Her kan du læse et udvalg af elevernes tekster

Stedfaren
”Isabella, kom her!” Mit hjerte begyndte at dunke, men jeg var efterhånden vant
til det, og med langsomme skridt bevægede jeg mig ind i hans værelse. Da jeg så
ham fik jeg det dårligt, som altid.
”Læg dig.” Han pegede på sengen og med tilbageholdt åndedræt lagde jeg mig.
Jeg kunne se kniven i hans hånd. Det havde været sådan de sidste tre måneder, siden
mor døde og jeg hadede det. Sengen var blød og varm, og jeg trak mit ærme
op så min hud var blottet. Han smilte og bevægede kniven hen imod min hud.
Jeg lukkede øjnene og et kort sekund mærkede jeg den velkendte smerte, lige inden
det ringede på døren, og han trak kniven ud. Han sukkede. ”Bliv her.” Sagde
han og gik ned for at åbne.
Et lettelse bredte sig i min krop, men jeg vidste også at hvis min plan skulle lykkes,
skulle det gå stærkt. Jeg rullede mit ærme op og listede ind på mit værelse.
Mine hænder rystede, og mit hjerte bankede. Med famlende bevægelser fik jeg
min flugttaske ud fra pladsen under sengen, og svang den over skulderen.
Jeg havde kun øvet min plan to gange, men jeg var nødt til at komme ud af det
her fængsel af smerte og sorg, og som kun bragte dårlige minder frem. Sveden
løb ned ad min pande, og det eneste der fyldte mit hoved var at han ville finde
mig og dræbe mig.
Jeg gik hen til vinduet og satte min fod i vindueskammen. Der var langt ned så
det skulle gøres forsigtigt. Nedenunder hørte jeg døren smække, der var ingen tid
at spilde. ”ISABELLA!” Skreg han og jeg satte af. En blanding af lettelse og frihed
fyldte min krop og jeg landede uskadt på jorden.
”Isabella, jeg kommer efter dig! Du har mit ord på at jeg dræber dig!” Lød det
over mig og jeg kunne høre ham trampe ned ad trappen. Jeg skyndte mig at løbe
og heldigvis var min taske ikke så tung. Efter ca. 2 minutters løbning, hørte jeg
hurtige fodtrin bag mig, og jeg satte farten op.
Normalt ville jeg have faldet om af forpustelse, men det lagde jeg ikke mærke til
nu. Jeg ville bare væk. Jeg drejede om et hjørne, og plan formede sig i mit hoved.
Uden at tænke så meget løb jeg ind i en have med mange buske og gemte mig
inde i den tykkeste.
Lige da jeg havde sat mig kom han om hjørnet. Han stoppede op og trak vejret i
hurtige træk. Frygten blev større, og jeg så det for mig at han fandt mig. En tårer
trillede ned ad min kind, men jeg fjernede den hurtigt da han løb videre.