlt på jobbet
Fakta
1. produktet: rexton gem 12.
rexton ejes 100% af siemens.
i danmark leveres rexton-produkter
sideløbende med siemens-produkter
af datterselskabet siemens Høreapparater
a/s.
2. rexton gem 12 er interessant, fordi
brugeren automatisk gradvist får
mere diskantlyd og dermed bedre
taleforståelse.
3. valg af programskift sker ved tryk på
en lille trykknap-omskifter på høreapparaterne.
Begge apparater styres
samtidig.
4. der er mulighed for med en fjernbetjening
at regulere lydstyrke og
programskift (skal vælges som ekstra
tilbehør).
5. telespole/mobiltelefon:
rexton gem 12 kan ikke leveres
med telespole, så erik og Holger kan
benytte teleslyngeteknikken, bl.a.
når de bruger mobiltelefon. der er
heller ikke andre muligheder for at få
trådløst signal til høreapparaterne.
35

36
MELLEM MK
EDLEMMER
Hjælp, dialogen med kommunen
tekSt og fotoS nielS Sc H o u linDegaarD
Hvem kan hjælpe, når dialogen med
kommunen går i hårknude? Handicappede
eller forældre til handicappede
prøver det jævnligt! Men når nøden er
størst, er hjælpen nærmest, siger et ordsprog!
Det blev klart på HBF Børnefamiliers
Netværksweekend, at hjælpen
kan være DUKH!
Hørehæmmede Børns Forældreudvalg
(HBF) arrangerede en veltilrettelagt
Netværksweekend i Roskilde
for børnefamilierne i forbindelse med
Pinsen 2009. Nogle få var der for første
gang, mens andre havde nydt godt af
HBF’s arrangementer tidli-gere.
Weekenden indeholdt to faglige dele:
Det at pleje netværk, som den ene del,
hvor de 19 børn indgik, i det man kan
kalde dialog på lege- og hyggeplan og
en faglig del.
Det at være hørehandicappet barn
kan vi voksne, der ikke har hørehandicap,
have svært ved at forstå eller til
fulde sætte os ind i.
Børnene har godt af at være sammen
med andre hørehandicappede børn, så
de kan se, at de ikke er noget ”ganske
særligt”. Selvfølgelig er de noget ganske
særligt, de er vores børn. Men kommer
de fra en børnehave eller skole, hvor der
§15 i Serviceloven
En uvildig konsulentordning yder gratis
rådgivning og vejledning i sager om
hjælp til personer med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsniveau.
ikke er andre hørehandicappede, kan
det givetvis hjælpe dem med forståelse
og indsigt. De hørehandicappede børn
indgår i leg på lige vilkår, og det er for
mange en ny situation.
Der var 20 forældre med til arrangementet,
og vi høster godt af hinandens
erfaringer med vuggestue, børnehave,
skole og kommune. Problemer med
kammerater og sjove oplevelser kommer
også andre til dels.
Men hvem er DUKH
Den anden faglige del af arrangementet
var et foredrag ved konsulent Helle
Nygaard fra DUKH. DUKH er en forkortelse
for Den Uvildige Konsulentordning
på Handicap-området.
Det var kun få, der havde kendskab
til DUKH’s eksistens i forvejen. Grundlæggende
set noget overraskende, idet
den selvejende institution DUKH er
oprettet efter §15 i Serviceloven under
Indenrigs- og Socialministeriet.
Mål og grundlag
Helle Nygaard, der er uddannet socialrådgiver
og tidligere har arbejdet i det
kommunale regi som sagsbehandler
og leder, kunne fortælle os, at mål og
grundlag for DUKH er:
– at bidrage med at styrke retssikkerheden
for personer med handicap:
– ved gratis at rådgive i sager mellem
borger med handicap og en myndighed
og
– ved at bidrage med oplysninger,
om udviklingen på handicapområdet!
Målgruppen er ikke kun den handicappede,
men også pårørende og sagsbehandlere
i kommunerne samt handicaporganisationer
og vidensmiljøer på
handicapområdet!
Vil det sige at …
Det var tydeligt, at alle familier havde
prøvet en eller anden situation med
kommunen, hvor DUKH kunne hjælpe.
Men vi vidste det ikke, for kommunen
havde ikke fortalt os om DUKH,
selvom de skal orientere om dette, jf.
Serviceloven!
Jo, vi kunne have ringet til DUKH
og få aftalt en tid til en telefonkonsultation
om, hvad lovgivningen
konkret siger om rettigheder og muligheder
indenfor handicapområdet.
Det kan f.eks. være rådgivning og
vejledning, dækning af merudgifter
ved handicappet, revalidering
og pension, bolig og hjælpemidler,
men også befordring, undervisning
og uddannelse, beskæftigelse og behandling.

er gået i hårdknude
Helle Nygaard fortalte også, at de
kunne hjælpe med at ”holde fokus”.
Står vi i en tilspidset situation, hvor vi
ikke opnår, det der er rimeligt til vore
poder, kan det være svært at ”holde
fokus”. Vi lader os rive med og får ikke
nødvendigvis lige netop det med i vores
drøftelser med kommunen, som er det
rigtige. Her er der hjælp at hente hos
DUKH, der er uvildig og dermed ikke
partisk.
Det kan være, at DUKH må fortælle
dig, at det du forventer, ikke er omfattet
af dine berettigede krav til det offentlige.
Men DUKH kan til gengæld
rådgive både dig og myndigheden i,
hvad der er korrekt og hjælpe til med
et positivt samarbejde. Men DUKH
kan ikke udmåle støtte eller rådgive om
specifikke handicap. DUKH kan heller
ikke være hverken bisidder eller advokat
for dig.
DUKH’s erfaringer
DUKH har ifølge Helle Nygaard følgende
erfaringer:
• Borgerne har fået utilstrækkelig rådgivning
• Der er ikke foretaget en individuel
vurdering
• Det er uklart om der er truffet en afgørelse
eller ej
• Begrundelsen for afgørelsen mangler
eller er mangelfuld
• Der er ikke foretaget en helhedsvurdering
af sagen
• Sagsbehandlingstiden er ukendt og
lang
• Problemstillinger i forhold til tværgående
samarbejde mellem myndighed,
sek-torer og mellem forskellige afdelinger
(koordinering savnes)
Helle Nygaard, DUKH
Husk at:
Vurderingen af støtte til den handicappede
skal være individuel og ud fra
konkrete behov. Ydermere må udmålingen
af støtte ikke tage udgangspunkt
i kommunens økonomi! Økonomi er
aldrig en begrundelse ifølge Helle Nygaard,
der fik leveret et budskab vi med
sikkerhed vil huske.
Guider, pjecer og hjemmeside
DUKH har udarbejdet en række guider
og pjecer, der kan rekvireres! Det anbefales,
at se nærmere på www.dukh.
dk. DUKH kan kontaktes på telefon 76
30 19 30. Der er konsulenter over hele
landet.
Netværket skal vedligeholdes
Og husk så lige, at netværket skal vedligeholdes.
Det kan du blandt andet
gøre ved at deltage i Landskurset 2009 i
Vingsted Centret ved Vejle.
MELLEM M EDLEMMER
Ildsjæle søges
Er du den ny "ildsjæl", som bestyrelser
i hele landet har brug for?
Er du en af dem, som endnu er på
arbejdsmarkedet eller er påbegyndt efterlønstilværelsen?
Kunne du tænke dig at gå ind i det
frivillige arbejde i Høreforeningen?
Høreforeningen er ved at nå den tid,
hvor "generationsskiftet" banker på!
Du spørger: "Hvad kan jeg få ud af
det arbejde"?
Du får glæden ved at glæde andre,
have indflydelse på fremtiden af foreningen
i dit område, samt give dit liv
et nyt pust.
Er du kommet til det punkt, hvor
du vil sige ja, så kontakt din lokale høreforening,
som med glæde vil hilse dig
velkommen.
ingeborg og emanuel
Jensens Minde-legat til
videnskabelig forskning
der uddeles midler til videnskabelig forskning
inden for Høreforeningens arbejdsfelt.
Midlerne kan uddeles i en eller flere
portioner.
skriftlig ansøgning sendes
senest 1. november 2009 til:
Høreforeningen
att.: Hovedbestyrelsen
Kløverprisvej 10 B,
2650 Hvidovre
Knud Poulsen,
formand,
Rødovre lokalafdeling
37

38
MELLEM MK
EDLEMMER
Tidsforskydning er løsningen på tekstningsproblemer
Vedr. ode undertekster skal sikres – i 'hørelsen'
nr. 04, april 2009
Det er positivt at erfare, at DR og TV2
har forpligtet sig til tekstning af tv. Det
har været efterlyst i mange år, og nu er det
endelig gået op for tv-selskaberne, at der findes
licensbetalende hørehæmmede der har
brug for en hjælpende ”hånd”. Uden Høreforeningens
indsats var denne erkendelse
måske ikke være så fremskreden. Så tak til
foreningens medarbejdere for denne indsats.
