Download hele bachelorprojektet - Danske Fysioterapeuter

Inter-respondent reliabilitet af Pediatric 

Evaluation of Disability Inventory (PEDI) 

– Et kvantitativt studie af mødres og 

terapeuters besvarelser af PEDI 

Inter-respondent reliability of the Pediatric 

Evaluation of Disability Inventory (PEDI) 

– A quantitative study of maternal and 

therapeutic responses of PEDI 

Bachelorprojekt afleveret januar 2008 

Udarbejdet af: Marie Wedel Hansen, 

Britt Laursen & Graziella Zangger – E04 

Vejleder: Bente Andersen, PT, MSc 

Ekstern vejleder: Michelle Stahlhut, PT, BSc 

Konsulent: Bente Schibye, Arbejdsfysiolog, PhD 

"Dette projekt er udarbejdet af studerende på CVU 

Øresund, Fysioterapeutuddannelsen, som led i et 

uddannelsesforløb den foreligger urettet og 

ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et 

udtryk for de studerendes egne synspunkter". 

"Denne opgave - eller dele heraf - må kun 

offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov 

om ophavsret af 31.05.1961“. 

Antal tegn uden mellemrum: 72.064

Inter-respondent reliabilitet af Pediatric Evaluation of Disability Inventory 


(PEDI) – Et kvantitativt studie af mødres og terapeuters besvarelser af PEDI 

Af: Marie Wedel Hansen, Britt Laursen og Graziella Zangger 

Vejleder: Bente Andersen, PT, MSc 

Konsulenter: Michelle Stalhlhut, PT, BSc; Bente Schibye, Arbejdsfysiolog, PhD 

University College Øresund, 

Fysioterapeutuddannelsen, professionsbachelorprojekt, januar 2008 

Kontaktperson: Britt Laursen. E-mail: britt@spreak.dk 

Baggrund: Incidensraten for børn, der får et fysisk og/eller psykisk handicap, er på 975-1300 

årligt. Dette medfører ændringer i en normal motorisk, kognitiv, perceptuel og/eller social 

udvikling samt funktion. I op mod 80% af behandlingstilbuddene til børn med 

funktionsevnenedsættelser indgår fysioterapi som en del af hovedtilbuddet. Måleredskabet 

Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI) er udviklet til at vurdere og evaluere børn 

med funktionsevnenedsættelser i alderen ½-7½ år inden for Funktionelle færdigheder, 

Hjælpebehov og Tilpasninger. 

Formål: At undersøge overensstemmelser, sammenhænge og forskelle på mødres og 

terapeuters besvarelser af PEDI som et udtryk for inter-respondent reliabiliteten. 

Materiale og metode: I projektet er 14 børn med funktionsevnenedsættelser fra en 

specialinstitution inkluderet. Børnenes mødre samt fire ergo- og fysioterapeuter har besvaret 

PEDI som spørgeskema. Studiet er kvantitativt non-eksperimentelt. 

Resultater: Overensstemmelsen er beregnet ud fra vægtet kappa (w) og Wilcoxons 

rangsumstest udtrykt som p-værdi tester, om der er signifikante forskelle på respondenternes 

besvarelser. For Funktionelle færdigheder er fundet w = -0,20-0,71 og p = 0,016-1,000. For 

Hjælpebehov er w = 0,06-0,74 og p = 0,016-1,000. Ved sammenligning af respondenternes 

medianværdier er der uoverensstemmelser i 19 af 37 områder i Funktionelle færdigheder, 

mens der for Hjælpebehov er fundet uoverensstemmelser i 8 af 18 områder. 

Konklusion: Der er generelt ikke gode overensstemmelser samt sammenhænge mellem 

mødres og terapeuters besvarelser af spørgeskemaet PEDI. Desuden er der ikke fundet 

signifikante forskelle på respondenternes besvarelser. Stikprøvens størrelse begrænser en 

tilstrækkelig inter-respondent reliabilitetstestning. 

Perspektivering: Som forudsætning for videre implementering af PEDI i Danmark er der 

behov for yderligere studier, der belyser inter-respondent reliabilitet. 

Nøgleord: Inter-respondent reliabilitet, Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI), 

funktionsevnenedsættelse, overensstemmelse, sammenhæng. 

Antal ord: 318. 

2 af 75


Inter-respondent reliability of the Pediatric Evaluation of Disability Inventory 

(PEDI) – A quantitative study of maternal and therapeutic responses of PEDI 

By: Marie Wedel Hansen, Britt Laursen, and Graziella Zangger 

Supervisor: Bente Andersen, PT, MSc 

Consultants: Michelle Stalhlhut, PT, BSc; Bente Schibye, Work Physiologist, PhD 

University College Øresund, Faculty of Physiotherapy, Bachelor project, January 2008 

Contact: Britt Laursen. E-mail: britt@spreak.dk 

Background: The incidence rate of children with physical and/or psychological handicaps is 

975-1300 per year. This results in changes of the normal motor, cognitive, perceptual, and/or 

social development and function. In 80% of all intervention programs for children with 

disabilities, physical therapy is part of the main program. The Pediatric Evaluation of 

Disability Inventory (PEDI) is an assessment instrument developed for assessing and 

evaluating children with disabilities aged ½-7½ years in respect to Functional skills, 

Caregiver assistance, and Modifications. 

Purpose: To examine the agreement, coherence, and differences between mothers and 

therapists responses of PEDI as an expression of the inter-respondent reliability of PEDI. 

Materials and method: 14 children with disabilities from a specialized institution are 

included in the project. The mothers of the children and four occupational- and 

physiotherapists have responded to PEDI as a questionnaire. The study is quantitative nonexperimental. 

Results: The agreement is calculated using weighted kappa (w) and Wilcoxon signed rank 

test expressed as p-values is used to test for significant differences between the respondents 

responses. In Functional skills w=-0,20-0,71 and p=0,016-1,000. For Caregiver assistance 

w=0,06-0,74 and p=0,016-1,000. By comparing median values of the responses disagreement 

is found in 19 content areas of 37 in Functional skills and disagreement is found in 8 content 

areas of 18 on the Caregiver assistance scale. 

Conclusion: The agreement and coherence between mothers and therapists responses of the 

PEDI questionnaire are generally determined as not good. The differences between the 

respondents responses are found non-significant. The sample size is insufficient to test the 

reliability of the respondents. 

Perspective: As a prerequisite for further implementation of PEDI in Denmark additional 

studies examining the inter-respondent reliability are needed. 

Keywords: Inter-respondent reliability, Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI), 

disability, agreement, coherence. 

Word count: 346. 

3 af 75

Indholdsfortegnelse 


1 Baggrund _____________________________________________________________ 6 

2 Formål _______________________________________________________________ 9 

2.1 Forskningsspørgsmål ________________________________________________ 9 

2.2 Hypoteser _________________________________________________________ 9 

2.3 Nøgleord __________________________________________________________ 9 

3 Teori _______________________________________________________________ 11 

3.1 Modeller indenfor rehabilitering ______________________________________ 11 

3.1.1 Svækkelsesmodellen______________________________________________ 11 

3.1.2 Svækkelsesprocessen _____________________________________________ 12 

3.1.3 ICIDH _________________________________________________________ 13 

3.1.4 ICF ___________________________________________________________ 13 

3.1.5 ICF-CY ________________________________________________________ 14 

3.2 Rehabilitering og genoptræning _______________________________________ 15 

3.3 PEDI – et måleredskab ______________________________________________ 15 

3.3.1 Opbygning af PEDI ______________________________________________ 16 

3.3.2 Administration af PEDI ___________________________________________ 17 

3.3.3 Scoring af PEDI _________________________________________________ 17 

3.3.4 Reliabilitet _____________________________________________________ 19 

3.3.5 Validitet _______________________________________________________ 20 

3.4 Forældre og terapeuters roller_________________________________________ 21 

4 Metodeteori __________________________________________________________ 23 

4.1 Hypoteser og type I/II fejl ___________________________________________ 23 

4.2 Statistiske test _____________________________________________________ 24 

5 Materiale og metode ___________________________________________________ 26 

5.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt ____________________________________ 26 

5.2 Litteratursøgning __________________________________________________ 26 

5.3 Design___________________________________________________________ 27 

5.4 Procedure ________________________________________________________ 27 

5.5 Materiale_________________________________________________________ 28 

5.6 Etiske aspekter ____________________________________________________ 29 

5.7 Databearbejdning __________________________________________________ 30 

6 Resultater____________________________________________________________ 31 

6.1 Materiale_________________________________________________________ 31 

6.1.1 Børnene________________________________________________________ 31 

6.1.2 Terapeuterne ____________________________________________________ 31 

6.1.3 Tidsforbrug _____________________________________________________ 32 

4 af 75


6.2 Inter-respondent reliabilitet __________________________________________ 32 

6.2.1 Ekskluderede områder ____________________________________________ 32 

6.2.2 Overensstemmelse mellem respondenternes besvarelser__________________ 33 

6.2.3 Forskelligheder mellem respondenternes besvarelser ____________________ 37 

6.2.4 Sammenhænge mellem respondenternes besvarelser_____________________ 39 

6.2.5 Procentvise fordelinger af respondenternes besvarelser___________________ 44 

7 Diskussion ___________________________________________________________ 46 

7.1 Diskussion af metode og materiale_____________________________________ 46 

7.1.1 Måleredskabet PEDI______________________________________________ 46 

7.1.2 Materiale_______________________________________________________ 47 

7.1.3 Metode ________________________________________________________ 48 

7.2 Diskussion af resultater _____________________________________________ 49 

8 Konklusion __________________________________________________________ 54 

9 Perspektivering _______________________________________________________ 55 

Referenceliste ________________________________________________________ 57 

Bilag 1: Oversigt over begreber i ICF ______________________________________ 61 

Bilag 2: Oversigt over opbygning af PEDI __________________________________ 62 

Bilag 3: Scoringsskema for PEDI _________________________________________ 63 

Bilag 4: Søgematrix____________________________________________________ 64 

Bilag 5: CINAHL, søgehistorik___________________________________________ 65 

Bilag 6: PubMed, søgehistorik ___________________________________________ 66 

Bilag 7: Justeringer af introduktion til PEDI_________________________________ 68 

Bilag 8: Rykkerbrev ___________________________________________________ 70 

Bilag 9: Informationsbrev, mødre _________________________________________ 71 

Bilag 10: Informationsbrev, terapeuter _____________________________________ 72 

Bilag 11: Samtykkeerklæringer___________________________________________ 73 

Bilag 12: Eksempel på Po og κw __________________________________________ 74 

Bilag 13: E-mail fra Marie Berg __________________________________________ 75 

5 af 75

1 Baggrund 


I Danmark fødes hvert år ca. 65.000 børn (Gunnersen & Bisgaard, 2007). Nedsat 

funktionsevne af fysisk og/eller psykisk karakter ses hos ca. 1,5 til 2 % af disse børn svarende 

til 975-1300 børn årligt (Madsen, 2004). Ifølge Madsen (2004) tyder forskellige 

undersøgelser på, at andelen af børn med handicaps er stigende. Fysioterapi indgår som en del 

af hovedtilbuddet til denne gruppe børn i op mod 80 % af behandlingstilbuddene (Madsen, 

2004). 

I dette projekt indgår børn med forskellige diagnoser, hvoraf enkelte endnu ikke er udredte. 

Børn med funktionsevnenedsættelser har det til fælles, at deres forstyrrelser medfører 

ændringer i en normal motorisk, kognitiv, perceptuel og/eller social udvikling samt funktion, 

(Madsen, 2004). For denne gruppe børn er pædiatrisk fysioterapi et vigtigt element, der sikrer, 

at barnet opnår sit fulde potentiale i forskellige omgivelser. De fysioterapeutiske 

interventioner er betydningsfulde og kan give øjeblikkelige samt livsvarige effekter (Olney & 

Wright, 2006). 

Gennem de seneste år er der opstået et stigende behov for at kunne dokumentere resultatet af 

den fysioterapeutiske behandling (Nichols & Case-Smith, 1996). Dette gør sig gældende på 

alle områder af fysioterapi, deriblandt pædiatrisk fysioterapi. I forbindelse med vores 

uddannelse har vi alle tre haft et praktikforløb inden for netop pædiatrisk fysioterapi. Her 

fandt vi det svært at finde egnede måleredskaber i forhold til at opstille behandlingsmål samt 

at evaluere og dokumentere behandlingseffekt af den fysioterapeutiske intervention. 

Ifølge hjemmesiden ”Test og måleredskaber” (Maribo, 2007) findes følgende standardiserede 

pædiatriske måleredskaber, som alle er oversat til dansk: Gross Motor Function Classification 

System (GMFCS), Motorisk Perceptual Udviklingstest (MPU), Movement Assesment Battery 

for Children (Movement ABC) samt Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI). 

PEDI er udviklet i USA i 1992 og anvendes til børn med funktionsevnenedsættelser i alderen 

½-7½ år. Testen omhandler domænerne Personlig pleje, Bevægelse samt Social funktion og 

beskriver mange aspekter af barnet og dets dagligdag. PEDI er udviklet ud fra modellen 

International Classification of Impairments, Disabilities and Handicaps (ICIDH) og Saad 

6 af 75


Nagis model (Svækkelsesmodellen 1 ) (Haley, Coster, Ludlow, Haltiwanger & Andrellos, 

1992.). 

Ved udarbejdelsen af PEDI blev der foretaget flere former for reliabilitets- og 

validitetsundersøgelser. Generelt blev der opnået gode resultater, og PEDI er benyttet som 

gold standard 2 i forhold til validering af andre pædiatriske måleredskaber (Bourke-Taylor, 

2003). PEDI er på nuværende tidspunkt oversat til dansk, svensk, norsk, hollandsk, spansk, 

slovensk, japansk og tyrkisk (Christensen, 2007 og Erkin, Elhan, Aybay, Sirzai & Ozel, 

2007). 

Den amerikanske udgave af PEDI er oversat til dansk efter internationale retningslinier i 2005 

som led i en masterafhandling fra Lunds Universitet (Christensen, 2005). I Danmark er 

anvendeligheden af PEDI i aldersgrupperne 1½-2 år samt 5-5½ år undersøgt på raske børn i et 

bachelorprojekt (Stahlhut, 2006). Måleredskaber udvikles i en kultur, og derfor kan de 

psykometriske egenskaber som validitet og reliabilitet ikke antages at være de samme, når 

måleredskabet oversættes og bruges i andre kulturer (Berg, Jahnsen, Frøslie & Hussain, 

2004). 

I forbindelse med standardiseringen af PEDI i Danmark er det vigtigt at have kendskab til, 

hvorvidt forskellige respondenter giver overensstemmende besvarelser i forhold til det samme 

barn. Viser der sig god inter-respondent reliabilitet, kan det antages, at PEDI er stabil på tværs 

af respondenter og miljø (Nichols & Case-Smith, 1996). 

Tidligere blev der primært lagt vægt på de patologiske tilstande, der resulterede i funktionel 

svækkelse. I løbet af de seneste år er der i de fysioterapeutiske tilbud til børn med 

funktionsevnenedsættelser kommet et øget fokus på de sociale og psykologiske elementer hos 

det enkelte barn (Verbrugge & Jette, 1994). Derudover spiller forældrene en stadig større rolle 

i barnets rehabilitering. Forældrene opfordres til at deltage aktivt, og i højere grad involvere 

sig i arbejdet med at opstille mål for barnet (Jansen, Ketelaar & Vermeer, 2003). Dette 

1 Vi har oversat Nagis Disablement Model til Svækkelsesmodellen på baggrund af oversættelsen af The 

Disablement Process til Svækkelsesprocessen (Beyer & Magnussen 2003). 

2 Et måleredskab, som giver resultater, der ligger meget tæt på den korrekte værdi, for det målte (Beyer & 

Magnusson, 2003). 

7 af 75


understøtter ideen om at gøre træningen mest mulig funktionel og målrettet mod barnets 

behov. Ved opstilling af fælles målsætninger for børn med funktionsevnenedsættelser er et 

redskab som PEDI anvendeligt. 

Dette projekt er udbudt af Michelle Stahlhut, der i juni 2006 blev professionsbachelor i 

fysioterapi med bachelorprojektet ”Anvendelighed af Pediatric Evaluation of Disability 

Inventory (PEDI) i Danmark til raske børn i alderen 1½-2 år og 5-5½ år – Et kvantitativt 

studie af overensstemmelse mellem danske og amerikanske data. 

8 af 75

2 Formål 


Som led i standardiseringen af den danske udgave af Pediatric Evaluation of Disability 

Inventory (PEDI) er formålet med dette bachelorprojekt at undersøge inter-respondent 

reliabiliteten. PEDI besvares som spørgeskema af respondenterne; fysio- og ergoterapeuter 

samt mødre til børn med funktionsevnenedsættelser. Resultaterne af respondenternes 

besvarelser, eventuelle uoverensstemmelser og forskelligheder analyseres og diskuteres. 

2.1 Forskningsspørgsmål 

• Hvordan er overensstemmelsen mellem mødres og terapeuters besvarelser af PEDI? 

• Hvordan fordeler eventuelle forskelle sig på mødres og terapeuters besvarelser af PEDI? 

• Hvordan er sammenhængen og på hvilke områder er der forskel mellem mødres og 

terapeuters besvarelser af PEDI? 

• Hvorledes kan eventuelle uoverensstemmelser mellem respondenterne forklares? 

2.2 Hypoteser 

På baggrund af de to første forskningsspørgsmål opstilles følgende hypoteser: 

• H01: Der er overensstemmelse mellem mødres og terapeuters besvarelser af PEDI. 

• HA1: Der er ikke overensstemmelse mellem mødres og terapeuters besvarelser af 

PEDI. 

• H02: Der er ikke signifikante forskelle på medianværdierne mellem mødres og 

terapeuters besvarelser af PEDI. 

• HA2: Der er signifikante forskelle på medianværdierne mellem mødres og terapeuters 

2.3 Nøgleord 

besvarelser af PEDI. 

• Inter-respondent reliabilitet: Pålideligheden mellem to svarpersoners besvarelser af en 

given målemetode i form af spørgeskema. Inter-respondent reliabilitet benyttes 

synonymt med inter-rater reliabilitet, der angiver i hvilket omfang, det er muligt for 

forskellige testudøvere at opnå den samme score på samme subjekt (Thomas & Nelson, 

1996). 

9 af 75


• Overensstemmelse: To svar, der passer med hinanden. Et udtryk for enigheden mellem 

gentagne målinger af samme fænomen (Lund & Røgind, 2004). 

• Sammenhæng: Vurdering af korrelationen mellem to separate besvarelser (Beyer & 

Magnusson, 2003). 

• Funktionsevnenedsættelse: Forstyrrelser der medfører ændringer i en normal motorisk, 

kognitiv, perceptuel og/eller social udvikling samt funktion (Esben, 2005). Som det 

fremgår af bilag 1, s.61, kan en persons nedsatte kropslige funktioner ofte medføre et 

nedsat funktionsniveau og dermed også en begrænset evne til at deltage i sociale og 

samfundsmæssige aktiviteter (Madsen, 2004). 

10 af 75

3 Teori 


PEDI er opbygget over Svækkelsesmodellen og ICIDH inden for rehabilitering (Haley et al., 

1992). Vi vil gennemgå disse modeller samt den videre udvikling, frem mod den nyeste 

model indenfor pædiatrisk rehabilitering, International Classification of Function, Disability 

and Health for Child and Youth (ICF-CY). I den forbindelse præsenteres begreberne 

rehabilitering, genoptræning og habilitering. 

Vi har beskrevet PEDI som måleredskab med udgangspunkt i Haley et al., 1992. Herunder har 

vi gennemgået undersøgelser omhandlende standardiseringen af PEDI. 

Som afrunding på teorien har vi valgt at beskrive forældres og terapeuters roller i forhold til 

behandling af børn med funktionsevnenedsættelser. 

3.1 Modeller indenfor rehabilitering 

I takt med det stigende behov for dokumentation og evaluering af fysioterapeutisk 

intervention og behandling, er der samtidig et krav om at beskrive den proces, der sker i 

forbindelse med funktionsevnenedsættelse (Helders, Engelbert, Gulmans & van der Net, 

2001). To modeller inden for rehabilitering er Svækkelsesmodellen udviklet af sociologen 

Saad Nagi og Verdenssundhedsorganisationens (World Health Organization - WHO) model 

ICIDH (Pope & Tarlov, 1991). Modellerne tager udgangspunkt i et naturvidenskabeligt 

paradigme, og er derfor hierarkisk opbyggede. Begge modeller er reviderede i takt med, at der 

er sket et paradigmeskift mod et mere helhedsorienteret menneskesyn inden for 

sundhedsvæsenet (Wæhrens, 2002). 

3.1.1 Svækkelsesmodellen 

Inden for fysioterapifaget stræbes der efter at finde fælles betegnelser og forståelser for at 

opnå en sammenhængende beskrivelse af patienternes forringelse af funktioner under og efter 

sygdom (Wæhrens, 2002). Dette startede allerede i 1960erne med udviklingen af 

Svækkelsesmodellen, som beskriver begreber, der danner ramme for rehabilitering (Jette, 

2006). 

Svækkelsesmodellen (jf. Figur 1, s.12) indeholder fire begreber: Active pathology (aktiv 

patologi), impairment (funktionsnedsættelse), funcional limitations (funktionelle 

begrænsninger) og disability (funktionsevnenedsættelse). Modellen beskriver, hvordan en 

11 af 75


akut eller kronisk sygdomstilstand har indflydelse på og kommer til udtryk i funktionen i et 

specifikt system i kroppen, eksempelvis mentalt, fysisk, eller ved aktiviteter i det daglige liv 

(Verbrugge & Jette, 1994). Svækkelsesmodellen er bygget op i stadier, men det betyder ikke, 

at en person altid vil følge disse stadier slavisk. 

Active pathology Impairment Functional limitations Disability 

Afbrydelse eller 

forstyrrelse af den 

normale cellulære 

proces og 

homeostasen. 

Anatomiske, 

psykologiske, 

mentale eller 

følelsesmæssige tab 

eller ændringer. 

Celler og væv. Organer og 

organsystemer. 

Deinnerveret muskel 

i armen, grundet et 

traume. 

Restriktioner eller 

indskrænkninger af 

personlig præstation. 

12 af 75 

De opgaver og 

præstationer der er 

forventes af 

individet i 

omgivelserne og i 

det sociale miljø. 

Niveau 

Organismen. 

Eksempel 

Social og 

samfundet. 

Atrofi af musklen. Personen kan ikke længere Personen bliver 

bruge armen til at trække nødt til at skifte job 

med. 

og kan ikke længere 

svømme i sin fritid. 

Figur 1: Svækkelsesmodellen af Saad Nagi (Pope & Tarlov, 1991, Figur 3-1, s.79). 

3.1.2 Svækkelsesprocessen 

Verbrugge og Jette lavede i 1994 en uddybning af Svækkelsesmodellen. Denne model kaldes 

The Disablement Process (Svækkelsesprocessen 3 ) (jf. Figur 2, s.13). De medtog nogle 

detaljer fra ICIDH og tillagde Svækkelsesmodellen flere perspektiver som interne- og 

eksterne faktorer samt hvilke risikofaktorer, der er med til at øge eller sagtne 

svækkelsesprocessen (Verbrugge & Jette, 1994 og Jette, 2006). Svækkelsesprocessen har fået 

et sociokulturelt udtryk. Modellen kan over tid vise udfald inden for livskvalitet og sekundære 

vilkår, forhold samt dysfunktioner (Verbrugge & Jette, 1994). 

Som det fremgår af modellen (jf. Figur 2, s.13) kan extra-individual og intra-individual 

factors (eksterne- og interne faktorer) påvirke functional limitations (funktionelle 

begrænsninger). Interne faktorer omfatter livsstil, opførsel og adfærd samt hvordan en person 

tackler samspillet mellem de psykiske processer og sociale forhold (Jette 2006). De eksterne 

faktorer er udefrakommende faktorer såsom helbredsundersøgelse, behandling, rehabilitering, 

medicin og terapeutiske interventioner samt socialt netværk. Herudover udgør miljøet og 

omgivelserne også en ekstern faktor (Jette 2006). Risk factors (risikofaktorer) er 

3 I Danmark er The Disablement process oversat til Svækkelsesprocessen (Beyer & Magnusson, 2003)


prædisponerende og påvirker impairments (funktionsnedsættelse). Disse faktorer er 

biologiske, psykiske, fysiske, livsstil, opførsel, miljø og/eller omgivelserne (Verbrugge & 

Jette, 1994). Svækkelsesprocessen minder om de ændringer, der skete, da ICIDH blev til 

International Classification of Function, Disability and Health (ICF) (Jette, 2006). 

3.1.3 ICIDH 

Figur 2: The Disablement Process (Verbrugge & Jette 1994, s.4 & 7). 

Tankegangen bag ICIDH (Figur 3) er, at hvis en person ikke helbredes efter en given sygdom, 

vil den første konsekvens deraf være impairment (funktionsnedsættelse). Lykkes det ikke 

efterfølgende at behandle følgerne, vil det få betydning for individets hverdag (disability). I 

sidste instans medfører dette et varigt handicap for individet. ICIDH blev kritiseret for at være 

negativt ladet grundet en lineær tankegang og manglende fokus på, hvilken betydning en 

persons individuelle faktorer og omgivelsernes indflydelse kan have. 

Figur 3: Model af International Classification of Impairment, Disability and Handicaps 

(ICIDH) fra 1980 (Wæhrens, 2002, Figur 7.1, s.88) 

3.1.4 ICF 

Pathology Impairments Functional Limitations Disability 

Risk Factors Intra-Individual Factors 

Disease/Disorder Impairments Disabilities Handicaps 

Den internationale model ICF fra 2001 (jf. Figur 4, s.14) er en videreudvikling af modellen 

ICIDH (Figur 3) fra 1980. Formålet med modellen er at skabe et fælles standardiseret sprog 

og dermed også en fælles referenceramme, når sundhed og sundhedsrelaterede tilstande skal 

beskrives. ICF er multidimensionel og beskriver interaktionen imellem sundhedstilstande og 

omgivelser, som påvirker individets mulighed for at fungere inden for én af følgende 

13 af 75 

Extra-Individual Factors


dimensioner: Kroppens funktioner og anatomi (KFA), aktiviteter og deltagelse samt 

kontekstuelle faktorer 4 . Interaktionen kan gå begge veje, da en ændring i sundhedstilstanden 

kan influere på omgivelserne og modsat kan ændringer i omgivelserne influere på 

sundhedstilstanden. 

ICF forsøger med sine dimensioner at skabe et samlet sundhedsbillede af personen, hvor de 

biologiske, individuelle og sociale perspektiver beskrives. Målet er, at personen enten kureres 

for sin sygdom eller støttes i at tilpasse sig sin nye situation (Sundhedsstyrelsen, 2003). 

3.1.5 ICF-CY 

Kroppens funktioner 

og anatomi 

Figur 4: Model af International Classification of Function, Disability 

and Health (ICF) fra 2001 (Sundhedsstyrelsen, 2003, Figur 1, s.27) 

Børn og unge udgør størstedelen af gruppen med funktionelle og udviklingsmæssige 

begrænsninger (Simeonsson et al., 2003). Derfor ses et behov for en model, der kan beskrive 

disse børn og unge samt deres begrænsninger. ICF er ikke uddybende nok i forhold til at 

beskrive børn og unges funktionsniveau (Simeonsson et al., 2006). For netop at give en mere 

specifik og relevant beskrivelse af børn og unges funktionsniveau har WHO derfor valgt at 

udvikle en model, der tager udgangspunkt i ICF (Figur 4), ICF-CY. Denne model indeholder 

den samme grundlæggende struktur med fem dimensioner som ICF, men der er tilføjet koder 

og konteksten indeholder elementer, der dækker essentielle aspekter af børn og unges 

funktioner og miljø. (Ibragimova, Björk-Åkesson, Granlund, Lillvist & Eriksson, 2005). ICF- 

CY kan købes via WHO Press (2007). 

4 Med kontekstuelle faktorer forstås de omgivelser, der omgiver personen og den særlige baggrund denne person 

har (Sundhedsstyrelsen, 2003). 

Helbredstilstand 

eller sygdom 

Aktiviteter 

Omgivelses faktorer Personlige faktorer 

14 af 75 

Deltagelse


3.2 Rehabilitering og genoptræning 

Rehabilitering og genoptræning er vigtige begreber for fysioterapeuter, da det er kerneydelser 

inden for faget. Begreberne rehabilitering og genoptræning bliver i Danmark ofte brugt 

synonymt, og begrebernes betydning veksler afhængig af hvilke faggrupper, der bruger 

begreberne (Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, 2004 og Hede & Højgaard, 2004). Der er 

derfor et behov for en samlet forståelse og definition af rehabilitering og genoptræning 

(Wæhrens & Hovmand, 2002). Vi har valgt at tage afsæt i en samlet definition. Hede og 

Højgaard (2004, s.15) definerer: ”...genoptræning og rehabilitering som de målrettede og så 

vidt muligt videnskabeligt dokumentere aktiviteter der med udgangspunkt i brugernes 

deltagelse, ønsker og ressourcer sigter mod at genskabe mest muligt af livet for den enkelte 

bruger, uanset om de udføres af fagfolk, brugerne selv eller pårørende, uanset hvor i 

brugernes forløb de forekommer, og uanset hvorhenne de foregår.” 

Der er en løbende udvikling på rehabilterings- og genoptræningsfeltet (Hede & Højgaard, 

2004). I Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (2004) gives der flere eksempler på, hvordan 

rehabilitering kan defineres og hvordan begrebet defineres i andre lande samt hvilke 

fremtidige rammer, der skal arbejdes hen imod. 

Ud fra definitionen fremgår det, at rehabilitering og genoptræning tager udgangspunkt i at 

genskabe et meningsfuldt liv for patienten eller brugeren. I et land som Sverige bruges 

begrebet habilitering om indsatser til personer med livsvarige funktionsnedsættelser eller 

funktionsevnenedsættelser, der er medfødte eller opstået tidligt i livet (Landstinget i Uppsala 

län, 2007). Fælles for begreberne er at skabe en betydningsfuld hverdag for individet. 

PEDI er et måleredskab til børn, der netop tager udgangspunkt i barnets hverdag og derved 

hjælper fagfolk og pårørende omkring barnet til at sætte realistiske del- og hovedmål. Den 

danske version af PEDI er frit tilgængelig via Internettet (Christensen, 2006). 

3.3 PEDI – et måleredskab 

Måleredskabet PEDI er udviklet til fagfolk, som har kontakt med og evaluerer børn med 

funktionsevnenedsættelser i alderen ½-7½ år. PEDI kan også benyttes til at teste ældre børn, 

15 af 75


hvis funktionsniveauet ligger under det forventede hos et 7½-årigt barn. Formålet med testen 

er: 

• At skabe et overblik over barnets funktionelle færdigheder i sine vante og naturlige 

omgivelser. 

• At vurdere barnets behov for hjælp i dagligdagsaktiviteter samt hvorvidt der anvendes 

hjælpemidler i barnets omgivelser (Haley et al., 1992). 

Efter udfyldelse af PEDI opnås informationer omkring barnets funktionelle status, som kan 

benyttes i forhold til valg og planlægning af intervention samt til evaluering af behandling 

(Ketelaar, Vermeer & Helders, 1998). 

PEDI er udviklet i starten af 1990erne af en forskergruppe bestående af: Fysioterapeuter, 

ergoterapeuter, psykologer og statistikere fra Universitetet i Boston. Testen er i USA blevet 

standardiseret ud fra en normativ stikprøve bestående af 412 raske børn og en klinisk 

stikprøve, hvor der indgik 102 børn med forskellige former for funktionsevnenedsættelser. Ud 

fra denne standardisering er testens referenceværdier fremkommet (Haley et al., 1992). 

PEDI bygger på eksisterende tests som Functional Independence Measure 5 , Wee-Functional 

Independence Measure 6 og Vineland Adaptive Behavior Scales 7 . 

I 2005 blev PEDI oversat til dansk og denne version blev i 2006 godkendt af forfatterne til 

PEDI (Christensen, 2007). I forbindelse med oversættelsen er der i områder omhandlende 

barnets badesituation tilføjet bruser. Ligeledes er der lavet en ændring i et item under området 

brug af bestik, hvor syltetøj erstatter det amerikanske peanutbutter (Christensen, 2005). 

3.3.1 Opbygning af PEDI 

PEDI består af tre dele (se bilag 2, s.62), hvor Del I indeholder items, der beskriver de 

funktionelle færdigheder. Del II består af items, der spørger ind til barnets Hjælpebehov og 

afslutningsvis indeholder Del III items omkring barnets behov for Tilpasninger. Alle tre dele 

indeholder domænerne: Personlig pleje, Bevægelse og Social funktion (Haley et al., 1992). 

5 

Functional Independence Measure er en test, der vurderer, hvor meget hjælp den voksne patient har brug for til 

at udføre forskellige aktiviteter (Maribo, 2007, 17.juni). 

6 

Wee-Functional Independence Measure måler børns selvstændighed inden for personlig pleje, mobilitet og 

kognition (Wong, Wong, Chan & Wong, 2002). 

7 

Vineland Adaptive Behavior Scales måler børns og unges (0-18 år) færdigheder inden for personlige og sociale 

domæner (Pearson's Assessment Group, 2006). 

16 af 75


Raschs analyse 8 blev anvendt til udvikling og konstruktion af skalaerne i PEDI på følgende 

tre dele: 

• Tilfredsstillende specifikation og validering af skalaerne. 

• Udvikling af en sammenfattet score og en god sammenhængende analyse imellem 

barnets profil. 

• Den overordnede hierarkiske struktur for hver enkel skala (Haley et al., 1992). 

3.3.2 Administration af PEDI 

Selve data-indsamlingen kan foregå på flere måder: 

• Et struktureret interview med en person, der har kendskab til, hvordan barnet udfører 

forskellige dagligdagsaktiviteter. 

• Vurdering ud fra observationer af barnet. Dette kan gøres af flere faggrupper 

(pædagoger, fysio- og ergoterapeuter), der har et godt kendskab til barnet. 

• Kombination af de to ovenstående metoder. Her vil faggrupperne score de items, de har 

kendskab til og forældrene interviewes om de resterende items. 

• Forældrene udfylder selvstændigt PEDI. Efterfølgende vil dette blive gennemset af 

fagfolk med kendskab til PEDI, og der kan stilles uddybende spørgsmål til ubesvarede 

items. 

Udfyldelse af PEDI angives i manualen til at vare 45-60 minutter for et struktureret interview, 

mens en erfaren bruger af PEDI med kendskab til barnet kan udfylde testen på 20-30 minutter 

(Haley et al., 1992). Derefter skal der afsættes tid til at udregne barnets scorer. 

For at administrere PEDI anbefales det, at testudøveren gennemlæser manualen og derefter 

udfører to skrevne cases og sammenholder egne scorer med scorerne i manualen. 

Herefter observeres mindst to interviews udført af en erfaren tester. Her skal begge personer 

score barnet individuelt og derefter sammenligne deres resultater (Haley et al., 1992). 

3.3.3 Scoring af PEDI 

De tre dele af PEDI scores i første omgang individuelt. 

8 Raschs analyse er en form for statistik også kaldet Rasch rating scale model. Metoden er anvendt på skalaerne i 

PEDI til at omforme data til en skala, der får en hypotetisk, hierarkisk og endimensional struktur (Haley et al., 

1992). 

17 af 75


• Del I (Funktionelle færdigheder) scores på en dikotom skala. Barnet scorer 0 point i 

tilfælde af, at opgaven ikke udføres, eller hvis den udføres med begrænset formåen. 

Formår barnet at udføre opgaven, eller har barnet tidligere gjort det men er nu vokset fra 

det, gives der 1 point. 

• Del II (Hjælpebehov) scores på en 6-points ordinal skala. Scorer barnet 5 point udføres 

opgaven selvstændigt, ved 4 point sker udførelsen med vejledning, ved 3 point får 

barnet minimal hjælp, ved 2 point får barnet lidt hjælp, ved 1 point hjælpes der meget 

og ved 0 point får barnet total hjælp. 

• Del III (Tilpasninger) tæller hyppigheden af brug af tilpasninger inden for fire 

kategorier: Ingen, Almindelige børneting (f.eks. bleer), Hjælpemidler (f.eks. rollator) og 

Specialudstyr (f.eks. en elektrisk kørestol) (Haley et al., 1992). 

I Del I og II optælles point for hvert område (Funktionelle færdigheder, Hjælpebehov og 

Tilpasninger) til en råscore for hvert domæne (Personlig pleje, Bevægelse og Social funktion). 

Råscoren kan konverteres til en normativ standard score, der er tilpasset alder og den 

forventede normaludvikling hos børn. Her identificeres funktionelle forsinkelser i forhold til 

det aldersforventede, hvilket vil sige, at barnets funktionelle formåen sammenlignes med 

jævnaldrende. For at konvertere råscoren til en normativ standard score, er det en 

forudsætning, at barnets kronologiske alder på test tidspunktet kendes. Råscorerne kan 

konverteres ved hjælp af appendix i manualen eller PEDI software 2.1.2 9 . Herefter kan den 

normative standard score for hvert domæne sættes ind i en tabel (se bilag 3, s.63) (Haley et 

al., 1992). Tabellen tager udgangspunkt i en forventet score på 50 (middelværdi) og en 

standardafvigelse (SD) på 10, for hvert alderstrin. Området mellem 30 og 70 er skraveret i 

tabellen og angiver middelværdien ± 2 SD. Inden for dette område forventes det, at 95 % af 

alle normalt udviklede børn ligger, baseret på det amerikanske referencemateriale. Det 

betyder, at der kan være tale om en funktionel forsinkelse, når barnet opnår en normativ 

standard score på


fra 0-100, hvor 0 står for en lav formåen og 100 betyder, at barnet har en høj formåen. Denne 

score anvendes til at sammenligne barnet med sig selv fra test til retest. 

Der medfølger en standard error (SE) til både den normative og den vægtede score, som 

skaber et konfidensinterval omkring den givne score. For begge scorer skaber ± 2 SE et 

konfidensinterval på 95 %. For at se, om der er sket en klinisk forbedring hos et barn, er det 

vigtigt, at konfidensintervallet omkring de vægtede scorer ikke overlapper hinanden. 

Konvertering fra råscore til normativ standard- eller vægtet score sker ved en Raschs analyse. 

I Del III optælles antallet af tilpasninger inden for hvert område, og de registreres for hvert 

domæne (Haley et al, 1992). 

3.3.4 Reliabilitet 

• Intern overensstemmelse imellem skalaerne: Reliabiliteten for alle seks skalaer er 

kalkuleret ved brug af Cronbachs 10 . Koefficienterne rangerer imellem 0,95-0,99, 

hvilket svarer til en særdeles god overensstemmelse (Haley et al., 1992). 

• Inter-interviewer reliabilitet: Ved denne metode scorer to fagfolk det samme interview. 

Forældre til børn uden funktionsevnenedsættelser blev interviewet af sygeplejersker. 

Her var Intraclass Correlation Coefficient (ICC) 11 på 0,96-0,99 i Del II omkring 

Hjælpebehov og 0,79-1,00 i forhold til Tilpasninger. Der var ligeledes en høj reliabilitet 

ved interview af forældre til børn med funktionsevnenedsættelser, her var ICC 0,84- 

1,00 (Haley et al., 1992). 

• Inter-rater reliabilitet: Et studie viser overensstemmelsen mellem svarene fra et 

interview, hvor forældre og rehabiliteringspersonalet er blevet interviewet uafhængigt af 

hinanden. Børnene i denne undersøgelse beskrives som at have væsentlige 

funktionsevnenedsættelser. Reliabiliteten var høj med ICC 0,74-0,96 på nær domænet 

Social funktion i Del III: Tilpasninger, her var ICC 0,30. Der blev efterfølgende ændret 

på scoringskriterierne for Social funktion (Haley et al., 1992). 

10 Cronbachs benyttes når det afgøres om en skala med to eller flere svarmuligheder for hvert område, er 

homogen (Beyer & Magnusson, 2003) 

11 Intraclass Correlation Coefficient (ICC) er en reliabilitetskoefficient der kan have en værdi mellem 0 og 1, 

hvoraf 1 angiver den bedste korrelation. ICC beregnes på baggrund af en variansanalyse. Det er graden af 

sammenhæng og overensstemmelse mellem to eller flere måleværdier der afspejles i resultatet/-erne. ICC 

anvendes primært til at analysere data på en ratio-interval skala (Beyer & Magnusson, 2003). 

19 af 75


• Inter-respondent reliabilitet: Et studie, hvor besvarelser mellem forældre og terapeuter 

blev sammenlignet viste, at terapeuterne generelt scorede barnets udførelse af de 

forskellige opgaver lavere end forældrene gjorde. I Del I var ICC 0,80-0,92 og Del II 

havde en ICC på 0,33-0,90 (Haley et al., 1992). 

3.3.5 Validitet 

Under udviklingen af PEDI er indholdsvaliditeten sideløbende blevet undersøgt af 31 

eksperter (fysio- og ergoterapeuter, læger, lærere og talepædagoger) inden for pædiatrisk 

rehabilitering. Det er undersøgt, hvorvidt skalaerne i PEDI stemmer overens med anerkendte 

teorier om børns udvikling (Haley et al., 1992). 

• Content validitet: Angiver om indholdet af testen er dækkende for det, testen er designet 

til at måle (Beyer & Magnusson, 2003). I et studie fra 2002 er den hollandske udgave af 

PEDI vurderet. I undersøgelsen deltog 31 personer, der alle havde speciale inden for 

pædiatrisk rehabilitering. I et validitetsspørgeskemaet vurderede deltagerne relevansen 

af de items, der indgår i PEDI. I domænet Personlig pleje fandt 97 % af deltagerne, at 

de vigtigste aspekter var repræsenteret i diverse items. I domænet Bevægelse fandt 84 % 

de forskellige items relevante. Ti af deltagerne mente dog, at der manglede et item, der 

beskrev det at cykle, da cykling er et primært transportmiddel for børn og unge i 

Holland. I domænet Social funktion mente 81 %, at der var en god dækning af disse. I 

forhold til den overordnede diskrimination af PEDI, mente 84 % at denne var god. 

Deltagerne blev også spurgt om, hvorvidt de mente, at forældre og pædagoger var 

egnede til at udfylde PEDI. Her mente 87 % at de er egnede (Custers et al., 2002). 

• Construct validitet: Angiver om de målbare parametre og de egenskaber samt de 

bagvedliggende teorier, der ønskes beskrevet, er sammenhængende (Beyer & 

Magnusson, 2003). PEDI er opbygget omkring den hypotese, at et normalt barns 

funktionelle færdigheder er aldersrelaterede. Hjælpebehovet vil blive mindre jo ældre 

barnet er og er et udtryk for barnets funktion. Børnene fra det amerikanske 

normalmateriale i PEDI blev inddelt i tre aldersgrupper. Børnene uden 

funktionsevnenedsættelser scorede højere på PEDI, jo ældre de var og havde tilsvarende 

mindre behov for hjælp (Haley et al., 1992). 

• Concurrent validitet: Angiver sammenhæng mellem en ny test og en allerede 

eksisterende test (Beyer & Magnusson, 2003). Denne er undersøgt mellem PEDI og 

20 af 75


andre tests i forskellige studier. Den samstemmende validitet imellem PEDI og Batelle 

Developmental Inventory Screening Test (BDIST) 12 blev undersøgt på 20 raske børn og 

20 børn med funktionsevnenedsættelser. For børnene med funktionsevnenedsættelser 

blev der fundet en korrelation, r = 0,70-0,73 mellem BDIST og PEDI. En gentagelse af 

dette studie blev udvidet til at måle sammenligneligheden imellem Wee-FIM og BDIST 

i forhold til PEDI. Resultatet viste en meget god samstemmende validitet, r = 0,80-0,97, 

imellem de sammenlignelige domæner (Haley et al., 1992). 

• Diskriminativ validitet: Sammenligner grupper som bør være forskellige. Her er PEDI 

blevet undersøgt ud fra analyser af den normative- og kliniske stikprøve. Det viste sig, 

at PEDI var i stand til at skelne imellem de to grupper af børn (Haley et al, 1992). 

3.4 Forældre og terapeuters roller 

I forbindelse med terapeutisk behandling af børn spiller forældrene en væsentlig rolle. Førhen 

var forældrene som regel ikke involverede i behandlingen (Helders et al., 2001). Dette har 

siden 1980erne ændret sig, hvor forældrenes rolle er gået fra værende passiv til aktiv (Jansen 

et al., 2003). Denne ændring kan sættes lig med begrebet empowerment, der anvendes i 

forbindelse med rehabilitering. Begrebet omfatter blandt andet, at individet har kontrol og 

råderum over eget liv og er således ekspert på dette (Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, 

2004). I den forbindelse indgår forældre til børn med funktionsevnenedsættelser i et 

samarbejde med terapeuten om opstilling af mål og indhold for barnets fysioterapeutiske 

behandling (Jansen et al., 2003). Ved involvering af forældrene opnås en bedre overførbarhed 

af træningen til barnets hverdag. Desuden opnår forældrene et godt indblik i barnets formåen 

og ser derfor mere realistisk på barnets potentiale. Disse elementer er forsøgt inddraget i en 

bornholmsk specialbørnehave, hvor forældreinddragelse vægtes højt i eksempelvis 

udarbejdelse af barnets handleplan (Anneberg, 2007). 

Ved at inddrage forældre i det fysioterapeutiske tilbud, har det vist sig, at målsætningen for 

behandlingen opnås hurtigere, end når det kun er fysioterapeuten, som arbejder med barnet. 

Dette er beskrevet i en litteraturgennemgang, hvor formålet var at se på studier, der har 

undersøgt involvering af forældre i behandlingstilbud til børn med cerebral parese (Ketelaar, 

12 Batelle Developmental Inventory Screening Test (BDIST) er en test der består af 96 items fra fem domæner 

der er sammenlignelige med de domæner, der findes i PEDI (Haley et al., 1992). 

21 af 75


Vermeer, Helders & Hart, 1998). Der blev gennemgået 13 forskellige studier, hvoraf et af 

Short, Schkade og Herring fra 1989 fandt, at når terapeuter arbejdede sammen med 

forældrene blev behandlingsmålene hurtigere opfyldt. 

Ofte omtales forældre generelt, men det tyder på, at der er forskel på mødres og fædres 

opfattelser af den behandling, barnet modtager. Krav og forventninger kan ligeledes være 

forskellige afhængig af hvilken forælder, der spørges (King, King & Rosenbaum, 1996). Det 

tyder på, at mødre er mere involverede i deres barns behandling end fædre. Dette er ikke 

ensbetydende med, at fædre er mindre interesserede end mødrene. Det er blot et udtryk for, at 

mødre og fædre muligvis har forskelligt kendskab til deres barn. 

I et ældre studie blev det undersøgt, hvordan mødre vurderer deres handicappede barns 

kronologiske alder ved hjælp af Kent Infant Development Scales 13 i forhold til kvindelige 

lærere eller hjælpelærere (Stancin, Reuter, Dunn & Bickett, 1984). Der viste sig en klar 

tendens til, at mødrene vurderede barnets alder og dermed udviklingsniveau til at være højere 

end lærernes vurdering. I studiet angives to årsagssammenhænge. Mødrene har langvarige 

erfaringer med barnet, hvilket giver en mulighed for at observere barnet ud over det, der 

kræves i forbindelse med den specifikke test. Desuden kan det tænkes, at mødre ikke 

forholder sig objektivt til barnet og dermed overvurderer dets evner. 

13 The Kent Infant Development Scale omfatter 252 items inddelt i 5 domæner, der beskriver adfærdsmæssige 

karaktere i normale børns første leveår (Stancin et al., 1984). 

22 af 75

4 Metodeteori 


I udarbejdelsen af et kvantitativt studie stræbes efter at vise noget bestemt, hvilket kan gøres 

ved at opstille en hypotese. I statistiske sammenhænge kan en hypotese aldrig bekræftes, men 

ved at afkræfte en hypotese, accepteres det modsatte. I den forbindelse opstilles en 

nulhypotese (H0), der fastslår, at der ikke er forskel på det, der sættes i relation til hinanden. I 

den alternative hypotese (HA) udtrykkes det modsatte, at der er en forskel. Med statistiske 

tests er det muligt at afkræfte H0 og det kan antages, at HA er sand (Lund & Røgind, 2004). 

4.1 Hypoteser og type I/II fejl 

I en statistisk test findes en sandsynlighed for, at en forskel kan være opstået ved en 

tilfældighed, når H0 er sand. Denne sandsynlighed har betegnelsen p-værdi (Lund & Røgind, 

2004). I projektet arbejdes med et signifikansniveau på 5 %, hvilket svarer til, at H0 forkastes 

når p 0,05. 

Forkastes nulhypotesen, selvom den fundne forskel skyldes tilfældigheder, er der tale om en 

type I fejl. Ved en type II fejl er der reelt forskel, men nulhypotesen forkastes ikke. Dette 

fremgår af Figur 5. 

Undersøgelsen viser forskel mellem 

mødres og terapeuters besvarelser (H0 

forkastes). 

Undersøgelsen viser ikke forskel mellem 

mødres og terapeuters besvarelser (H0 

accepteres). 

I virkeligheden er der 

forskel mellem mødres 

og terapeuters 

besvarelser. 

23 af 75 

I virkeligheden er der ikke 

forskel mellem mødres og 

terapeuters besvarelser. 

Sandt positivt svar Type I fejl 

(falsk-positivt) 

Type II fejl 

(falsk-negativt) 

Figur 5: Type I og type II fejl (Lund & Røgind, 2004, Tabel 9, s. 76). 

Sandt negativt svar 

Risikoen for at begå en type I fejl kaldes α, mens risikoen for at begå en type II fejl betegnes 

β. Begrebet power er defineret som 1- β og angiver sandsynligheden for at forkaste 

nulhypotesen, når hypotesen er falsk. Det er aldrig muligt helt at undgå risikoen for type I og 

II fejl, men risikoen kan minimeres. Dette kan ske ved at øge stikprøvestørrelsen eller ved at 

tilpasse studiets design (Domholdt, 2000)

4.2 Statistiske test 


Når det skal afgøres, hvilke statistiske tests, der kan anvendes i forbindelse med en 

undersøgelse, afhænger det blandt andet af skalatype, undersøgelsens design samt antallet af 

grupper, der sammenlignes (Lund & Røgind, 2004). 

I Del I og II af PEDI måles råscorerne på en ordinal skala (Haley et al., 1992). Denne type er 

karakteriseret ved, at der er en rangorden i data. I Del I er der mulighed for at score 1 point 

eller 0 point, hvor 1 repræsenterer en højere værdi end 0, der er her en rangering af data. I Del 

II gives 0, 1, 2, 3, 4 eller 5 point afhængigt af hvor stort et Hjælpebehov, barnet har. Selvom 

der er tale om almindelige tal karakteriseres skalaen som ordinal, idet afstanden fra 0 point til 

1 point ikke nødvendigvis er den samme som afstanden fra 3 point til 4 point. 

I Del III er data udgjort på en nominal skala, da svarmulighederne er opstillet i kategorier. 

I vores undersøgelse af inter-respondent reliabiliteten benyttes et parret design, hvor det er 

samme barn, der indgår i de to besvarelser udfyldt af henholdsvis moderen og terapeuterne. 

Undersøgelsen er opbygget således, at de to grupper sammenlignes. Der arbejdes med en 

summeret score for hvert område i PEDI frem for den konverterede score. 

På baggrund af ovenstående, er det muligt at arbejde med Wilcoxons rangsumstest, der 

afprøver hvorvidt forskellene på medianværdierne for mødres og terapeuters besvarelser er 

signifikante. I testen rangeres de absolutte forskelle på de to respondenters svar. Ved at 

summere alle positive rangtal og undersøge om denne rangsum er tilstrækkelig stor, kan det 

vurderes, om der er tale om en signifikant forskel. Det skal bemærkes, at Wilcoxons 

rangsumstest udelukkende benyttes til test af data, der kan rangordnes (Lund & Røgind, 

2004). 

I forbindelse med vurderingen af reliabiliteten er det vigtigt at undersøge, hvorvidt der er en 

overensstemmelse. I forbindelse med dette, kan Kappa-koefficienten (κ) anvendes (Lund & 

Røgind, 2004). Der ses på den observerede overensstemmelse (Po) i forhold til den forventede 

Po 

Pt 

tilfældige overensstemmelse (Pt) ud fra følgende formel: 

 

1 

P 

24 af 75 

t


κ vil variere mellem -1 og +1. Jo tættere på +1 des bedre overensstemmelse. Landis og Koch 

har i 1977 foreslået inddelingen som beskrevet i Lund & Røgind (2004) (Figur 6). 

Kappa (κ) 

5 Materiale og metode 


5.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt 

Der er i den videnskabelige proces et krav om at være kreativ og spontan, men også at være 

systematisk og grundig. Den videnskabelige metode drejer sig om at fremstille ny viden, som 

er solid og gyldig. I et forskningsprojekt er det væsentligt at opstille spørgsmål, der ligger 

inden for det videnskabelige felt og som kan be- eller afkræftes (Zachariae, 1998). 

Videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser inden for et forskningsprojekt er præget af de 

videnskabelige paradigmer, der hersker på området (Zachariae, 1998). 

I Birkler (2005) skildres, hvordan Kuhn betragter et paradigme. Det fremstilles som et sæt af 

videnskabelige arbejdstilgange, metoder og antagelser, som præger forskningen samt er 

grundlæggende inden for det videnskabelige felt. Et paradigme er tæt forbundet til historien 

og samfundet og er under konstant udvikling (Birkler, 2005 og Domholdt, 2000). 

Paradigmer er opbygget af teorier. Ved tilpas mange afvigelser i det teoretiske grundlag i 

forhold til et allerede eksisterende paradigme, vil der på baggrund af nye dannede teorier 

opstå et nyt paradigme, og dermed sker et paradigmeskift (Birkler, 2005). 

Der findes flere typer af viden og det er derfor vigtigt at skabe sig et overblik over hvilken af 

disse typer viden, der bedst kan besvare det opstillede forskningsspørgsmål. Oftest anvendes 

den kvantitative metode i forbindelse med forskning indenfor fysioterapi (Domholdt, 2000). 

I vores projekt undersøges det, hvorvidt mødre og terapeuter er enige i bedømmelsen af 

barnets aktuelle funktionsniveau ved besvarelse af PEDI. Der tages udgangspunkt i et 

naturvidenskabeligt paradigme samt den empiriske, kvantitative og positivistiske 

forskningsmetode. 

5.2 Litteratursøgning 

I projektforløbet er der løbende søgt relevant litteratur. Dette er primært foregået fra 

Biblioteket for ergo- og fysioterapeutuddannelsen i København samt Københavns 

Universitetsbibliotek Nord (KUB Nord). I begyndelsen af projektforløbet udarbejdede vi en 

søgematrix (se bilag 4, s.64), hvilken vi tog udgangspunkt i under de indledende søgninger. 

26 af 75


Vi søgte artikler via databaserne PEDro, CINAHL og Medline (PubMed). I CINAHL (se 

bilag 5, s.65) og PEDro forekom der intet resultat ved søgning på PEDI eller Pediatric 

Evaluation of Disability Inventory. Vi har derfor primært benyttet Medline (PubMed) (se 

bilag 6, s.66), hvor funktionen See Related Articles (se relevante artikler) også er anvendt. 

De videnskabelige artikler blev i første omgang udvalgt ved at læse tilhørende abstrakts. I 

forbindelse med litteraturgennemgangen fandt vi via referencer yderligere relevant litteratur, 

hvor vi søgte specifikt ud fra titlen og tidsskriftet. 

5.3 Design 

Bachelorprojektet er et kvantitativt non-eksperimentelt metodestudie, som undersøger et 

aspekt ved reliabiliteten af PEDI som måleredskab. Der er benyttet et ikke standardiseret 

inter-respondent studiedesign (Domholdt, 2000). 

5.4 Procedure 

Bachelorprojektet er udbudt af fysioterapeut Michelle Stahlhut, der havde etableret kontakt til 

en specialinstitution i omegnen af København for børn i alderen 0-7 år med psykiske, fysiske 

eller multiple funktionsevnenedsættelser. Det var muligt at udføre projektet i samarbejde med 

institutionen. 

Flere specialinstitutioner blev kontaktet telefonisk for at øge stikprøvens størrelse, men det 

viste sig, at PEDI endnu ikke er fuldt implementeret i Danmark. Terapeuterne de respektive 

steder forklarede, at deres kendskab til PEDI var begrænset, og at de derfor ikke havde den 

nødvendige kompetence til at medvirke i projektet. 

Som forberedelse til projektet har vi læst manualen (Haley et al., 1992). Desuden gennemgik 

vi den danske spørgeskemaversion af PEDI ved at overvære et struktureret interview 

gennemført af en fysioterapeut. Efter interviewet havde vi mulighed for at diskutere 

tvivlsspørgsmål med intervieweren. Efterfølgende har vi selv indtastet besvarelsen i PEDI 

software 2.1.2 for at opnå kendskab til testens struktur. 

Før uddeling af spørgeskemaer blev der foretaget en afprøvning. Denne blev foretaget ved at 

lade en mor til et barn uden funktionsevnenedsættelser samt en far til et barn med 

funktionsevnenedsættelser udfylde PEDI. I begge tilfælde havde forældrene mulighed for at 

komme med uddybende kommentarer. På baggrund af dette blev der lavet enkelte justeringer 

27 af 75


i forhold til den godkendte danske spørgeskemaversion af PEDI (se bilag 7, s.68). Dette blev 

gjort i et forsøg på at undgå manglende besvarelser grundet sproglige og layoutmæssige 

uklarheder. Der blev ikke ændret ved selve spørgsmålene, men indledningsvise retningslinier 

for besvarelsen af spørgeskemaet blev tilføjet. 

Dernæst blev spørgeskemaerne uddelt. For terapeuternes vedkommende foregik dette ved et 

personligt møde. Spørgeskemaerne blev ligeledes personligt afhentet. Det var terapeuternes 

ansvar at give børnene spørgeskemaer med hjem til mødrene, hvilket foregik ved at lægge 

spørgeskemaet i børnenes taske sammen med deres kontaktbog. For begge respondenters 

vedkommende var der afsat tre uger til besvarelsen. I mødrenes spørgeskemaer var der 

vedlagt en frankeret svarkuvert. 

De mødre, der ikke besvarede inden for tidsfristen, blev kontaktet skriftligt (se bilag 8, s.70). 

Ved gennemgang af spørgeskemaerne var der tendens til manglende besvarelse af nogle 

områder, hvorfor disse blev ekskluderede inden den endelige databehandling (jf. Tabel 5, 

s.32). Ved ufuldstændige besvarelser af items, udover de ekskluderede områder, blev mødrene 

kontaktet telefonisk og terapeuterne via e-mail med henblik på besvarelse af disse. Dette for at 

opnå en så stor datamængde som muligt. 

5.5 Materiale 

Materialet i denne undersøgelse kommer fra en specialinstitution med plads til 44 børn. 

Børnene er opdelt i fire grupper efter funktionsniveau. Til hver gruppe er der tilknyttet en 

ergo- samt fysioterapeut, der til daglig arbejder med barnet og således har kendskab til barnets 

funktionsniveau. 

Fra de tre grupper med bedst fungerende børn er 18 udvalgt. Der er opstillet 

inklusionskriterier om, at børnenes mødre skulle udfylde PEDI samt forstå og tale flydende 

dansk. Derudover skulle børnenes alder samt forventede funktionsniveau være inden for ½- 

7½ år, som PEDI er beregnet til. I de tilfælde, hvor PEDI ikke blev besvaret af både barnets 

mor og terapeuter, er besvarelsen ekskluderet fra undersøgelsen. Efter et dropout på fire, 

består den endelige stikprøve af 14 børn (jf. Figur 7, s. 29). 

28 af 75

5.6 Etiske aspekter 


Figur 7: Det totale antal besvarelser fra mødre og terapeuter 

samt antallet af dropouts 

I forhold til regler opstillet af Den centrale videnskabsetiske komité vurderes det, at det ikke 

er nødvendigt at anmelde og få godkendt bachelorprojektet, idet spørgeskemaundersøgelser 

ikke skal anmeldes medmindre menneskeligt biologisk materiale indgår (Den centrale 

videnskabsetiske komité). Da undersøgelsen er lavet på børn under 18 år, er der vedlagt et 

informationsbrev og en samtykkeerklæring til både mødre og terapeuter (se bilag 9 – 11, s.71- 

73). Disse skulle returneres sammen med de udfyldte spørgeskemaer. I Domholdt (2000) 

beskrives fire kriterier for, at en deltager i et forsøg kan opnå autonomi: 

• At opnå udtømmende information omkring forsøget/projektet. 

• At opnå en klar forståelse af hvad forsøget/projektet indeholder og hvor vidtfavnende 

det er. 

• At afdække deltagernes kompetence til at forstå forsøget/projektet. 

• At sikre frivillighed. 

I vores projekt er autonomi hos deltagerne opnået ved, at der i informationsbrevet er forklaret 

om projektet, og givet oplysninger omkring fortrolighed, anonymisering af børnene samt at 

deltagelse i projektet er frivilligt. 

Besvarelser mødre 

n = 14 

Spørgeskemaer ikke besvaret af 

både mor og terapeuter 

n = 4 

Udsendte spørgeskemaer 

n = 18 

Total 

n = 14 

29 af 75 

Besvarelser terapeuter 

n = 18

5.7 Databearbejdning 


Samtlige data blev indtastet i et elektronisk regneark og den summerede score for hvert enkelt 

område i Del I og II for henholdsvis mor og terapeuter blev beregnet. Som eksempel er 

Område A under domænet Personlig pleje i Del I: Funktionelle færdigheder omhandlende 

Mundmotorik illustreret i Tabel 1. 

Tabel 1: Beregning af sum for området Mundmotorik. 

Barn Respondent A1 

Barnet spiser 

pureret/blendet 

mad 

1 

Del I: Funktionelle færdigheder, Personlig pleje 

A2 

Spiser 

moset/klumpet 

mad 

30 af 75 

A3 

Spiser hakket eller 

udskåret mad uden at 

spilde mad ud af 

munden 

A4 

Spiser forskellig 

slags mad 

(konsistens) 

Mor 1 1 1 1 4 

Terapeuter 1 1 1 0 3 

De summerede scorer blev dernæst overført til statistikprogrammet SAS JMP 6.0.0. For de 

enkelte områder er der lavet deskriptiv statistik i form af medianer. Disse er illustrerede som 

kurver, der giver en grafisk præsentation af henholdsvis mødres og terapeuters besvarelser. 

Til at teste, hvorvidt der er overensstemmelse mellem mødres og terapeuters svar er der 

anvendt κW. Desuden er Po også beregnet. For at undersøge om der er eventuelle forskelle på 

mødres og terapeuters besvarelser, er dette testet på respondenternes medianværdier ved hjælp 

af Wilcoxons rangsumstest. De statistiske tests er anvendt på de enkelte områder inden for 

domænerne i Del I og II. 

For Del III omhandlende Tilpasninger er besvarelserne beskrevet i form af cirkeldiagrammer, 

hvor den procentvise fordeling af svarkategorierne angives. 

Sum

6 Resultater 

6.1 Materiale 


PEDI blev udsendt til mødre og terapeuter svarende til 18 børn. Efter den angivne tidsfrist for 

returnering, var der modtaget besvarelser for 12 børn. Der blev efterfølgende udsendt 

rykkerbreve, hvilket resulterede i yderligere to besvarelser, og en svarprocent på 78 % blev 

opnået. 

6.1.1 Børnene 

Som det fremgår af Tabel 2 deltog mødrene til 14 børn i undersøgelsen, heraf 6 piger og 8 

drenge i alderen 23-87 måneder. Ingen af børnene falder under grænsen på ½ år eller 

overstiger aldersgrænsen for PEDI på 7½ år (svarende til 90 måneder). Børnene har 

varierende funktionsevnenedsættelser, der blandt andet omfatter cerebral parese (CP) og 

kromosomfejl. Det skal bemærkes, at nogle af børnene endnu ikke er udredte med hensyn til 

diagnose. I de tilfælde hvor barnet har flere diagnoser, er inddelingen sket på baggrund af den 

hoveddiagnose, der fremgår af journalen. 

Tabel 2: Børnenes alder, køn samt hoveddiagnose. 

Antal 

børn 

6.1.2 Terapeuterne 

Alder (måneder) Køn Hoveddiagnose 

SpændMiddel- Pige Dreng CP 

viddeværdi 1 

Der er modtaget besvarelser fra seks terapeuter. Idet de manglende besvarelser fra mødrenes 

side var sammenfaldende med to af terapeuternes, indgår der reelt kun fire terapeuter i 

undersøgelsen. Disse terapeuter har alle prøvet at udfylde PEDI (jf. Tabel 3, s.32). Tre af 

terapeuterne har modtaget tre timers undervisning og en er blevet interviewet i PEDI. 

Terapeuternes erfaring med pædiatrisk fysioterapi er varierende. 

31 af 75 

PMR 2 Kromosomfejl 

3 

14 23–87 54,4 6 8 3 2 6 3 

1 CP: Cerebral parese. 

2 PMR: Psykomotorisk retardering af forskellig grad. 

3 Kromosom fejl: Herunder syndromer som Downs. 

4 Andet: Herunder ikke udredte. 

Andet 4

6.1.3 Tidsforbrug 


Tabel 3: Terapeuternes erfaring med PEDI og pædiatrisk fysioterapi. 

Terapeut Køn Erfaring 

PEDI Pædiatrisk fysioterapi 

FT 1 K Har fået 3 timers undervisning og har udfyldt PEDI 10 år 

ET 1 K Har fået 3 timers undervisning og har udfyldt PEDI 2 år og 5 mdr. 

FT 2 K Har fået 3 timers undervisning og har udfyldt 2-3 skemaer 1 år og 6 mdr. 

ET 2 K Er blevet interviewet i et skema og har udfyldt 3 skemaer 5 mdr. 

FT: Fysioterapeut 

ET: Ergoterapeut 

K: Kvinde 

Som det fremgår af Tabel 4, er mødrene gennemsnitlig 10 minutter længere om at udfylde 

testen end terapeuterne. Det skal bemærkes, at to af mødrene ikke har angivet deres 

tidsforbrug. 

Tabel 4: Tidsforbrug for udfyldelse af PEDI 

Respondent Antal besvarelser Tidsforbrug i minutter 

Spændvidde Middelværdi 

Mødre 12 20-100 51 

Terapeuter 14 29-60 41 

6.2 Inter-respondent reliabilitet 

6.2.1 Ekskluderede områder 

Ved gennemgang af spørgeskemaerne ses en tendens til manglende besvarelser af nogle 

områder. Disse er ekskluderede inden databehandlingen og fremgår af Tabel 5. 

Tabel 5: Ekskluderede områder inden databehandling. 

Del Domæne Område 

Del I: Funktionelle færdigheder Personlig pleje D15-D19: Tandbørstning 

E20-E23: Ordne hår 

H34-H38: Vaske sig og tage bad 

Bevægelse E20-E24: Ind og ud af bad eller bruser 

Del II: Hjælpebehov 

Personlig pleje C: Vaske sig og tage bad 

Bevægelse D: Ind og ud af badekar 

Del III: Tilpasninger 

Personlig pleje C: Vaske sig og tage bad 

Bevægelse D: Ind og ud af badekar 

32 af 75


6.2.2 Overensstemmelse mellem respondenternes besvarelser 

For at undersøge nulhypotesen, hvorvidt der er overensstemmelse mellem mødres og 

terapeuters besvarelser af PEDI (H01) er vægtet kappa (κw) og den observerede 

overensstemmelse (Po) beregnet. Vi har valgt at markere data, der har κw >0,60 med *, da 

disse er acceptable værdier i forhold til overensstemmelsen mellem mødre og terapeuter og 

betragtes som værende substantial (jf. Figur 6. s.25). For Del I fremgår resultaterne af Tabel 6 

- Tabel 8. Mens Tabel 9 - Tabel 11 illustrerer resultatet for Del II. 

Ud fra Tabel 6 fremgår det, at κw-værdierne inden for domænet Personlig pleje ligger mellem 

0,00-0,67. Kun en enkelt værdi svarende til Lukning af tøj ud af de tolv værdier er >0,60 og 

kan betegnes som værende substantial. Po-værdierne varierer fra 0,14–0,71. 

Tabel 6: Oversigt over κw og Po for Personlig pleje i Del I. 

Personlig pleje 

Område Vægtet kappa 

33 af 75 

(κw) 

Observeret 

overensstemmelse (Po) 

A: Mundmotorik 0,37 0,43 

B: Brug af bestik 0,53 0,36 

C: Brug af kop/glas 0,42 0,50 

F: Pudse næse 0,43 0,14 min 

G: Vaske hænder 0,53 0,36 

I: Af- og påklædning (t-shirt, kjole og trøje) 0,35 0,64 

J: Lukning af tøj 0,67* max 

0,64 

K: Af- og påklædning (bukser) 0,55 0,50 

L: Strømper og sko 0,47 0,57 

M: Toiletbesøg 0,32 0,57 

N: Tisse 0,00 min 

0,71 max 

O: Afføring 0,00 min 

0,64 

min: Minimum værdi for domænet. 

max: Maksimum værdi for domænet. 

*: Substantial (κw >0,60)


I domænet Bevægelse (Tabel 7) er κw-værdierne mellem -0,20–0,69, hvoraf to værdier ud af 

tolv er på henholdsvis 0,62 og 0,69. Det drejer sig om områderne: Op og ned af toilet samt 

Ind og ud af egen seng. Po-værdierne ligger i dette domæne mellem 0,07–0,64. 

Tabel 7: Oversigt over κw og Po for Bevægelse i Del I. 

Bevægelse 


34 af 75 

(κw) 

Observeret 


A: Op og ned af toilet 0,62* 0,64 max 

B: Rejse og sætte sig i alm. stol 0,47 0,36 

C: Ind og ud af bil 0,47 0,50 

D: Ind og ud af egen seng 0,69* max 

0,64 max 

F: Bevæge sig omkring indendørs – metode 0,02 0,57 

G: Bevæge sig omkring udendørs – afstand og hastighed -0,20 min 

0,07 min 

H: Bevæge sig omkring indendørs – bærende på ting 0,13 0,07 min 

I: Gang, indendørs 0,00 0,64 max 

J: Færden udendørs – afstand og hastighed 0,03 0,07 min 

K: Færden udendørs – underlag 0,18 0,29 

L: Op ad trapper 0,41 0,50 

M: Ned ad trapper 0,53 0,57 



*: Substantial (κw >0,60) 

I domænet, der omhandler Social funktion, fremgår det af Tabel 8, at κw-værdierne ligger 

mellem 0,31-0,71. Her er fire værdier ud af tretten >0,60. Dette er områderne: Forståelse af 

ord, Udtryksevne, Orientering i tid og Opgaver i hjemmet. I dette domæne er Po-værdierne 

mellem 0,21-0,79. 

Tabel 8: Oversigt over κw og Po for Social funktion i Del I. 

Social funktion 


(κw) 

Observeret 


A: Forståelse af ord 0,70* 0,71 

B: Forståelse af sammensatte sætninger 0,53 0,79 max 

C: Kommunikation 0,53 0,57 

D: Udtryksevne 0,69* 0,50 

E: Problemløsning 0,51 0,50 

F: Leg og socialt samspil med voksne 0,46 0,50 

G: Leg og socialt samspil med kammerater 0,31 min 

0,36 

H: Leg med ting 0,50 0,21 min 

I: Information om sig selv og sted 0,49 0,57 

J: Orientering i tid 0,66* 0,57 

K: Opgaver i hjemmet 0,71* max 

0,64 

L: Egen sikkerhed 0,33 0,57 

M: Funktion i nærmiljø 0,42 0,43 





Ud fra Tabel 9 kan κw og Po-værdierne ses inden for domænet Personlig pleje. Her ligger κw- 

værdierne mellem 0,33-0,69, hvor to ud af syv værdier >0,60. Der er her tale om områderne 

Af- og påklædning, overkrop og Af- og påklædning, underkrop. Her varierer Po-værdierne 

mellem 0,50-0,86. 

Tabel 9: Oversigt over κw og Po for Personlig pleje i Del II. 



(κw) 

A: Spisning 0,54 0,50 min 

B: Personlig hygiejne 0,44 0,64 

D: Af og påklædning, overkrop 0,66* 0,71 

E: Af- og påklædning, underkrop 0,69* max 

0,79 

F: Toiletbesøg 0,33 min 

0,71 

G: Blærekontrol 0,51 0,71 

H: Tarmkontrol 0,34 0,86 max 




35 af 75 

Observeret 


I domænet, der omhandler Bevægelse, ligger κw-værdierne mellem 0,06-0,72, hvilket fremgår 

af Tabel 10. Ud af de seks områder ligger Trapper >0,60. Værdierne for Po ligger mellem 

0,14-0,64. 

Tabel 10: Oversigt over κw og Po for Bevægelse i Del II. 

Bevægelse 


(κw) 

A: Op og ned af stol/toilet 0,4 0,36 

B: Ind og ud af bil 0,58 0,57 

C: Ind og ud af egen seng 0,55 0,29 

E: Bevæge sig omkring indendørs 0,06 min 

0,50 

F: Færden udendørs 0,07 0,14 min 

G: Trapper 0,72* max 

0,64 max 




Observeret 

overensstemmelse (Po)


I domænet omhandlende Social funktion (Tabel 11), er κw-værdierne mellem 0,28-0,74. En 

værdi ud af fem ligger >0,60. Dette er værdien for området Udtrykke sig. Po-værdierne ligger 

her mellem 0,14-0,71. 

Tabel 11: Oversigt over κw og Po for Social funktion i Del II. 



(κw) 

36 af 75 

Observeret 


A: Sprogforståelse 0,50 0,50 

B: Udtrykke sig 0,74* max 

0,71 max 

C: Problemløsning 0,41 0,14 min 

D: Leg med jævnaldrende 0,28 min 

0,29 

E: Egen sikkerhed 0,50 0,64 





6.2.3 Forskelligheder mellem respondenternes besvarelser 

Ved brug af Wilcoxons rangsumstest undersøges nulhypotesen: Der er ikke signifikante 

forskelle på medianværdierne for mødres og terapeuters besvarelser af PEDI (H02). Af Tabel 

12 og Tabel 13 fremgår resultaterne, hvor signifikante resultater er markeret med *. 

For Del I er det i området Færden udendørs – afstand og hastighed i bevægelsesdomænet 

samt Leg med ting i domænet Social funktion, hvor der er tegn på signifikante forskelle på 

mødres og terapeuters besvarelser, idet p-værdier på hhv. 0,016 og 0,001 er fundet (Tabel 12). 

Tabel 12: Forskelligheder mellem mødres og terapeuters medianværdier for besvarelser af 

PEDI for børn (n=14) med funktionsevnenedsættelser for Del I udtrykt som p-værdi. 

Personlig pleje Bevægelse Social funktion 

Område p- 

Område p- Område pværdiværdiværdi 

A Mundmotorik 0,172 Op og ned af toilet 0,813 Forståelse af ord 0,750 

B Brug af bestik 0,973 Rejse og sætte sig i alm. stol 0,148 Forståelse af 

sammensatte 

sætninger 

1,000 

C Brug af kop/glas 0,984 Ind og ud af bil 0,359 Kommunikation 0,406 

D ekskluderet Ind og ud af seng 1,000 Udtryksevne 1,000 

E ekskluderet ekskluderet Problemløsning 0,469 

F Pudse næse 0,220 Bevæge sig omkring 0,063 Leg og socialt samspil 0,172 

indendørs – metode 

med voksne 

G Vaske hænder 1,000 Bevæge sig omkring 0,277 Leg og socialt samspil 1,000 

idendørs – afstand og 

hastighed 

med kammerater 

H ekskluderet Bevæge sig omkring 

indendørs – bærende på ting 

0,603 Leg med ting 0,001* 

I Af- og 

0,063 Gang, indendørs 0,063 Information om sig 0,688 

påklædning 

(overkrop) 

selv og sted 

J Lukning af tøj 0,672 Færden udendørs – afstand 

og hastighed 

0,016* Orientering i tid 1,000 

K Af- og 

påklædning 

(underkrop) 

0,766 Færden udendørs – underlag 0,105 Opgaver i hjemmet 0,063 

L Strømper og sko 0,313 Op ad trapper 0,813 Egen sikkerhed 0,906 

M Toiletbesøg 0,531 Ned ad trapper 0,219 Funktion i nærmiljø 0,125 

N Tisse 0,125 

O Afføring 0,063 

*: Signifikant (p


For Del II (Tabel 13) viser det sig, at områderne Op og ned af stol/toilet og Færden udendørs 

– 50 m i bevægelsesdomænet samt Sprogforståelse i domænet Social funktion har 

p 0,05. 

Tabel 13: Forskelligheder mellem mødres og terapeuters medianværdier for besvarelser af 

PEDI for børn (n=14) med funktionsevnenedsættelser for Del II udtrykt som p-værdi. 

Personlig pleje Bevægelse Social funktion 

Område p-værdi Område p-værdi Område p-værdi 

A Personlig hygiejne 0,359 Op og ned af stol/toilet 0,031* Sprogforståelse 0,016* 

B Af og påklædning, 

overkrop 

0,375 Ind og ud af bil 1,000 Udtrykke sig 0,125 

C ekskluderet Ind og ud af egen seng 0,186 Problemløsning 0,250 

D Af- og påklædning, 0,125 ekskluderet Leg med 

0,131 

underkrop 

jævnaldrende 

E Toiletbesøg 0,750 Bevæge sig omkring 

indendørs 

0,078 Egen sikkerhed 1,000 

F Blærekontrol 0,375 Færden udendørs 0,033* 

G Tarmkontrol 0,125 Trapper 0,375 

H Personlig hygiejne 0,500 

*: Signifikant (p


6.2.4 Sammenhænge mellem respondenternes besvarelser 

I Figur 8 - Figur 10, fremstilles medianerne for mødres og terapeuters besvarelser for hvert 

område i Del I og for Del II i Figur 11 - Figur 13. 

I domænet Personlig pleje (Figur 8) ses der generelt god enighed med en overensstemmende 

median i 8 ud af 12 områder. I områderne: Brug af bestik, Pudse næse og Lukning af tøj er 

forskellen i besvarelserne ≥1. For de to førstnævnte områder scorer terapeuterne højere end 

mødrene gør. For Lukning af tøj er det omvendte tilfældet. 

Median 

4 

3 

2 

1 

0 

A: Mundmotorik 

B: Brug af bestik 

C: Brug af kop/glas 

F: Pudse næse 

G: Vaske hænder 

I: Af- og påklædning (t-shirt, kjole) 

J: Lukning af tøj 

K: Af- og påklædning (bukser) 

L: Strømper og sko 

39 af 75 

M: Toiletbesøg 

N: Tisse 

O: Afføring 

Område 

Mor 

Terapeuter 

Figur 8: Medianværdier af mødres og terapeuters vurdering af Personlig 

pleje i Del I for 14 børn med funktionsevnenedsættelser.


I domænet omkring Bevægelse (Figur 9) ses der overensstemmende medianer i 4 ud af 12 

områder. I områderne Op og ned af toilet, Færden, udendørs – afstand og hastighed, Færden, 

udendørs – underlag og Op ad trapper er forskellen ≥1. I de tre førstnævnte områder har 

terapeuterne svaret, at barnet er bedre end hvad mødrene har vurderet. I sidstnævnte område 

vurderer mødrene barnet højere end terapeuterne gør. 

Median 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

A: Op og ned af toilet 

B: Rejse og sætte sig i alm.voksensto el. kørestol 

C: Ind og ud af bil 

D: Ind og ud af egen seng 

F: Bevæge sig omkring indendørs – metode 

G: Bevæge sig omkring indendørs – afstand og hastighed 

H: Bevæge sig omkring indendørs – bærende på ting 

I: Gang, indendørs 

40 af 75 

J: Færden udendørs – afstand og hastighed 

K: Færden udendørs – underlag 

L: Op ad trapper 

M: Ned ad trapper 

Mor 

Terapeuter 

Område 

Figur 9: Medianværdier af mødres og terapeuters vurdering af Bevægelse i 

Del I for 14 børn med funktionsevnenedsættelser.


I domænet omkring Social funktion (Figur 10) er medianen ens hos mødre og terapeuter i 6 ud 

af 13 områder. Her er der en forskel på ≥1 i området Udtryksevne, Leg og socialt samspil med 

voksne, Leg med ting og Opgaver i hjemmet. Her er det kun i området Udtryksevne, at 

terapeuternes vurdering er højere end mødrenes. 

Median 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

A: Forståelse af ord 

B: Forståelse af sammensatte sætninger 

C: Kommunikation 

D: Udtryksevne 

E: Problemløsning 

F: Leg og socialt samspil med voksne 

G: Leg og socialt samspil med kammerater 

H: Leg med ting 

I: Information om sig selv og sted 

41 af 75 

J: Orientering i tid 

K: Opgaver i hjemmet 

L: Egen sikkerhed 

M: Funktion i nærmiljø 

Mor 

Terapeuter 

Område 

Figur 10: Medianværdier af mødres og terapeuters vurdering af Social 

funktion Del I for 14 børn med funktionsevnenedsættelser.


Inden for domænet Personlig pleje (Figur 11) er medianværdier for mødres og terapeuters 

besvarelser overensstemmende i 3 ud af 7 områder. For områderne Spisning og Af- og 

påklædning, overkrop er uoverensstemmelserne ≥ 1. Terapeuternes vurdering ligger højere 

end mødrenes for Spisning, mens det forholder sig omvendt for Af- og påklædning, overkrop. 

Median 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

A: Spisning 

B: Personlig hygiejne 

D: Af- og påklædning, overkrop 

E: Af- og påklædning, underkrop 

F: Toiletbesøg 

42 af 75 

G: Blærekontrol 

H: Tarmkontrol 

mor 

Terapeuter 

Område 

Figur 11: Medianværdier af mødres og terapeuters vurdering af Personlig 

pleje i Del II for 14 børn med funktionsevnenedsættelser.


I domænet Bevægelse (Figur 12) er der overensstemmende medianer i 4 ud af 6 områder. Der 

er uoverensstemmelse i Bevæge sig omkring indendørs – 15 m og Færden udendørs – 50m, 

forskellen er på ≥1. På begge områder svarer terapeuterne, at barnet er bedre end det, mødrene 

svarer. 

Median 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

A: Op og ned af stol/toilet 

B: Ind og ud af bil 

C: Ind og ud af sin egen seng 

E: Bevæge sig omkring indendørs – 15 m 

43 af 75 

F: Færden udendørs – 50 m 

G: T rapper 

mor 

Terapeuter 

Område 

Figur 12: Medianværdier af mødres og terapeuters vurdering af Bevægelse 

i Del II for 14 børn med funktionsevnenedsættelser. 

I domænet Social funktion (Figur 13) scorer mødrene barnet højere end terapeuterne gør på to 

områder. For Egen sikkerhed er uoverensstemmelsen = 1. 

Median 

1,5 

1 

0,5 

0 

A: Sprogforståelse 

B: Udtrykke sig 

C: Problemløsning 

D: Leg med jævnaldrende 

E: Egen sikkerhed 

Område 

mor 

Terapeuter 

Figur 13: Medianværdier af mødres og terapeuters vurdering af Social 

Funktion i Del II for 14 børn med funktionsevnenedsættelser.


6.2.5 Procentvise fordelinger af respondenternes besvarelser 

I Del III i PEDI har mødre og terapeuter vurderet, hvorvidt barnet har et Tilpasningsbehov og 

i så fald, hvilke former for behov der var tale om. Disse besvarelser er fremstillet i Figur 14 - 

Figur 16. Som det fremgår af Figur 14 angiver godt halvdelen af mødrene, at deres barn 

bruger almindelige børneting, mens terapeuterne placerer 74 % i denne kategori. Derudover 

kan det ses, at 35 % af mødrene angiver et Tilpasningsbehov. Den tilsvarende værdi for 

terapeuterne er 19 %. I mødrenes besvarelser er der 6 % ubesvarede, mens ingen har svaret 

Special udstyr. 

35% 

Del III: Tilpasninger, Personlig pleje 

Mødrenes besvarelser Terapeuternes besvarelser 

6% 

8% 

51% 

Ingen 

Almindelig 

børneting 

Hjælpemiddel 

Special 

udstyr 

Ubesvaret 

44 af 75 

19% 

2% 4% 

74% 

Ingen 

Almindelig 

børneting 

Hjælpemiddel 

Special 

udstyr 

Ubesvaret 

Figur 14: Procentvis fordeling af svarene i Del III inden for domænet Personlig pleje. 

Ud fra Figur 15 ses, at ingen brug af Tilpasninger har nogenlunde samme fordeling hos mødre 

og terapeuter. Til gengæld er der 11 % af mødrene, der ikke har angivet barnets 

tilpasningsbehov i deres besvarelser af PEDI. 

36% 

20% 

Mødrenes besvarelser 

Del III: Tilpasninger, Bevægelse 

Terapeuternes besvarelser 

11% 

13% 

6% 

27% 

Ingen 

Almindelig 

børneting 

Hjælpemiddel 

Special 

udstyr 

Ubesvaret 

Figur 15: Procentvis fordeling af svarene i Del III inden for domænet Bevægelse. 

35% 

31% 

21% 

Ingen 

Almindelig 

børneting 

Hjælpemiddel 

Special 

udstyr 

Ubesvaret


Inden for Social funktion ses en tendens til, at børnene enten ikke har behov for Tilpasninger 

eller at der er behov for Special udstyr, hvilket fremgår af Figur 16. Det skal her bemærkes, at 

PEDI er opbygget således, at nogle af områderne i dette domæne af Del III ikke har 

svarkategorien Almindelige børneting. 

34% 

8% 

Del III: Tilpasninger, Social funktion 

Mødrenes besvarelser Terapeuternes besvarelser 

8% 

8% 

42% 

Ingen 

Almindelig 

børneting 

Hjælpemiddel 

Special 

udstyr 

Ubesvaret 

Figur 16: Procentvis fordeling af svarene i Del III inden for domænet Social funktion. 

Generelt ses af Figur 14 - Figur 16, at mødrene inden for hvert domæne har ubesvarede 

45 af 75 

49% 

spørgsmål, mens dette ikke er tilfældet for terapeuterne. 

11% 

5% 

35% 

Ingen 

Almindelig 

børneting 

Hjælpemiddel 

Special 

udstyr 

Ubesvaret

7 Diskussion 


Vi har valgt at diskutere måleredskabet PEDI i forhold til klassifikationssystemet ICF. 

Herunder problematikker ved spørgeskemaets kvantitative udformning samt hvilken 

indvirkning de kontekstuelle faktorer i PEDI har. Under materiale ser vi kritisk på stikprøven 

og forholder os til respondenternes forudsætninger for at udfylde PEDI. I afsnittet omkring 

metoden, fremhæver vi fordele og ulemper ved brug af statistiske tests. 

Dernæst diskuterer vi vores resultater ved at sammenholde overensstemmelsen (κw) med 

kurverne over respondenternes medianværdier. Slutteligt relaterer vi vores resultater med 

andre inter-respondent reliabilitetsstudier. 

7.1 Diskussion af metode og materiale 

7.1.1 Måleredskabet PEDI 

Efter publiceringen af PEDI, blev klassifikationssystemet ICF introduceret i 2001 (Wæhrens, 

2002). Et vigtigt formål med et klassifikationssystem er at danne ramme for udvikling af 

måleredskaber, hvor der tages afsæt i klassifikationernes dimensioner (Simeonsson, et al., 

2003). Da PEDI blev udviklet var det interessant at se på, hvorledes måleredskabet medtog 

aspekter fra ICFs referenceramme, idet ICF gør det muligt at identificere personer på basis af 

deres funktionelle profil frem for diagnose (Simeonsson et al., 2003). Med udgangspunkt i 

den norske oversættelse af PEDI har Østensjø, Bjorbækmo, Carlberg og Vøllestrad (2006) 

analyseret, hvorledes items i PEDI kan klassificeres ved hjælp af ICF. Der blev her fundet 

flere ligheder mellem PEDI og ICF. I mange items medtager PEDI direkte omgivelserne, 

mens ICF i første omgang ser på en funktion i neutrale omgivelser og senere klassificerer i 

forhold til omgivelserne. Som Østensjø et al. (2006) påpeger gør kompleksiteten af PEDIs 

områder, at der ofte må anvendes flere ICF koder for at dække over et enkelt item. 

ICF indeholder kun en enkelt kode til beskrivelse af leg, hvor der er fokus på leg som en 

regressionsaktivitet frem for en læringsaktivitet i relation til barnets udvikling (Østensjø et al., 

2006). Vi antager, at der efter udarbejdelsen af klassifikationssystemet til børn og unge, ICF- 

CY i 2007 er tilføjet specifikke koder til beskrivelse af disse funktioner. Vi formoder derfor, 

at der er mulighed for at opnå gode resultater ved at sammenholde PEDI med dette nye 

klassifikationssystem. 

46 af 75


Besvarelse af PEDI sker i henhold til omgivelserne. Dette aspekt af PEDI kan efter vores 

mening have indflydelse på resultatet af vores undersøgelse. I nogle tilfælde er de 

kontekstuelle faktorer defineret i det enkelte item, mens disse faktorer ikke er specificeret i 

andre items. I Del I i domænet Social funktion omhandler område K Opgaver i hjemmet (se 

bilag 2, s.62). Her er det en forudsætning, at respondenten har kendskab til barnets formåen i 

hjemmet. Disse forskelle kan influere på det endelige resultat, når besvarelser af henholdsvis 

mor og terapeut sammenholdes, da de netop har forskellige udgangspunkter i udfyldelse af 

PEDI. 

Vi mener, at et spørgeskema som PEDI er baseret på en subjektiv, kvalitativ vurdering af 

barnet, som omformes til kvantitative data. Dette kan være problematisk, da en kvantitativ 

vurdering repræsenteret i form af en tal-værdi ikke har den samme nuancerede beskrivelse 

som en kvalitativ besvarelse. Vi mener derfor, at det er vigtigt ikke at lade en test stå alene. 

7.1.2 Materiale 

Af tidsmæssige årsager blev stikprøven udvalgt med afsæt i princippet samples of 

convenience 14 og der blev opnået en stikprøve på n = 14 børn. En begrænsende faktor for 

stikprøvens størrelse var inklusionskriteriet om, at mødre skulle forstå og skrive dansk. Et 

andet inklusionskriterium var, at børnene havde et anslået funktionsniveau svarende til det 

funktionsniveau, der forventes af normalt udviklede børn på minimum ½ år. Dette har 

ligeledes været begrænsende for stikprøvens størrelse. Til trods for de nævnte faktorer var det 

ikke forventet, at stikprøven blev større. I en tidligere undersøgelse af PEDI blev der opnået 

en svarprocent på 40 % (Stahlhut, 2006). Vores svarprocent på 78 % må derfor antages som 

god. 

Til dagligt er børnene i vores undersøgelse inddelt i to grupper med hver deres ergo- og 

fysioterapeut. Terapeuterne har ikke det fulde kendskab til børnenes funktionsniveau i 

hinandens grupper, og har derfor ikke det nødvendige grundlag til at score disse børn. Ved at 

lade en fysio- og ergoterapeut besvare PEDI i fællesskab, mener vi, at det vil styrke antallet af 

besvarede områder, da de to faggruppers kompetencer komplementerer hinanden. Det 

optimale for vores projekt er, at den samme terapeut besvarer samtlige spørgeskemaer. Dette 

14 Bekvemlighedsstikprøve, der involverer udvalg af stikprøven ud fra tilgængelighed (Domholdt, 2000). 

47 af 75


er for at undgå risikoen for forskellig opfattelse af scoringskriterierne for PEDI (Haley et al., 

1992). Reliabiliteten terapeuterne imellem er ikke afprøvet. Vi vurderede, at terapeuterne i 

kraft af deres kendskab til PEDI havde ens forudsætninger for at udfylde spørgeskemaet. Til 

trods herfor er det en fejlkilde og bør medtænkes i det endelige resultat af undersøgelsen. 

I et hollandsk studie af Wassenberg-Severijnen, Custers, Hox, Vermees og Helders (2003) er 

inter-respondent reliabiliteten mellem mødre og fædre til børn med og uden 

funktionsevnenedsættelser (n = 32) undersøgt ved besvarelse af PEDI. Det viste sig, at der er 

forskel på mødres og fædres vurderinger af deres barns funktionelle formåen. Ved ikke at 

medtage fædrene i vores undersøgelser, er denne problemstilling forsøgt undgået. Samtidig er 

de fire terapeuter i undersøgelsen alle kvinder. 

7.1.3 Metode 

I den indledende vejledning (se bilag 7, s.68) til spørgeskemaet bad vi respondenterne om at 

undlade at besvare items i tvivlstilfælde. Vi valgte at gøre dette for at opnå respondenternes 

”sande” vurdering af barnet. Dette valg medførte manglende besvarelser af nogle items, 

hvorfor vi ekskluderede en række områder inden databearbejdningen (jf. Tabel 5, s.32). Vi 

udførte derfor de statistiske tests på råscorerne, idet det kun er muligt at opnå normative 

standard scorer og vægtede scorer, når alle items er udfyldte. Stikprøven er lille og børnenes 

funktionsniveau varierer ikke tilstrækkeligt, hvorfor det ikke kan antages, at besvarelserne i 

vores projekt er normalfordelte. Grundet ovenstående har vi arbejdet med non-parametrisk 

statistik, og det har derfor ikke været muligt at benytte den statistiske test, ICC. Denne 

parametriske test er stærkere end den non-parametriske vægtede kappa-koefficient (Lund & 

Røgind, 2004). Det kan dog diskuteres, hvorvidt en parametrisk test som ICC egentlig er 

korrekt at anvende på råscorerne, da scorerne oprindeligt er udgjort på en ordinal skala. I 

andre studier er ICC anvendt (Berg et al., 2004, Nichols & Case-Smith, 1996 og Wassenberg- 

Severijnen et al., 2003). Det har derfor været problematisk direkte at sammenholde vores 

resultater med disse studiers resultater. 

Til undersøgelse af overensstemmelsen mellem mødres og terapeuters besvarelser, har vi 

benyttet vægtet kappa (κw). Ved brug af κw, er der dog visse begrænsninger og det er 

nødvendigt at stille sig kritisk over for metoden og resultaterne. Fordelen ved at bruge κw 

48 af 75


frem for kappa (κ) er, at der indgår en vægtning af data. Ved en lille stikprøve samt 

manglende positive svar, kan resultaterne (κw) være misvisende, idet koefficienten er 

afhængig af prævalensen. Det er derfor ikke muligt at sammenholde flere studiers resultater 

med mindre stikprøven og dennes prævalens er præcis ens. Der kan ses en lav κ-værdi, 

selvom der er en god overensstemmelse (Lund & Wormslev, 1997). Dette er illustreret med et 

eksempel fra vores undersøgelse i bilag 12, s.74, hvor det ses at den observerede 

overensstemmelse Po = 0,79, mens κw = 0,00. For at minimere denne fejlkilde ved metoden 

skal der arbejdes med en større stikprøve, der fordeler sig jævnt (Feinstein & Cicchetti, 1990). 

Vi har valgt ikke at tage hensyn til problematikken med høj Po og lav κw i vores resultater. 

Dette har indflydelse på undersøgelsens samlede resultat af overensstemmelsen mellem 

mødres og terapeuters besvarelser. Det kan derfor overvejes, hvorvidt områder med denne 

problemstilling, burde være blevet vægtet anderledes eller ekskluderet. 

7.2 Diskussion af resultater 

Vi har anvendt Wilcoxons rangsumstest til at undersøge, om der er signifikante forskelle på 

medianværdierne af de to respondenters besvarelser. Idet kun 5 ud af 55 områder har p≤0,05, 

tyder det ikke på, at forskellene på mødres og terapeuters besvarelser er signifikante. 

Gyldigheden af resultatet er dog tvivlsomt, idet vores undersøgelse er baseret på en lille 

stikprøve, og der er stor risiko for at begå en type II fejl, idet power er lav. Vi vælger derfor 

ikke at diskutere resultaterne af Wilcoxons rangsumstest yderligere. 

Vi har undersøgt overensstemmelsen mellem mødres og terapeuters besvarelser af PEDI som 

et udtryk for inter-respondent reliabiliteten. Ud af de i alt 37 undersøgte områder inden for de 

tre domæner i Del I, hvor den vægtede kappa-værdi (κw) er blevet beregnet, ligger 7 værdier 

over de accepterede 0,60, hvorfor overensstemmelsen i disse områder kan betegnes som 

værende substantial (jf. Tabel 6 - Tabel 8, s.33-34). I Del II har 4 ud af de 18 områder værdier 

over 0,60 (jf. Tabel 9 - Tabel 11, s.35-36). I de resterende områder af Del I og II er κw ≤0,60, 

hvilket tyder på uoverensstemmelser mellem besvarelserne. Vi antager derfor, at der generelt 

er uoverensstemmelser mellem mødres og terapeuters besvarelser af PEDI. 

Ud fra kurverne (jf. Figur 8 - Figur 10, s.39-41), der viser medianværdierne af mødres og 

terapeuters besvarelser, ses det, at der i Del I er fuld overensstemmelse mellem mødre og 

49 af 75


terapeuter i 17 ud af de 37 områder. I Del II (jf. Figur 11 - Figur 13, s.42-43) er mødres og 

terapeuters medianer ens i 10 ud af de 18 områder. I et flertal af områderne ses der en forskel 

på medianværdien af mødres og terapeuters besvarelser. 

Sammenholdes resultaterne for vægtet kappa (κw) og kurverne over medianværdierne, ses det 

for domænet Personlig pleje, at der er uoverensstemmelser (κw) mellem mødre og terapeuter 

for området Toiletbesøg i både Del I og II. For Del II er terapeuternes medianværdi højere end 

mødrenes er for dette område. I domænet Bevægelse inden for området Op og ned af toilet ses 

der tendens til, at terapeuterne scorer børnene højere end mødrene gør samt at der er 

uoverensstemmelse. En forklaring på dette kan være, at institutionen har små toiletter med 

håndtag på siderne, hvilket formodentlig ikke er tilfældet i barnets eget hjem. Institutionens 

indretning gør det lettere for barnet selvstændigt at udføre toiletbesøget, hvilket sandsynligvis 

er årsag til, at der scores forskelligt på disse områder. 

For domænet Bevægelse i Del I ses uoverensstemmelser (κw) i områder som: Bevæge sig 

omkring indendørs – metode, Bevæge sig omkring indendørs – afstand og hastighed, Bevæge 

sig omkring indendørs – bærende på ting, Gang, indendørs, Færden udendørs – afstand og 

hastighed, Færden udendørs – underlag. For Del II optræder der uoverensstemmelser (κw) i 

Bevæge sig omkring indendørs og Færden udendørs – 50 m. I de områder, hvor 

medianværdierne for mødres og terapeuters besvarelser er forskellige, ses en tendens til, at 

terapeuternes medianværdier ligger højest. Vi mener, at terapeuterne ved besvarelse af 

domænet Bevægelse, såvel indendørs som udendørs, har besvaret spørgsmålene ud fra den 

forudsætning, at barnet gør brug af hjælpemidler (jf. Figur 14 - Figur 16, s.44-45), når det skal 

bevæge sig rundt selvstændigt. Her vurderer mødrene muligvis barnet ud fra, at det 

selvstændigt skal kunne bevæge sig rundt uden brug af hjælpemidler. Dette vurderer vi ved at 

sammenholde resultaterne fra Del I og II med Del III (jf. Figur 15, s.44). Nogle af mødrene 

har ikke besvaret, hvorvidt barnet gør brug af Tilpasninger. Der ses ligeledes en forskel på 

fordelingen af mødres og terapeuters besvarelser af Hjælpemiddel og Special udstyr. Vi 

tolker, at terapeuter og mødre har forskellige opfattelser af, hvordan de forskellige 

Tilpasninger klassificeres. 

I domænet Social funktion ses der uoverensstemmelser (κw) i områderne Leg og socialt 

samspil med voksne og Leg og socialt samspil med kammerater i Del I. For Del II drejer det 

50 af 75


sig om Leg med jævnaldrende. For medianværdierne ses i Del I, at mødre scorer højere end 

terapeuter gør i det førstnævnte område samt i området Leg med ting. Vi forestiller os, at 

mødrene er tættere knyttet til deres barn og dermed har en god kontakt samt et anderledes 

samspil med barnet end hvad terapeuterne har. 

For en række af de øvrige områder i Del I og II (jf. Tabel 6 - Tabel 11, s. 33-36) ses der også 

uoverensstemmelser (κw). Vi mener, at uoverensstemmelserne i flere af områderne kan 

skyldes, at terapeuterne ser enhver aktivitet som en oplagt træningssituation og i den 

forbindelse udfordrer barnet til at være så selvstændigt som muligt. Derudover har vi en 

formodning om, at forældrene ikke i lige så høj grad som terapeuterne anvender barnets 

hjælpemidler, hvilket gør, at barnet har et større hjælpebehov i hjemmet. Der er sandsynligvis 

også en stor forskel på de kontekstuelle faktorer i hjem og institution, hvilket også kan have 

indvirkning på barnets formåen og i sidste instans vores resultater. 

I et studie af Nichols og Case-Smith (1996) er inter-respondent reliabiliteten af PEDI 

ligeledes undersøgt. Her er respondenterne ergo- eller fysioterapeuter og forældre til børn med 

funktionsevnenedsættelser i alderen 1-6 år (n = 17). Overensstemmelsen mellem de to 

respondenter er udtrykt ved hjælp af ICC og værdierne varierer mellem 0,18-0,94. I studiet er 

der fundet uoverensstemmelser, som kan skyldes, at terapeuterne ikke har mulighed for at 

observere barnet på alle områder i alle miljøer. Da ovenstående studie er baseret på børn med 

funktionsevnenedsættelser, er det muligt at se på tendenserne i deres studie og sammenligne 

med vores på trods af, at der er benyttet forskellige statistiske metoder. De områder, hvor 

Nichols og Case-Smith (1996) fandt uoverensstemmelser mellem respondenterne, og hvor vi i 

vores undersøgelse ligeledes fandt uoverensstemmelser af varierende grad er blandt andet: 

Mundmotorik, Bevæge sig omkring indendørs – afstand og hastighed, Funktion i nærmiljø, og 

Egen sikkerhed. 

Desuden fandt Nichols og Case-Smith (1996) en tendens til, at forældrene scorede barnets 

formåen som værende højere end terapeuterne gjorde. Dette forholder sig omvendt i vores 

studie, hvor en del af forklaringen kan skyldes, at terapeuterne i institutionen ikke kun er 

sammen med barnet i den tid, barnet får fysio- eller ergoterapeutisk træning/behandling. 

Terapeuterne har et tæt samarbejde med og indgår som en del af institutionens øvrige 

51 af 75


personale i morgen- og eftermiddagstimerne. Terapeuterne er medvirkende i mange af barnets 

dagligdagsaktiviteter og ser barnet i mange sammenhænge samt i relation med jævnaldrende. 

Berg et al. (2004) har i et studie blandt andet undersøgt inter-respondent reliabiliteten af 

PEDI. Her var respondenterne pædagoger og forældre til børn (n = 30) uden 

funktionsevnenedsættelser. Grundet manglende besvarelser er ICC kun beregnet for domænet 

Social funktion, ICC = 0,64-0,74. For samtlige domæner er respondenternes middelværdier 

sammenlignet og der er fundet uoverensstemmelser i områder som Vaske hænder, Lukning af 

tøj, Af- og påklædning (under- og overkrop) og samtlige områder, der omhandler toiletbesøg i 

domænerne Personlig pleje. I områderne Kommunikation, Leg med ting, Udtrykke sig og Leg 

med jævnaldrende for domænerne Social funktion ses der ligeledes uoverensstemmelser. 

I vores undersøgelse afviger nogle af de nævnte områder fra resultaterne i Berg et al. (2004). I 

området Lukning af tøj (Del I, Personlig pleje) har vi fundet overensstemmelsen som værende 

substantial (κw >0,60). Berg et al. (2004) forklarer, at uoverensstemmelserne i dette område 

kan skyldes, at forældrene giver børnene tøj på uden knapper, for derved at give børnene 

større selvstædighed i forbindelse med eksempelvis toiletbesøg. Vi undrer os over denne 

begrundelse for uoverensstemmelsen, da vi antager, at barnet er iført det samme tøj såvel 

hjemme som i institutionen. Dette kan være en årsag til, at vi opnår god overensstemmelse, da 

barnet netop får tøj på, der er tilpasset dets hjælpebehov. 

Inden for domænet Bevægelse er der i studiet af Berg et al. (2004) generelt en god 

overensstemmelse mellem respondenternes besvarelser. Dette er interessant, da både Nichols 

og Case-Smith (1996) samt vores undersøgelser tyder på væsentlige uoverensstemmelser 

mellem respondenterne i dette domæne. Denne forskel kan skyldes, at studiet af Berg et al. 

(2004) tager udgangspunkt i børn uden funktionsevnenedsættelser. Derfor skal der 

sandsynligvis ikke tages stilling til, hvorvidt barnet gør brug af hjælpemidler. 

Vi havde ikke forventet at opnå fuldstændig overensstemmelse mellem mødres og terapeuters 

besvarelser grundet forskellige syn på børnene og, fordi der er forskel på de kontekstuelle 

faktorer i barnets hjem og institutionen. Det var heller ikke som forventet, at besvarelserne 

ikke blev komplet udfyldte, hvilket har sat visse begrænsninger. 

52 af 75


Vi mener dog, at terapeuterne har et godt kendskab til barnets funktionelle færdigheder og 

dermed har et godt grundlag i vurderingen af det enkelte barn, og dermed også mulighed for 

at give en grundig besvarelse af PEDI. 

53 af 75

8 Konklusion 


Ved undersøgelse af overensstemmelsen mellem mødres og terapeuters besvarelser af PEDI 

(H01) kan vi konkludere, at der generelt er fundet uoverensstemmelser mellem 

respondenterne, hvorfor H01 forkastes. Desuden er det undersøgt, hvorvidt der ikke er 

signifikante forskelle på medianværdierne mellem mødres og terapeuters besvarelser af PEDI 

(H02). Det er ikke muligt at afvise hypotesen og vi konkluderer, at forskellene på 

respondenternes værdier ikke er signifikante. 

Vi konkluderer, at vores resultater er påvirket af metodiske fejlkilder. Ufuldstændige 

besvarelser af PEDI og en lille stikprøve er årsag til de fundne uoverensstemmelser mellem 

respondenternes. Ved grafisk sammenligning af respondenternes medianværdier er der en lille 

tendens til, at terapeuterne scorer barnet højere end mødrene gør og i disse tilfælde scorer 

terapeuterne væsentlig højere. Når vi ikke finder samme tendens med Wilcoxons 

rangsumstest skyldes det den lave power i undersøgelsen. Vi mener, at forskelligheder i 

overensstemmelsen kan forklares ud fra kontekstuelle faktorer, da dette påvirker barnets 

formåen i hjemmet og i institutionen. Når PEDI besvares som spørgeskema, er det derfor 

nødvendigt at fastlægge hvilken kontekst, der tages udgangspunkt i. 

Ud fra vores undersøgelse er det ikke muligt at sige noget om alle børn med 

funktionsevnenedsættelser. Da denne population er lille, vil vi mene, at der er mulighed for at 

overføre visse tendenser fra vores studie til virkeligheden. 

54 af 75

9 Perspektivering 


Efter at have afsluttet vores projekt ser vi et behov for, at inter-respondent reliabiliteten 

undersøges yderligere. Det vil være interessant med en kvalitativ vinkel i forhold terapeuters 

og mødres opfattelse af måleredskabet PEDI. I en sådan undersøgelse kan årsagerne til 

eventuelle ubesvarede items afklares. Det vil også være interessant at undersøge 

overensstemmelsen mellem terapeuter og pædagoger set i lyset af, at PEDI i høj grad kan 

anvendes tværfagligt. 

Terapeuter og forældre har som udgangspunkt forskellige forudsætninger for at vurdere 

barnet. Det er fordelagtigt ressourcemæssigt for fagpersoner at benytte PEDI som et 

spørgeskema udfyldt af forældrene. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at forældrene i 

denne administrationsform ikke har mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. 

Haley et al. (1992) mener, at den mest optimale besvarelse af PEDI opnås ved at benytte 

måleredskabet som et struktureret interview. I begge tilfælde mener vi, at det efterfølgende er 

nødvendigt at afholde et fælles møde, hvor tolkningen af resultaterne fremlægges og 

behandlingsmål udarbejdes. Vi mener derfor, at PEDI bør anvendes i et tæt samarbejde med 

forældrene for at understøtte målsætningen for barnet samt medinddragelse. 

Det kan være ressourcebesparende at anvende PEDI software 2.1.2, da indtastning og tolkning 

af resultater kan ske i forlængelse af hinanden. Sådan som måleredskabet er udformet nu er 

det ikke muligt at anvende softwareprogrammet, når udfyldelsen ikke er komplet. Der er på 

nuværende tidspunkt en videreudvikling af PEDI software 2.1.2 i gang. Her bliver det muligt 

at beregne barnets normative standard score samt vægtede score ved besvarelse af færre items 

for hvert domæne (Haley, Raczek, Coster, Dumas & Fragala-Pinkham, 2005). Derudover vil 

det være interessant med en grafisk fremstilling udformet som Figur 8 - Figur 13, s.39-43. 

Dette vil være illustrativt, når to respondenter sammenlignes og i forbindelse med evaluering 

af barnet, hvor det giver mulighed for at se på hvilke specifikke områder, der er sket 

ændringer på. 

I takt med det øgede behov for evidensbaseret praksis er det vigtigt at være i stand til at 

dokumentere behandling, herunder måling af interventioners effekt (Simeonsson et al., 2003). 

PEDI er et af de få pædiatriske måleredskaber, hvor der er fundet god evne til at evaluere børn 

55 af 75


med funktionsevnenedsættelser (Ketelaar, Vermeer & Helders, 1998). Vi har haft telefonisk 

kontakt med forskellige specialinstitutioner, hvor vi har erfaret, at PEDI endnu ikke er udbredt 

i den daglige praksis. Vi ser et behov for, at PEDI implementeres yderligere i Danmark. I den 

forbindelse kan der tages udgangspunkt i, hvorledes implementeringen er foregået i Norge, 

hvor PEDI bruges i mange pædiatriske rehabiliteringsteams (Berg et al., 2004). En årsag til 

forskellen på udbredelsen af PEDI i Norge og Danmark kan være, at PEDI har været oversat 

til norsk i ca. 10 år (se bilag 13, s.75). For en udbredelse i Danmark er det vigtigt med en 

videre standardisering af den danske udgave af PEDI, herunder undersøgelse af: 

Anvendelighed af PEDI på alle aldersgrupper, test-retest reliabilitet samt responsiveness to 

change. Vi har kendskab til følgende studier, der er under udførelse: ”Diskriminativ validitet 

af Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI)”, et masterprojekt af Michelle Stahlhut 

og ”Terapeut afprøvning og vurdering af Gross Motor Function Classification Scale 

(GMFCS) og Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI) på en specialinstitution for 

multihandicappede børn”, et bachelorprojekt af Helle Schaldemose Bagger og Karina Wätjen. 

