UDVIKLINGSPLAN 2013 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

UDVIKLINGSPLAN
2013
GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO
1

INKLUSION – Vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af
fællesskabet
Sammenhæng
Gjøl skoles værdier og mål bygger på det
Hvor er vi?
anerkendende princip = INKLUSION
Lære- og elevplaner(udviklingsplaner) i hhv. børnehave,
SFO og skole har fokus på det enkelte barns
kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder –
såvel fagligt som menneskeligt
I skolens og børnehavens kompetenceforum fokuserer
vi på det enkelte barns kompetencer. KF-lærerne
fungerer som rådgivere overfor skolens øvrige lærere
vedrørende elever med særlige udfordringer. Ingen
børn indstilles til PPR, før barnet bl.a. via en udvidet
elevplan/udviklingsplan samt indgående drøftelser og
rådgivning vedrørende foranstaltninger i
normalundervisningen/hverdagen i børnehaven, har
været behandlet i kompetenceforum
Skolens leder deltager i KF- møder i såvel børnehave
som skole
Vi finder det særdeles vigtigt, at det anerkendende og
ressourceorienterede syn foldes endnu mere ud på
vores institution.
I skoleåret 2012-2013 gennemfører de sidste to
lærere ICDP modul 1. Hermed er vi pt. ajour – alle inkl.
skolens leder har gennemført modul 1
De fleste pædagoger i børnehave og SFO har
gennemført ICDP Modul 1 og 2
Vores Trivselspolitik bygger på det anerkendende
princip
Skole, børnehave og SFO har et tæt samarbejde om
vores fælles børn
I februar 2012 gennemførte vi sammen med Biersted
og Nørhalne skole et fællespædagogisk arrangement
om Inklusion v. Rasmus Alenkær. Arrangementet var
for alle lærere, pædagoger og de tilknyttede PPRmedarbejdere.
Skolebestyrelserne på de tre skoler var
også inviteret. Vi har efterfølgende i såvel pædagogsom
lærerregi arbejdet videre med en
udbygning/konkretisering af Rasmus Alenkærs
dialogmodel.
Der er fortsat fokus på kompetenceudvikling indenfor
inklusion for lærere og pædagoger. Således
gennemførte 2 pædagoger i efteråret 2012 PD-modul i
”Social inklusion”.
Vi har indført projekt ”Den Gode Klasse”. Formålet
med projektet er at bevidstgøre, at det gode
forældresamarbejde omkring det enkelte barns
2

Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Tegn
Hvilke tegn vil vi
gerne se?
Hvad vil vi gerne
kunne registrere og
evt. måle efter en
periode?
Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
klasse/gruppe er afgørende for, at ikke kun det
enkelte barn trives/inkluderes, men at hele
klassens/gruppens trivsel er et fælles anliggende. I
skoleåret 2011-2012 er alle klasser introduceret for
projektet. Vi forventer, at alle forældre tager ideen
til sig og forpligter sig på at afholde et antal årlige
møder i resten af barnets skoletid
I 2012 startes projekt ” Den gode Klasse ” i før-skolegruppen
i børnehaven mhp. tidlig indsats og på
baggrund af beslutning truffet i skolebestyrelsen i
2011
Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til
de forskelligheder, som vi ser som en ressource og
IKKE som et problem
Vi ønsker at alle er opmærksomme på, at vores
forskelligheder er noget, der tilsammen gør
fællesskabet rigere
Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme
møder den holdning, at alle mennesker har værdi og
skal respekteres som det menneske, det er. Trivsel og
inklusion er således et fælles anliggende for hjem,
børnehave, SFO og skole
At målet efterleves af alle i vores institution – såvel af
de professionelle nære medarbejdere som forældre
Vi vil gerne se disse tegn:
Ingen føler sig overset
Ingen føler sig utryg
Ingen er bange for at være sig selv
Ingen føler sig alene og udenfor fællesskabet
Ingen føler, at de ikke slår til
Vi bruger i stigende omfang ” Barnets bog ” som
dialogredskab mellem skole og hjem. I bogen beskrives
alle de positive oplevelser, vi har med barnet
Vi arbejder aktivt med trivsel og inklusion i hele vores
samdrift – bl.a. ved hjælp af børne- og undervisnings
miljøvurderinger og muligvis fortsætter vi med de
årlige trivselsundersøgelser i de enkelte klasser. Dette
skal i 2013 afklares i skolebestyrelsen.
Klasselærerne gennemgår hvert år trivselspolitikken i
alle klasser
Alle nye forældre introduceres for trivselspolitikken.
Dette sker ved indmeldelse i børnehaven samt ved
første møde på skolen for ny Bh. klasse
I skolebestyrelsen drøfter vi pt. om alle/de fleste
forældre har taget projekt ” Den Gode Klasse ” på sig?
Vi har en bekymring om, at det ikke helt er billedet
3