Søren Dalmarks påpegning af, at underteksterne
skal blive gode nok, er bestemt
vigtig, for det vi udsættes for i dag
er bestemt kritisabelt.
Prøv selv at følge en tekstet nyhedsudsendelse!
Talegenkendelse i direkte udsendelser er
ikke løsningen. Talegenkendelse resulterer
endnu i for mange meningsforstyrrende
ord, og vil altid komme med tidsforsinkelse,
således at teksterne ikke følger begivenhederne
på skærmen.
Der er tilsyneladende mange tekniske problemer,
og de er åbenbart vanskelige at løse.
I bedste fald vil det nok tage lang tid endnu
inden kvaliteten er tilfredsstillende, og selv
da vil tidsforsinkelsen fortsat eksistere. Selv
den bedste og hurtigste tolk kan ikke oversætte
uden forsinkelse.
Jeg er ikke i tvivl om, at softwareudviklingen
med tiden vil blive meget bedre,
men indtil det er tilfældet, er løsningen
at tidsforskyde de direkte udsendelser
så meget at tekstningen kan tilrettes og
placeres i den rette sammenhæng med
billederne. En god talegenkendelse vil begrænse
den nødvendige tidsforskydning,
og lette redigeringsarbejdet. Det er derfor
af betydning at fortsætte arbejdet med talegenkendelsen.
Hvis sekvenserne i en nyhedsudsendelse
er af størrelsordenen 20-30 sekunder, vil
det med en perfekt talegenkendelse være
den nødvendige tidsforskydning af udsendelsen.
Der er ingen teknisk vanskelighed
ved en sådan tidsforskydning, og den eneste
indvending er måske at udsendelsen derved
ikke er helt direkte, men mon ikke en sådan
forskydning er til at leve med for alle seere.
Ved at forskyde den direkte udsendelse
tidsmæssigt kan der opnås et meget bedre
resultat, og i takt med at talegenkendelse
bliver bedre, kan tidsforskydningen gøres
mindre.
At tidsforskydning er acceptabelt i
andre sammenhænge kan erfares ved at
se ”live” tv på computeren via bredbånd.
Typisk er disse udsendelser forsinket 30
sekunder i forhold til tv apparatet.
Jeg ved ikke hvorfor det ikke er forsøgt at
forbedre tekstningen af direkte udsendelser
på denne måde. Det er en farbar vej til større
udbytte af direkte udsendelser.
Man kan ikke gøre alle
tilfredse...
Intensivt golfkursus for begyndere.
Arrangeres i samarbejde med Hedensted
Golfklub.
13. - 18. september
Pris: 3.150,-
Jagt, kunst, fiskeri og litteratur
15. - 20. november Pris: 3.350,-
Gamle Danmark
Genoplev Danmark i perioden 1950 - 1970.
Mad, selskabslege, film og musik fra dengang.
Spændende foredrag og gode, gamle minder
11. - 16. oktober
Pris: 1.960,-
En sund sjæl i et
sundt legeme.
25 - 30. oktober
Pris: 1.740,-
STRESSHÅNDTERING
8. - 13. november
Pris: 2.150,-
Castberggård, Østerskovvej 1, Urlev, 8722 Hedensted, tlf: 7568 7900 mail: admin@cbg.dk
Fax: 7568 7799 web: www.cbg.dk
Foredrag og kreativt værksted
6. - 11. december
Pris: 2.310,-
Filmkundskab
Det store lærred - fra Tati til von Trier.
6. - 11. december
Pris: 2.350,-
Ring på 7568 7900 og få tilsendt en brochure.
Se oversigten på
www.alletilfredse.dk
Kjeld Bock
Ejgårds Tværvej 7a,
2920 Charlottenlund
Et lille udpluk af vort store efterårsprogram
Rejsende Højskole 2010: Azorerne
Uge 27-28. Pris og datoer følger!

Deadline for oktober-
nummeret 2009:
D. 4. september 2009.
Indlæg skal sendes på SKE-
MA til aktivitet@hoereforeningen.dk
eller pr. post.
REGION
NORDJYLLAND
HB-medlemmer:
Svend P. Kristensen,
Klitgårdsvej 1, 9240 Nibe,
tlf. 98350325
Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690 Fjerritslev,
tlf. 98212262
email: jens@troldahl.dk
Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals,
tlf. 98941619
e-mail: kello@ofir.dk
Emanuel Pechüle-Christensen
Engen 2, 7770 Vestervig,
tlf. 97941033,
email: emanuel@mail.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
◗ Lørdag d. 3. oktober, kl. 10
– 16 i Aalborg skole lokaler,
Kollegievej 1 i 9000 Aalborg
afholder de Nordjyske lokalafdelinger
et fællesarrangement
for hørehæmmede
børn, deres forældre samt øvrige
pårørende. Programmet
offentliggøres i de lokale ugeaviser
og lover en dag fyldt
med videns deling, netværksdannelse,
og fakta om det at
have et hørehæmmet barn.
Tilmelding senest torsdag d.
24. september på jette@ehermansen.dk,
helmir@mail.
dk eller på tlf. 98254171.
BRØNDERSLEV
Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej
40, 9330 Dronninglund,
tlf. 98843682,
e-mail: lind40@stofanet.dk
FREDERIKSHAVN
Formand: Jørgen S. Hansen,
Skræddervej 19, Gærum,
9900 Frederikshavn,
tlf. 98486475
HJØRRING
Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals,
tlf. 98941619 e-mail:
kello@ofir.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Forsamlingsbygningen,
Østergade 9 i Hjørring.
◗ Onsdag d. 9. september,
kl. 15 – 17 er der demonstration
af forskellige teleslyngetyper.
Vi kan oplyse
ventetider på høreapparater,
offentlig og privat.
Udlån af teleslynge, FMudstyr
m.m. Du kan også
komme med forslag til nye
aktiviteter. Ved tilmelding
af nyt medlem gives stadig
1 flaske vin + ½ års gratis
medlemskab.
JAMMERBUGT
Formand: Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690
Fjerritslev, tlf. 98212262,
e-mail: jens@troldahl.dk
MARIAGER FJORD
Formand: Søren Mathiasen,
Ålborgvej 40, 9560 Hadsund,
tlf. 98575096, e-mail:
Mathiasen-praest@privat.dk
◗ Lørdag d. 5. september,
kl. 14 i Hobro Kirkecenter
afholdes foredrag ved
Ejvind Mortensen, tidligere
forstander på Egmont
højskole, om sit handicap
og det at leve et aktivt liv
i kørestol efter en arbejdsulykke.
Arrangementet er
i samarbejde med Rebild
lokalafdeling. Kaffebord
kr. 25. Teleslynge og skrivetolkning.
◗ Onsdag d. 16. september,
kl. 19 i Biecentret i Hobro
har vi inviteret kandidaterne
fra de partier, som stiller
op til valget i Mariager
Fjord kommune. Vi har
bedt kandidaterne overveje,
hvordan betjeningen af hørehæmmede
kan forbedres.
Der kan stilles spørgsmål
og købes kaffe i pausen. Teleslynge
og skrivetolkning.
Arrangementet er gratis.
MORSØ
Formand: Jens Peder Dalgaard,
Enghavevej 8, 7900 Ny-
AKTIVITETER & ADRESSER
købing Mors, tlf. 97725290,
e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk
◗ Den første onsdag i hver
måned fra kl. 10 - 12 i
Sundhedscenter Limfjorden,
Strandparken 48, 2.
Nyk. M. inviterer vi til en
snak om Høreforeningen,
høreproblemer, hjælpemuligheder
eller andet vedr.
hørelsen.
REBILD
Formand: Helmuth Jørgensen,
Hjedsbækvej 473,
9541 Suldrup, tlf. 98653047
◗ Lørdag d. 5. september,
kl. 14 – 16 i Hobro kirkecenter
afholdes foredrag
ved Ejvind Mortensen,
tidligere forstander på
Egmont højskole, om et
liv som handicappet og
om socialpolitik i relation
til det at være handicappet.
Pris for entré, og kaffe
m. brød kr. 25. Teleslynge
og skrivetolkning. Tilmelding
til arrangement
og evt. samkøring senest
fredag d. 28. august på
tlf. 98653047 – 98370740
el. på mail: elfred@mail.
dk.Arrangementet er i samarbejde
med Mariager Fjord
lokalafdeling.