Begrebet rehabilitering mener vi i nogle sammenhænge er misvisende i forhold til børn med 

funktionsevnenedsættelser. Et begreb som det svenske habilitering kan give en fordelagtig 

beskrivelse af arbejdet med børn, der har funktionsevnenedsættelser, da begrebet har fokus på 

at oprette og vedligeholde funktioner frem for at genvinde og genoptræne. Vi mener, at 

habiliteringsbegrebet bør implementeres i Danmark for at opnå en fælles forståelsesramme, 

der kan danne grundlag for den videre praksis. 

56 af 75

Referenceliste 


Anneberg, I. (2007). Forældrene vil tages alvorligt. Socialpædagogik, 27(1), 29-35. 

Berg, M., Janhsen, R., Frøslie, K. F. & Hussain, A. (2004). Reliability of the Pediatric 

Evaluation of Disability Inventory (PEDI). Physical & occupational therapy in pediatrics, 

24(3), 61-77. 

Beyer, N. & Magnusson, P. (2003). Målemetoder i fysioterapi. København: Munksgaard. 

Birkler, J. (2005). Videnskabsteori: En grundbog. København: Munksgaard. Kap. 7. 

Bourke-Taylor, H. (2003) Melbourne Assessment of Unilateral Upper Limb Function: 

construct validity and correlation with the Pediatric Evaluation of Disability Inventory. 

Developmental medicine & child neurology, 45, 92–96. 

Custers, J. W. H., Wassenberg-Severijnen, J. E., van der Net, J., Vermeer, A., Hart, H. ‘T. & 

Helders, P. J. M. (2002). Dutch adaptation and content validity of the Pediatric Evaluation of 

Disability Inventory (PEDI). Disability and rehabilitation, 24(5), 250-258. 

Christensen, J. (2005) Anvendeligheden af Pediatric Evaluation of Disability Inventory 

(PEDI) oversat til dansk og anvendt som spørgeskema. 

Masterprojekt. 

Christensen, J. (2006). Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI: Spørgeskema 

vedrørende børns funktioner i dagligdagen. Lokaliseret 8. august 2007 på 

http://ffy.inforce.dk/graphics/PDF-filer/Maaleredskaber/PEDI_Dansk_godkendt_version.pdf. 

Christensen, J. (2007, maj). Vurdering af Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI). 

Lokaliseret 8. august 2007 på http://ffy.inforce.dk/graphics/PDFfiler/Maaleredskaber/PEDINiv%202.PDF. 

Den centrale videnskabsetiske komité. Forskningsansøgning. Lokaliseret 14. november 2007 

på http://www.cvk.im.dk/cvk/site.aspx?p=16. 

Domholdt, E. (2000). Physical therapy research: Principles and applications (2. udg.). 

Philadelphia, Pennsylania: W.B. Saunders Company. Kap.3 & 5 & s. 103, 297, 344-345. 

Erkin, G., Alhan, A. H., Aybay, C., Sirzai, H. & Ozel, S. (2007).Validity and reliability of the 

Turkish translation of the Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI). 

Disability and rehabilitation, 29(16), 1271 – 1279. 

Esben, P. (2005). Ny CP: Cerebral parese med nye øjne 2. Frederiksberg: 

CP:Center/spastikerforeningen. S.3-27. 

Feinstein, A. R. & Cicchetti, D. V. (1990). High agreement but low kappa: I. The problems of 

two paradoxes. Journal of clinical epidemiology, 43(6), 543-549. 

57 af 75


Gunnersen, S. J & Bisgaard, M. P. (red.). (2007). Statistisk årbog 2007. København: 

Danmarks Statistik, s. 21. 

Haley, S. M., Coster, W. J., Ludlow, L. H., Haltiwanger, J. T. & Andrellos, P. J. (1992). 

Pediatric Evaluation of Disability Inventrory (PEDI): Development, standardization and 

administration manual. Boston: PEDI research group 

Haley, S. M., Raczek, A., Coster W. J., Dumas, H. M. & Fragala-Pinkham, M. A. (2005). 

Assessing mobility in children using a computer adaptive testing version of the Pediatric 

Evaluation of Disability Inventory (PEDI). Archives of physical medicine and rehabilitation, 

86, 932-939. 

Hede, A. & Højgaard, A. (2004). Genoptræning – fra problem til princip. København: 

Mandag Morgen. Kap. 1 

Helders, P. J. M., Engelbert, R. H. H., Gulmans, V. A. M. & van der Net, J. (2001). Paediatric 

rehabilitation. Disability and rehabilitation, 23(11), 497-500. 

Hvidbog om rehabilitering: Rehabilitering i Danmark (2004). Århus: MarselisborgCentret. 

Kap. 1, 2, 3, 5, & 7 samt bilag 3. 

Ibragimova, N., Björck-Åkesson, E., Granlund, M., Lillvist, A. & Eriksson, L. (2005). ICF 

version for children and youth (ICF-CY) and field testing in Sweden, 1-18.Fourth Nordic- 

Baltic conference on ICF, Tallin, 19 th of May, 2005. 

Jansen, L. M. C., Ketelaar, M. & Vermeer, A. (2003). Parental experience of participation in 

physical therapy for children with physical disabilities. Developmental medicine & child 

neurology, 45, 58-69. 

Jette, A. M. (2006). Toward a common language for function, disability, and health. Physical 

therapy, 86(5), 726-734. 

Ketelaar, M., Vermeer, A. & Helders, P. J. M. (1998). Functional motor abilities of children 

with cerebral palsy: A systematic literature review of assessment measures. Clinical 

rehabilitation, 12, 369-380. 

Ketelaar, M., Vermeer, A., Helders, P. J. M. & Hart, H. (1998). Parental participation in 

intervention programs for children with cerebral palsy: A review of research. Topics in early 

childhood special education, 18(2), 108-117. 

King, G. A., King, S. M. & Rosenbaum, P. L. (1996). How mothers and fathers view 

professional caregiving for children with disabilities. Developmental medicine and child 

neurology, 38, 397-407. 

Landstinget i Uppsala län (2007, 27. september). Habilitering – rehabilitering. Lokaliseret 8. 

november 2007 på http://www.lul.se/templates/page____3754.aspx. 

58 af 75


Lund, H. & Wormslev, M. (1997). Kappa-koefficienten: Et udtryk formålemetoders 

pålidelighed. Lokaliseret 10. december 2007 på http://www.ffy.dk/graphics/PDFfiler/Metodeartikler/1997/Kappa_koefficienten_1997.pdf. 

Lund, H. & Røgind, H. (2004). Statistik i ord. København: Munksgaard. 

Madsen, T. C. (2004). Ny indsigt – ny indsats: Udviklingsprojekt til intensivering af 

optræningsindsatsen for børn med medfødt hjerneskade. Århus: MarselisborgCentret. 

S. 1-30. 

Maribo, T. (2007, 17. juni). Functional Independence Measure (FIM). Lokaliseret 7. oktober 

på http://www.ffy.dk/sw3215.asp. 

Maribo, T. (2007, 6. juni). Test og måleredskaber. Lokaliseret 18. december 2007 på 

http://www.ffy.dk/sw7129.asp. 

Nichols, D. S. & Case-Smith, J. (1996). Reliability and validity of the Pediatric Evaluation of 

Disability Inventory. Pediatric physical therapy, 8, 15-24. 

Olney, S. J. & Wright, M. J. (2006). Cerebral palsy. I: Campbell, S. K., Linden, D. W. V. & 

Palisano, R. J. (red.), Physical therapy for children (3. udg., s. 625). St. Louis, Missouri: 

Saunders Elsevier. 

Pearson’s assessment group (2006). Vineland adaptive behaviour scales. Lokaliseret 8. 

oktober på http://www.ags.pearsonassessments.com/group.asp?nGroupInfoID=a3000. 

Pope, A. M. & Tarlov, A. R. (1991). Disability in America: Toward a national agenda for 

prevention (4. udg.). Washington: National academy press. S. 76-83. 

Simeonsson, R. J., Leonardi, M, Bjorck-Akesson, E., Hollenweger, J., Lollar, D., Matinuzzi, 

A. og TenNapel, H (2006) ICF-CY: A universal tool for practise policy and research. 1-8. 

Meet of WHO collaborating centres for the family of international classifications. Tunis, 

Tunisia, 29 th of October-4 th of November, 2006. 

Simeonsson, R. J., Leonardi, M., Lollars, D. Bjorck-Akesson, E., Hollenweger, J. & 

Martinuzzi, A. (2003) Applying the International Classification of Functioning, Disability and 

Health (ICF) to measure childhood disability. Disability and rehabilitation, 25(11–12) 602– 

610. 

Sundhedsstyrelsen (2003). ICF: International klassifikation af funktionsevne, 

funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Munksgaard. S. 11-29. 

Stahlhut M. (2006). Anvendelighed af Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI) i 

Danmark til raske børn i alderen 1½-2 år og 5-5½ år: Et kvantitativt studie af 

overensstemmelsen mellem danske og amerikanske data. 

Bachlorprojekt. 

59 af 75


Stancin, T., Reuter, J., Dunn, V. & Bickett, L. (1984). Validity of caregiver information on 

the developmental status of severely brain-damaged young children. American journal of 

mental deficiency, 88(4), 388-395. 

Thomas, J. R & Nelson, J. K. (1996). Research methods in physical activities (3. udg., s. 227). 

Champaign, Illinois: Human kinetics. 

Verbrugge, L. M. & Jette, A. M. (1994). The disablement process. Social science and 

medicine, 38(1) 1-14. 

Wassenberg-Severijnen, J. E., Custers, J. W. H., Hox, J. J., Vermeer, A. & Helders, P. J. M. 

(2003). Reliability of the Dutch Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI). Clinical 

rehabilitation, 17, 457-462. 

WHO Press (2007). International Classification of Function, Disability and Health for Child 

and Youth version. ICF-CY. Lokaliseret 10. december 2007 på 

http://www.who.int/bookorders/anglais/qsearch1.jsp?sesslan=1. 

Wong, W., Wong, S., Chan, K. & Wong, W. (2002). Functional Independence Measure 

(WeeFIM) for Chinese Children: Hong Kong. Lokaliseret 14. oktober på 

http://www.pediatrics.org/cgi/content/full/109/2/e36. 

Wæhrens, E. (2002). En model for funktionsevne og funktionsnedsættelse: ICF. I: 

Danneskiold-Samsøe, B., Lund, H. & Avlund, K. (red.), Klinisk reumatologi for 

ergoterapeuter og fysioterapeuter (s. 87-96). København: Munksgaard. 

Wæhrens, E. & Hovmand, B. (2002). Ergo- og fysioterapi i tværfaglig rehabilitering. I: 

Danneskiold-Samsøe, B., Lund, H. & Avlund, K. (red.), Klinisk reumatologi for 

ergoterapeuter og fysioterapeuter (s. 273-282). København: Munksgaard. 

Zachariae, B. (1998). Det vellykkede eksperiment: Introduktion til klinisk eksperimentel 

forskningsmetode (s.11-13). København: Munksgaard. 

Østensjø, S., Bjorbækmo, W., Carlberg, E. B. & Vøllestad, N. K. (2006). Assessment of 

everyday functioning in young children with disabilities: An ICF-based analysis of concepts 

and content of the Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI). Disability and 

rehabilitation, 28(8), 489-504. 

60 af 75


Bilag 1: Oversigt over begreber i ICF 

Komponenter 

Domæner 

Grupperinger 

Positive 

aspekter 

Negative 

aspekter 

1. del: Funktionsevne og 

funktionsevnenedsættelse 

Kroppens Aktivitet og 

funktioner og deltagelse 

anatomi 

Kroppens 

funktioner 

Kroppens 

anatomi 

Ændringer i 

kroppens 

funktioner 

(fysiologisk) 

Ændringer i 

kroppens 

strukturer 

(anatomisk) 

Intakt 

fysiologisk og 

anatomisk 

tilstand 

Elementer i tilværelse 

(opgaver, handlinger) 

Kapacitet: Udførelse 

af opgaver i 

standardiserede 

omgivelser 

Udførelse: Udførelse 

af handlinger i 

daglige omgivelser 

Aktiviteter 

Deltagelse 

Funktionsevne 

Funktionsnedsættelse Aktivitetsbegrænsning 

Deltagelses- 

Begrænsning 

Funktionsevnenedsættelse 

(Sundhedsstyrelsen, 2003, Tabel 1, s. 20) 

61 af 75 

2. del: Kontekstuelle faktorer 

Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer 

Ydre forhold af 

betydning for 

funktionsevne og 


Fremmende eller 

hæmmende 

påvirkning fra den 

fysiske, sociale og 

holdningsmæssige 

omverden 

Fremmende 

foranstaltninger 

Barriere 

Personlige 

egenskaber af 

betydning for 

funktionsevne og 


Indflydelsen fra den 

enkeltes personlige 

egenskaber

Del II: Hjælpebehov 

Del III: Tilpasninger 

Del I: Funktionelle færdigheder 


Bilag 2: Oversigt over opbygning af PEDI 

Område 

Social 

funktion 

Sprogforståel 

se 

Udtrykke sig 

Bevægelse 



Bevægelse 


Op og ned af 

stol/toilet 

Ind og ud af bil 

Spisning 

Forståelse af ord 

Op og ned af toilet 

Mundmotorik 

A 

Personlig hygiejne 

Problemløsni 

ng 

Leg med 

jævnaldrende 

Ind og ud af egen 

seng 

In og ud af badekar 

Vaske sig og tage bad 

Forståelse af 

sammensatte 

Kommunikation 

Rejse og sætte sig I almindelig 

voksen stol eller toilet 

Brug af bestik 

B 

Ind og ud af bil 

Brug af kop/glas 

C 

Egen 

sikkerhed 

Af- og påklædning, 

overkrop 

Af- og påklædning, 

underkrop 

Udtryksevne 

Ind og ud af seng 

Tandbørstning 

D 

Bevæge sig omkring 

indendørs – 15 m 

Færden udendørs – 50 

m 

Problemløsning 

Ind og ud af bad eller bruser 

Ordne hår 

E 

Toiletbesøg 

Leg og socialt 

samspil med voksne 

Trapper 

Blærekontrol 

Leg og socialt 

samspil med 

62 af 75 

Tarmkontrol 

Leg med ting 

Bevæge sig omkring indendørs 

- metode 

Bevæge sig omkring indendørs 

– afstand og hastighed 

Bevæge sig omkring indendørsbærende 

på ting/legetøj 

Pudse næse 

F 

Vaske hænder 

G 

Information om sig 

selv og sted 

Gang, indendørs 

Orientering I tid 

Vaske sig og 

tage bad 

Af og 

påklædning 

Lukning af tøj 

H 

I 

Færden, udendørs – afstand og 

hastighed 

J 

Opgaver I hjemmet 

Færden udendørs - underlag 

Egen sikkerhed 

Op ad trapper 

Af og 

påklædning 

Strømper og sko 

K 

L 

Funktion i nærmiljø 

Ned ad trapper 

Toilet besøg 

M 

Tisse 

N 

Afføring 

O


Bilag 3: Scoringsskema for PEDI 

63 af 75

Profession 

Formål 

Måleredskab 

Hvem 

Bilag 4: Søgematrix 

Physiotherapy 

Agreement 

PEDI 

Therapist 

Mother 

Disabled child 

Physical therapy 

Reliability 


Occupational 

therapy 

Inter-rater 

Pediatric 

Evaluation of 

Disability 

Inventory 

Parent 

Impaired child 

Prime caregiver 

Handicapped 

child 

Inter-tester 

Inter-respondent 

64 af 75


Bilag 5: CINAHL, søgehistorik 

Searching 8 

databases: 

CINAHL (R) Database(2006-2007/10,2005,2004,2002-2003,2000- 

2001,1998-1999,1995-1997,19... 

Type one or more terms then click Search. 

Display intermediate results for each term 

Display results by database 

Limit Search To: 2 Limits Set 

LA = DANISH or ... 

PY = 1997-2007 

Published after 2001 

Records with PDF files 

Records with Full Text 

Records with a URL field 

Search Results Display 

#9 (( (reliability) in DX ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) and 

(((( (disabilit*) in DE )or( (impair*) in DE )or( (handicap*) in DE )) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = 

ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) and (((( (child) in DE ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = 

ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) or ((("Pediatric-Physical-Therapy" / all TOPICAL 

SUBHEADINGS / all AGE SUBHEADINGS in DE) or ("Child-Disabled" / all TOPICAL SUBHEADINGS / 

all AGE SUBHEADINGS in DE)) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997- 

2007))) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) and ((LA:NU = 

DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = 

ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007) 

#8 ( (reliability) in DX ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007) 22 

#7 ((( (disabilit*) in DE )or( (impair*) in DE )or( (handicap*) in DE )) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = 

ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) and (((( (child) in DE ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = 

ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) or ((("Pediatric-Physical-Therapy" / all TOPICAL 

SUBHEADINGS / all AGE SUBHEADINGS in DE) or ("Child-Disabled" / all TOPICAL SUBHEADINGS / 

all AGE SUBHEADINGS in DE)) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997- 

2007))) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) and ((LA:NU = 

DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007) 

#6 ((( (child) in DE ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007)) or 

((("Pediatric-Physical-Therapy" / all TOPICAL SUBHEADINGS / all AGE SUBHEADINGS in DE) or 

("Child-Disabled" / all TOPICAL SUBHEADINGS / all AGE SUBHEADINGS in DE)) and ((LA:NU = 

DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007))) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = 


65 af 75 

0 

2271 

105474 

#5 ( (child) in DE ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007) 105305 

#4 (( (disabilit*) in DE )or( (impair*) in DE )or( (handicap*) in DE )) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = 


#3 (("Pediatric-Physical-Therapy" / all TOPICAL SUBHEADINGS / all AGE SUBHEADINGS in DE) or 

("Child-Disabled" / all TOPICAL SUBHEADINGS / all AGE SUBHEADINGS in DE)) and ((LA:NU = 

DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007) 

#2 ( (pediatric-evaluation-of-disability-inventory) in DE ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) 

and (PY:NU = 1997-2007) 

10172 

#1 ( (PEDI) in DE ) and ((LA:NU = DANISH) or (LA:NU = ENGLISH)) and (PY:NU = 1997-2007) 0 

3088 

0


Bilag 6: PubMed, søgehistorik 

Limits: added to PubMed in the last 10 years, published in the last 10 years, Humans, 

English, Danish 

Search History will be lost after eight hours of inactivity. 

