F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

artikel R igtige læsere har aldrig spillet nogen stor rolle i litteraturteorien, selvom der er masse af opdagelser at gøre om læsere og læsningens natur af at tale med virkelige læsere af kød og blod. Litteraturteoretikere har som regel opfattet læsning som et gådefuldt fænomen, og selv i receptionsteorien ser man ikke skyggen af virkelige læsere. Læseren optræder i litteraturteorien som tekstens underforståede publikum, en skare, et felt, en udtænkt ideallæser eller en implicit læser – med andre ord en teoretisk udtænkt læser, der som fortolkende ”ånd” svæver over tekstens vande. Resultatet har været, at forfatteren og selve teksten historisk set har haft forrang frem for læseren som værkets meningsgivende udsigelsespunkter, og at læsere oftest bliver betragtet som isolerede individer. Men læsning er ikke kun en abstrakt åndelig aktivitet. Det er også en fysisk 6 FORFATTEREN·06·2012 Når læsning bliver Læserne sidder i lænestole eller ligger i sofaer med bøger i hænderne og læselamperne tændt. Med blikket rettet mod siderne oplever de fjerne tider og steder. De underholdes, forundres og erkender. For de fleste læsere ophører læseoplevelsen, når de med trætte øjne og tusindfold af nye tanker lægger bogen fra sig. Men nogle læsere har en særlig appetit på mere. Af Marie Louise Christensen aktivitet eller et fysisk engagement i den forstand, at man ikke – eller kun dårligt – kan foretage sig andet, mens man læser. Samtidig gør læsning ikke noget væsen af sig for andre end læseren selv, der gennem komplekse, kognitive processer afkoder og opfatter indholdet af tegnene på siderne. At læsning ikke er noget, der foregår synligt eller i fællesskab, kan derfor være en del af forklaringen på, hvorfor læsere, læsning og læseoplevelser er et så uudforsket felt. Man kan alligevel undre sig over, hvorfor hverken receptionsteoretikere, litteratursociologer, boghistorikere eller for den sags skyld forlag og boghandlere ikke har gennemført større undersøgelser af rigtige læseres vaner og præferencer. Selvom forlag og boghandlere naturligvis går mest op i salgstal og bestsellerlisterne, kunne det jo være, at markedsføringen kunne målrettes bedre, hvis de vidste noget mere om læsernes praksis. Når man taler med læsere, der deltager i læsekredse, opdager man hurtigt, at de er alt andet end isolerede individer. Selve læsningen foregår naturligvis stadigvæk hver for sig i læselampernes skær, men læsekredsdiskussionerne og læsernes oplevelsessøgende adfærd vidner om, at læsere ikke kun kan opfattes som isolerede og verdensfjerne individer. Gennem empiriske undersøgelser af læseres praksis kan man således nærme sig et mere nuanceret læserbegreb, der tager højde for, at nogle læsere ønsker flere oplevelser, end de kan få i selve læsningen. Udenoms-værkslige oplevelser Læsere, der vil mere, begynder at interessere sig for dét, man med en samlet betegnelse kan kalde udenomsværkslige oplevelser. Nogle læser anmeldelser for at kunne sammenligne deres mening om de læste værker med anmelderens, mens andre går til forfattermøder for at høre forfatteren læse op og fortælle om værkets tilblivelse. Og så er der de læsere, der systematisk begynder at diskutere deres læseoplevelse med andre. Der er ikke tale om flygtige meningsudvekslinger med kollegaerne eller en veninde, der vist nok også læste samme bog for et halvt år siden. Nej, i læsekredsene stikker diskussionerne