◗ Lørdag d. 12. september,
kl. 9.15 fra OK- tanken
Støvring syd er der busafgang
til heldagstur til
Randers Regnskov. Kaffe
m. rundstykker på bussen.
Aftensmad et hyggeligt
sted på turen. Frokost sørger
man selv for. Pris for
medlemmer kr. 150 og ikke
medlemmer kr. 200. Egne
børn under 12 år er gratis.
Gæster kr. 75. Turen er i
samarbejde med Aalborg
lokalafdeling. Tilmelding
senest tirsdag d. 1. september
til samme som i ovennævnte
arrangement.
◗ Søndag d. 20. september,
kl. 10.30 – ca. 14 i Støvring
kirke og sognegård
afholdes gudstjeneste med
særlige hørehensyn. Prædikanten
er landsdelspræst
Søren Skov Johansen, og
sognepræst Ellen Balle
Christensen er medvirkende.
Efter gudstjenesten
serveres frokost á kr. 35 i
sognegården. Teleslynge og
skrivetolkning. Tilmelding
til samme som i ovennævnte
arrangement. Kørsel med
kirkebil bestilles senest
dagen før på tlf. 98371150.
Alle er velkomne.
THISTED
Formand: Aase Jensen,
Nørregade 51, st. th.,
7700 Thisted, tlf. 97921894
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetsstedet
HOPLA, Vestervigvej
112, Bedsted.
VESTHIMMERLAND
Formand: Viggo Christensen,
V. Søvej 10, Skørbæk,
9240 Nibe, tlf. 98669272,
e-mail:
vb@christensen.tdcadsl.dk
AALBORG
Formand: Svend P. Kristensen,
Klitgårdsvej 1, 9240
Nibe, tlf. 98350325, e-mail:
s.p.kristensen@mail.dk.
◗ Lørdag d. 12. september,
kl. 9 fra Super Best på Indkildevej
er der busafgang
til Randers Regnskov. Kaffe
m. rundstykker på bussen.
Aftensmad på Purhus kro.
Frokost sørger man selv
for. Pris for medlemmer kr.
150 og ikke medlemmer kr.
200. Egne børn under 12
år er gratis. Gæster kr. 75.
Tilmelding senest tirsdag d.
1. september til formanden
el. Jørn.
Høreforeningen –
Kontaktpersoner og
klubber
Børns Forældre
Kontakt:
Kenneth Holmager,
Terpsvej 12, 9440 Åbybro,
tlf. 98243839,
e-mail: holmager@mil.dk
REGION
MIDTJYLLAND
HB-medlemmer:
Jens Præstegård, Mejsevej
15, Øster Snede, 8723 Løsning,
tlf. 75893356,
e-mail: jkp11@os.dk
Sanne Lauridsen,
Engdraget 27A, 8381 Tilst,
tlf. 86243345, e-mail:
aarhus@hoereforeningen.dk
Preben Fruelund, Æblerosevej
27, 8500 Grenaa,
tlf. 86300479 e-mail:
prebencooper@tiscali.dk
Bjarne Dueholm,
Mosevænget 5, 7330 Brande,
tlf. 97180530, mobiltlf.
23715130, e-mail: Bjarne.
Dueholm@email.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
39
HEDENSTED
Formand: Jens Præstegård,
Mejsevej 15, Øster Snede,
8723 Løsning,
tlf. 75893356,
e-mail: jkp11@os.dk
HERNING
Formand: Elisabeth Frølund
Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400
Herning, tlf. 97120478
HOLSTEBRO
Formand: Gunnar Kristensen,
Kobberupvej 95,
Mejrup, 7500 Holstebro,
tlf. 97428613, e-mail:
gunnar.kristensen@mvb.net
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Laden, Brogårdsvej
4 i Holstebro.
◗ Lørdag d. 12. september,
kl. 9 – 13 afholder vi
høredag. Kom og få lavet
en høreprøve, el. målt dit
blodtryk. Har du spørgsmål
vedr. hørelse, hjælpemidler
mm. står vi også til
rådighed. Der vil være kaffe
på kanden. Alle er meget
velkomne.
HORSENS
Formand: Thøger Jeppesen,
Vestervænget 7, Tvingstrup
8700 Horsens,

40
AKTIVITETER & ADRESSER
tlf. 75667116, e-mail:
thoger.jeppesen@mail.tele.dk
IKAST-BRANDE
Formand: Bjarne Dueholm
Mosevænget 5, 7330 Brande,
tlf. 97180530, e-mail:
bjarne.dueholm@email.dk
LEMVIG
Formand: Annelise Lund Pedersen,
Toldbodgade 5, 2.,
7620 Lemvig, tlf. 97823399
NORDDJURS
Formand: Erling Jensen, Klibovænget
11, 8963 Auning,
tlf. 86484474,
e-mail: klibo@elromail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset
/pavillonen, Kærvej i Grenå.
ODDER
Formand: Pt. ingen.
RANDERS
Formand: Svend Aage
Busk, Mariagervej 1 A, 2.
th., 8900 Randers C, tlf.
86425244, træffes bedst
formiddag, e-mail: sv.aa.
busk@oncable.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sundhedscentreret,
Vestervold 4,
8900 Randers C. Derudover
Caféen Sundhedscentret,
Vestervold, 8900 Randers C.
◗ D. 2. og 4. uge i måneden
om torsdagen fra kl. 15 til
18 har vi åben rådgivning i
Caféen.
◗ Tirsdag d. 8. september,
kl. 13 – 16 afholder vi nyt
eftermiddagsarrangement
med åben rådgivning, demonstration
og kaffe på
3. sal. Der kan være overraskelser.
Der er elevator i
stueetagen.
◗ Torsdag d. 17. september,
kl. 19 – 22 kommer Rene
Kongedam fra Phonak og
fortæller om hørelsen og
høreapparater. Se omtalen
i det udsendte program.
Kaffe m. brød kr. 20. Arrangementet
er på 3. sal, men
der er elevator i stueetagen.
Husk Tilmelding.
◗ Mandag d. 21. september,
kl. 15 – 18 i caféen i stue-
etagen afholder vi åben
rådgivning. Har i noget i
vil spørge om, står vi til
rådighed.
RINGKØBING/SKJERN
Formand: Ole Matthesen,
Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,
tlf. 97324652, e-mail:
olematthesen@webspeed.dk
◗ Onsdag d. 9. september, kl.
9 – 18 tager vi på udflugt til
Oticon i Thisted. Fælles bustransport
med opsamling i
Tarm, Skjern, Ringkøbing
og Videbæk. Mødetidspunkter
meddeles ved tilmelding.
Frokost på Stenbjerg kro.
Pris for deltagelse kr. 100 pr.
person ekskl. drikkevarer.
Tilmelding til formanden el.
et bestyrelsesmedlem. Alle er
velkomne.
SAMSØ
Formand: Grethe Buhr,
Byvejen 21, Haarmark,
8305 Samsø, tlf. 86593267
SILKEBORG
Formand: Kirsten Jensen,
Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg,
tlf. 86820389,
e-mail:ki.jensen@fibermail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligcentret,
Vestergade 81 i Silkeborg.
◗ Den sidste tirsdag i hver
måned, kl. 17 – 18 har vi
rådgivning for ALLE med
høreproblemer.
SKANDERBORG
Formand: Preben Larsen,
Rugmarken 13, 8362 Hørning,
tlf. 86922669, mobil,
kun SMS: 20 79 19 39
e-mail: preben@larsen.dk
SKIVE
Formand: Stinne Andersen,
Lyngbakken 1, Sdr. Thise,
7870 Roslev, e-mail:
skive@hoereforeningendk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Odgårdsvej 15 i
Skive.
STRUER
Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj
5, 7600 Struer
tlf. 97865210
SYDDJURS
Formand: Jan Arndt,
Strandvejen 5, 8400 Ebeltoft,
tlf. 86373809, e-mail:
syddjurs@hoereforeningen.dk
VIBORG
Formand: Inge Madsen,
Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro,
tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Oasen,
Brogade 5 i Bjerringbro
◗ Fredag d. 18. september
kl. 14 – ca. 16 kommer Kurt
Leth og fortæller om alle
de interessante mennesker,
han har mødt gennem hans
arbejde ved TV2 Østjylland.
Gode togforbindelser
til/fra Bjerringbro. Entré
kr. 60 inklusiv kaffe/te m.
brød. Vel mødt. Alle er velkomne.
Derudover
Café Hørelsen. Fast mødested
og tid: De Frivilliges
Hus, Vestrebrogade 1 i Viborg,
◗ Onsdag i lige uger kl.
15 – 17 og ulige uger kl.
19 – 21 er vi nogle personer,
der har de samme øre/høreproblemer
som dig, så vi
kender lidt til, hvordan du
har det. Vi kan ved snak og
forståelse måske hjælpe dig
til en bedre dagligdag. Vi
har kaffe på kanden, hvis
du kommer forbi.
