Årsskrift 2007 Lolland-Falsters Stiftsmuseum - Åbne Samlinger

Lolland-Falsters Stiftsmuseum 

Årsskrift 

2007 

Udarbejdet og trykt af 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum

Udgiver: 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum 

Victor Kolbyes Vej 15 

4930 Maribo 

Layout: 

Elisabeth Abildtrup 

Forside: 

Roberto Fortuna, 2007, Interiør fra Frilandsmuseet i Maribo 

Bagside: 

Roberto Fortuna 2007, Falstergården på Frilandsmuseet i Maribo 

ISBN: 87-87179-22-9 

Tryk: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, 2008 

Pris: 65 kr.

Indhold 

Forandringer - en del af dagligdagen 4 

af Ulla Schaltz og Leif Plith Lauritsen 

Formandens forord 5 

af Michael Fagerlund 

Genklang af middelalderen i Nakskov 6 

af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 

Havehuset fra Godsted 9 

af Leif ”Salle” Nielsen 

Magasinet 11 

af Birgit Wilster Hansen 

Jagten på borgen i Vesterborg 13 

af Erik Mandrup Poulsen 

Sommeraktiviteter på Frilandsmuseet 15 

af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 

Fra Rom til Hoby 16 

af Leif Plith Lauritsen 

Højbygaard Sukkerfabrik - Nationalt industriminde 2007 20 

af Hanne Christensen 

Lys over Lolland 24 

af Ulla Schaltz 

En usynlig borg forfalder 26 

af Leif Plith Lauritsen 

Hamburgbopladsen ved Krogsbølle 30 

af Brian Westen 

Om Landsbykataloget 33 

af Julie Fryd Johansen 

Årsberetning 37

af Ulla Schaltz, museumschef og Leif Plith Lauritsen, souschef 

Forandringer 

- en del af dagligdagen 

Vi lever i en forandringens tid – alt bliver lagt 

sammen og bliver større; virksomheder, kommuner, 

pengeinstitutter og ja, også museer. 

Forandring fryder som bekendt; hvis det vel at 

mærke er en forandring til det bedre. På Stiftsmuseet 

arbejder vi på, at forandringerne skal 

komme borgerne, medarbejderne og samlingerne 

til gode. 

Overalt i den danske museumsverden arbejdes 

der i disse år på at lave relevante museumssammenlægninger. 

De statsanerkendte kulturhistoriske 

museer har en lang række af lovpligtige 

opgaver. Det betyder, at museer af et vist volumen 

langt bedre kan opfylde lovens bogstav, 

når det f.eks. gælder det lovpligtige arbejde omkring 

planloven og kulturarven ude i landskabet, 

men så sandelig også i arbejdet med formidlingen 

af kulturarven til borgerne, både store og 

små. På denne baggrund indledte Stiftsmuseet 

forhandlinger med Guldborgsund Museum med 

henblik på at skabe et fælles kulturhistorisk museum 

for Lolland og Falster. Lolland kommune 

valgte at hæve det kommunale tilskud på denne 

baggrund; det glæder vi os meget over. 

På Stiftsmuseet fryder vi os over, at den faste 

kulturarv i landskabet – og her tænkes på 

gravhøje, voldanlæg, sukkerfabrikker, godser 

og landsbyer – oftere og oftere drages ind, når 

Lollands herligheder skal sælges til borgere og 

turister. Vi bor i en meget spændende egn af 

landet, der er rig på kulturarv. 

Efter flere år med oprydning i museets samlinger 

har der i løbet af 2007 været mulighed for at 

tage hul på den store opgave, det er at formidle 

Lollands kulturarv. 1. marts 2007 ansatte museet 

en konservatoruddannet magasinforvalter, 

Birgit Wilster Hansen, til at tage vare på museets 

mange genstande, og med udgangen af året 

blev en inspektørstilling med formidling som ansvar 

besat af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen. 

Et af årets absolutte højdepunkter var, da museet 

16. august kunne præsentere bogen om 

Frilandsmuseet, skrevet af John Erichsen og 

Luise Skak-Nielsen; den første bogudgivelse fra 

Stiftsmuseet i mange år. Bogen blev vel modtaget 

og har fået stor ros for både indholdet og de 

fantastisk smukke billeder. 

En anden af årets store begivenheder var, da 

Frilandsmuseet var rammen om en del af ”Lys 

over Lolland”, nemlig den del blomsterkunstneren 

Peter Ødegaard stod for. De 10 dage det 

stod på, blev Frilandsmuseet besøgt af mere 

end 2500 gæster. I den forbindelse fik vi hjælp 

af en lang række af frivillige og nye samarbejdspartnere. 

Gamle kendinge som museets håndværkerdage 

vokser sig større og er efterhånden 

blevet en begivenhed, som tiltrækker utrolig 

mange mennesker. 

Museets personale har også været aktive ud af 

huset og deltaget i f.eks. Nakskov Fjorddage, 

men også som indlægsholdere og ivrige debattører 

i en lang række af møder og arrangementer 

som f.eks. Lolland Kommune har arrangeret. 

2007 blev året, hvor Kunstmuseet forlod bofællesskabet 

på Banegårdspladsen. Kunstmuseet 

og dets personale vil blive savnet, men Stiftsmuseets 

medarbejdere glæder sig til at tage udstillingslokalerne 

i besiddelse og derved tilbyde 

Lolland større kulturhistoriske udstillinger. 

Også i år har museet nydt godt af stor interesse 

fra borgernes, faglige kollegaers og politikernes 

side. Det giver sig udslag på mange måder, og 

museets personale glæder sig hver gang, vi 

kan bidrage med sætte kulturarven på dagsordenen. 

Det er en stor glæde for museet, at museets 

venneforening og frivillige aktivt tager del i museets 

arbejde – ikke mindst i levendegørelsen 

af Frilandsmuseet. Der skal lyde en stor tak 

for hjælpen og for samarbejdet til alle museets 

samarbejdspartnere. Museets medarbejdere føler, 

at Stiftsmuseet har opbakning i vide kredse. 

I løbet af året har vi henvendt os til forskellige 

med ansøgninger om større og mindre beløb 

til forskellige arbejdsopgaver eller indkøb. Tak 

fordi I har set velvilligt på ansøgningerne og 

ment, at Lolland-Falsters Stiftsmuseum er værd 

at investere i.

