Frederikskirken - Den danske Kirke i Paris

More documents

Recommendations

Info

Hvad er Paris? Vi bruger i flæng sætninger som „Sådan er Paris”, „Paris har altid været…”, og „For mig er Paris…”, men kan man ramme Paris ind? Hvad er Paris egentlig? Har Paris for eksempel en sjæl? Eller er Paris blot et geografisk område? Findes der kun ét Paris, eller flere Paris’er? I denne artikel skal vi kigge på hvordan forskellige forfattere har forsøgt at besvare disse spørgsmål. I 1945 skrev den fransk-amerikanske forfatter Julian Green (1900-1998), at Paris har en sjæl. Når først denne sjæl er erkendt, har man den med sig, hvor end man går. For Green er byen altså noget i sig selv, den har et „noget”, som man ikke kan fratage den. Paris er derfor, ifølge Green, i besiddelse af en fast abstrakt materie, som der ikke kan rokkes ved. Ligeledes hævder den franske forfatter Louis Aragon (1897-1982) i sin bog Pariserbonden fra 1926, at Paris er en abstrakt størrelse. Dog lovpriser Aragon muligheden af en abstraktliggørelse af Paris som er under en stadig transformationsproces: Paris kan være hvad du har lyst til at den skal være, Paris bør ikke være fastfrosset i én betydning eller én forståelse. Fantasien skal åbne op for Paris og 6 Kan man overhovedet bestemme, hvad Paris er? Philip Martinussen, der er cand. mag i filosofi, forsøger her at give et svar med hjælp fra litteraturen. Philip Martinussen var i sommer assistent ved Frederikskirken. danne nye betydninger og forståelser af byen. Der findes således flere Paris’er og ikke kun ét Paris. Stangerup og Paris Man kan følge sig en smule fortvivlet efter at have stiftet bekendtskab med Aragons ovenstående pointe, for er der overhovedet nogen grænse for, hvad Paris kan være, ud over en geografisk lokalitet? Er Paris en bold i en fri leg uden regler? Eksempler fra den øvrige litteraturhistorie, både før og efter Pariserbonden, vidner om dette: Utallige forfattere har givet deres besyv med hvad Paris er for en størrelse, heriblandt Henrik Stangerup (1937-1998). Stangerups bog Veritabel Pariser fra 1966 er et udtryk for en tendens hos forfattere der beskæftiger sig med Paris: Der fokuseres på specifikke sociale og kulturelle miljøer, geografiske områder og tidsepoker, hvorigennem et billede af Paris dannes. Således fungerer Stangerups skildringer af det kunstneriske miljø i 60’ernes Saint-Germaindes-Prés som en prisme hvorigennem læseren bliver præsenteret for Paris:
Af Philip Martinussen Fotos Colourbox Paris er disse skøre og selvoptagede kunstnere, som for eksempel har en speciel ”nedstigningsteknik” når de går ned af trapperne til en særdeles smart café. Ligeledes bliver vi kun præsenteret for det industrialiserede, angstfyldte og anonymiserende Paris i tyske Rainer Maria Rilke’s (1875- 1926) roman Malte Laurids Brigges optegnelser fra 1910. Vi kan læse om fattigdommens massive fodaftryk i gadebilledet og hovedpersonens følelse af angst og anonymitet når han ligger på sin seng om natten og hører på lydene som siver ind fra det åbne vindue i hans værelse: Skrig, snak og smadrende glas. Han er ikke alene og dog heller ikke andet end alene. Tre dage på en café-stol Anderledes nøgtern er franskmanden Georges Perec’s (1936-1982) Et forsøg på at begribe et sted i Paris fra 1975. Bogen er resultatet af Perec’s optegnelser af, hvad han ser og hører på tre dage fra en café-stol i det 6. arrondissement. erec beskriver byens daglige liv: Busser, forbipasserende og støj. Perec’s hensigt er at vise det vi næsten aldrig ligger mærke til ved Paris, det kaotiske liv som vi går forbi på vores vej hen til vores ønskede destination. Hvad Perec’s nøgterne beskrivelser midlertidig ikke inddrager, er det erotiske. I de to franske forfattere Raymond Radiguet (1903-1923) og Henri-Pierre Roché’s (1879- 1959) romaner Djævelen i kødet (1923) og Jules et Jim (1953), sættes der lighedstegn mellem det erotiske og Paris: Paris beskrives ud fra de muligheder for erotisk kontakt som byens rum tilbyder. Som disse små stikprøver fra litteraturhistorien viser, er og har Paris aldrig været fremstillet på kun én måde. Byen er vitterlig en ufrivillig bold i en fri leg uden regler. I litteraturen findes der aldrig kun ét Paris. Hvad er så svaret på spørgsmålet „Hvad er Paris?”? Svaret er at der ikke findes et entydigt svar, i hvert fald ikke hvis man spørger litteraturhistorien. Svaret er at svaret ikke er sikkert, det er flydende, ude af stand til at fæstne sig i én konkret udtalelse. Litteraturhistorien kan være med til at påvise muligheden af et flertydigt svar. Aragons påbud om at slippe fantasien løs er hermed givet videre. I sidste instans afhænger svaret ikke af artiklens forfatter, men af dig, læseren. Hvad synes De, Paris er? 7
Page 1 and 2: Frederikskirken Hilsen fra Den dans
Page 3 and 4: præsten skriver Og julen varer lig
Page 5: Julebasar i Frederikskirken Fredag
Page 9 and 10: lørdagshøjskole Drejergaard om gr
Page 11 and 12: historie EN ILLUSTRATION FRA KIRKEG
Page 13 and 14: Fastelavn i Frederikskirken Efter e
Page 15 and 16: kalender november-februar december
Page 17 and 18: Taler din bank samme sprog som dig?
Page 19 and 20: padam padam ungkalender november Ti
Page 21 and 22: Mød andre djøfere i Paris BLIV ME
Page 23 and 24: Bryde samarbejder med erfarne partn
Page 25 and 26: NYTTIGE NETVÆRK Danes Wordwide Dan
Page 27 and 28: SOGNEPRÆST LARS PETERSEN. TIL HøJ

Frederikskirken - Den danske Kirke i Paris

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?