ÅRHUS
Formand: Sanne Lauridsen,
Engdraget 27a, 8381 Tilst,
tlf. 86243345, e-mail:
aarhus@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Klostergade
37, 8000 Århus C
◗ Lørdag d. 19. september,
kl. 14 - 17 afholder vi høredag.
Kom og få et billede
af, hvad Århus kommune,
Audiologisk afdeling, Høreafdelingen
på Tale- og
Høreinstituttet og private
kan tilbyde os, så vi bedre
kan finde den rigtige dør,
og få oplysninger om de
muligheder der er. Der er
skrivetolk og TSK tolk.
Kaffe m. brød kr. 20.
Høreforeningen –
Kontaktpersoner og
klubber
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Vibeke Christensen,
Silkeborgvej 65, 8641
Sorring, tlf: 86957296,
mobil: 22927296,
e-mail: kathrinedal@os.dk
Kontakt: Nelly Thorsen,
Ydunsvej 5, 8981 Spentrup,
tlf. 86479400,
e-mail: thorsen1@mail.dk
Se hjemmesiden for aktiviteter.
Døvblevne
Klub 98-Vestjyden
Formand: Trine Gaarsdahl,
Engbjerg 144, 7400 Herning,
SMS. 60224080, e-mail:
trine.benny@tele2adsl.dk
Århus Døvblevne Klub Formand:
Bent Jensen, Sonnesgade
14, st. lejl. 15, 8000
Århus C, tlf: 28434584,
e-mail:
bent-jensen@stofanet.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Klostergade
37, 2. sal, 8000 Århus C
◗ Torsdag d. 10. september,
kl. 19 starter vi sæsonen i
DBA klubben med hygge
og spilleaften. Efter en forhåbentlig
god sommer håber
bestyrelsen at se mange
af medlemmerne igen i den
nye sæson.
◗ Torsdag d. 24. september,
kl. 19 på Engtoften
7 i Viby skal vi besøge et
aktivitetscenter for døve og
hørehæmmede. Vi håber, at
mange af jer finder lokaliteterne
interessante. Venlig
hilsen bestyrelsen.
UHA – Unge
hørehæmmedes
Aktivitetsklub i Århus
(men dækker hele Midtjylland)
Hjemmeside: http://www.
hoereforeningen.dk/uha
Formand: Merete Budde,
Ringkøbingvej 33 1.tv.,
8000 Århus C, mobiltlf. 22
44 05 60, e-mail:
uha@hoereforeningen.dk
REGION
SYDDANMARK
HB-medlemmer:
Boris Hemmingsen,
Kogtvejhøj 141,
5700 Svendborg,
e-mail: nata@webnetmail.dk
Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,
tlf. 75333314, e-mail:
kristiankhansen@hotmail.
com
Karl Erik Jensen, Hans
Jacobsvej 5, 6760 Ribe,
tlf. 75423851, e-mail:
karlerikjensen@gmail.com
Fritz Larsen, Møsvråvej 30,
6051 Almind, tlf. 75561804,
mobiltlf. 21767201,
e-mail: fl@pc.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
ASSENS
Formand: Lars Juul Sørensen,
Ny Adelgade 42A,
5610 Assens, tlf. 48412669,
e-mail: lars.juul.sorensen@
ofir.dk
AABENRAA
Formand: Elsebeth Hansen,
Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov,
tlf. 74762490,
e-mail: lendemark@bbsyd.dk
BILLUND
Formand: Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,
tlf. 75333314,
e-mail: kristiankhansen@
hotmail.com
ESBJERG/FANØ
Formand: Karl Erik
Jensen,Hans Jacobs Vej 5,
6760Ribe, tlf. 75423851,
e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fritidshuset,
Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

FREDERICIA
Formand: Pt. ingen formand.
Fast mødested, når andet
ikke er angivet:
Pensionistcentret,
Jyllandsgade 8 B i Fredericia.
Derudover
Fast mødetid og sted:
Center for høretab, Mercurvænget
2 i Fredericia
FÅBORG-MIDTFYN
Formand: Poul Jørgensen,
Banevænget 25,5750 Ringe,
tlf. 62623963 e-mail:
poj@5750.dk
◗ Onsdag d. 23. september,
kl. 19 – 21.30 på Ringe
bibliotek afholder vi vælgermøde
i forbindelse med
det forestående kommunalvalg,
idet vi på den måde
ønsker at der i valgkampen
sættes fokus på forholdene
for borgere med handicap.
Opstillede kandidater
fra forskellige partier vil
fortælle om deres visioner
på handicapområdet samt
besvare spørgsmål. Erik H.
Petersen vil være ordstyrer.
Lokalafdelingen er vært ved
en forfriskning.
HADERSLEV
P.t ingen formand
KERTEMINDE
Formand: Ejner Øbo, Blommehaven
3, 5350 Rynkeby,
tlf. 65391548
ejbi@dbmail.dk
KOLDING
Formand: Arne Jessen, Julivænget
6, 6000Kolding, tlf.
75518886, e-mail: arnesj@
stofanet.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
KUC, Ågade27 i Kolding.
LANGELAND
Formand: Herluf Lykkegaard,
Peløkkevej 84, 5900
Rudkøbing, tlf. 62513060,
e-mail: herluf@mail.dk
MIDDELFART
Formand: Aïda Regel Poulsen,
Lyøvænget 31, 5500
Middelfart, tlf./SMS:
51291167, bedst efter kl. 18.
E-mail: middelfart@
hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet:
Sognegården v. Middelfart
Kirke, Algade 7, Middelfart.
NYBORG
Formand: Anna Bettina
Hansen, Gl. Vindingevej
332, 5800 Nyborg, tlf.
65302090, e-mail: nyborg@
hoereforeningen.dk
ODENSE
Formand: Hanne Nielsen,
tlf. 25145686, e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk
Sekretær Lene Irsberg,
tlf. 64473115
Begge træffes bedst efter
kl.17
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Bolbro Ældrecenter,
Stadionvej 50,
5200 Odense
◗ Lørdag d. 19. september,
kl. 10 – 12 afholder vi lørdagscafé
med åbent hus.
Nogle gange er det nemmere
at tale med ligestillede,
om de spørgsmål man
har, omkring brugen af sit
høreapparat, og hvad der
findes af tilbehør. Vi er ikke
professionelle, men vi ved
ofte, hvordan man kommer
videre i systemet. Vi har
god tid til at tale med dig.
◗ Torsdag d. 17. september,
kl. 18 – 22 åbner vi sæsonen
med hyggeligt samvær. Lokalafdelingen
er vært ved
smørrebrød og kaffe. Tilmelding
senest mandag d.
14. september til formanden
el. sekretær Lene Irsberg.
SVENDBORG
Formand: Ellen Marie Rosengren,
Tvedhaven 115,
5700 Svendborg,
tlf. 62216375
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Skallen,
Møllergade 99 i Svendborg
◗ Mandag d. 14. september,
kl. 10.15 – 15.15 tager vi på
udflugt til Odense Zoo.
Lokalafdelingen sørger for
frokostpakke, som spises i
haven. Medbring selv drikkevarer
og evt. bestik. Kaffe i
bussen på hjemturen. Pris for
AKTIVITETER & ADRESSER
kørsel, entré, madpakke og
kaffe kr. 235. Tilmelding senest
onsdag d. 9. september
til formanden. Gennemføres
kun ved 25 tilmeldinger.
SØNDERBORG
Formand: H. Harry Sønnichsen,
Østerkobbel 36,
6400 Sønderborg,
tlf. 74423037,
mobiltlf. 40826919,
e-mail: harry@stofanet.dk
Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Aktivitetshuset Alléen.
◗ Lørdag d. 12. september,
kl. 13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
◗ Lørdag d. 26. september,
kl. 13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
TØNDER
P.t. ingen formand.
VARDE
Formand: Søren Peder Sørensen,
Langhedevej 12,
6800 Varde, tlf. 75261006
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Medborgerhuset,
Storegade 57, 1. sal,
6800 Varde
VEJEN
Formand: Lars Bang Jeppesen,
Kongeåvej 28, Skibelund,
6600 Vejen,
tlf. 75362201, fax. 75362205,
e-mail:
mette@bangjeppesen.dk
◗ Onsdag d. 9. september,
kl. 19 – 22 i Foreningshuset,
Byagervej 1 i Brørup
afholdes oplysningsmøde.
Bent Hansen fra GH service
fortæller om og viser høretekniske
hjælpemidler. Efter
kaffepausen fortæller Erik
Brodersen, fra Castberggård
højskoles job- og udviklingscenter,
om hørehæmmedes
muligheder på arbejdsmarkedet
og om det sociale
tolkeprojekt. Der vil være
teleslynge og skrivetolkning.