Formandens forord 

Hvis traditioner er det, vi 

plejer, er nærværende 

årsskrift så småt ved 

at blive til en sådan. 

— Igen. Nemlig som det 

for anden gang udkommer 

efter adskillige års 

pause. Som en slags 

status over det faglige 

arbejde, der i Lolland- 

Falsters Stiftsmuseums regi er blevet udført 

gennem året. En præsentation, altså. Men også 

som en appetitvækker for de mange, der interesserer 

sig for vores fortid; her på egnen og i de 

større sammenhænge, den indgår i. 

Som det vil fremgå af de følgende sider, har 

2007 været et ”godt høstår” indenfor de museale 

områder. Men også i bredere forstand har året 

været præget af stor aktivitet; samtidig med, at 

forandringens vinde blæser over museumsverdenen, 

også på Lolland-Falster. 

I slutningen af januar åbnede det nye Fuglsang 

Kunstmuseum sine døre for første gang, og 

hermed slutter endegyldigt en epoke, idet også 

kunsthistorien fra begyndelsen var del af Stiftsmuseets 

ansvarsområde, og kernen af kunstsamlingerne 

hørte til her. Efter udskillelsen som 

et selvstændigt kunstmuseum forblev de to museer 

under samme tag, dog nu med Storstrøms 

Kunstmuseum som lejer, der dog i stigende grad 

kom til at lide under utilstrækkelige pladsforhold. 

Med egen museumsbygning ved Fuglsang er 

der nu skabt nye muligheder for, at samlingerne 

virkelig kommer til deres ret; og fra Lolland-Falsters 

Stiftsmuseum skal der lyde et stort til lykke 

til Kunstmuseet. Også for Stiftsmuseet åbner 

der sig herved nye muligheder, idet kunstens 

gamle udstillingslokaler nu står til disposition for 

såvel egne udstillinger som udleje til relevante 

aktiviteter. 

I kølvandet på den kommunale strukturreform, 

og yderligere nødvendiggjort af stigende faglige 

og økonomiske krav til museerne, går der i disse 

år en bølge af sammenlægninger hen over landet. 

Også Stiftsmuseets bestyrelse og ledelse 

tænker i disse baner. Gennem første halvdel af 

2007 blev der arbejdet på en sammenlægning 

med Reventlow-museet på Pederstrup – en 

ikke unaturlig tanke, eftersom begge museer er 

hjemmehørende i Lolland Kommune. Imidlertid 

førte dette arbejde ikke til en sammenlægning, 

men derimod til en erkendelse af, at de to museers 

arbejdsområder er yderst forskellige, idet 

Reventlow-museet er et specialmuseum, mens 

Stiftsmuseet bl.a. har store samlinger og arkæologisk 

ansvar at varetage. En sammenlægning 

af de to museer vurderedes derfor ikke at ville 

give tilstrækkelige synergieffekter. 

Det er der derimod al mulig grund til at antage, 

at en sammenlægning med et andet kulturhistorisk 

statsanerkendt museum vil; og bestyrelsen 

har derfor principgodkendt, at der arbejdes hen 

imod en sammenlægning med Guldborgsund 

Museum – der før hed Falsters Minder. For dette 

taler – foruden en kraftig styrkelse af den faglige 

stab samt økonomiske gevinster ved fælles 

administration etc. – den nære samhørighed i 

fortid såvel som nutid mellem Lolland og Falster. 

Den afspejler sig blandt andet i, at Stiftsmuseets 

samlinger rummer adskilligt, der oprindeligt 

stammer fra den nuværende Guldborgsund 

Kommune – hvoraf den største genstand nok er 

Falstergården på Frilandsmuseet! Skabelsen af 

ét museum vil for øvrigt også slette den unaturlige 

grænse mellem de to kommuner, der bl.a. 

indebærer, at Borgø i Maribo Sø, hvor museet 

gennem de senere år har lagt en stor arkæologisk 

indsats, i dag befinder sig i Guldborgsund 

Museums ansvarsområde. Det konkrete arbejde 

skrider planmæssigt frem, og er præget af stor 

velvilje overfor tanken og gensidig tillid. 

Som afslutning på det første arbejdsår, kunne 

den nye bestyrelse desuden godkende opslag 

af en genoprettet stilling som museumsformidler, 

der af økonomiske grunde har været vakant i 

adskillige år; og dermed har formidlingen af kulturhistorien 

igen fået den plads, den rettelig bør 

have på et statsanerkendt museum, der gerne 

vil nå ud til sine borgere med det, kulturarven 

kan tilbyde. 

af Michael Fagerlund, bestyrelsesformand

af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinsp., cand. mag. 

Genklang af middelalderen i 

Nakskov 

Kattesundet 10 i Nakskov var allerede 

inden udgravningen gik i gang et spændende 

område. For det første er der ved 

tidligere udgravninger i områder fundet 

spor efter den sene middelalderlige befæstning 

samt den lidt senere befæstning 

fra 1520’erne og 1620’erne, og for 

det andet ligger grunden indenfor det 

udpegede kulturarvsareal for Nakskovs 

middelalderlige bykerne. 

En by opstår og udvikler sig 

Nakskov opstod omkring 1200-tallet, og var på 

grund af byens fugtige opland og dens beliggenhed 

en utrolig vigtig by i middelalderen. I 

middelalderen strakte bebyggelsen sig fra den 

gamle bykerne omkring kirken ned mod fjorden 

omkring Bibrostræde. Havnen var, da den blev 

grundlagt, yderst primitiv, og bestod kun af en 

simpel skibsbro. 

Omkring midten af 1500-tallet befæstede Christian 

III selve byen med volde, grave og murede 

porte. Christian III’s voldanlæg løb langs det 

nuværende Kattesundet og Hollændergade. 

Under Christian IV blev fæstningen udvidet og 

styrket bl.a. ved et fremskudt voldanlæg med 

bastioner. Under kampene mod svenskerne 

kom Nakskov i 1659 i skudlinje og måtte overgive 

sig, hvorefter fæstningsværkerne forfaldt. 

Byens rolle i rigets forsvar i 1500- og 1600-tallet 

var imidlertid medvirkende til, at den længe forblev 

Lollands største by. I 1700-tallet forsvandt 

Nakskovs militære betydning, men forblev dog 

længe Lollands førende købstad. 

Gode betingelser 

Kattesundet 10 i Nakskov var allerede inden udgravningen 

gik i gang et spændende område. 