Search numbers may not be continuous; all searches are represented. 

To save search indefinitely, click query # and select Save in My NCBI. 

To combine searches use #search, e.g., #2 AND #3 or click query # for more options. 

Search Most Recent Queries Time Result 

#38 Search (#30) AND (#37) Limits: added to PubMed in the last 10 05:02:00 

years, published in the last 10 years, Humans, English, Danish 

24 

#37 Search ((((#32) OR (#33)) OR (#34)) OR (#35)) OR (#36) Limits: 04:40:32 

added to PubMed in the last 10 years, published in the last 10 

years, Humans, English, Danish 

62726 

#36 Search agree* Limits: added to PubMed in the last 10 years, 

published in the last 10 years, Humans, English, Danish 

04:39:50 42223 

#35 Search "inter respondent" Limits: added to PubMed in the last 04:39:19 

10 years, published in the last 10 years, Humans, English, 

Danish 

4 

#34 Search "inter tester" Limits: added to PubMed in the last 10 


04:39:08 37 

#33 Search "inter rater" Limits: added to PubMed in the last 10 


04:38:57 1221 

#32 Search reliability Limits: added to PubMed in the last 10 years, 04:38:41 


23491 

#30 Search (#26) AND (#29) Limits: added to PubMed in the last 10 04:36:11 


163 

#29 Search (#27) OR (#28) Limits: added to PubMed in the last 10 


04:35:47 265 

#28 Search "Pediatric evaluation of disability inventory" Limits: 

added to PubMed in the last 10 years, published in the last 10 

years, Humans, English, Danish 

04:35:17 117 

#27 Search PEDI Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:34:48 207 



04:34:22 550307 



04:33:21 529599 

#24 Search therap* Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:32:14 491353 

#23 Search ((#20) OR (#21)) OR (#22) Limits: added to PubMed in 

the last 10 years, published in the last 10 years, Humans, 

04:31:27 41349 

66 af 75



#22 Search parent Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:31:00 34815 

#21 Search "Mothers"[Mesh] Limits: added to PubMed in the last 

10 years, published in the last 10 years, Humans, English, 

Danish 

04:30:03 7553 

#20 Search "Caregivers"[Mesh] Limits: added to PubMed in the 

last 10 years, published in the last 10 years, Humans, English, 

Danish 

04:29:28 7291 

#18 Search (#8) AND (#17) Limits: added to PubMed in the last 10 


04:27:56 26125 

#17 Search ((#14) OR (#15)) OR (#16) Limits: added to PubMed in 



04:27:33 130770 

#16 Search handicap* Limits: added to PubMed in the last 10 years, 04:27:11 


2707 

#15 Search impair* Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:26:54 96595 

#14 Search disabilit* Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:26:21 37975 

#13 Search disability Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:26:11 28404 

#8 Search ((#3) OR (#5)) OR (#7) Limits: added to PubMed in the 

last 10 years, published in the last 10 years, Humans, English, 

Danish 

04:20:10 410587 

#7 Search child* Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:17:04 410034 

#6 Search child Limits: added to PubMed in the last 10 years, 


04:16:06 335560 

#5 Search "Developmental Disabilities"[Mesh] Limits: added to 

PubMed in the last 10 years, published in the last 10 years, 

Humans, English, Danish 

04:15:29 4334 

#4 Search "Child"[Mesh] Limits: added to PubMed in the last 10 


04:14:52 311961 

#3 Search "Disabled Children"[Mesh] Limits: added to PubMed in 04:14:13 



1909 

#1 Search Limits: added to PubMed in the last 10 years, published 04:11:49 3215662 

in the last 10 years, Humans, English, Danish 

67 af 75


Bilag 7: Justeringer af introduktion til PEDI 

Fjernet fra forsiden 

Oplysninger om barnet 

Navn: 

Fødselsdato: 

Nationalitet: Sprog: 

Tilføjet til forsiden 

Tilpasninger af oplysninger og vejledning: Marie Wedel Hansen, Graziella Zangger og Britt Laursen i forbindelse 

med bachelorprojekt udarbejdet efteråret 2007 ved Fysioterapeutuddannelsen København. 

Fjernet fra side 2 

Relation til barnet 

(sæt kryds) 

Tilføjet til side 2 

Oplysninger om barnet 

Navn: 

Fødselsdato: 

Forældre hvis ja, angiv: Mor eller Far 

Andet hvis ja, angiv hvad: 

Nationalitet: Sprog: 

Diagnose: 

Oplysninger om personen der udfylder skemaet 

Hvor bor barnet? 

(sæt kryds X) 

Hos begge forældre Mest hos far 

Ligeligt fordelt hos begge forældre Mest hos Mor 

Et andet sted? (skriv hvor) 

Vi vil bede dig skrive hvor lang tid, du har brugt på at udfylde 

spørgeskemaet: Antal min.: 

Fjernet fra side 2 og 13 

MEGET VIGTIG 

HVIS DU ER TVIVL OM, HVOR DU SKAL SÆTTE KRYDS – SÅ LAD VÆRE MED AT 

KRYDSE AF 

Personalet vil tale med dig om tvivlsspørgsmål ved gennemgangen af svarene 

TAK 

68 af 75


Tilføjet til side 2 og 13 

Vejledning til udfyldelse af PEDI spørgeskemaet 

Er du i tvivl, hvor du skal sætte kryds – så lad feltet stå blank. 

Det er vigtigt at du selvstændigt udfylder spørgeskemaet og ikke spørger personer i 

barnets omgangskreds til råds. 

Vær opmærksom på, at hvor ordet ”hjælperen” indgår i et spørgsmål spørges til den 

person, der i en given situation hjælper barnet. Det kan være en forælder, 

familiemedlem pædagog, terapeut eller en anden person. 

69 af 75

Bilag 8: Rykkerbrev 

Kære moderens navn 


For ca. 3 uger siden modtog du et spørgeskema (PEDI), som vi bruger i forbindelse med et 

bachelorprojekt i fysioterapi. 

70 af 75 

København, dato 

Vi har endnu ikke modtaget din besvarelse og vil derfor bede dig om at besvare spørgeskemaet og 

sende det retur til os dato. 

Såfremt du har mistet spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan fremsende et nyt. 

Ønsker du ikke at deltage i vores projekt, må du gerne meddele dette til os pr. telefon eller e-mail. 

Det er vigtigt for os, at få din besvarelse, så vi håber virkelig at høre fra dig. 

Vi gør endnu en gang opmærksom på, at fortrolige oplysninger i relation til undersøgelsen er omfattet 

af den lovmæssige tavshedspligt. I den færdige skriftlige udformning af projektet anonymiseres alle 

data. Det er frivilligt at deltage, og du kan på et hvert tidspunkt trække dine oplysninger tilbage. Du 

har fuld aktindsigt i dine data og i vores projekt. I forhold til brug af dataindsamlingen beder vi dig 

underskrive vedlagte samtykkeerklæring og returnere den sammen med spørgeskemaet. Vi sender en 

kopi af vores projekt til specialbørnehavens navn efter afleveringen i januar 2008. Denne kopi vil du 

få mulighed for at låne og læse. 

Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 60177862 eller e-mail mariewedel@hotmail.com. 

På forhånd mange tak for din hjælp. 

Med venlig hilsen 

Marie Wedel Hansen 

mariewedel@hotmail.com 

Tlf: 60177862 

Britt Laursen 

britt@spreak.dk 

Tlf: 61716878 

Ziella Zangger 

ziellaz@hotmail.com 

Tlf: 26142377


Bilag 9: Informationsbrev, mødre 

Kære moderens navn 

71 af 75 


Vi er 3 studerende fra Fysioterapeutuddannelsen København. I løbet af uddannelsen har vi alle været i 

praktik i specialbørnehavens navn og har dermed fået interesse for børnefysioterapi. Vi har erfaret, at 

der er behov for bedre og grundigere tests til børn. I forbindelse med vores afsluttende bachelorprojekt 

har vi derfor valgt at undersøge måleredskabet PEDI (Pediatric Evaluation of Disability Inventory). 

PEDI giver en funktionel evaluering af børn i alderen ½-7½ år med funktionsevnenedsættelser 

indenfor personlig pleje, bevægelse og social funktion. 

PEDI kan anvendes i forbindelse med evaluering af børns udvikling og hjælpebehov. PEDI kan også 

bruges vejledende i forhold til at opnå, en for barnet, relevant fysioterapeutisk træning. 

Fysioterapeuten har hermed et redskab til at rådgive og støtte forældrene omkring barnets udvikling og 

mål. Andre faggrupper kan også benytte PEDI. 

I vores bachelorprojekt vil vi se nærmere på overensstemmelsen mellem det mødrene svarer og fysio- 

/ergoterapeuternes svar. Dette er væsentligt at undersøge, da det kan være med til at forbedre og 

udbrede brugen af PEDI. 

Vi har i vores projekt valgt, at det kun er mødrene der skal besvare spørgeskemaet (PEDI), da dette er 

relevant i forhold til, at det ligeledes er kvindelige terapeuter der skal besvare spørgeskemaerne. Dette 

gør vi for at få et så ensartet svar som muligt. 

PEDI er udformet som et spørgeskema, hvor der indledningsvis er en kort vejledning. Der tager 

omkring 45-60 minutter at udfylde. Vi vil bede dig udfylde spørgeskemaet og returnere det i vedlagte 

frankerede svarkuvert senest dato. 

Fortrolige oplysninger i relation til undersøgelsen er omfattet af den lovmæssige tavshedspligt. I den 

færdige skriftlige udformning af projektet anonymiseres alle data. Det er frivilligt at deltage, og du kan 

på et hvert tidspunkt trække dine oplysninger tilbage. Du har fuld aktindsigt i dine data og i vores 

projekt. I forhold til brug af dataindsamlingen beder vi dig underskrive vedlagte samtykkeerklæring og 

returnere den sammen med spørgeskemaet. Vi sender en kopi af vores projekt til specialbørnehavens 

navn efter afleveringen i januar 2008. Denne kopi vil du få mulighed for at låne og læse. 

Vi håber at modtage dit svar indenfor den givne tidsramme. 

Ved øvrige spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på tlf. 60177862 eller e-mail 

mariewedel@hotmail.com. 

På forhånd mange tak for din hjælp. 




Tlf: 60177862 

Britt Laursen 


Tlf: 61716878 



Tlf: 26142377


Bilag 10: Informationsbrev, terapeuter 

Kære terapeuternes navne 

Tak, fordi I har lyst til at hjælpe os i forbindelse med vores bachelorprojekt på 

Fysioterapeutuddannelsen København. 

72 af 75 


Projektet er en del af valideringen af den danske oversættelse af Pediatric Evaluation of Disability 

Inventory (PEDI). Måleredskabet har vist sig følsomt overfor ændringer i funktionsniveau for børn 

med funktionsevnenedsættelser i aldersgruppen ½-7½ år. 

I vores bachelorprojekt vil vi se nærmere på overensstemmelsen mellem det, mødrene svarer, og fysio- 

/ergoterapeuternes svar. Dette er væsentligt at undersøge, da det kan være med til at forbedre og 

udbrede brugen af PEDI. 

Vi har i vores projekt valgt, at det kun er mødrene der skal besvare spørgeskemaet (PEDI), da dette er 

relevant i forhold til, at det ligeledes er kvindelige terapeuter, som skal besvare spørgeskemaerne. 

Dette gør vi for at få en så homogen gruppe som muligt, idet mænd muligvis bedømmer børns 

funktionsniveau anderledes end kvinder. 

Med dette informationsbrev medfølger spørgeskemaer til udfyldelse af følgende børn: Børnenes 

navne. Disse bedes I udfylde i løbet af de kommende 3 uger. Vi kommer forbi specialbørnehavens 

navn den dato og henter skemaerne. Vi forventer, at I skal bruge 45-60 minutter pr. barn. Til 

forældrene er skemaerne pakket i individuelle kuverter, og vi vil bede jer give børnene dem med hjem. 

Der er vedlagt en frankeret svarkuvert, så de udfyldte skemaer sendes direkte til os 

For at vi får det bedst mulige data, er det vigtigt, at I sammen udfylder spørgeskemaet for barnet og 

følger vejledningen i spørgeskemaet. Det er vigtigt, at I ikke snakker sammen med forældre eller 

pædagoger om besvarelserne. Er der spørgsmål, som I ikke kan svare på, må I lade felterne stå blanke. 

Fortrolige oplysninger i relation til undersøgelsen er omfattet af den lovmæssige tavshedspligt. I den 

færdige skriftlige udformning af projektet anonymiseres alle data. Det er frivilligt at deltage, og I kan 

på et hvert tidspunkt trække jeres oplysninger tilbage. I har fuld aktindsigt i data og i vores projekt. I 

forhold til brug af dataindsamlingen beder vi jer underskrive vedlagte samtykkeerklæring og returnere 

den sammen med spørgeskemaet. Vi sender en kopi af vores projekt til specialbørnehavens navn 

efter afleveringen i januar 2008. Denne kopi vil du få mulighed for at læse. Vi vil gerne efter aftale 

komme og formidle resultatet af vores projekt til jer. 

Skulle der i øvrigt opstå spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte os (Britt) på tlf. 61716878 eller 

e-mail: britt@spreak.dk. 

På forhånd tak for jeres hjælp. 




tlf. 60177862 

Britt Laursen 


tlf. 61716878 



tlf. 26142377


Bilag 11: Samtykkeerklæringer 

Samtykkeerklæring til mødrene 

Jeg bekræfter herved at oplysningerne i vedlagte spørgeskema må indgå i bachelorprojekt 

omhandlende PEDI. 

Jeg er oplyst omkring ovenstående information omkring projektet og er indforstået med dette. 

Desuden er jeg informeret om, at deltagelsen er frivillig og at jeg til enhver tid, kan trække 

samtykket tilbage. 

Der gøres opmærksom på, at al data bliver opbevaret fortroligt og vil ved projektets beståelse 

blive makuleret. 

Dato:______________ 

Barnets navn:___________________________________________________________ 

Forælders underskift:_____________________________________________________ 

Samtykkeerklæring til terapeuterne 

Jeg bekræfter hermed, at oplysninger i vedlagte spørgeskemaer må indgå i bachelorprojekt 

omhandlende PEDI. 

Jeg er oplyst omkring ovenstående information omkring projektet og er indforstået med dette. 

Desuden er jeg informeret om, at deltagelsen er frivillig og at jeg til enhver tid, kan trække 

samtykket tilbage. 

Der gøres opmærksom på, at al data bliver opbevaret fortroligt og vil ved projektets beståelse 

blive makuleret. 

Dato:______________________________________________ 

Underskrift:_________________________________________ 

73 af 75


Bilag 12: Eksempel på Po og Kw 

For området N: Tisse i domænet personlig pleje i del I: Funktionelle færdigheder er der på 

baggrund af mødre og terapeuters besvarelser udarbejdet nedenstående kontingenstabel. 

Mor 

Terapeut 

Antal 0 1 2 3 4 5 I alt 

0 10 0 0 0 0 0 10 

1 3 0 0 0 0 0 3 

2 0 0 0 0 0 0 0 

3 0 0 0 0 0 0 0 

4 0 0 0 0 0 0 0 

5 1 0 0 0 0 0 1 

I alt 14 0 0 0 0 0 14 

Der er opnået en observeret overensstemmelse (Po) på: 

Po 

10 0 0 0 0 0 

 

 

14 

0, 

71 

Ved hjælp af SAS JMP 6.0.0. af vægtet kappa (κw) fundet: 

 

0, 

00 

w 

74 af 75


Bilag 13: E-mail fra Marie Berg 

Følgende E-mail er sendt til Marie Berg, ergoterpauet i Norge, d. 27. december 2007. 

Vi er tre danske fysioterapeutstuderende, som skriver bachelorprojekt om PEDI. Vi har blandt 

andet læst artiklen "Reliability of the Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI)", 

hvor du er medforfatter. I den artikel lyder det til, at PEDI er meget udbredt i Norge. I 

Danmark er PEDI (endnu) ikke i brug mange steder. Hvis du har tid og lyst, vil vi blive meget 

glade for, hvis du kan fortælle os lidt om, hvorledes implementeringen af en test som PEDI 

foregår i Norge. Det er nemlig en vigtig del af vores projekt at beskrive, hvad der skal til for 

at PEDI bliver udbredt i Danmark. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Mvh Marie, Britt & Ziella 

Følgende E-mail er modtaget d. 27. december 2007 som svar. 

Hei! 

Så hyggelig at dere skriver et Bachelor prosjekt om PEDI! PEDI brukes mye i Norge, og jeg 

tror at starten på prosjektet var viktig for 10 år siden. Vi satte ned en tverrfaglig arbeidsgruppe 

av 2 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter som oversatte PEDI. I oversettelsesprosessen så 

involverte vi så mange faggrupper som vi kunne, for å få oversettelsen til å bli akseptert av de 

ulike profesjonene. Etterpå har vi blitt invitert til de ulike habiliteringsteamene i Norge, og har 

holdt ca 20 kurs for tverrfaglig personale som arbeider med barn i hele Norge de siste 10 

årene. 

Sigrid Østensjø, fysioterapeut har brukt PEDI i sin doktorgrad om barn med CP, og har 

validert PEDI for barn med CP i Norge. 

Jeg har gjort mitt doktorgradsarbeid i forhold til å validere aldersnormen i PEDI for norske 

forhold. 

Fagfolkene i Norge ser at PEDI og GMFM er de to instrumentene som hele tiden brukes i 

resten av verden for å evaluere effekt av tiltak og forskning. Når så mange andre som arbeider 

med barn bruker disse to instrumentene så viser jo dette at de er valide og reliable. Det finnes 

vel kanskje ikke så mange andre instrument som er så mye forsket på som PEDI? Et annet 

godt argument er å bruke valide og gyldige instrument som en del av evidensbasert praksis. 

Dette kvalitetssikrer at funksjonshemmede barn får en rettferdig vurdering og gode tiltak. 

Forskning viser at målorientert, oppgavefokusert, og klientsentert praksis har god effekt. Å 

bruke PEDI hjelper foreldre og fagfolk til å samarbeide om å sette SMARTE mål (specific, 

measurable, achiveable, realistic, and timed). 

Lykke til med å innføre PEDI i Danmark. 

Marie Berg 

Fagsjef i Ergoterapi 

Sunnaas sykehus HF 

75 af 75

Download hele bachelorprojektet - Danske Fysioterapeuter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?