VEJLE
Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej
30, 6051 Almind, tlf.
75561804, e-mail: fl@pc.dk
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7,
Vejle
Derudover
Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7, Vejle.
Åbningstid: Onsdag i den
første ulige uge i hver måned
fra kl. 16.00 til 18.00.
Sæson: Forår fra jan.-maj
og efterår fra sept.-dec. Cafevært:
Annelise Madsen og
Johnna Kyed. HyggeCafé,
hvor berørte af Menière,
tinnitus eller andre høreproblemer
kan komme og få en
snak. I øvrigt er alle interesserede
velkomne.
◗ Næste gang er onsdag d.
9. september.
ÆRØ
Formand: Susan Kromann,
Enighedsstræde 2,
5960 Marstal, mobil.tlf.
40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl.dk
Høreforeningen –
kontaktpersoner og
klubber
Døvblevne
MHSklubben
Kontakt: Mette Bang
Jeppesen, Kongeåvej 28,
6000 Vejen, tlf./ teksttlf.
75362201, Fax 75362205,
e-mail:
mette@bangjeppesen.dk
MHS-klubben Fredericia
Formand: Kirsten Brandt,
Annavej 29, 7000 Fredericia,
SMS: 26689124, e-mail:
k@brandt.tele.dk
◗ Hver onsdagen (med start
fra onsdag d. 2. september
og med slut i april), kl.
19.30 – 22 på Center for
Høretab, Mercurvænget 2 i
Fredericia mødes vi til socialt
samvær, div. spil, badminton
og svømning.
Hørehæmmede Børns
Forældre
HBF-Klubben Sydvest
Kontaktperson: Lars Bjørn-
hardt, Torvegade 126, 6700
Esbjerg, tlf. 75134999,
Mobil. 20264999, e-mail:
bjornhardt@email.dk
HBFklubben Sydøst Kontaktperson:
Unni Bjertnæs Maegaard,
Kongshøj Allé 61, 5300
Kerteminde, tlf. 65324733,
e-mail: unni@maegaard.dk
REGION
HOVEDSTADEN
HB-medlemmer:
Judith Hansen, Lundeparken
7, st. mf., 3600 Frederikssund,
tlf. 60472763, e-mail:
hansenju@webspeed.dk
Bolette Østberg, Madvigs
Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg
C., tlf. 33310762,
e-mail: bolette@ofir.dk
Jan Krogsaa, Boeslundevej
2, 1.sal 2700 Brønshøj,
tlf. 39661551, mobil/SMS.
20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com
Lisbeth Persson,
Midgårdsvej 51, 3700
Rønne, tlf. 56955664
Høreforeningen
Lokalafdelinger
41
ALBERTSLUND
Formand: Anna Vita Ross,
Lundebjerg 58C, 1. 2740
Skovlunde, tlf. 51894372.
e-mail: albertslund@
hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligt
Centret, Bygangen 25, 1.
sal, Albertslund
◗ Den 2. onsdag i hver
måned mellem kl. 19 – 21
har vi ÅBENT HUS m. bl.a.
HØRESNAK, hvor du kan
blive informeret om alt
vedr. høreproblemer, høreapparater,
hjælpemidler,
øresygdomme, m.m. Dette
er også træffetid og -sted
til formanden. Har du gode
ideer, som andre kan have
glæde af, så lad os høre
om dem under hyggelige

42
AKTIVITETER & ADRESSER
og uformelle forhold. Vi
serverer kaffe og te. Der er
mulighed for at købe øl og
vand.
ALLERØD
Formand: Thomas Waldorff
e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Pensionisthuset,
Skovensvej 6 i Allerød
BALLERUP
Formand: Jørn Christensen,
Baltorpvej 70, 2750 Ballerup,
tlf. 60710874, e-mail:
ballerup@hoereforeningen.
dk Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ballerup
Præstegård, Præstevænget 2
A i Ballerup
◗ Mandag d. 28. september,
kl. 19 – 21.30 fortsætter vores
præsentation af høreapparatfirmaernes
produkter.
Ved dette første møde efter
sommerferien kommer en
repræsentant for Siemens
og fortæller om mulighederne
med de nyeste Siemens
høreapparater, herunder
trådløs forbindelse til
telefoni og tv i stereo TEK
løsningen. Kaffe/te m. brød
kr. 20. Teleslynge og skrivetolk.
Alle er velkomne.
BORNHOLM
Formand: Helene Svendsen,
Mejsevangen 5, 3700 Rønne,
tlf. 56950691. e-mail:
helene@svendsen.mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sagahuset,
Sagavej 1 i Rønne.
BRØNDBY
Formand: Rita Hørdam
Petersen, Højkær 39, 6.
th., 2605 Brøndby, tlf.
36755411, e-mail: broendby@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset
Kilden, Nygårds Plads 31 i
Brøndby.
◗ Onsdag d. 9. september
kl. 16.30 – 18.15 besøger vi
privathospitalet Hamlet,
H.V. Nyholms Vej 21 på
Frederiksberg. Overlæge
Søren Vesterhauge vil holde
et foredrag, hvorefter der
bliver mulighed for rundvisning
på klinikken. Der
bliver serveret kaffe/te m.
kage. Arrangementet er
gratis. Tilmelding senest
onsdag d. 25. august.
EGEDAL
Formand: Pt. ingen formand.
FREDERIKSBERG
Formand: Bolette Østberg,
Madvigs Allé 13, 2. th.,
1829 Frederiksberg C, tlf.
33310762, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.dk
◗ Onsdag d. 16. september,
kl. 19 – 21.30 i Bryggeriets
hus, Godthåbsvej 33 på
Frederiksberg vil der være
støj på skemaet. Indlæg ved
akustiker samt en repræsentant
fra kommunens
miljøudvalg. Efterfølgende
debat. Vi skal beskæftige os
med, hvordan støj påvirker
os, og hvordan den kan
begrænses.
◗ Torsdag d. 1. oktober,
kl. 14 – 15.30 i Café Kram,
Peter Bangs Vej 1, indgang
G på Frederiksberg afholder
vi hørecafé. Kom og
mød én der selv har høreproblemer.
En eller flere
repræsentanter fra lokalafdelingen
vil være til stede
og lytte til dine problemer
og spørgsmål.
FREDERIKSSUND
Formand: Ole Thinghøj,
Tulipanvej 6, 3600 Frederikssund,
tlf. 47315504,
e-mail: ole.thing@mail.dk
◗ Onsdag d. 16. september,
kl. 10 – 17.30 tager vi på
fællestur til Københavns
befæstningsværker på volden.
Arrangementet er for
hele familien. Der vil være
frokost, gamle børnelege
og underholdning mm.
Tilmelding senest onsdag
d. 2. september til Judith
Hansen på tlf. 60472763
el. på mail: hansenju@
webspeed.dk
FURESØ
Formand: Mai-Britt Larsen,
Tornehøj 122, 3520 Farum,
Tlf. 44 99 77 59, e-mail:
mlarsen@post9.tele.dk
GENTOFTE
Formand: Grethe Boisen,
Ordrup Jagtvej 40 B, st. th.,
2920 Charlottenlund,
tlf. 39641967,
mobiltlf. SMS 27633401
GLADSAXE
Formand: John Agerholm,
Rolf Krakes Allé 23, 2860
Søborg, tlf. 39562265,
email: jagerholm@
webspeed.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Forebyggelsescentret,
Søborg Hovedgade
200 i Gladsaxe.
◗ Tirsdag d. 29. september,
kl. 19 – 21 i Forebyggelsescentret,
Søborg Hovedgade
i Søborg afholder vi musikalsk
aften. Vor egen Gladsaxe
medborger Daimi vil
med musikalsk ledsagelse
synge viser og fortælle lidt
om sit liv. Der vil blive serveret
kaffe/te.
GLOSTRUP
Formand: Asta Holm, Diget
39, 1. tv., 2600 Glostrup,
tlf. 6043 1271, e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Sydvestvej 12 i
Glostrup
◗ Den første tirsdag i hver
måned fra kl. 10 – 12 træffes
bestyrelsen i Aktivitetscentret.
Har du spørgsmål
om høreapparater, hjælpemidler,
tilskud mm. oplyser
vi om muligheder og regler.
Du kan også udveksle
erfaringer med andre ligestillede.
◗ Torsdag d. 17. september,
kl. 19 kommer Ib Halfdan
Berg, lokalhistoriesamler,
og viser billeder og fortæller
om Røde Vejrmølle, der
fra 1919 – 1977 fungerede
som brødbageri. Teleslynge
og skrivetolk. Kaffe m.
brød kr. 20. Tilmeld venligst.