For det første er der ved tidligere udgravninger 

i områder fundet spor efter den sene middelalderlige 

befæstning samt den lidt senere 

befæstning fra 1520’erne og 1620’erne, og for 

det andet ligger grunden indenfor det udpegede 

kulturarvsareal for Nakskovs middelalderlige bykerne. 

Derfor var det med en smule spænding, 

Genklang af middelalderen i Nakskov 

vi startede udgravningen sidst i maj 2007. 

Den dag vi begyndte udgravningen gav, dog 

uden vi på det tidspunkt vidste det, et godt indblik 

i hvordan resten af udgravningen ville arte 

sig. De første dage havde vi gravemaskine til 

hjælp, og de arkæologiske tegn dukkede hurtigt 

op. Men det var nu ikke kun det, der kom til at 

præge udgravningen. For mens vi stod glade 

og betragtede de fritlagte sten, begyndte det at 

regne, og det blev ved og fyldte hurtigt udgravningen 

med vand. Disse to ting - fund og vand 

- var noget, der kom til at spille vigtige roller under 

udgravningen i Kattesundet 10. 

Udgravningsbillede hvor ovnen er ved at blive frilagt. 

Foto: Erik Mandrup Poulsen 

Tegn på beboelse 

Efter få dage i udgravningen besluttede vi, at 

vi inden arealet skulle graves stratigrafisk ville 

have en grøft langs den ene side. Dette ville 

give os et overblik over, hvad vi kunne forvente 

i de underliggende lag. Allerede da de første 

centimeter var fjernet, var det tydeligt, at der her 

havde været en eller anden form for aktivitet på

stedet, og jo længere vi kom ned, desto tydeligere 

blev det, at vi befandt os i et af Nakskovs 

gamle huse. Under de øverste lag dukkede der 

lag på lag af lerstampede gulve frem og forskellige 

genstande, der kunne være med til at tidsfæste 

perioden for denne tidlige bebyggelse. 

Da vi havde fået gravet og registreret grøften, 

begyndte vi at grave et udvalgt felt stratigrafisk. 

Her var det tydeligt at se de samme lerstampede 

gulve med smudslag imellem, som vi havde 

Vestenden af grøften, hvor man kan se de lerstampede 

gulve. Foto: Erik Mandrup Poulsen 

observeret i grøftens profil. Hvad vi ikke kunne 

se i profilen, men som kom til syne i feltet var, at 

huset havde haft en opmuret ovn med bilægger. 

En ovn som vi faktisk kunne følge ned gennem 

alle de lerstampede gulve og ned til et mørkt 

kulturlag, hvor fundamentstenene var lagt oven 

på. Dette mørke næsten sorte og meget sumpede 

lag gjorde os nysgerrige. 

Vi havde allerede registreret det mørke kulturlag 

i grøften, hvorfor vi en af de første dage fik 

gravemaskineføreren til at grave 1,50 meter 

dybere end i resten af grøften dog uden at nå 

bunden. Det sumpede område er ikke nødvendigvis 

kommet af naturlige årsager. Det kunne 

være resterne af en tidlig middelalderlig vold/ 

voldgrav, der er blevet opført tidligere end de 

kendte volde, og som ved en senere udvidelse 

af byen er blevet udjævnet og genopført læn- 

Andet lag af den murede ovn 


gere væk fra byen. Denne handling kendes fra 

andre udgravninger bl.a. i forbindelse med forskellige 

bygravninger i København, hvor man 

har registreret bygninger, der er flyttet væk fra 

byen og faktisk er opført i det, der var den tidligere 

vold/voldgrav. Derfor er det ikke umuligt, 

at der i tidlig middelalder har været en mindre 

vold og voldgrav, der har omgivet Nakskov by. 

Det sumpede område kan derfor antages for at 

være led i den byudvidelse, som 1500- og 1600årenes 

fæstningsanlæg mod øst synes at have 

lagt op til. Det vil sige, at den daværende vold er 

blevet fjernet og genopført igen i en mere østlig 

retning. 

Fund 

Udover de lerstampede gulve og den murede 

ovn bestod størstedelen af vores fund af keramikfragmenter, 

der var så typiske, at de kunne 

tidsfæste bebyggelsen til efterreformatorisk- og 

nyere tid - dvs. fra omkring 1600 og frem. Udover 

de mange keramiske skår fandt vi også 

store fragmenter af kakler, som kunne dateres 

til omkring år 1600. Grunden til denne meget 

præcise datering skyldes, at der på Vallø Slot er 

fundet en kakkel af samme type, der er dateret 

til omkring år 1600. 

Vi havde håbet på at gøre fund som ved tidligere 

udgravninger af det middelalderlige Nakskov, 

Genklang af middelalderen i Nakskov

Fundamentet af ovnen – inden vi fandt det lille stykke middelalderkeramik 


men vi nærmede os en afslutning på udgravningen, 

og var godt tilfreds med det, vi havde fundet 

ud af i løbet af den måned, vi havde været 

i gang. 

Noget dukkede frem under en fundamentsten 

Den allersidste dag trak det ud med at blive færdige, 

da der var meget, der skulle ordnes inden 

vi kunne tage hjem. Derfor blev der sendt en 

til Kvickly efter proviant, så vi kunne få fornyet 

energi til hovedet. Klokken nærmede sig sent, 

og vi manglede kun at flytte og nivellere under 

ovnens sidste fundamentsten. Men hvad var 

det, der lå der under den tunge sten? Et lille fint 

keramikskår, der var glaseret grønt udvendigt 

og havde en påsat liste, hvilket betyder, at det 

er af middelalderlig karakter. Dog var det ikke 

meget, men det var nok til at fortælle os, at der 

i Kattesundet 10 har været aktivitet før 1600-tallet, 

det vil sige før huset med den opmurede ovn 

blev opført. 

Middelalderen banker på 

Vi startede med forhåbninger om at finde noget 

af Nakskovs middelalder, og efter endt udgravning 

kan vi sige, at vi kom tæt på. Med keramikskåret 

som reference til middelalderen, kan det 

Genklang af middelalderen i Nakskov 

med sikkerhed siges, at der har været en form 

for aktivitet i senmiddelalderen. Men det kan 

ikke udelukkes, at der har været andre middelalderlige 

aktiviteter tidligere i forbindelse med 

forsvaret af byen. Dog er der ikke direkte tegn 

på det. Men hvis man tænker på, hvor voldene 

har løbet, da de var stærkest, samt det yderst 

sumpede område i den østlige ende af udgravningsfeltet, 

kan det imidlertid ikke udelukkes, at 

der har været en tidligere dog mindre middelalderlig 

vold, der har beskyttet byen, inden den 

blev udvidet og voldene evt. flyttet længere øst 

på. 

Middelalderskåret der blev fundet under en fundamentsten 

til den opmurede ovn. Foto: Erik Mandrup Poulsen

Havehuset fra Godsted 

Igennem flere år som vicevært i Boligforeningen 

Lolland havde jeg kørt forbi Godstedvej 19 og 

tænkt på, hvordan huset så ud indvendig. Huset 

var i ringe stand men meget spændende at se 

på, og jeg håbede at få muligheden for at se det 

indvendigt. Den kom. 

2002 kom muligheden, da jeg nu arbejdede på 

Museet i Maribo. Jeg havde fået at vide, at det 

skulle rives ned og talte derfor med min daværende 

chef Thomas Lassen om huset. Vi fik så 

lov af inspektør Hans Rasmussen fra Engestofte 

gods, som ejede huset, til at gå ind og se på 

det. Museet fattede interesse for huset, da det 

var et meget skrabet hus, der var opført som 

røgterbolig til gården Ulriksdal, der hører ind under 

Engestofte Gods. Efterfølgende kontaktede 

vi arkitekt Jesper Herbert, som har arbejdet på 

Nationalmuseet, for at høre hans mening om 

en flytning af huset til Frilandsmuseet i Maribo. 

Jesper syntes også om ideen, og museet tog så 

beslutningen: Det gør vi! Huset fik vi så vederlagsfrit 

af Engestofte Fonden, som var ejer på 

daværende tidspunkt. 

Huset på sin oprindelige plads med de sidste beboere 

Personalet på Frilandsmuseet syntes, det var 

en spændende opgave, vi havde fået, men 

hvordan gør man det? For der var jo gået over 

60 år, siden man havde genopført et hus på Frilandsmuseet. 

Jeg ringede og talte med mange forskellige personer 

om, hvordan det var bedst at opmåle, dokumentere 

samt nedtage huset. Vi måtte først 

købe generator samt noget værktøj, da vi ikke 

havde noget el til rådighed. Opmåling samt nedtagning 

startede vi med den 7/4 2003, hvor vi 

var 4 mand, der gik i gang. Jeg målte op, Niels, 

Søren og Carl gik i gang med at rive taget af og 

slæbe det ned i baghaven til afbrænding, hvad 

vi også gjorde med alt andet brændbart, der var 

for dårligt til at blive genbrugt til genopførelsen. 

Alt skulle foregå med stor forsigtighed, så ingen 

kom til skade under arbejdet. Vi fandt undervejs 

ud af, at huset var i meget dårlig stand både i 

træværk og mure, så vi måtte kassere meget 

undervejs. Bl.a. viste de udvendige, meget letbrændte, 

mursten sig at være frostsprængte, 

da vi begyndte at pille dem ned. Gulvene var 

der store huller i, men det er forståeligt, da 

trægulvene lå direkte oven på jorden. Vi fandt 

også lergulv under betongulvet i rummet, hvor 

der var toilet, samt rester af Flensborgsten under 

træ og beton i køkkenet, hvilket viste, at der 

muligvis havde været tegl på gulvet, da huset 

blev bygget. Materialerne fra nedtagningen blev 

hjemkørt til Frilandsmuseet på trailer samt med 

hjælp fra Engestofte gods. 

Ved genopførelsen har vi forsøgt at komme 

så tæt på husets udseende ved nedtagningen 

bl.a. ved at trække enkelte tavler frem fra bindingsværket. 

Vi startede med genopførelsen 

af huset efterhånden som bindingsværket kom 

hjem, hvor vi skar alt råddent træ væk og i stedet 

isatte nyt træværk. Hele den vestlige gavl 

måtte skiftes, da alt træet var helt råddent. Træ 

til udskiftning skulle ikke være savskåret, da det 

træ, der havde været brugt til opførelsen af huset 

var hugget med bredbil. Vi var så heldige, at 

trælasten ”Dem fra Nordlunde” havde noget træ 

Havehuset fra Godsted 

af Leif ”Salle” Nielsen, forvalter

Huset genopført på Frilandsmuseet. Foto: Jan Bjørn Nielsen 

fra nedrivning, der var tildannet på denne måde 

i de rigtige dimensioner. Hele vinteren gik vi så 

og gjorde alt træværk klar til opstilling igen. 

Der er snydt lidt, da vi gravede ud til støbt sokkel 

under syldstenene for at minimere den kommende 

vedligeholdelse af huset. På den ene 

side er der 2 syldsten oven på hinanden, som 

stammer fra, at fodremmen er blevet skiftet. 

Fodremmen er blevet skiftet og hævet på et 

tidspunkt, da den har været rådnet væk. Remmen 

har været dækket med jord, da grunden 

skrånede meget ned mod denne langside. 

Da vi havde rejst bindingsværket, skulle vi jo i 

gang med at mure huset op, men vi manglede 

mursten til de udvendige tavler. Dem efterlyste vi 

så i pressen, og der var mange, der henvendte 

sig, så vi fik fat i nok brugte sten til det udvendige 

murværk. De sten, vi brugte indvendig, havde vi 

taget med; der var mange af dem, der var rene 

lersten. Bjælkelag, spær samt lægtning af huset 

blev udført samtidig med opmuring. Lægterne er 

finske lægter, som vi selv var i skoven og hente 

ved Urne havn. Vi fik dem så skåret op på Nyby 

Savværk og efterfølgende afbarket, da vi havde 

fået dem kørt til Frilandsmuseet. Huset fik nyt 

stråtag, fik lagt gulve i træ og tegl, blev pudset 

indvendig, berappet og kalket udvendigt. I 2007 

blev paneler og karme malet, og huset fik opført 

det sidste af skorstenen samt opsat et brændekomfur, 

som er blevet flittig brugt. Huset vil 

løbende blive møbleret, efterhånden som man 

får møbler til det. En ting, man ikke må glemme, 

10 Havehuset fra Godsted 

er de frivillige, som har hjulpet til. De har udført 

et uvurderligt stykke arbejde for museet. Der er 

tømrer og murer, der har gået i mange dage og 

muret, pudset, kalket, rejst spær, lagt gulve, sat 

døre og paneler i etc. Der var aldrig et afvisende 

svar, når vi ringede og spurgte om hjælp til udførelse 

af et stykke arbejde. De har alle udtrykt, 

at det var sjovt at være med til. Det, som var 

sværest, var at få dem til at lave noget skævt 

eller ude af vinkel, som det jo havde set ud. 

