Her kan du læse et udvalg af elevernes tekster

More documents

Recommendations

Info

Og nu sidder jeg så her, ved en rødhåret fregnet dame, som der sikkert tror, at hun kan hjælpe mig til at komme videre i det store og frie liv, men de dybe sår, som manden gav mig den aften, kan aldrig heles uanset hvor meget mine forældre forsøger med psykologer, og jeg ved ikke hvad. Jeg vil altid have de forfærdelige billeder i mit hoved fra den aften. Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen som helst piger, selvom de har gjort noget forkert, noget som ikke er okay, at de aldrig bliver udsat for det jeg blev udsat for. For det ændre ens liv, for evigt. Rikke 6. V
Hviskeren ”Gør det, gør det nu!”. Den hviskende stemme i mit hoved gav mig hovedpine. Sådan havde det været i meget lang tid, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, men klokken var heldigvis to, og jeg havde fri. Den kolde luft gjorde mine fingre iskolde, så jeg lynede jakken helt op. Cyklen stod længere nede i skolegården, og hjulene var helt punkterede. ”Ahhrrg kunne de idioter ikke finde på noget andet at lave?!” . Råbte jeg nærmest. Jeg orkede ikke at trække cyklen hjem, så den måtte vente til en anden dag. Regnen silede ned af mit hår, og mine sko gik i stykker, af den trampende måde jeg gik på. For hvert skridt jeg tog, kunne jeg høre vandet sjaske. ”Hvornår gør du det Alvina?!”. Den hviskende stemme var der igen ”Snart, er der lige om lidt” hvæsede jeg tilbage. Kort tid efter stod jeg udenfor butikken. Nu skal jeg bare have det overstået, men tanken af det jeg skulle gøre gav mig kuldegysninger. Den knirkende lyd fra døren skar i mine øre, og hurtigt spurtede jeg op af rulletrapperne, på første sal. Der var altid en dejlig duft af småkager i butikken, jeg kunne straks høre maven rumle. ”Hold hvad du lover”. Stemmen var blevet sur, så jeg skyndte mig over i hjørnet. Hvilken skulle jeg vælge, der var så mange ”Tag den grønne!”. Jeg kunne høre at stemmen var ivrig. Jeg havde gjort det før, så det var ikke det slemmeste. Hurtigt masede jeg kjolen i min taske, og løb ned ad den lange trappe, og ud af døren, som jeg kunne mærke smække bag mig. Det var som om at nogle forfulgte mig. Jeg opdagede at det var politiet, mit hjerte galoperede. Hvad skulle jeg gøre, hvordan kunne de være så hurtige? Det var for sent… Jeg kunne lige så godt stoppe op. Kort efter fik han fat i mig. ”Må jeg se din taske?!”. Uden at jeg svarede, hev han den fra mig. ”Hvor gammel er du, 16?”. Jeg nikkede langsomt, mens jeg kiggede på pris mærket, kjolen kostede 500 kr. ”Nu kommer du med mig til politistationen, og giver mig dine forældres nummer!”. ”Hvad er meningen med der her?”. Politimanden så venlig ud, men alligevel var jeg bange. ”jeg ved ikke hvad der skete, jeg lover at jeg aldrig gøre det igen!”. ´Min stemme rystede og knækkede, mens jeg havde en kæmpe klump i halsen ”jeg har ringet til dine forældre, de kommer om lidt, så vi kan snakke om det hele”. Nu sidder jeg så her, ensomt og forladt. Blyanten falder ud af min hånd, og det føles som om at mine fingre er gået i krampe af at jeg har skrevet så meget. Tænk at jeg sidder i ungdoms fængsel, der er gået to måneder, gad vide hvordan mine forældre har det, og om de stadig er skuffede.
Page 1 and 2: Ulykken ”kan du huske mig?” spu
Page 3 and 4: Efter ca. 2 minutter rejste jeg mig
Page 5 and 6: Go’ morgen Franz. Klokken var 7:3
Page 7: Som en følelsesløs dukke Den fras
Page 11: Kidnapningen Det eneste jeg ville v

Her kan du læse et udvalg af elevernes tekster

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?