GRIBSKOV
Formand: Birgitte Thorsmølle,
Birkevang 223, 3250
Gilleleje, tlf. 48355528,
email: thorsmol@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligcenteret,
Holtvej 8 i Græsted.
HALSNÆS
Formand: Finn Østervig
Christiansen, Hillerødvej
102, 3300 Frederiksværk,
mobiltlf.23449656, e-mail:
elmhillfinn@post.tele.dk
HELSINGØR
Formand: Hans Lind-
Madsen, Mølledammen
7 J, 2980 Kokkedal, tlf.
49193976, e-mail: helsingoer@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fællessalen
i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør
◗ Mandag d. 21. september,
kl. 14 – 16.30 kommer Erik
Brodersen og fortæller
om det nye lovforslag om
tolkeformidling. Der vil
være mulighed for at stille
spørgsmål efterfølgende. Vi
byder på kaffe/te m. brød.
Tilmelding senest onsdag
d. 16. september til Niels
Garboe på tlf. 27357510 el.
på mail: niels@garboe.eu
HERLEV
Formand: Villy Nielsen,
Godstedvej 12, 2730 Herlev,
tlf. 44944123, e-mail:
villy.m.nielsen@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sognehuset,
Herlev Bygade 38B, 1. (elevator)
◗ Torsdag d. 17. september,
kl. 19 – ca. 22 kommer Jette
Hoffmeyer, leder af Hannes
Minde Egnsmuseum, og
fortæller om stedet og om
Herlevs lokalhistorie. Kaffe
m. brød kr. 20.
HILLERØD
Formand: Linda Østergaard
Fredskovhellet 49 st.th.,
3400 Hillerød,
tlf. 48268727, e-mail: hilleroed@hoereforeningen.dk
HVIDOVRE
Formand: Niels Jensen-
Stroch, Brostykkevej 24,
2650 Hvidovre, tlf.
36785106, e-mail: hvidovre @
hoereforeningen.dk
◗ Torsdag d. 17. september,
kl. 19 – 21.30 i Aktivitetssal
1, Lille Friheden 1 i Hvidovre
kommer Erik Brodersen,
tidligere leder i den danske
høreomsorg, konsulent i
internationale projekter,
projektleder i Det Sociale
Tolkeprojekt, medarbejder
på Castbjerggård, og fortæller
om høreomsorg. Der vil
være teleslynge. Kaffe/te m.
brød. Pris for deltagelse kr.
20. Vi glæder os til at se jer.
HØJE-TAASTRUP
Formand: Bent Wilsen,
Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup,
tlf. 43522516,
email: wilsen@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Medborgerhuset,
Taastrup Hovedgade
71 i Taastrup
Derudover
Hørerådgivningen Træningscentret,
Espens Vænge
44 i Tåstrup Hver 2. mandag
i hver måned fra kl.
10 – 12, er Emma Jøhl og
bestyrelsen klar med høreomsorg
og rådgivning. Her
kan du få dit høreapparat
renset og skiftet slanger og
få gode råd om nyanskaffelser
og om brugen, regler
og tilskud.
HØRSHOLM
Pt. ingen formand
ISHØJ
Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen
25, 2635 Ishøj,
tlf. 43535658, mobil.
23240158, e-mail: ishoej@
hoereforeningen.dk
KØBENHAVN
Formand: Eva Baunsgaard,
Glentemosen 22, 2.tv, 2605
Brøndby, tlf. 43451218 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sankt Knuds Vej 36,
1. sal, 1903 Frederiksberg
C, tlf./fax 33247547, e-mail:
LBH.KK@mail.dk , Telefon
og ekspeditionstid: Mandag
til torsdag, mell. Kl. 10-
12. Udenfor kontortid modtager
tlf.-svarer besked.
◗ Tirsdag d. 22. september,
kl. 16 – 19 afholder
vi i samarbejde med Den
Tværfaglige Sundhedskli

nik rådgivningsaften. Kom
og få råd og vejledning
af henholdsvis psykolog,
afspændingspædagog, socialrådgiver,
hørepædagog,
akustiker og ligestillede
om, hvordan du kan takle
dine øre/høre problemer.
Arrangementet er gratis.
Få mere information på tlf.
33245455 el. på www.sundhedsklinik.dk
◗ Lørdag d. 26. september,
kl. 9.45 tager vi på udflugt
til National museet. Vi
mødes ved museets hovedindgang,
Ny Vestergade
10 i København. Der vil
være rundvisning af to
omgange. Første gruppe
fra kl. 10 – 11 og anden
gruppe fra 11 – 12. Vi slutter
af med frokost. Pris kr.
150 for medlemmer og for
ikke medlemmer kr. 300.
Pris er ekskl. drikkevarer.
Tilmelding/betaling senest
tirsdag d. 1. september.
LYNGBY-TÅRBÆK
Formand: Kirsten Vikelsøe,
Hasselvej 69, 2830 Virum,
tlf. 22970252, e-mail:
k.vikelsoe@fasttvnet.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sognegården,
Stades Krog 9, 2800
Kgs. Lyngby.
◗ Mandag d. 14. september,
kl. 12 afholder vi Store Synlighedsdag
på Store torv i
Lyngby Storcenter. Kom og
se vores stand og få en snak.
Bring gerne familie og venner.
◗ Onsdag d. 16. september,
kl. 19 afholdes foredrag ved
Dorthe Lundgaard som vil
fortælle om THI og deres
kompetencer. Bring gerne
familie og venner. Der er
telesynge og skrivetolk.
RUDERSDAL
Formand: Curt Carlsen,
Nørrevang 55, 1.th, 3460
Birkerød, tlf. 48192525,
mobil 61795169, e-mail:
curtcarlsen@yahoo.dk
RØDOVRE
Formand: Knud Poulsen,
Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610
Rødovre, tlf. 36414471, email:rkpo@webspeed.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ørbygård,
Medelbyvej 6, lokale U208,
Rødovre.
◗ Torsdag d. 10. september,
kl. 18.30 – 21.30 afholdes
foredrag af Fouzia Awala
fra Somalia, som vil fortælle
om sit møde med den
danske kultur. Der serveres
frikadeller og kartoffelsalat,
kaffe/te m. småkager,
1 gl. vin, 1 øl el. 1 sodavand.
Pris kr. 65. Tilmelding
senest mandag d. 7.
september til formanden.
◗ Onsdag d. 16. september,
kl. 11 tager vi på udflugt
til Politihistorisk Museum,
Fælledvej 20. Rundvisningen
varer ca. 2 ½ time. Pris
kr. 30. Tilmelding senest
torsdag d. 10. september
på medlemsmødet el. til
formanden.
Derudover Hørerådgivningen
Cafébiblioteket Milestedet,
Nørrekær 8 i Rødovre
TIRSDAG i ULIGE UGER fra
kl. 11 – 12, Få rådgivning af
frivillige med egne erfaringer
og viden om høreproblemer.
Der gives oplysninger om
mulighed for at søge hjælp
hos ørelæge, tale- og høreinstitut,
samt evt. til kommunen.
Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden.
TÅRNBY
Formand: Liselotte Nielsen,
Hørby Allé 8, 2770 Kastrup,
tlf. 32509061,
e-mail: hh@nielsen.mail.dk
VALLENSBÆK
Formand: Hanne Jespersen,
Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk
Strand, tlf.43734265,
e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk
◗ Onsdag den 16. september
kl. 19. kan du møde specialkonsulent
Inger Riisager,
som vil holde et oplæg om
hvilke muligheder, man som
hørehæmmet har både i uddannelses-,arbejdsmarkedsog
den sociale lovgivning.
Sted: Korsagergård, Vejlegårdsvej
121 i Vallensbæk.
Kørsel kan arrangeres. Skrivetolk.
Alle er velkomne.
AKTIVITETER & ADRESSER
Høreforeningen
– Klubber –
Kontaktpersoner
FILMKLUBBEN
Fredage kl. 14.30 – 17.30 på
Skt. Knudsvej 36, 1., 1903
Frederiksberg. Kontaktperson:
Arne Blessing, Jernbane
Allé 16, st. th., 2720 Vanløse,
tlf. 38790150, SMS.
24262033
◗ Fredag d. 18. september,
kl. 14.30 – 17.30 ser vi ”Naturens
kræfter”, snestorme
og livstruende sne. Spilletid
50 min.
Døvblevne
Klub Hellerupperne
Formand: Peter Lundh, Hellerupvej
4, 3. th., 2900 Hellerup,
e-mail: peter_ lundh@
webspeed.dk Klubbens formål
er at samle døvblevne
og svært hørehæmmede
samt pårørende i alle aldre
til samvær med ligestillede.