En person, jeg bliver nødt til at nævne ved navn, 

er Herløv Lorentzen, som stammer fra Ribe. Han 

har været og hjulpet som murer i flere omgange, 

en gang i en hel uge, men ellers når han var 

på besøg hos familie på Lolland. Herløv havde 

læst om huset i avisen og syntes, det ville være 

en god opgave at være med til. 

Økonomi til opførelse af huset samt hjælp til 

andre ting fik vi fra Engestofte Fonden, Maribo 

Kommune, tømrermester Lindy Fynholm og 

Lolland-Falsters og Langelands Købstæders 

Brandsocietetsfond. 

Under nedtagningen har der været stor interesse 

fra tidligere beboere, pressen og andre 

interesserede, og der har været mange tilkendegivelser 

af, at det, vi gjorde med at flytte huset, 

var rigtigt.

Magasinet 

LFS33061 Stiv kassevogn fra Olstrup sogn, Lolland. Kassevognen er efter rengøring 

og foto klar til at placeres på en hylde i magasinet. Foto: LFS 

Det store arbejde med at flytte og registrere museets 

samlinger fortsatte i 2007. 

Museet havde i årets begyndelse lejet en stor 

frysecontainer fra Bevaringscenter Øst i Køge. 

Frysecontaineren muliggør nedfrysning af store 

genstande fra de tidligere magasiner i laden 

ved Frilandsmuseet og loftet på Museumsbygningen 

(tidligere Hovedmuseet) til en temperatur 

på -40 o C. Mindre genstande, pakket i kasser 

gennemgår også nedfrysning. 

Denne proces kaldes frysedesinficering og dræber 

insekter så som borebiller og møl. Ved at 

sikre sig at genstandene når ned på en temperatur 

under -38 o C i alle dele opnår man, at cellerne 

i evt. insektæg sprænges. Insekter i andre 

udviklingsstadier dør langt tidligere i processen. 

Alle de frysedesinficerede genstande placeres 

herefter i magasinet. 

For at få så meget materiale som muligt gennem 

frysecontaineren i den periode hvor den er 

på Stiftsmuseet, blandes genstandene for bedst 

udnyttelse af pladsen. Derfor fremkommer der 

en noget usystematisk bunke ved tømningen 

af frysecontaineren. Denne bunke gennemgås 

så stille og roligt: genstande udtages, rengøres, 

identificeres ved museumsnummer og fotodokumenteres. 

Herefter stilles genstanden på en 

plads i magasinet og denne 

plads anføres i vores database. 

Derved sikres det, at 

man i fremtiden enkelt kan 

finde frem til den ønskede 

genstand. 

Genstande som ikke umiddelbart 

lader sig identificere 

pga. manglende eller 

ikke læsbart nummer sættes 

til side. Der henstår så 

et større detektivarbejde i 

protokoller, gavesedler og 

andre ældre registreringssystemer 

for at få rette 

nummer på rette genstand. 

Samtidig med at dette arbejde 

foregår i vores nye 

magasin, fortsætter arbejdet 

i de tidligere magasiner 

med at klargøre genstande til frysning. Stiftsmuseet 

lejer igen i foråret 2008 frysecontaineren 

for en 3 ugers periode. Mindre genstande, som 

f.eks. legetøj og tekstiler rengøres, fotodokumenteres 

og pakkes i syrefrit silkepapir. Genstandens 

nummer anføres på en mærkat, der 

bindes på silkepapiret og derefter lægges pakkerne 

i nummererede kasser. I alle processer 

føres lister og databaser over hvilke genstande, 

som er i hvilken kasse. Disse kasser kan så direkte 

efter frysningen tildeles en plads på det 

nye magasin. 

Da man startede nedpakningen og flytningen 

undlod man at sætte mærkat uden på de små 

silkepapirspakker i kasserne. Det betyder, at 

man, når den ønskede kasse er kommet til 

rette, må pakke ud, til man finder den ønskede 

genstand. Dette medfører unødig håndtering 

af genstande, og vi har derfor i 2007 prioriteret 

dels at ændre denne praksis dels at mærke 

genstandene i tidligere pakkede kasser. 

De mange oplysninger, data og foto fra den 

ovenfor beskrevne gennemgang af museets 

samling overføres til det fælles museale registreringssystem 

Regin. På den måde bliver 

Magasinet 

af Birgit Wilster Hansen, magasinforvalter 

11

1 

samlingen let tilgængelig for kolleger på andre 

museer. Lolland-Falsters Stiftsmuseum har da i 

2007 også udlånt genstande til andre statsanerkendte 

museer til såvel udstillings- som forskningsrelaterede 

formål. 

En stor del af de i Regin registrede oplysninger 

- herunder billeder, er ligeledes tilgængelige for 

publikum via det netbaserede ”Museernes samlinger”: 

www.kulturarv.dk/mussam/ 

Museet har i årets løb fået tilbudt en lang række 

genstande fra publikum. Vi er altid glade for, at 

folk tænker på os. Samtidig må museet vurdere 

de tilbudte genstande i forhold til hvilke oplysninger, 

der findes om genstanden, og hvilke 

genstande som vore samlinger i forvejen rummer. 

Vi vil gerne have så mange oplysninger med om 

genstanden som mulig, fordi det øger vores forståelse 

af tingen og hvilke sammenhænge den 

har indgået i. Det kan være oplysninger om f.eks. 

producent, produktionssted, bruger, brugssted, 

brugsperiode osv. Disse oplysninger bidrager til 

at øge forskningsværdien af genstanden. 

Der stilles hele tiden nye og større krav til de 

forhold, hvorunder vore museumssamlinger 

opbevares og anvendes. Det er selvfølgelig 

glædeligt set i forhold til, at disse krav forøger 

samlingernes ”levetid”. Samtidig må vi erkende, 

LFS26161 Spillekort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Eksempel 

på genstandstype som pakkes i en nummereret 

kasse før denne indplaceres på en hylde i magasinet. 

Foto: LFS 

at det langt fra er gratis at opfylde disse krav. 

