Her kan du læse et udvalg af elevernes tekster

Som en følelsesløs dukke
Den frastødende lugt af benzin og smøger ramte med ét mine næsebor. Desperationen
i hans meget ubehagelige og magtfulde øjne, blev tydeligere for hvert
eneste sekund. Jeg kunne mærke den kolde og fugtige jord under mig, regnen
fra den mørke og dystre himmel lagde sig på alle bladene, som hang på træerne
rundt om os.
Det var nærmest som om tiden gik i stå da tanken begyndte at koge i mig, det var
dér det gik op for mig, hvad det var han ville fortage sig. Panikken bredte sig som
et lyn ud i min krop, hvad skulle jeg gøre?
”Slip mig! ”
Var de eneste ord jeg kunne få fremstammet ud af min mund, ”slip mig, slip mig,
slip mig!” Men det var som om, at han ikke hørte efter, eller også havde han valgt
i stedet at smide det hjerte ud, der sad dybt inde i ham med en masse minder og
følelser. Han tog fat i mine skuldre og pressede dem ned mod asfalten, smerten
var så overvældene det føltes nærmest som om mine knogler gik itu.
Jeg skreg, men der kom aldrig nogen for at hjælpe mig. Planterne omkring os,
kiggede på mig, de havde ondt af mig, jeg var ikke alene, de kunne bare intet som
helst gøre. Der var ikke gået særlig mange sekunder siden at jeg gik på stien lige
foran mig helt alene, jeg var så fuld at jeg sikkert havde tænkt at jeg sagtens lige
kunne gå igennem den mest besøgte park om aftenen og så var jeg hjemme.
Men nu lå jeg så her i det værste mareridt der overhovedet ku ske for en ung
teenage pige på 15 år. Han var alt for stærk, han var alt for stor, til, at jeg kunne få
ham ned fra mig, Jeg så kun én udvej, jeg måtte overgive mig, jeg måtte give ham
lov til at behandle mig som han ville, og lade ham tro jeg var en lille følelsesløs
dukke.
Alt begyndte at føltes langsommere, som om alle bevægelserne omkring mig var
i slowmotion, spørgsmålene steg mig til hovedet, blev jeg mon gravid? Lod han
mig gå, eller kidnappede han mig?..
Mange gange havde jeg tænkt på hvor forfærdeligt det ville være, og hvordan jeg
ville reagere. Men en ting jeg aldrig havde overvejet var, at når man først er i den
forfærdelige situation, er man helt fortabt.