Har du lyst til at indgå i det
sociale samvær, er du velkommen
i vor klub – kontakt
venligst bestyrelsen. Et
minimum af kendskab til
tegn-støttetkommunikation
(TSK) er påkrævet.
Klub Beethoven
Formand: Niels Garboe,
Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,
tlf. 27357510, fax.
32120615 e-mail: niels@garboe.eu
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret,
Skansevej 2D, 3400 Hillerød
◗ Tirsdag d. 15. september,
kl. 19 – 22 i lokale 309
mødes vi til en ny omgang
TSK. Mød op og få de stive
fingre rettet ud, så hygger
vi bagefter, samt snakker
om sommerferien.
Torsdagsklubben
En klub for alle med interesse
for Mund- og Håndsystemet
samt visuel kommunikation
(støttetegn m.m.)
Formand: Karin Sørup Rasmussen,
Ruten 173, 1.
dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.
38817485, (helst aften),
SMS. 61466530, e-mail:
karinsrasmussen@hotmail.
com Kontaktperson: Lisbeth
Strange Johansen, Ringtoften
51, st.tv., 2740 Skovlunde,
SMS: 21247903, e-mail:
lsjoh@mail.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Frankrigsgade 4, 2300
Kbh. S. Møde i ulige uger
torsdag kl. 18.30 – 21.30,
hvis ikke andet er angivet.
◗ Torsdag d. 10. september,
kl. 18.30 – 21.30 afholder vi
hyggeaften med hyggeligt
samvær samt en snak om
sommerferien. Gratis kaffe
m. småkage.
◗ Torsdag d. 24. september,
kl. 18.30 – 21.30 kommer
Bent Rye Nielsen og fortæller
om sit arbejde på
Landbohøjskolen, sit fag i
dyrenes røntgenfotografi,
samt viser diasshow fra dyrenes
verden.
Club 88
(for hørehæmmede
i den erhvervsaktive alder).
Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade
6, 4. tv., 1732 Kbh.
V, tlf. 33228314, e-mail:
Ingelise.blixt@gmail.com og
Kirsten Sørensen, Store
Møllevej 20, 1. tv., 2300
Kbh. S, tlf. 32577853.
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sankt Knuds
Vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag
i lige uger, hvis ikke andet er
oplyst.
◗ Tirsdag d. 1. september,
kl. 19 byder vi velkommen
efter ferien. Husk deadline
til bowling.
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Ulrik Sørbye Friis,
Stærevej 7, 2970 Hørsholm,
tlf. 45761904,
e-mail: usf@hbf-kbh.dk
REGION
SJÆLLAND
HB-medlemmer:
Karl Dirksen, Hørhaven
13, 4300 Holbæk,
tlf. 59440023,
e-mail: kalinga@mail.tele.dk
Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307,
fax. 46560337, e-mail:
stennick@post5.tele.dk
Lars Bo Ammitzbøll,
Reedtzholmvej 49, 4700
Næstved, tlf. 55440956,
e-mail: lba@post9.tele.dk
Ib Petersen, Blåbærvej 14,
4735 Mern,
mobil: 40 86 74 82
e-mail: taxaib@mail.tele.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
43
FAXE
Formand: Jørgen Solmose,
Ådalen 9, 4690 Haslev,
tlf. 56315064, e-mail:
gjsolmose@stofanet.dk
GREVE
Formand: Marianne
Carlsen, Bakkeager 6, 2670
Greve, mobil. 21666149,
e-mail: marianne@juul.
mail.dk
GULDBORGSUND
Formand: Laila Pedersen,
Nykøbingvej 142, Radsted,
4990 Sakskøbing,
tlf. 20 82 65 05
HOLBÆK
Formand: Karl Dirksen,
Hørhaven 13, 4300 Holbæk,
tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Elisabethcentret,
Carl Reffsvej 2 – 4 i Holbæk.
◗ Tirsdag d. 8. september,
kl. 14 – 16 kommer Frank
Bøgh, politimand og medvirkende
ved Politihistorisk
museum i København, og
fortæller om museets og
politiets udvikling og om
arbejde og resultater i relation
til nogle af de større
kriminalsager i Danmark
gennem tiderne. Bring
gerne familie og venner.
KØGE
Formand: Carit Andergren,
Overdrevsvejen 86, Lellinge
4600 Køge, tlf. 56821527,

44
AKTIVITETER & ADRESSER
e-mail:carit@ny-post.dk
Fastmødested, når andet
ikke er angivet: Teaterbygningen,
Bag Haverne 1 i Køge
LOLLAND
Formand: Henning Johansen,
Reimersgade 1, 4900
Nakskov, tlf. 54951501,
fax. 54951511, e-mail:
hen.johansen@gmail.com
NÆSTVED
Formand: Lars Bo Ammitzbøll,
Reedtzholmvej 49,
4700 Næstved,
tlf. 55440956,
e-mail: lba@post9.tele.dk
ODSHERRED
Formand: Kirsten Terp Hansen,
Bispevej 30, 4500 Odsherred,
tlf. 59912350 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Pakhuset i Nykøbing
Sjælland.
◗ Mandag i lige uger fra kl.
10 – 12 kan du træffe bestyrelsen
og få gode råd og vejledning
i patientskontoret
på 1. sal i sundhedscentret,
Nykøbing Sj.
◗ Onsdag d. 9. september,
kl. 19 afholdes foredrag ved
Eva Jørgensen, journalist
og tv vært. Alle er meget
velkomne. Pris for medlemmer
kr. 20 og ikke medlemmer
kr. 50.
RINGSTED
Formand: Kurt Christensen
Vilhelm Andersensvej 20,
1. tv., 4100 Ringsted, tlf.
57611141, Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Sognegården, Klostervænget
2 A, Ringsted
ROSKILDE
Formand: Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307,
fax. 46560337, e-mail:
stennick@post5.tele.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sct. Maria
Park, Frederiksborgvej 2 i
Roskilde.
◗ Lørdag d. 5. september,
kl. 8.30 – ca. 18 afholder
Menière- og tinnitus
kontakttelefon 70 10 49 29
Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan
hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig
videre til relevante personer i sundhedsvæsnet.
Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele
landet. de lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår
derfor din situation.
Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til
at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er
ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling
er lægens opgave.
Kontaktpersonerne har tavshedspligt.
du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage.
ring tlf. 70 10 49 29
vi sommerudflugt til bl.a.
Hindsgavl Slotspark. Nærmere
oplysninger kan læses
i vores nye program, som
i vil modtage i midten af
juni og ligeledes på vores
hjemmeside. Tilmelding
senest søndag d. 30. august
til Gitte eller til formanden.
SLAGELSE
Formand: Agnes Munkhøj
Nielsen, Kildevænget 4,
4200 Slagelse, tlf. 98143045
e-mail: flemagnes@stofanet.dk
◗ Torsdag d. 24. september,
kl. 11 i mødelokalet ved caféen,
Aktivitetshuset Midgård,
Skolegade 8 i Slagelse
afholder vi hørecafé med
socialt samvær og støtte
til høreapparatbrugere.
Lokalformanden og høreomsorgsassistent
Bente Pedersen
vil være til stede.
SOLRØD
Konstitueret formand: Britt
Nissen, Boghvedemarken
58, 2680 Solrød, mobil.
Kun SMS e-mail: solroed@
hoereforeningen.dk
SORØ
Formand: Finn Grønholt,
Søndergade 25, 2. tv.,
4180 Sorø, tlf. 57820620
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kaarsbergcentret,
Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø
◗ Tirsdag d. 8. september,
kl. 14 kommer Per Højland,
lektor ved Sorø Akademi,
og fortæller og viser billeder
fra Syrien.
◗ Torsdag d. 24. september,
kl. 10 tager vi på bustur
til Odsherred. Vi spiser
frokost på Anneberg og besøger
herefter Malergården,
som hører under Odsherreds
kunstmuseum. Malergården
har været hjem
for den kendte Odsherreds
maler Sigurd Swane og
hans familie. Tilmelding/
betaling senest fredag d. 18.
september til Ragnhild Sørensen
på tlf. 57833868.
Obersee, Rapperswil-Jona, Switzerland
Bernafon
Kongebakken 9
2765 Smørum
Tlf.: +45 7022 7218
E-mail: info@bernafon.dk www.bernafon.dk
STEVNS
Formand: Eva Nielsen,
Storedalsvej 3, Tommestrup,
4660 St. Heddinge,
tlf. 56502063,
e-mail: klinthytten@mail.dk
VORDINGBORG
Formand: Jørn Nielsen,
Ildervænget 4, Nyråd,
4760 Vordingborg.
tlf. 55372186,
e-mail: jejoe@nyraad.net
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Døvblevne
Kontakt: Jørgen Føhns,
Boholtevej 15, 2.tv., 4600
Køge, teksttlf. 56654386,
e-mail: foehnsebasse@mail.
tele.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Helle Larsen,
Fredensvej 7, 4200 Slagelse,
tlf. 58267175,
e-mail: pelle@larsen.mail
SANDE PRÆSTATIONER
VÉRITÉ Bernafon tilbyder som de eneste
forstærkning uden kunstig
opdeling af lyden i kanaler.
