Storm over Kap. s. 85-128 - Handels- og Søfartsmuseet

94
tov at sende ud til skibet. Denne gang faldt guvernøren i forundring
og trykkede sig halvvejs derved. Man kunne jo ikke vide, hvor mange
tove og ankre der blev brug for, og der kunne jo også melde sig andre,
som var i forlegenhed.
Endnu en gang lovede han dog hjælp, men Ziervogel måtte gå ind
på at skrive til kaptajn Sporring, at skibet skulle flyttes fra, hvor det
lå; thi ellers kunne intet forslå. Havbunden bestod der på stedet
af skarpe klipper, hvorpå tovene blev flået i stykker. Da der ikke var
flere tove af den tykkelse, som man hidtil havde fået, måtte man
denne gang nøjes med et, som kun var 15 tommer i omkreds.
Ziervogel talte også med guvernøren om at få flere mand om bord,
men sådanne var ikke at opdrive. Siden måtte man lade fem skibs­
drenge avancere til opløbere.
Den følgende morgen, den 20. maj, blev det tredje tov bragt om
bord, og ekvipagemesteren fra Kap tog selv med ud for at bevæge
kaptajnen til at flytte skibet. Man havde dog ikke held til at få hævet
det ene af de to ankere, som endnu var i brug, så skibet måtte blive
liggende. I sin fortvivlelse sendte kaptajnen straks nye bønner om
hjælp.
Der blev da sendt to chalupper ud fra land, for at de skulle bistå
skibets båd med at lægge varpankeret ud, så man kunne varpe skibet
bort fra det farlige sted. Nu nægtede imidlertid to styrmænd at gå
ud med skibets båd; men overstyrmanden Nathanael Aars gik med,
og inden aften lå „Cron Prinsessen" fortøjet på et bedre sted mellem
to hollandske skibe.
Atter om morgenen den 21. maj blev der løsnet et skud fra skibet
og „sat en siow". Flere fartøjer gik da derud og fandt, at pligtankeret
var gået tabt; man havde forsøgt at vinde det ind, men et stykke
ude havde tovet været skamfilet, så man havde måttet kappe det.
Langt om længe havde vejret nu bedret sig, og der blev tid til at
overveje, hvad der kunne gøres for at bjerge nogle af de tabte ankere.
Ziervogel fik det imidlertid ordnet således, at man ikke skulle spilde
tid dermed. „Cron Prinsessen" fik lov at beholde et af ankrene fra
land og overlod til folkene på Kap, hvad der var at bjerge.