Evaluering
Hvad skal
evalueres?
Hvilke spørgsmål
skal belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evalueringsmåder?
I 2013 skal disse drøftelser i skolebestyrelsen
intensiveres. Hvis for få forældre/klasser gør brug af
muligheden, hvad er så begrundelsen herfor? ( Er det
for svært? For ”kunstigt”? Er der ikke behov for det?
Er det skolens / børnehavens problem, når børn ikke
trives/føler sig som en del af fællesskabet? )
Vi afholder hvert år fællespædagogiske
arrangementer for både pædagoger og lærere.
I januar 2013 gennemfører vi endnu et trin i
inklusionsraketten – et fællespædagogisk arrangement
for alle pædagoger og lærere om udfordringer i den
daglige praksis samt videreudvikling af vores
anvendelse af dialogmodellen.
I skolens afdelingsteams og på pædagogernes møder
er der altid fokus på elevplanerne/læreplanerne samt
på dialogmodellen, således at ” det hele barn ” drøftes
I 2012 har vi i vores samdrift ansat en
pædagogmedhjælper, hvis opgave bl.a. var at
understøtte ” Flere Hænder i Indskolingen ”.
Indsatsen videreføres i 2013.
I 2013 har vi planer om at udbygge indsatsen i
børnehaven mhp. børn med særlige behov – herunder
sproglige og motoriske vanskeligheder
I foråret 2013 vil personalet på Gjøl Fritidscenter
afholde en pædagogisk dag, hvor temaet er Social
Inklusion. De to pædagoger, som har taget
uddannelsen indenfor området vil være tovholdere.
Det anerkendende og ressourceorienterede syn
evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med
børnene, i primær- og afdelingsteams, i
kompetenceforum i såvel børnehave som skole, i
pædagogisk råd, på pædagogernes personalemøder og i
skolebestyrelsesarbejdet.
Evaluering foregår også på netværksmøder, hvor bl.a.
ledelsen deltager
I ledelsens samtaler og samarbejde med
medarbejderne – bl.a. ved MUS og TUS
Evaluering foregår ligeledes i forældresamtaler
og på forældremøder
I vores fælles institution på Gjøl binder vi sløjfer hver dag. Sløjfens to
halvdele hedder INKLUSION og LÆRING. Bundet sammen til en sløjfe
symboliseres SAMMENHÆNGEN.
En halv sløjfe er ingen sløjfe
4

LÆRING – vi vil skabe en skole, der fremmer børns og unges læring og dannelse
Sammenhæng
Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse
Hvor er vi?
danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke
for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med
vores egne oplevelser.
Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og
matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene
bruges fremadrettet i undervisningen ved
målfastsættelsen for den enkelte elev.
Der tages herudover vha. kompetenceforum og
læsevejleder diverse andre tests af den enkelte
elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper
eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling
Skolen har siden 2011 haft Læsning som indsatsområde
I 2011 indførte vi LÆSEBÅND på skolen. Tre dage om
ugen starter skoledagen for alle elever således med 15
min. individuel læsning.
Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor
klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og
KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats.
Der arbejdes i forskelligt omfang med
logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste
klassetrin er det optimalt, når eleven deltager med sin
portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af
egen faglig og menneskelig udvikling.
Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den
enkelte elev – dette sker FØR elevplan og
forældresamtale.
Lærere og pædagoger er tydelige i deres
forventninger til børnene – altid med en anerkendende
tilgang
Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med
forældrene kortere, faglige kurser i
kompetenceforum. Forud for kursusforløbet udleveres
skriftlig handleplan vedr. indhold, periode mv. til
forældrene.
Lærerteam/klasselærer/pædagoger omkring børn med
særlige behov fører ”logbog” over såvel positive som
mindre positive oplevelser i barnets hverdag. Dette
gøres mhp. tydelig dokumentation.
I flere tilfælde har lærerteamet yderligere oprettet
en skole-hjem bog, hvor såvel positive som negative
oplevelser i dagens løb beskrives af både forældre og
skole – dette med henblik på tæt dialog om det enkelte
5

Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Tegn
Hvilke tegn vil vi
gerne se?
Hvad vil vi gerne
kunne registrere og
evt. måle efter en
periode?
barn.
Undervisningsform og metode tilrettelægges med
udgangspunkt i elevens forudsætninger
Vi diskuterer løbende elevplanernes form og indhold
Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj for
lærerne.
Elevplanen fungerer også i udvidet form som
arbejdsgrundlag for kompetenceforum samt i kontakt
med bl.a. visitationsudvalget.
Børnehave og SFO arbejder med at udvikle
pædagogisk praksis med afsæt i 6 kerneområder
SFO har beskrevet egne konkrete mål- og
indholdsbeskrivelser indenfor de 6 kerneområder
For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring
bruges Smtte-modellen som værktøj
I vores fælles institution på Gjøl binder vi
sløjfer hver dag. Sløjfens to halvdele hedder
INKLUSION og LÆRING. Bundet sammen til en
sløjfe symboliseres SAMMENHÆNGEN.
En halv sløjfe er ingen sløjfe
Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så
de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven
på sig
Lærere og pædagoger skal fremme
indlæringsprocesserne hos det enkelte barn
Vi vil fremme det enkelte barns nysgerrighed og lyst
til læring
Målet er, at arbejdet med tests, dokumentation og
evaluering opleves som en helt naturlig del af skolens
daglige undervisning og pædagogiske praksis samt
opleves meningsfuldt og værdifuldt af begge parter i
skole-hjem samarbejdet.
Der skal være en meningsfuld ” RØD TRÅD ” /
sammenhæng mellem Fælles mål, klassens årsplan,
skolens egne diagnostiske tests, nationale tests,
elevportefolie, elevsamtaler, elevplaner og
forældresamtaler
Fælles holdninger og fælles sprog, så alle – også børn
og forældre – ved hvad vi taler om/ mener.
Lærerne skal arbejde mere med den direkte
sammenhæng mellem årsplan og elevplan. Dette vil give
en større klarhed og gennemskuelighed for alle parter
og på sigt vil det gøre lærernes arbejde med de
skriftlige elevplaner mindre slidsomt.
Vi vil gerne se engagerede, initiativrige og
selvstændige børn
6

Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
Evaluering
Hvad skal
evalueres?
Hvilke spørgsmål
skal belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evalueringsmåder?
I 2013 har vi aftalt at give elevplanerne et eftersyn.
Der arbejdes i skolens afdelingsteams med en
justering og tilpasning af elevplanerne.
I marts 2013 afholdes en pædagogisk dag, hvor temaet
er en evt. ny skabelon for elevplaner.
I 2013 vil vi i ledelsen igen se nærmere på form og
indhold i den udvidede elevplan med det formål at,
den tjener endnu bedre som dokumentation i
forbindelse med arbejdet i normalundervisning og
kompetenceforum.
Skabelonerne til skolens elevsamtaleark skal have et
eftersyn i 2013. Dette sker i de to afdelingsteams.
I 2013 skal SFOéns egne konkrete mål- og
indholdsbeskrivelser have et eftersyn – dette sker på
teammøder
Arbejdet med tests, dokumentation og evaluering er et
emne i den årlige MUS og TUS
I ledelsesteamet og på lærer- og pædagogmøder
sættes der fokus på:
- Fremmer vi børns nysgerrighed og lyst til læring?
- Ser vi engagerede, initiativrige og selvstændige
børn?
Da ledelsen deltager i alle forældremøder på skolen, er
der rige muligheder for at konstatere, om ” Den røde
tråd ” er til stede.
Der evalueres ved de årlige klassekonferencer, hvor
den enkelte elevs faglige udvikling i dansk følges nøje.
7

Udvikling af lærerteamsamarbejdet og pædagogteamsamarbejdet
Sammenhæng
Hvor er vi?
Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Vi har i mange år haft fokus på teamsamarbejde
Gjøl skole er en teamopdelt organisation – både Gjøl
Fritidscenter og undervisningsdel er opdelt i to
afdelingsteams.
Opgaver og forpligtelser er nøje beskrevet i skolens
akkordbeskrivelser
Mål og handleplan for lærerteamsamarbejdet er
ligeledes beskrevet i Gjøl skoles målsætningskatalog
Mål og handleplan for samarbejdet mellem lærer-og
pædagogteamene er beskrevet i Målsætningskataloget
Vi har skriftlige samarbejdsaftaler mellem skole og
børnehave/SFO
Der er givet ressourcer til et udvidet samarbejde
mellem Bh. klasseleder og leder af børnehaven samt til
øvrige lærere i Yngste afdeling
Så længe børnene går i SFO, afholdes der
forældresamtaler.
SFO-pædagogerne deltager i skolens forældremøder i
yngste afdeling
Fra 2012 og fremefter har Jammerbugt kommune sat
fokus på udvikling af teamsamarbejde blandt
kommunens lærere
I forbindelse med et fælleskommunalt
jobrotationsprojekt har skolen haft to
teamkoordinatorer på PD i Teamudvikling
I samarbejdet mellem lærer-og pædagogteams har vi
store udfordringer både praktisk, vedrørende såvel
mødetidspunkter som økonomisk.
At italesætte udvikling af kerneydelsen = Læring
At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er
At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen
praksis er en selvfølge
At lærere og pædagoger får øje på hinandens
kompetencer og derigennem udvikler nye
handlekompetencer
At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer
optimalt
At den enkelte medarbejder igennem
teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning,
rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også
fremadrettet kan agere professionelt i et
anerkendende perspektiv.
Ledelsen har fremadrettet større fokus på et
udfordrende samspil med teamene
Ledelsen har fremadrettet gennem TUS fokus på den
enkelte medarbejders teambevidsthed
8

Tegn
Hvilke tegn vil vi
gerne se?
Hvad vil vi gerne
kunne registrere og
evt. måle efter en
periode?
Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
Evaluering
Hvad skal
Ledelsen har fremadrettet fokus på at spørge aktivt
ind til teamets forståelse og udvikling af kerneydelsen
At lærere og pædagoger vil bruge teamsamarbejdet i
udvikling af egen praksis samt teamets udvikling
At teamene italesætter og sætter fokus på, hvad god
undervisning er
At alle børn så vidt muligt inkluderes både fagligt og
socialt
At teammødernes indhold afspejler refleksion. Dette
fremgår bl.a. i referater fra teammøderne.
At lærere og pædagoger bruger hinandens
kompetencer i hverdagen
At medarbejderne har professionelt overskud – også i
pressede situationer
Ledelsen har udfærdiget forventninger til hhv.
teamkoordinatorernes rolle samt indhold i
teamsamarbejdet i skolens to afdelinger
fremadrettet.
Ledelsen har italesat ovenstående forventninger på
møder med de to koordinatorer, inden start på
uddannelsesforløbet i teamudvikling.
Forventningerne er ligeledes formidlet videre til de
øvrige lærere i de to afdelingsteams.
I 2013 har vi aftalt følgende:
- Der afholdes kvartalsvise møder mellem
ledelsesteam og de to koordinatorer
- Møderne indeholder en statusdel og en
fremadrettet del
I 2013 vil såvel skolens ledelsesteam som Gjøl
Fritidscenters ledelsesteam mindst to gange årligt
afholde teamsamtaler med henblik på at udfordre
teamenes praksis og følge udviklingen. Ledelsen er
tovholder på disse møder.
På Gjøl Fritidscenters personalemøder er
teamudvikling fremadrettet et fast punkt på
dagsorden mhp. fælles refleksion og vidensdeling
Ledelsen ønsker, at der på overordnet ledelsesniveau
drøftes det hensigtsmæssige i, at både pædagoger og
lærere fremadrettet uddannes i teamudvikling
I uge 9-12 2013 deltager yderligere to lærere samt to
pædagoger i teamudviklingsforløbet
I ledelsesteamet afklares , hvorledes vi tackler
udfordringen vedr. samarbejdsmøder mellem SFO og
lærerne i Yngste afdeling
Ledelsesteamet vil i starten af 2013 afsætte tid til
udarbejdelse af spørgsmålstyper, som kan anvendes til
9

evalueres?
Hvilke spørgsmål
skal belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evalueringsmåder?
teamsamtalerne samt planlægning af struktur, form og
rammer for samtalerne
På de kvartalsvise møder med teamkoordinatorerne
evalueres løbende under statusdelen
Ledelsesteamet evaluerer på ledelsesteammøder
løbende udviklingen i teamsamarbejdet
10