VÉRITÉ - Channel Free TM
teknologi
PERFORMANCE DESIGN CONNECTIVITY

Høreforeningens udvalg
Arbejdsmarkedsudvalg:
Formand: Camilla Rasmussen.
Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk
Døvblevneudvalget:
Formand: Trine Gaarsdahl.
Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk
Støj- og Forebyggelsesudvalget:
Formand: Judith Hansen.
Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk
Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:
Formand: Bjarne Dueholm.
Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk
Hørehæmmede Børns Forældreudvalg:
Formand: Helle Larsen.
Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk
Kursusudvalget:
Formand Karl Dirksen.
Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk
Menièreudvalget:
Formand: Renate Kauschwitz.
Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk
Tinnitusudvalget:
Formand: Frode Larsen.
Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk
Ungdomsudvalget:
Formand: Ninna Engelbrecht.
Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk
Høreudvalget:
Formand: Bruno Jensen.
Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk
Cochlear Implant-udvalget:
Formand: Thomas Rasmussen.
Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk
Brugerkontaktudvalget:
Formand: Niels Garboe.
Mail: brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk
Tekster på TV!
ved du, at både dr og tv2 tekster mange af deres ud-
sendelser via tekst-tv? slå op på side 399, så kommer
teksterne automatisk forneden i billedet. nyhedsudsendelserne
kl. 18.30 og 19.00 er som regel tekstet.
AKTIVITETER & ADRESSER
gudstjenester
Øst for storebælt
København – søndag den 06. september
(13. sø. e. Trinitatis) kl. 14
Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148,
1123 København K.
Peter Hansen
Kaffe efter gudstjenesten.
Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor,
Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),
e-mail: sctandreas.sogn@km.dk
Egebjerg – søndag den 20. september
(15. sø. e. Trinitatis) kl. 14
Egebjerg Kirke.
Peter Hansen
kaffe efter gudstjenesten
transport: henv. t. sognepræst Michael Nissen,
Egebjerg, tlf. 59 32 81 99, e-mail: jmn@km.dk
vest for storebælt
Odense – søndag, den 30. august 2009
kl. 10:00 i Vollsmose kirke
(Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ)
TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation)
Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Kontaktpræst Tommy Hegner.
Kirkekaffe efter gudstjenesten med foredrag af kommunikationskonsulent
Mette Gautier.
Kirkebil, tlf. 66 10 43 20 eller 66 10 32 78 eller e-post: vollsmose.sogn@km.dk
– senest fredag.
Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Tommy Hegner.
Støvring – søndag, den 20. september 2009
kl. 10:00 i Støvring kirke
(Kirkevej 7, 9530 Støvring)
Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Ellen Balle Christensen og Høreforeningen
Rebild Lokalafdeling.
Frokost efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i Sognegården, Kirkevej 6,
9530 Støvring).
Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 98 65 30 47 eller 98 37 07 40 eller
fax. 65 92 30 64 eller e-post: elfred@mail.dk eller SMS: 29 66 06 50.
45

46
Høreforeningen
Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager
over 800.000 danskeres interesser på høreområdet.
Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene
for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne,
CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière
eller andre lyd- og høreproblemer.
Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.
Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd-
og høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne
i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer
bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper.
Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger
i alle landets kommuner.
Kontingent:
Kontingent: 260 kr. årligt.
Familiemedlemsskab: 390 kr. årligt.
Landsformand: Søren Dalmark
Sekretariatet:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
Telefon: 36 75 42 00
Telefax: 36 38 85 80
Teksttelefon: 36 38 85 72
Giro: 7 00 20 17
Telefontid: hverdage kl. 10-14
www.hoereforeningen.dk
■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)
■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen
Fulde navn:
Fulde adresse:
Sekretariatets medarbejdere:
Pia Mikkelsen, sekretariatsleder
Jane Hochheim, bogholder
Birgit Hansen, regnskab
Dorte Hansen, medlemsafdelingen
Birgitte Colberg, kontorassistent
Ane Schneidermann, netværksgrupper
Joan Klindt Johansen, netværksgrupper
Birgit Rasmussen, ledelsessekretær
Mette Lundgaard, webmaster
Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig
Malene Brandt, kursuskonsulent
Postnr. og by: Kommune:
Tolkeformidlingen:
Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og
Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,
Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.
E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk
Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14
E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:
Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside)
hørelsen
er medlemsblad for
Høreforeningen.
Bladet udkommer omkring
den 1. hver måned undtagen
juli og august. Synspunkter i
bladet står for forfatterens
egen regning og deles ikke
nødvendigvis af foreningen.
Redaktionen forbeholder sig
ret til at bearbejde og forkorte
læserindlæg og artikler.
Redaktør: Irene Scharbau
Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière:
er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:
er folkepensionist: andet:
Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:
Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr:
Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI:
Barnets navn: cpr. nr: høretab: db
Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:
dato: Underskrift:
Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Oticon ConnectLine – en god forbindelse
Når du taler i telefon med dine børn eller børnebørn,
kunne du så ønske dig at kunne høre dem tydeligere,
end du gør i dag?
Og kunne du ønske dig at få alt med, hvad der bliver sagt i
fjernsynet? Med Oticons nye ConnectLine er dette muligt.
Nu kan du, som høreapparatbruger, høre fjernsynet eller
tale i telefon på lige fod med alle andre.
Hør det, du vil høre, når du ser tv
Nogen gange kan baggrundsstøj gøre det svært at høre,
hvad der bliver sagt i fjernsynet – men ikke, når du har en
Oticon ConnectLine tv-adapter. Denne enhed sender lyden
direkte til dine høreapparater.
Få mere ud af dine høreapparater
med Oticon ConnectLine
Tal ubesværet i telefon
Når du bruger høreapparater og skal tale i telefon,
kan mange udfordringer opstå. Der kan komme hyl fra
høreapparatet, høreapparaterne kan brumme ved mobiltelefonering,
og der kan være så meget baggrundstøj,
at du ikke forstår samtalen.
Har du lyst til at prøve Oticon ConnectLine?
Oticon ConnectLine kan bruges med Oticon Epoq og
Oticon Dual-høreapparater.
Du kan købe Oticon ConnectLine hos de fleste private
høreklinikker, og der er også mulighed for at søge tilskud
fra kommunen via dit lokale høreinstitut.
Læs mere om Oticon ConnectLine på: www.oticon.dk

Phonak informerer
Hotte sommertips!
Gid man kunne relatere bogstaveligt til overskriften, men
den danske sommer er lunefuld som altid. Og når vi snakker
om høreapparater, så har årstiden også en betydning i
forhold til dem – om det er så er varmen, der trykker, eller
regnen der siler ned. Vi kommer her med et par hotte og et
par våde sommertips.
Når det er meget varmt, sveder man typisk mere, og sved er
en meget skidt ven til høreapparater. Derfor er det en god
idé at benytte en eller form for system, der kan ”trække”
fugten ud af høreapparaterne.
Og når det er varmt, kan man ofte trænge til at få noget
koldt vand i hovedet. Dog skal man jo huske på, at der sidder
noget følsomt elektronik i ørerne, der ikke har samme behov
for en kold skylle. Skulle uheldet være ude, lægger man
enten apparaterne i et fugtfjernersæt med batteriskuffen
åben, eller man lægger dem til tørre et tørt og lunt sted (dog
aldrig en varm vindueskarm eller i en ovn).
Har man derimod oplevet den våde udgave af sommeren,
er det i stedet reel vand, der kan give problemer. Igen
handler det om at få dem lagt til tørre et lunt sted eller i et
fugtfjernersæt. Typisk kommer apparaterne sig igen, andre
gange er der behov for at sende dem til service.
Fra Phonaks side sikrer vi selvfølgelig apparaterne mod
fugt/sved på bedste vis, bl.a. er elektronikken støbt i en
plastikkappe, og de elektroniske dele samt filtrene er
nanocoatede. Alligevel skal man som høreapparatbruger
være opmærksom på at få filtrene skiftet jævnligt, specielt
i sommerperioder. I sjældnere tilfælde kan hooken være
stoppet med fugt, så den også skal skiftes.
Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887
Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk
Alle os fra Phonak håber, at august som vanlig byder på
dejligt sensommervejr, så vi kan ønske fortsat god sommer
med masser af høreglæde!
© 2009 Phonak Danmark Bibow Design
hørelsen
afsender:
Høreforeningen
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre