Storm over Kap. s. 85-128 - Handels- og Søfartsmuseet

104
og optimismen så stor, at man kunne holde auktion over de afdødes
ejendele. Humøret blev imidlertid snart igen slået ned. Da jollen om
eftermiddagen blev sat ud for at undersøge et stykke træ, der lå og
flød i havet, benyttede kaptajnen lejligheden til at lade den gå rundt
om skibet. Han så da, at forstævnen var løs så langt ned, som man
kunne se, når skibet duvede. Vandet løb ind ved den ene side og ud
ved den anden, og forhudningsplankerne var ganske åbne i nåder og
lasker. Det hele kunne når som helst skilles ad og flyde ud på bøl­
gerne.
Det sås også, at skibet, fordi alt saltet var smeltet bort, lå højere
på vandet, end det skulle. De sidste tre-fire dage havde pumpevandet
haft en stærk smag af peber.
For tredie gang blev skibsrådet da sammenkaldt, og ved denne lej­
lighed forlangte kaptajnen at få deltagernes vota skriftligt. Han øn­
skede åbenbart ikke at stå alene med ansvaret for, hvad der nu skulle
gøres. Konstabelen Tønnes Tollesen og bådsmand Bertel Randers samt
yngste styrmand Michael Hansen Lindegaard ønskede, at man skulle
sende jollen i land for at få at vide, hvor man var. Tredje styrmand,
som ikke var nogen anden end vor gamle bekendte Ziervogel, mente,
man havde tilstrækkeligt gode observationer til at vide, hvor man
var, og at man noget mod øst ville finde Mossel Bay, et sted, hvor
der var læ for vestenvinden. Derimod ville det være farligt at gå mod
øst til False Bay tæt ved Kap, for den var så langt væk, at den næste
storm let kunne melde sig, før man nåede frem dertil. Hvis det blev
vestenstorm, mente Lindegaard, man skulle gå til Madagascar. Hver­
ken andenstyrmanden Rotwitt eller førstestyrmanden, den poetisk
anlagte Munck, mente, det lod sig gøre at søge ud i åben sø. Sidst­
nævnte holdt for, at man i alt fald skulle gå med vinden og søge enten
til False Bay eller til Mossel Bay.
Imidlertid indkom der til kaptajnen et bønskrift fra skibsmandska­
bet i øvrigt, der bad om, at man hurtigst muligt søgte land; der blev
navnlig henvist til, at så mange var syge. Sygdommen beskrives her
som hævelse i benene og „gemæktet" og siden i hovedet og livet. Som
svar på denne henvendelse besluttede skibsrådet enstemmigt at søge