Sammenhæng
Hvor er vi?
Vores arbejde med
Gjøl Skole 2020
Visioner, tanker, drømme
I 2011 i forbindelse med skolestruktur- debatten for
Jammerbugt kommune, hvor der var fokus på
skoleområdet og som i dag er udmøntet ved
skolesammenlægninger og nedlæggelse af skoler,
nedsatte i skolebestyrelsen en arbejdsgruppe bestående
af forældrerepræsentanter.
Gruppen ønskede at rette fokus mod nye tiltag, tanker,
ideer og visioner for Gjøl Skole med antagelsen: ”En skole
med nye tiltag, visioner og ideer vil politisk være
vanskelig at lukke.”
I november 2011 afholdt skolebestyrelsen en fælles
pædagogisk dag med ledelse, pædagoger og lærere, hvor
arbejdsgruppen fremlagde deres visioner og tanker for
Gjøls fremtidige skole 2020.
Visioner og drømme som blev fremlagt af arbejdsgruppen:
1. Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere –
også i undervisningsdelen.
2. Aldersintegreret undervisning – niveaudeling ud fra
børnenes faglige kompetencer.
3. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i 3
grupper.
4. Bevægelse og læsebånd hver dag.
5. Rullende skolestart.
6. Skolen har undervisning mellem kl. 8 og 14
Følgende er nogle nøgleord og udsagn fra medarbejderne på
mødet:
1. Medindflydelse, medbestemmelse og ejerskab hos
alle medarbejdere er vigtig.
2. Nye tiltag kræver tid, omtanke, planlægning,
indsigt, viden, evt. uddannelse.
3. Ny tiltag / struktur skal ske på baggrund af faglige
og pædagogiske overvejelser.
4. Ikke ændre bare for at ændre, men at formålet
med forandringer er:
At udvikle de faglige og sociale kompetencer hos
elever samt videreudvikle personalets faglige
kompetencer.
5. Nye tiltag skal passes ind i det øvrige arbejde på
skolen.
På baggrund af ønsker fra medarbejderne er afholdt et
udvidet bestyrelsesmøde i januar 2012 med henblik på at
afklare forventninger mellem bestyrelse, medarbejdere
11

Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Tegn
Hvilke tegn vil vi
gerne se?
Hvad vil vi gerne
kunne registrere
og evt. måle efter
en periode?
Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
Evaluering
Hvad skal
evalueres?
og ledelse.
På bestyrelsesmøder, pædagogisk råds møder og
personalemøder i Gjøl Fritidscenter er bl.a. drøftet:
Forventningsafklaring
Planlægning
Tidshorisont
Nærmeste udviklingszone
Tiltag
Fællespædagogiske dage
I september 2012 er der afholdt pædagogisk dag i
undervisningsdelen med henblik på at skabe klarhed over
mulighederne for afprøvning af praktisk samarbejde
vedrørende samlæsning og holddeling.
Der er udarbejdet konkrete planer for dette samarbejde
for både ældste og yngste afdeling.
Der er udviklet et formaliseret samarbejde mellem Bh.
klasse og de ældste børnehavebørn (Røddergruppen)
At Gjøl Skole ikke nedlægges.
At styrke og videreudvikle de sociale og faglige
kompetencer for børnene.
At styrke og videreudvikle fagligheden hos alle ansatte.
At implementere nye strukturer som bl.a. kan fremme
læring på tværs af alder.
At lærere og pædagoger i det daglige arbejder mere
sammen.
At skolebestyrelsen er aktiv medspiller sammen med
skolens medarbejdere.
At skolebestyrelsen, ledelsen og alle medarbejdere
konstruktivt arbejder på at udvikle Gjøl Skole.
At der samarbejdes om samlæsning og holddeling i alle
årgange og på tværs af årgangene
Samarbejdet mellem Røddergruppen og Bh. klassen
fortsætter i 2013
At der anvendes forskellige former for samlæsning og
holddeling
Forældrene informeres forud for ovenstående
I skoleåret 2013-2014 indarbejdes tiltagene i årsplanerne
At Bh. klassen opbygger et struktureret samarbejde med
såvel Røddergruppe som 1. kl.
Der følges løbende op på processen på
skolebestyrelsesmøder, ledelsesteammøder, lærer- og
pædagog møder samt MUS og TUS
12

Hvilke spørgsmål
skal belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evalueringsmåder?
13