Derfor må vi til stadighed vurdere, hvad museet 

og skatteborgerne vinder på at indlemme en given 

genstand i Stiftsmuseets samlinger. Dette 

set i forhold til det ansvar, forpligtigelse og de 

deraf følgende omkostninger, museet påtager 

Magasinet 

sig for at bevare og forvalte genstanden så langt 

ud i fremtiden som overhovedet fysisk muligt. 

Alle nytilkomne genstande tildeles et sags- og 

museumsnr. og alle tilgængelige oplysninger 

registreres under dette. Genstanden beskrives, 

fotodokumenteres og frysedesinficeres inden 

den tildeles en plads på magasinet. 

De skærpede krav til forvaltningen af den egentlige 

museumssamling sætter ofte også grænser for, 

på hvilken måde en genstand herfra kan anvendes 

i f.eks. formidlingssammenhæng. Museet 

vælger derfor nogle gange at modtage tilbudte 

effekter mod at de, i stedet for i den egentlige 

museumssamling, kan indgå i vores formidlingssamling. 

Formidlingssamlingen består af 

grupper af genstande, som i forvejen er repræsenteret 

i vores museumssamling, men som vi 

ønsker at have mulighed for at anvende i f.eks. 

levendegørelse af Frilandsmuseet eller andre 

situationer, hvor vi ønsker at give publikum mulighed 

for at håndtere og opleve gamle ting med 

andre sanser end blot synssansen. 

Stiftsmuseet har i forbindelse med etnologiske 

undersøgelser hjemtaget nogle få genstande 

i 2007. Det er ofte ønskeligt at indsamle genstandsdokumentation 

i forbindelse med en aktuel 

undersøgelse; men da alle ovennævnte 

overvejelser også her gør sig gældende begrænses 

denne ”aktive indsamling” til det fagligt 

forsvarlige minimum. 

Museet har desuden indkøbt 2 genstande til 

samlingen. Disse 2 genstande: et skab samt 

en standkiste, er begge dekoreret af den såkaldte 

Toreby-maler. Genstandene supplerer 

den samling af genstande fra Toreby-malerens 

hånd, som Lolland-Falsters Stiftsmuseum allerede 

rummer og øger på denne måde forskningsværdien 

af samlingen. 

Flere gange i løbet af året har museet haft henvendelser 

fra personer eller grupper som ønskede 

at se nærmere på udvalgte genstande 

i samlingerne. Ofte er det dele fra vores store 

tekstilsamling, som folk ønsker at studere nærmere 

f.eks. i forbindelse med syning af dragtdele 

til folkedans. Det er dejligt, at museets samlinger 

på den måde bruges til at viderebringe traditioner 

og teknikker som levende kulturarv. 

I marts afholdt museet et aftenarrangement med 

”åbent magasin”. Formålet var at vise publikum, 

hvordan arbejdet med flytningen af museets 

magasiner skred frem. Arrangementet var pænt 

besøgt og de som kom, fik et indblik i museet

Jagten på borgen i Vesterborg 

Vesterborg kirke og grøft 2 

Diskussionen om, hvor Borgen Vesterborg 

skulle anbringes, har været sløret, og på det 

seneste har man tilmed anbragt den i Halsted 

Dyrehave. 1 

De lokale folk har altid anbragt borgen 200m 

vest for kirken. Her bliver borgtanken understøttet 

af et kort fra ca. 1700, 2 et Original 1 kort fra 

ca. 1800, 3 et kort fra 1893, et luftbillede fra 2006, 

samt beretning fra Engelhardt om borgbroen, 

beretning fra saftstationen fra 1885 om en middelalderlig 

pælespærring ved åen, beretning fra 

1950’erne også fra saftstationen om fund af et 

munkestenshjørne 4 . Der var rigtig mange tegn 

på, at borgen lå her, selvom Hans Stigsdal afviste 

det i Trap Danmark V. Hvad man ikke vidste 

var, at kun ca. halvdelen af borgarealet var 

bebygget af saftstation/det regionale vandværk 

og to huse, mens den anden halvdel lå under 

dyrkning. 

Kort over Vesterborg og nærmeste omegn 

Undersøgelsen blev foretaget fra d.18.-27.9- 

2007, hvor vi med hjælp af en gravemaskine fra 

HVH trak en ca. 250 m søgegrøft i et stort V på 

den del, der var under dyrkning, hvor grøft 1 lå 

mest øst-vest og grøft 2 mest syd-nord. 

Det som afgjorde, at der var noget borglignende 

på stedet, var en voldgrav og de sidste rester 

af vold i den sydligste ende af grøft 2. Den var 

placeret i det, som vi i forvejen havde udnævnt 

til voldgravsområde. Voldgraven er delt i tre. 

Vi kan ikke sige noget om, hvor bred den er i 

det hele, fordi vi kun har afdækket en lille del 

af den tredje grav, mens de to inderste grave 

tilsammen er ca. 17m brede, men kun omkring 

1m dybe. De to inderste grave er adskilt af en 

meget lille vold, som oprindeligt måske ikke har 

raget op over vandet. Vi tog prøver af de underste 

lag af voldgraven. De viste ved analyse, 

at voldgraven lå hen og lidt efter lidt groede til. 

Vi tog også prøver til en C14 datering, men har 

endnu ikke fået svar. 

Grøft 1 og 2 

Hovedvolden er kun bevaret i ca. en halv meters 

højde. Det lag, som er bevaret, strækker 

sig ca. 6 m, men volden kan spekulativt godt 

have været 13-14 m bred og endt i en indre palisade 

med en brolagt voldgade på ca. 3 m inden 

for palisaden. I grøft 2 fandt vi stolpehuller og 

mindre gruber, men kunne ikke danne huse eller 

andet af dem. 

Det mest overraskende var en kæmpe grube 


af Erik Mandrup Poulsen, registrator 

1

1 

Sporer Knivskedebeslag 

eller voldgrav, som var mere end 2,5 m dyb. 

Da vi efterfølgende fik set på luftfotografierne 

fra 2006, kunne det ses, at det var en del af en 

mørk plet, som er 100 m lang og 35 m bred, 

som strækker sig fra periferien og indtil midten 

af borgbanken. Hvad dens betydning egentligt 

er, får stå hen i det uvisse. 