fælles dybere. Her føler man en særlig forpligtelse over for bøgerne og hinanden. Bøgerne bliver grundigt læst, så man kan argumentere ordentligt for sin mening, og mange læsere kæmper sig også igennem bøger, de ikke umiddelbart bryder sig om, fordi de ikke vil svigte læsekredsen. Bevidstheden om, at romanen skal diskuteres med andre, påvirker på denne måde læserens adfærd allerede i læsningen. læsning er mange ting Men hvad sker der egentlig i læsningen? Og hvorfor har vi lyst til at læse? På baggrund af den eksisterende litteraturteori kan læsning defineres bredt som en betydningsdannelsesproces, der finder sted mellem tekst og læser. Betydningsdannelsen påvirkes af tekstens bibliografiske og sproglige koder samt af de fysiske, sociale og historiske omstændigheder, læseren befinder sig i. Denne teoretiske definition er meget god at have med sig, men problemet er, at den jo ikke besvarer spørgsmålene. Det kan kun læsere gøre. Selvom læsere er forskellige individer og på trods af, at læseoplevelser altid er selvoplevede, findes der en række fællestræk i deres forklaringer på, hvorfor de læser skønlitteratur. Motivationen til at læse skønlitte- ratur kan ifølge læsernes forklaringer findes i de oplevelsesorienterede og umiddelbart mærkbare gevinster som afslapning og underholdning. Men også de mere erkendelses-relaterede idéer om, at man kan få “udvidet sin horisont” og blive “klogere på verden” spiller tilsyneladende en rolle for læselysten. Der hersker blandt læsere en udbredt (og sikkert ganske rigtig) forestilling om, at man bliver klogere på livet og mennesker eller klogere på sig selv af at læse skønlitteratur. Denne forestilling har de seneste par år også været fremherskende i flere af mediernes litteraturprogrammer. Et godt eksempel er Mads Brügger og Mikael Bertelsens DR-program ’Læsegruppen Sundholm’, hvor seeren følger fire hjemløses samtaler om bøger og livet og efterlades med indtrykket af, at læsning har et livsforandrende potentiale og måske endog har reddet de hjemløses liv. Læsernes udbytte af læsningen betinges naturligvis af, at læseren rent faktisk har lyst til at læse, og her er forestillingen om en opnåelse af større eksistentiel erkendelse ikke nok; vi er tilbage ved det oplevelsesorienterede i læsningen. For at læseren bliver ved med at læse, skal der nemlig være tale om en god læseoplevelse, som ifølge læserne kræver en ”god” historie, der artikel er skrevet ”godt” i et sprog, så teksten ”flyder ved gennemlæsning”. Historien skal ikke kun være billedskabende og underholdende, men også befolket med ”troværdige personer”. De fleste læsere fremhæver troværdige romankarakterer som en væsentlig del af læseoplevelsen, og læsernes fokus på karaktererne synes netop at pege på, man i læsningen søger en form for social interaktion eller oplevelse med karaktererne og derigennem erkender sig som menneske. læsningens sociale potentialer Når læserne læser om troværdige romankarakterer, føler de nemlig, at de lærer karaktererne at kende. Der er tale om en indlevelse i karakterernes liv og verden, som varierer i styrke alt efter, hvem der læser. På trods af, at graden af indlevelse varierer, giver det mening at tale om, at læserne får en pseudo-social oplevelse i læsningen, fordi de følelser, der fremkaldes hos læseren, er ægte, selvom der er tale om fiktive karakterer. Læsning har således i sig selv et socialt potentiale, der dog kommer tydeligst til udtryk i læsekredsene, som tilfører læseoplevelsen en decideret social dimension. Her sætter den enkelte læser sig selv og sine meninger på spil, og der bliver tale om en konkret socialisering med de andre læsere. FORFATTEREN·06·2012 7
Page 1 and 2: FORFATTEREN 6·2012 Minitema: Læsn
Page 3 and 4: pris til niels Brunse Oversætter o
Page 5: det er der andre, der kan. Og de ti
Page 9 and 10: 5skarpe til Anne Matthiesen Anne Ma
Page 11 and 12: ”Magien i Opdigtet Onsdags arrang
Page 13 and 14: Kæphesten S om Martin Luther King
Page 15 and 16: KURSER dræb din indre kancellist -
Page 17 and 18: Hvis du har en god ide til et arran
Page 19 and 20: nYe medlemmer Stine Askov S e-mail:

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?