Indsatsområde 2011 + 2012 + 2013
LÆSNING
Yngste afdeling
Skolen er opdelt i 2 afdelinger med henblik på specialisering af
lærernes fagkompetencer
Sammenhæng
Hvor er vi?
Læseprøver på alle klassetrin
Børnehaveklasse: der afholdes 2 gange bogstavprøve
og KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse)
1. klasse: der afholdes læseprøve (OS64)
2. klasse: der afholdes læseprøve (OS120) og national
test
3. klasse: der afholdes læseprøve (SL60).
Derudover har den enkelte lærer læseprøver eller
supplerende tests, der kan anvendes i forbindelse med
læseundervisningen.
Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor
klasselærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer
deltager for at aftale fremadrettet indsats.
KF-ressourcerne bruges også – om fornødent – til den
indledende læseundervisning i Bh. klassen.
Dansklæreren afholder elevsamtaler med fokus på den
enkeltes læseudvikling og sætter i fællesskab med
eleven nye mål.
Gjøl Skole er opdelt i to afdelinger - henholdsvis
yngste og ældste. I yngste afdeling er dansklærerne
specialiserede i læseindlæring på disse klassetrin (1. –
3. kl.).
Der afholdes hvert år et 3 ugers læsekursus i 3.
klasse.
I elevplanen beskrives hvor eleven befinder sig fagligt
i forbindelse med læsning.
Der er højtlæsning på alle klassetrin af litteratur af
ældre såvel som nyere dato i forskellige genrer og
teksttyper herunder rim og remser, romaner, eventyr,
fantasy, samfundsrealisme osv.
Eleverne har læselektier for hjemme og øver sig i
højtlæsning på klassen.
I børnehaveklassen arbejder vi med genfortælling for
hele klassen samt børnestavning
I undervisningen indgår billedlæsning: eleverne
analyserer og fortæller om et billede
I undervisningen indgår forskellige arbejdstyper
omkring læsning: højtlæsning ved klasselærer,
højtlæsning ved elever, læsning med læsemakker,
individuel læsning og fælleslæsning.
14

Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Tegn
Hvilke tegn vil vi
gerne se?
Hvad vil vi gerne
kunne registrere og
evt. måle efter en
periode?
Læseteater (oplæsning med replikker) bruges i
danskundervisningen og styrker elevernes
sprogforståelse, intonation og indlevelse i
tekstmateriale.
Eleverne har niveaupassende frilæsningsbøger på
klassen uafhængige af lånebøger. De er udvalgt af
dansklærer, læsevejleder og/eller bibliotekar.
Lærebogssystemet ”Nisserne i Ådal” er indført fra
bh.kl. – 2. kl. Det giver eleverne en grundig indføring i
bogstavernes lyde og ordenes opbygning.
IT: Mikroværkstedets programmer kan anvendes i
undervisningen.
Der er indført permanent læsebånd i 15 minutter
tirsdag, onsdag og torsdag morgen.
Om torsdagen er 2. og 5. klasse læsemakkere i
læsebåndstiden.
At eleverne får knækket læsekoden og kommer i gang
med selvstændig læsning og stavning (i løbet af 2.
klasse).
At elevernes læsefærdigheder udvikles og
automatiseres (ved udgangen af 3. klasse).
At eleverne mestrer forskellige angrebsteknikker til
læsning herunder: stave, ordbilledkendskab og
lydering.
At læsningen er flydende ved udgangen af 3. Klasse.
At eleverne kan vurdere deres egen læseproces.
At eleverne får opøvet rutiner og sikkerhed i læsning.
At eleverne får læsehastigheden sat i vejret.
At eleverne selv kan finde niveaupassende og egnet
læsemateriale.
At elevernes læselyst styrkes.
At dansklæreren har klassens bibliotekstime for
derved kvalificeret at kunne vejlede børnene.
Eleverne kender bogstaverne ved udgangen af bh.
klassen.
Færre børn indstilles til specialundervisning pga.
læsevanskeligheder.
Der sker en udvikling i lånebøgerne fra billedbøger og
læsebøger, forældrene skal læse højt, til selvvalgte
bøger, eleverne kan læse selv
At børnene ikke låser sig fast på et bestemt niveau
men selv søger udfordringer.
Eleverne bruger portefolie i forbindelse med læsning
for at dokumentere og synliggøre deres egen
læseudvikling.
15

Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
Evaluering
Hvad skal
evalueres?
Hvilke spørgsmål
skal belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evalueringsmåder?
At læsetests tages ifølge den aftalte plan.
Af elevplanerne skal det fremgå hvor eleven er i sin
læseudvikling.
Det i 2011 indførte læsebånd bibeholdes og
fortsætter fremadrettet.
Lærerne og børnehaveklasselederen videreuddannes
fortsat, så de kan anvende ny og relevant teori om
læseudvikling og–vejledning.
I 2013 deltager dansklærer i yngste afdeling samt
læsevejleder i en todages konference i Rebild om
læsning
Forældrene har ansvaret for at børnene læser dagligt
hjemme 15 minutter hver dag
Elevernes læseudvikling skal følges nøje vha. test og
efterfølgende klassekonference.
Forældre sørger for, at læseaftaler indgået i
efteråret mellem skole og hjem overholdes. Aftalen
tages op ved forældresamtaler det efterfølgende
forår.
Se nedenstående
klasse Obl. Eva. Anvendt test Tid Ansvarlige Opfølgning Delt. i opfølgning
Bh.kl. KTI og
Efterår Bh.kl.leder Klassekonference Bh.kl.leder
bogstavprøve
Læsevejled Elevsamtaler Skoleleder
Bogstavprøve Forår er
Forældresamtaler Læsevejleder
Teammøder Kompetenceforumkoordinator
Kommende klasselærer
1 kl. OS64 Forår Dansklærer Klassekonference Dansklærer
Læsevejled Elevsamtaler Skoleleder
er
Forældresamtaler Læsevejleder
Teammøder Kompetenceforumkoordinator
2 kl. Nationale OS120 Forår Dansklærer Klassekonference Dansklærer
tests
Læsevejled Elevsamtaler Skoleleder
er
Forældresamtaler Læsevejleder
Teammøder Kompetenceforumkoordinator
3 kl. SL60 Efter Dansklærer Klassekonference Dansklærer
læsekursus Læsevejled Elevsamtaler Skoleleder
er
Forældresamtaler Læsevejleder
Teammøder Kompetenceforumkoordinator
16

