F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

artikel

R

igtige læsere har aldrig spillet

nogen stor rolle i litteraturteorien,

selvom der er masse af

opdagelser at gøre om læsere og læsningens

natur af at tale med virkelige læsere

af kød og blod. Litteraturteoretikere

har som regel opfattet læsning som et

gådefuldt fænomen, og selv i receptionsteorien

ser man ikke skyggen af virkelige

læsere. Læseren optræder i litteraturteorien

som tekstens underforståede

publikum, en skare, et felt, en udtænkt

ideallæser eller en implicit læser – med

andre ord en teoretisk udtænkt læser,

der som fortolkende ”ånd” svæver over

tekstens vande. Resultatet har været,

at forfatteren og selve teksten historisk

set har haft forrang frem for læseren

som værkets meningsgivende udsigelsespunkter,

og at læsere oftest bliver

betragtet som isolerede individer.

Men læsning er ikke kun en abstrakt

åndelig aktivitet. Det er også en fysisk

6 FORFATTEREN·06·2012

Når læsning bliver

Læserne sidder i lænestole eller ligger i sofaer med bøger i

hænderne og læselamperne tændt. Med blikket rettet mod

siderne oplever de fjerne tider og steder. De underholdes,

forundres og erkender. For de fleste læsere ophører læseoplevelsen,

når de med trætte øjne og tusindfold af nye tanker

lægger bogen fra sig. Men nogle læsere har en særlig appetit

på mere. Af Marie Louise Christensen

aktivitet eller et fysisk engagement i den

forstand, at man ikke – eller kun dårligt –

kan foretage sig andet, mens man læser.

Samtidig gør læsning ikke noget væsen

af sig for andre end læseren selv, der

gennem komplekse, kognitive processer

afkoder og opfatter indholdet af tegnene

på siderne. At læsning ikke er noget, der

foregår synligt eller i fællesskab, kan

derfor være en del af forklaringen på,

hvorfor læsere, læsning og læseoplevelser

er et så uudforsket felt.

Man kan alligevel undre sig over,

hvorfor hverken receptionsteoretikere, litteratursociologer,

boghistorikere eller for

den sags skyld forlag og boghandlere ikke

har gennemført større undersøgelser

af rigtige læseres vaner og præferencer.

Selvom forlag og boghandlere naturligvis

går mest op i salgstal og bestsellerlisterne,

kunne det jo være, at markedsføringen

kunne målrettes bedre, hvis de vidste

noget mere om læsernes praksis.

Når man taler med læsere, der deltager

i læsekredse, opdager man hurtigt,

at de er alt andet end isolerede individer.

Selve læsningen foregår naturligvis

stadigvæk hver for sig i læselampernes

skær, men læsekredsdiskussionerne og

læsernes oplevelsessøgende adfærd vidner

om, at læsere ikke kun kan opfattes

som isolerede og verdensfjerne individer.

Gennem empiriske undersøgelser

af læseres praksis kan man således

nærme sig et mere nuanceret læserbegreb,

der tager højde for, at nogle læsere

ønsker flere oplevelser, end de kan få i

selve læsningen.

Udenoms-værkslige oplevelser

Læsere, der vil mere, begynder at

interessere sig for dét, man med en

samlet betegnelse kan kalde udenomsværkslige

oplevelser. Nogle læser

anmeldelser for at kunne sammenligne

deres mening om de læste værker med

anmelderens, mens andre går til forfattermøder

for at høre forfatteren læse op

og fortælle om værkets tilblivelse. Og

så er der de læsere, der systematisk begynder

at diskutere deres læseoplevelse

med andre. Der er ikke tale om flygtige

meningsudvekslinger med kollegaerne

eller en veninde, der vist nok også læste

samme bog for et halvt år siden. Nej, i

læsekredsene stikker diskussionerne

More magazines by this user
Similar magazines