Her kan du læse et udvalg af elevernes tekster

More documents

Recommendations

Info

Historien der blev fortalt forkert Næven fløj lige igennem luften uden modstand og ramte ham lige under øjet. Det begyndte straks at bløde. Der lød et kæmpe brag, da han faldt ned på jorden ved den kæmpe store legeplads tæt ved Rønne Vandrehjem. Jeg fik det omgående dårligt, da Lukas rejste sig op. Jeg havde det, som om jeg var ensom, barnlig og ukontrolleret. Rent faktisk var vi begge to ukontrollerede, for da Lukas rejste sig op, stoppede han ikke med at råbe grimme ting til mig. Han råbte ’’dit grimme sorte møg svin skrid hjem til dit eget hjemland.’’ Jeg var så sur, ja nærmest rasende, og jeg drønede over til ham i topfart. Det var som om jeg var en eller anden slags superhelt, der nærmest kunne flyve. Det gik så hurtigt. Selvom Lukas fik opbakning, stak han af, og løb ind til det slidte vandrehjem og over til lærerne. Da lærerne hørte den falske historie, og så det opsvulmende blå øje, troede de straks på den historie Lukas fortalte. Den blev fortalt helt forkert, syntes jeg. Følelsen af fortrydelse strømmede ind over mig. Det utæmmede raseri trak sig tilbage som bølgerne fra strandkanten. Jeg havde fortrudt. Fortrudt at jeg havde været fysisk Hvorfor var jeg altid det??? Pasha 6. V
Som en følelsesløs dukke Den frastødende lugt af benzin og smøger ramte med ét mine næsebor. Desperationen i hans meget ubehagelige og magtfulde øjne, blev tydeligere for hvert eneste sekund. Jeg kunne mærke den kolde og fugtige jord under mig, regnen fra den mørke og dystre himmel lagde sig på alle bladene, som hang på træerne rundt om os. Det var nærmest som om tiden gik i stå da tanken begyndte at koge i mig, det var dér det gik op for mig, hvad det var han ville fortage sig. Panikken bredte sig som et lyn ud i min krop, hvad skulle jeg gøre? ”Slip mig! ” Var de eneste ord jeg kunne få fremstammet ud af min mund, ”slip mig, slip mig, slip mig!” Men det var som om, at han ikke hørte efter, eller også havde han valgt i stedet at smide det hjerte ud, der sad dybt inde i ham med en masse minder og følelser. Han tog fat i mine skuldre og pressede dem ned mod asfalten, smerten var så overvældene det føltes nærmest som om mine knogler gik itu. Jeg skreg, men der kom aldrig nogen for at hjælpe mig. Planterne omkring os, kiggede på mig, de havde ondt af mig, jeg var ikke alene, de kunne bare intet som helst gøre. Der var ikke gået særlig mange sekunder siden at jeg gik på stien lige foran mig helt alene, jeg var så fuld at jeg sikkert havde tænkt at jeg sagtens lige kunne gå igennem den mest besøgte park om aftenen og så var jeg hjemme. Men nu lå jeg så her i det værste mareridt der overhovedet ku ske for en ung teenage pige på 15 år. Han var alt for stærk, han var alt for stor, til, at jeg kunne få ham ned fra mig, Jeg så kun én udvej, jeg måtte overgive mig, jeg måtte give ham lov til at behandle mig som han ville, og lade ham tro jeg var en lille følelsesløs dukke. Alt begyndte at føltes langsommere, som om alle bevægelserne omkring mig var i slowmotion, spørgsmålene steg mig til hovedet, blev jeg mon gravid? Lod han mig gå, eller kidnappede han mig?.. Mange gange havde jeg tænkt på hvor forfærdeligt det ville være, og hvordan jeg ville reagere. Men en ting jeg aldrig havde overvejet var, at når man først er i den forfærdelige situation, er man helt fortabt.
Page 1 and 2: Ulykken ”kan du huske mig?” spu
Page 3 and 4: Efter ca. 2 minutter rejste jeg mig
Page 5: Go’ morgen Franz. Klokken var 7:3
Page 9 and 10: Hviskeren ”Gør det, gør det nu!
Page 11: Kidnapningen Det eneste jeg ville v

Her kan du læse et udvalg af elevernes tekster

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?