Indsatsområde 2011+ 2012 + 2013
LÆSNING
Ældste afdeling
Skolen er opdelt i 2 afdelinger med henblik på specialisering af
lærernes fagkompetencer
Sammenhæng
Hvor er vi?
Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Uddannet læsevejleder med funktionsbeskrivelse.
Læsetests efterfulgt af klassekonference med
deltagelse af dansklærer, læsevejleder, skolens leder
og koordinator for kompetencecenter.
Elevsamtaler med fokus på læseudviklingen, der laves
status og opstilles nye mål.
Lærerne og eleven opstiller sammen mål for næste
periode.
Ved forældresamtaler orienteres forældrene om
resultatet af læsetesten og de opstillede mål.
Nationale test tages i 4. Og 6. Klasse. Forældrene
modtager efterfølgende en rapport med resultatet.
Bibliotek benyttes efter behov.
Vi forventer at eleverne læser 20 min. hjemme hver
dag. Vi orienterer om det på forældremøder og ved
forældresamtaler. Forældrene har ansvaret herfor.
Lærerne læser højt for eleverne.
Som opfølgning på at eleverne får læst, kræver vi
afleveringer af boganmeldelser.
Indkøb af dansksystemet Fandango. Systemet er
udviklet parallelt med Fælles Mål og virker.
inspirerende og motiverende, da det inddrager mange
forskellige typer af tekster; herunder multimodale
tekster (tekster som består af flere medier).
Vi har efter en forsøgsperiode i 2011 nu indført
permanent læsebånd på alle klassetrin. 15 minutter 3
gange om ugen.
Læsetest i 6. klasse er flyttet fra forår til efterår, så
der er bedre tid og mulighed for at arbejde med de
mål, der er aftalt med eleverne
Om torsdagen er 2. og 5.klasse læsemakkere i
læsebåndstiden
Bevare elevernes læselyst
Fremme elevernes læseforståelse
Øge elevernes læsetempo
Styrke elevernes færdigheder i at læse faglitteratur
Gøre eleverne bedre til at anvende forskellige
læseteknikker
17

Tegn
Hvilke tegn vil vi
gerne se?
Hvad vil vi gerne
kunne registrere og
evt. måle efter en
periode?
Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
Evaluering
Hvad skal
evalueres?
Hvilke
spørgsmål
skal
belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evaluerings
måder?
Klassetrin Obl.
evaluering
4. Nationale
test forår
At se fremgang når vi tager nævnte læsetests
Registrere mere udlån på biblioteket
Registrere at eleverne vælger at læse mere
udfordrende tekster
Registrere at eleverne har mindre brug for læsehjælp
i andre fag end dansk
Mindske behovet for brug af kompenserende
hjælpemidler til læsning
At færre elever har brug for hjælp fra
kompetencecenter
At elever scorer højere i diverse tests
Skolebiblioteket vil indkøbe bøger, der er uddrag af i
Fandango.
Alle dansklærere i ældste afdeling skal fortsat
videreuddannes.
Forældre får udleveret pjece med gode råd om faglig
læsning og forventninger til forældresamarbejde
Anvendt
test
SL 40
ST4
Forår
5. Læs 5
ST5
forår
6. do. TL 1
efterår
ST6
forår
Ansvarlige Opfølgning Deltagere i
opfølgning
Dansklærer
Læsevejl.
KlassekonferencerElevsamtalerForældresamtaler
Teammøder
do. do. do.
do. do. do.
Dansklærer
skoleleder,
læsevejl. og
kompetence
-centerkoordinator
18

Gjøl Fritidscenters arbejde med Kvalitet og brugere
(dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og
Oplevelser af kommunens ydelser mm.)
Sammenhæng
Hvor er vi?
Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Tegn
Hvilke mål for
indsatsen?
Vi arbejder med at videreudvikle et positivt og
ligeværdigt samarbejde med forældrene.
Vi arbejder bevidst på at være gode rollemodeller, der
respekterer andres meninger og holdninger igennem et
anerkendende samarbejde med forældrene.
Der er et professionelt samarbejde mellem børnehave,
SFO, skolen og eksterne samarbejdspartnere.
Der afholdes forældresamtaler, hvor læreplan for det
enkelte barn anvendes.
I det pædagogiske arbejde anvendes ”Den gode stol”,
”Den gode stol” som et redskab. Dette, for at udvikle
barnets personlige og sociale kompetencer.
Dagplejen deltager ved enkelte arrangementer i
børnehaven.
I 2011 er der etableret skriftlig aftale med
dagplejelederen vedr. gæstebørn i børnehaven.
I 2011 og 2012 er der afsat den nødvendige tid til
møder med nye forældre og børn.
For at udvikle og skabe en positiv udvikling for det enkelte
barn, har forældresamarbejde en meget central betydning.
Fokus i 2013 er at videreudvikle dette samarbejde.
Vi viser forældrene respekt og accept.
Vi forventer, at forældrene tager ansvar for
opdragelse af deres børn.
Vi forventer, at forældrene er tydelige voksne.
Vi forventer at forældrene tager aktiv del i og viser
respekt overfor hele dagtilbuddets virke.
Vi er medansvarlige og rådgivende for børnenes
opdragelse, trivsel og udvikling.
Vi har fokus og støtter barnet i at udvikle sine
kompetencer.
Vi har en positiv dialog med dagplejen og
dagplejepædagogen.
Der gives mulighed for at modtage gæstebørn fra
dagplejen.
Nye forældre og børn får en tryg og positiv opstart på
GFC.
Vi vil igennem pædagogiske handlinger sætte fokus på
barnets sproglige udvikling.
Der er en god anerkendende og ligeværdig dialog med
forældrene, hvor der er en god samtaletone.
Der er tillidsforhold, således at forældrene kommer til
19