Vi fandt to forskellige sporer og et knivskedebeslag 

som løsfund i jordbunkerne, der var kastet 

op af gravemaskinen. De er fra 1100- og 

1200-tallet. Desuden fandt vi in situ tre mindre 

oldtidsskår tre forskellige steder, uden rand eller 

andet der kunne datere dem nærmere. Det er 

karakteristisk, at der ikke i de ca. 500 m2 som 

udgravningen berørte, er fundet teglsten eller 

teglstenssmuler. 

Adgangen til havet fra Vesterborg 

Borgens samlede areal er ca. 40.000 m 2 omtrent 

svarende til borgen i Vordingborg. Den ligger 

i Halsted ådal, som en knold, med ca. 150 

m til ådalens kanter. På nordsiden løber Halsted 

å kun 50 m borte og Vesterborg sø, hvis vandspejl 

er blot en meter over dagligt vande, dækker 

vestsiden af borgen. Åen løb efter 4 km ud i 

en af Nakskov fjords forgreninger. 


Med alt hvad vi ved i dag, ligger Borgen Vesterborg 

der, hvor vi formodede, den måtte ligge og 

med en forventet datering til ældre middelalder. 

Dette styrker min teori om, at Vesterborg, Refshaleborg 

og Trygge slot skulle være de første 

lensborge, og disse borge blev afløst af Ravnsborg, 

Ålholm og Nykøbing slot 5 . 

Der er stadig grund til forsigtighed, eftersom der 

er mulighed for andre fortolkninger som en by 

eller et skibsværft. Ligesom dateringen kan ændres, 

når vi forhåbentligt om ganske få uger får 

en C14 datering. 

Der er grund til at takke godsejer Mogens greve 

Krag-Juel-Vind-Frijs for med glæde at stille sin 

jord frit til rådighed, Leif Plith Lauritsen for inspiration, 

arbejdskraft og støtte, Anne-Lotte Mathiesen 

for arbejdskraft og inspiration, Thor Holmboe 

og Thomas Winter for at trylle med deres 

detektor. Casper Ottosen, Martin Fagerlund og 

Charlotte Sarup for deres arbejdskraft. Landmåler 

Martin Nyvang fra Erik Juul Christensen for hans 

nøjagtige opmåling. 

1 Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2001: En 

to-tre folkeborge – én på Falster; og to på Lolland af Sven 

Thorsen 

2 På Reventlow Museum, Pederstrup findes et stort kort 

over Nordvestlolland fra ca. 1700, som er temmelig nøjagtigt, 

som også omfatter Vesterborg. 

3 Original 1 kort er grundkortene i Kort og Matrikelstyrelsen 

og stammer fra 1780-1800. 

4 Fund og Fortidsminder, www.dkconline.dk, Vesterborg 

070412-57. 

5 Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2006. 

Lensborge på Lolland-Falster af Erik Mandrup-Poulsen.

Sommeraktiviteter på 

Frilandsmuseet 

Fra Frilandsmuseet åbnede i maj og til det lukkede 

i oktober har børn i alle aldre været forbi for 

at opleve museet, prøve forskellige aktiviteter og 

udfordre hinanden i de gamle lege. Det er altid interessant, 

når der kommer en ny flok, da børn er 

forskellige og reagerer forskelligt på oplevelser. 

Derfor har det været interessant at have været 

med hele sæsonen, og derved mødt en stor del af 

de børn, der har været på Frilandsmuseet i 2007. 

Smør og kludedukker 

Gennem sæsonen har der været mange forskellig 

aktiviteter, der har tiltrukket børn og barnlige 

sjæle. De første arrangementer vi afholdt i 2007 

bestod i fremstilling af kludedukker samt smørkærning. 

Selvom der var mange drenge, der syntes, at 

kludedukker kun er for piger, var det alligevel 

muligt at fange deres interesse ved at fortælle 

dem, at de kunne lave snedige ninjadukker, seje 

karatedukker eller farlige sørøvere. Ja rent faktiske 

endte det ofte med, at det var drengene, 

der sad tilbage, for de skulle lige have lavet et 

sværd eller en bue til deres dukke. 

Smørkærningen var derimod noget, både piger 

og drenge syntes var sjovt, ja selv pædagogerne 

kunne man lokke til at deltage. Under 

smørkærningen, hvor man havde børnenes 

opmærksomhed, var det muligt at fortælle om 

fremstillingen af smør i ”gamle dage”. Det har 

her været nemt at fange deres interesse, og der 

er kommet nogle fantastiske kommentarer under 

processen. Men især én kommentar har hængt 

fast. Det var en dreng på en 6-7 år, der var helt 

sikker på, at fløden den kom da fra flødeboller... 

Hmm ja og hvad siger man så? Selvom det 

var første gang, at mange af børnene prøvede 

at lave smør, var de meget interesserede i at 

deltage og efterfølgende at smage resultatet af 

deres til tider hårde arbejde. Ja der var faktisk 

mange tilfælde, hvor de mente, at det smagte 

bedre end det man køber i butikker. 

Brændekomfuret 

Senere på sommeren fik vi installeret brændekomfuret 

i Havehuset, som hurtigt blev inkluderet 

i aktiviteterne omkring børnene. Det har 

været en utrolig succes at se dem komme ind 

i huset og rigtig dufte og opleve, hvordan madlavningen 

foregik inden de moderne komfurer. 

Det har været med stor interesse, at børnene 

har deltaget i aktiviteter omkring komfuret, og 

det har været sjovt at se deres store øjne, når 

de har set, at der virkelig er ild inde bag lågen. 

Tak for 2007 og på gensyn til nye spændende 

aktiviteter på Frilandsmuseet i 2008. 

Sommeraktiviteter på Frilandsmuseet 

af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinsp., cand. mag. 

1

1 

af Leif Plith Lauritsen, souschef, arkæolog 

Fra Rom til Hoby 

Et af de mest kendte fund fra Lolland 

er uden tvivl de berømte bægre fra 

Hoby. De er ofte omtalt som noget af 

det bedste håndværk, produceret på et 

centralromersk værksted, som er havnet 

nord for Limes. 

Følgende er et bud på den vinkel vi kan 

give en måske kommende udstilling om 

Hoby manden og de smukke bægre. 

At bægrene er lavet centralt i det romerske rige, 

ved vi på grund af håndværkerens signatur på 

bægrene. På det ene står der nemlig Chiristoph. 

