Storm over Kap. s. 85-128 - Handels- og Søfartsmuseet

86
den udgående ladning 130.000 rd. og til assurance 12.000 rd. Efter
tidens forhold var det betydelige kapitaler, der blev sat på spil, og
man kan vide, at folk i København siden fattede dyb personlig in­
teresse for skibet på dets færd til de fjerne strande.
Allerede på den første rejse kom skibet ud for prøvelser. Udrejsen
forløb dog godt nok. Den 4. december 1745 afgik „Cron Prinsessen"
fra Københavns red, ført af kaptajn E. Sporring, og efter en hurtig
fart ankom skibet på Tranquebars red den 9. juli 1746. I efterårs­
månederne foretog det derfra en rejse til Atchin på Sumatra, således
som mange af kompagniets skibe gjorde, og den 3. februar 1747 afgik
det igen fra Tranquebar på vej mod fædrelandet.
Det var først på hjemvejen, modgangen lod sig til syne. Den dag,
„Cron Prinsessen" nærmede sig Kap, var vinden sydøst. Med denne
vind lod det s : g ikke gøre at sejle ind på reden, og skønt man allerede
var så nær, at man kunne tælle skibene derinde, måtte man opgive
at søge havn.
Næste morgen, det var den 27. april 1747, sammenkaldte kaptajnen
da skibsrådet og forelagde spørgsmålet, om man skulle vente, til vind­
forholdene bedrede sig, og så gå ind, eller man hellere skulle fort­
sætte rejsen til Sankt Helena for at få vand og forfriskninger om bord
der.
Konstabelen og bådsmanden var stemt for at gå direkte til Sankt
Helena, men styrmændene holdt for, at man hellere skulle se tiden
an. Der var ikke så meget som en høne om bord, og det kneb med
forsyningerne. Nogle af folkene var syge og trængte til forplejning.
Kun hvis sydøstvinden holdt sig for længe, og man slet ikke kunne
komme ind på reden, ville det være tilrådeligt at gå direkte til Sankt
Helena. I øvrigt var der den risiko, at man i tåget vejr kunne være
så uheldig at sejle forbi øen uden at opdage den, og hvis det skete,
var det ikke så let at forsvare, at man så hastigt havde forladt Kap.
Kaptajnen besluttede da at vente, og efter flere dages forløb slap
skibet også ind på reden ved Kap, hvor de syge blev ført i land og for­
plejet, og hvor alt var indrettet på at skaffe vand og forsyninger til
de mange skibe, der gik ad søvejen syd om Afrika.