Hvad vil vi gene
have hvem til at
gøre?
Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
Evaluering
Hvad skal evalueres
Hvilke spørgsmål
skal belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evalueringsmåder?
os med problemer/spørgsmål omkring eget barn.
Vi kontaktes af og kontakter vore samarbejdspartnere,
hvis der er spørgsmål omkring et barn.
Børnene kommer til os hvis de har brug for hjælp.
Der kommer børn i gæstepasning fra dagplejen.
Dagplejen deltager ved relevante arrangementer.
Vi afholder forældresamtaler hvert år omkring barnet
og dets trivsel i institutionen. Her gør vi brug af
læreplanerne.
Vi afholder forældremøder i efteråret. Her vil
forældrene blive inddraget i det daglige pædagogiske
arbejde.
Vi giver mulighed for en samtale hvis forældrene
ønsker det.
Vi kontakter forældrene, hvis der er problemer.
I SFO afsættes tid til samtaler med det enkelte barn,
for at understøtte barnets kompetencer.
Gjøl Fritidscenters ledelse vil besøge Stordagplejen.
Vi indbyder dagplejen til relevante arrangementer.
Vi afsætter den nødvendige tid i mødet med nye
forældre og børn.
I børnehaven introduceres ”Den gode klasse” for
forældre til kommende børn til børnehaveklassen
Pædagoger i SFO vil igennem dialog med børnene
påvirke, stimulere barnets omgangstone, kommunikation
og samspilskompetencer f.eks. ved samlinger,
børnemøder, ”Den gode stol”, ”Den gode cirkel”.
I børnehaven laves der sprogstimulerende aktiviteter,
bl.a. rim, remser, sanglege, daglig oplæsning.
Medarbejderne vil være gode rollemodeller med god
omgangstone.
Der evalueres på fælles personale-, stue- og
teammøder:
Vi taler om det enkelte barn på vores
afdelingsmøder.
Vi drøfter og opsamler faktuelle informationer
om familien og det enkelte barn.
Vi bruger læreplanerne som et
evalueringsredskab på det enkelte barns
personlige udvikling.
Klasselærer og kontaktpædagog holder møde om
det enkelte barn.
20

Gjøl Fritidscenters arbejde med
Brugertilfredshedsundersøgelse for Gjøl børnehave 2011.
December måned 2011 i forbindelse med Jammerbugt Kommunes arbejde med
brugertilfredshed i dagtilbud, har der været udarbejdet nogle fortrykte
postkort, hvor forældrene har kunnet skrive to små fortællinger hvor
spørgsmålene har været:
1. Jeg synes det bedste ved at have mit barn i daginstitutionen er.
2. Jeg er ikke så glad for at have mit barn i daginstitutionen når.
Postkortene har til hensigt at synliggøre det gode arbejde i institutionen, samt
udvikle og forbedre praksis.
På baggrund af svarene, tendenserne og relevante temaer har Gjøl børnehave
lavet en handleplan for 2012 og 2013.
34 forældre havde mulighed for at svare, vi fik 12 tilbagemeldinger (35 %).
1. Jeg synes det bedste ved at have mit barn i daginstitutionen er:
UDSAGN - Legeplads.
Der er en dejlig naturlegeplads.
Når vi henter vores barn med
mudderet flyverdragt og sand i
håret, røde kinder og med stor
fortællerlyst om dagens
oplevelser.
Super god legeplads, de elsker
at være på også i regnvejr.
Når de laver bål og snitter.
Når mit barn er ude og lege,
med mulighed for at bruge
naturens ressourcer, såsom
vand, jord eller lege i træer, som
ikke er voksen styret.
Samarbejde forældre og
pædagoger.
At der er nærværende voksne
HANDLE PLAN 2012/13
Med et pædagogisk afsæt i vores
læreplantema ”Natur og
naturfænomener” for børnehave, vil vi
forsat i 2013 det daglige have fokus
på området.
Se vores læreplanstema på skolens
hjemmeside under Gjøl Fritidscenter –
børnehaven.
I det daglige arbejder pædagogerne
bevidst på at styrke samarbejdet med
forældrene.
Derfor bruges der og afsættes meget
21

Omsorgsfuldt personale der
altid er parat til en snak
omkring barnet.
Der hersker en skøn atmosfære
blandt personalet, glade og
imødekommende.
Når personalet har tid til at
fortælle om hvordan dagen er
gået.
At alle pædagoger og leder
tager godt imod os og hilser
pænt hver dag.
Et rigtigt godt samarbejde
mellem institution og hjem
At personalet er engagerede og
giver omsorg til både mit barn
og jeg.
Pædagogiske aktiviteter.
Når vores barn deltager i
projekter / temaer f.eks. har
lavet noget kreativt som de er
stolte af.
Gode aktiviteter med
engagerede pædagoger.
Emne orienterede forløb om
andre lande eller naturen f.eks.
Grønland.
tid til en snak eller samtale med
forældrene.
Vi mener at samarbejdet med
forældrene er meget vigtigt da
samarbejdet er med til at styrke
barnets udvikling og kompetencer.
SE flere oplysninger om hvordan vi
arbejder med Forældre – pædagog
samarbejde under afsnittet: ”Gjøl
Fritidscenter arbejder med Kvalitet og
brugere”
Vi vil i 2013 fortsætte med i perioder
at lave temaer.
Samtidig vil vi også have fokus på
børnenes sprog. Her vil vi tage
udgangspunkt i vores læreplaner.
2. Jeg er ikke så glad for at have mit barn i daginstitutionen når.
UDSAGN: Ressourcer.
For få voksne i institutionen,
føler os utrygge ved det.
Besparelser spænder ben for
børnenes hverdag i form af:
mindre ressourcer til, sikkerhed
for børnene, mindre hænder til
børnene således at
pædagogerne reduceres til
”opsynsfolk” og ikke har tid til
det pædagogiske arbejde.
Der er pt. ikke økonomiske ressourcer
til at imødekomme forældrenes
ønsker.
22

Der er beskåret så kraftigt, at
der ikke er voksne omkring de
små at læring og aktiviteter går
tabt.
Politikkerne bliver ved med at
skærer ned på normeringen til
daginstitutionen.
Der er alt for lidt tid til mit og
andres børn.
Utrykt, stort hus med alt for få
pædagoger.
Sygdom og fravær.
Når mit barn bliver passet af
vikarer i stedet for faste voksne.
At der er fravær og sygdom af
det faste personale.
Støjniveau i børnehaven.
De er for meget inde i lokaler
med mange børn og et højt
støjniveau.
Når støjniveauet er for højt.
Evaluering
I 2012 har vi anvendt få faste vikarer,
for at skabe større tryghed hos både
børn og forældre, dette vil vi også
bestræbe os på i 2013.
Vi vil forsat i 2013 arbejde bevidst på
at dæmpe støjniveauet i børnehaven.
Vi vil bl.a.:
Dele børnene i små grupper til
forskellige aktiviteter
Være gode rollemodeller og tale
med lav stemmeføring
Pædagogerne italesætter, når
der er for meget støj på stuerne.
I 2012 er der indkøbt
legetæpper til børnene.
I 2012 er der sat lyddæmpende
plader op i børnehavens køkken.
I 2012 er der anvendt støjmåler
”Det grønne øre”
Der evalueres på fælles
personalemøder, stue og
teammøder.
23

Gjøl Fritidscenters arbejde med UDVIKLING OG LÆRING
Afsæt i Jammerbugt kommunes overordnede Mål-
og indholdsbeskrivelse for SFO.
De overordnede mål gælder også delvis for børnehaven.
Sammenhæng
Hvor er vi?
Mål
Hvilke mål for
indsatsen?
Hvad vil vi gerne
have hvem til at
gøre?
Tegn
Hvilke tegn vil vi
Siden 2008 har SFO og børnehave arbejdet med at
udvikle pædagogisk praksis ud fra 6 kerneområder.
1. Barnets alsidige personlige udvikling.
2. Sociale kompetencer.
3. Sprog
4. Krop og bevægelse
5. Natur
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Indenfor alle kerneområder arbejder vi med den
anerkendende pædagogik.
Alle pædagoger har været på ICDP kursus.
SFO har i 2010 beskrevet sine egne konkrete mål- og
indholdsbeskrivelser indenfor de 6 kerneområder.
Vi har i 2010 - 2012 arbejdet med at udvikle
dokumentation og evaluering indenfor de 6
kerneområder derfor:
1. Bruges personalemøder til at styrke og
videreudvikle dokumentation og evaluering.
2. Har smttemodellen været anvendt som et
redskab.
3. Hænges dokumentationer op i form af billeder.
I 2012 har børnehaven justeret læreplanerne for
børnehaven.
For at målrette og kvalificere det pædagogiske arbejde
indenfor de 6 kerneområder vil vi også i 2013
arbejde med at udvikle dokumentation og evaluering.
Give pædagogerne mulighed for refleksion over eget
arbejde.
Give pædagogerne mulighed for opfølgning på barnets /
børnenes udvikling.
Synliggøre Gjøl Fritidscenters
Praksis, for forældrene.
Bruge evaluering til at klargøre om de opstillede mål og
forventninger er indfriet.
Give børnene mulighed for, at genopleve aktiviteter,
øjeblikke og begivenheder ved hjælp af dokumentation.
Succeskriterium:
At der hænger dokumentation i form af billeder og evt.
24

gerne se?
Hvad vil vi gerne
kunne registrere og
evt. måle efter en
periode?
Tiltag
Hvilke tiltag?
Hvem?
Hvad?
Hvornår?
Evaluering
Hvad skal
evalueres?
Hvilke spørgsmål
skal belyses af
hvem?
Hvornår?
Hvilke
evalueringsmåder?
proces beskrivelse med afsæt i de 6 kerneområder på
Fritidscenters opslagstavler.
At forældre og børn ser og kommenterer
dokumentationen.
At pædagogerne er optaget af og nysgerrige på at
udvikle pædagogiske kompetencer.
Dokumentation og evaluering tages løbende op på fælles
personale- afdelings- og stuemøder.
Vi vil fokusere endnu mere på, at anvende smttemodel
som et redskab i det pædagogiske arbejde..
Der lægges billeder og procesbeskrivelser ind på
Forældreintra.
Der dokumenteres i Fritidscenteret ved hjælp af
whiteboard tavler/ digital fremviser.
Der hænges dokumentation op i form af billeder og evt.
procesbeskrivelse.
Forældrene opfordres til at se dokumentation i huset
og på skolens hjemmeside.
I 2013 vil børnehaven anvende nye observations
skemaer ”Alle med”.
I 2013 vil børnehaven igen have fokus på at justere
lærerplanerne.
Der evalueres på vores fælles personale- afdelings- og
stuemøder, med undersøgende og afklarende spørgsmål.
Evaluering foregår også i GFC - ledelsesteamet.
Smttemodel bruges som et redskab.
Der evalueres og reflekteres efter hvert projekt, inden
nye projekter sættes i gang.
25