Chiristoph var en græsk-romersk håndværkermester, 

der arbejdede i Rom i perioden omkring 

år 0. Ud fra bægrene kan vi se, at de selv efter 

romerske forhold er godt lavet og derfor må 

den eller de første ejere have tilhørt samfundets 

øverste klasse. 

Hvem bægrene blev lavet til, ved vi ikke, men 

at de på et tidspunkt har tilhørt den romerske 

øverstbefalende for det område af Limes, der 

ligger ved det såkaldte Øvre Germanien, er der 

ikke meget tvivl om. Han hed Silius og hans 

navn er indridset i bunden af et af bægerne. Silius 

var i årene 14-21 e. Kr. militærkommandant 

for Øvre Germanien og havde hovedsæde i 

Mainz. Om han ligefrem var den første ejer eller 

ej betyder her intet, interessant er blot, at han 


med stor sandsynlighed ejede dem i årene mellem 

14 og 21 efter Kristus. Bægrene har ikke 

skiftet ejer mange gange. Det er de slet ikke 

slidte nok til. De repræsenterer heller ikke den 

typiske handelsvare, der meget sjældent havde 

samme høje kvalitet som bægrene. 

Men hvordan er disse smukke bægre så havnet 

hos en stormand på Lolland? For at komme 

med et bud på dette må vi gribe tilbage til årtierne 

lige før år 0. 

I år 15 f.Kr. befalede kejser Augustus, at feltto- 

Kort der viser området der er omtalt i artiklen 

get mod det Øvre Germanien skulle begynde, 

således at det romerske rige kunne fremskubbes 

til Elben. Kampene mellem romerne og de 

såkaldte barbarer (egentlig et udtryk for frem-

mede folk) i det germansk - saksiske område, 

var ofte voldsomme, og magten svingede frem 

og tilbage. Dette skyldtes ikke mindst, at romerne 

ofte var nødt til at omrokere deres tropper 

netop som et større felttog var i gang. Dette var 

f.eks. tilfældet i år 6 e.Kr. hvor romerne satte 12 

legioner (en legion = ca. 5500 mand) ind på at 

erobre Bøhmen. På grund af en indre opstand 

blev disse legioner sendt til problemområdet. 

Tilbage var de almindelige udstationerede 2-3 

legioner nu uden deres militære øverste leder, 

den såkaldte ”statholder”. 

Blandt de mange våben fra kampene udgør spydspidser 

og pile størstedelen 

I år 7 e.Kr. var Publius Quinctilius Varus blevet 

udpeget som statholder for det øvre Germanien 

med hovedsæde i Mainz.Varus var ifølge samtidige 

dog ikke helt pålidelige kilder en hård statholder, 

der ikke bragte meget ro i området. 

Udgravning af hest. Arkæologerne har fundet en del 

skeletter fra trækdyr og ridedyr 

Nu træder en anden person ind på scenen: ”Arminius” 

også kaldet ”Hermann”. Som barn eller 

ung mand blev han som gidsel ført til Rom og 

der udlært som romersk officer. Han kæmpede 

mange år i den romerske hær og blev forfremmet 

til den romerske ridderstand. Herefter ledte 

han som kommandør såkaldte ”hjælpetropper”, 

der ofte bestod af ikke romerske hærenheder, 

som indgik i den romerske hær. Disse enheder 

var eliteenheder, der oftest blev sat ind sammen 

med de almindelige romerske enheder, når der 

var brug for ekstra råstyrke. Efter afsluttet tjeneste 

for Romerne (normalt indforskrev man sig 

som menig i mellem 17 og 23 år - som officer 

ofte noget længere), vendte han tilbage til sit 

hjemland og blev fyrste for den germanske Cherusker 

folkestamme, hjemhørende i det område 

som Romerne kaldte Øvre Germanien. Det lykkedes 

i perioden 7-9 e.Kr. Hermann at samle de 

germanske stammer Cherusker, Marser, Chatten 

og Brukterer under et fælles forbund. 

Hvor godt Hermann og Varus kendte hinanden, 

før de begge kom til egnen nær Mainz, 

ved vi ikke, men Hermann optræder i kredsen 

af Varus’s nære venner og drikkebrødre. Her 

videreførte Hermann sin rolle som tro mod Rom 

og muligvis som leder af romerske hjælpetropper. 

Disse bestod af et stort antal af romerske 

uddannede soldater, samlet af netop mænd fra 

Cherusker, Marser, Chatten og Brukterer stammerne. 

Men Hermanns troskab er falsk. 

Efter et sommerfelttog i år 9 e.kr. var hele 

Varus´s hær på vej hjem mod vinterlejeren Castra 

Vetera mellem Køln og Nijmegen (Holland). 

Imponerende romersk maske fundet under udgravning. 

Masken var visir på en hjelm fra en ledende romersk 

officer 

Hæren bestod af XVII., XVIII. og XIX. legion, 6 

kohorter (fodfolk – men ikke nok til at være en 

legion) af ca. 800 mand og 3 alae (rytterenheder 

på 512 ryttere) samt et ukendt antal hjælpetropper. 

Til denne mægtige karavane hørte anslået 

2000 vogne trukket af omkring 5000 trækdyr. 

Derudover endnu et stort følge af håndværkere 

(f.eks. smede, læger, bagere, kokke og skomagere), 

dyrepassere, kvinder og børn, som altid 


1

1 

fulgte med forhistoriens hære. Alt i alt op mod 

21-25.000 soldater + måske hen ved 15 -20.000 

personer i følget. Karavanen, som bevæger sig 

hastigt gennem landskabet, er op mod 10-15 

km lang. 

Den menige romerske soldat havde en større oppakning 

med sig, bl.a. et kogesæt som dette 

Sommerens kampe forløb rimeligt, og det kludetæppe, 

der udgjorde de romerske besiddelser i 

fjendeland, blev knyttet tættere sammen med 

de nye erobringer. Vejret var mod romerne. Det 

havde regnet i flere dage og vejen blev hurtigt 

opkørt. På vejen mod Castra Vetera indløb en 

besked om et mindre oprør lidt nordligere end 

den vej hæren tog. Varus så ikke andre muligheder 

end at tage omvejen for at sætte oprøret 

på plads, lidet anende at hæren nu satte kurs 

mod deres undergang, en nøje planlagt fælde, 

lagt ud af Varus’s tro ven Hermann.Vejen mod 

det uro-ramte område førte gennem vanskeligt 

passable landskaber. Den fremmarcherende kolonne 

strakte sig yderligere på de smalle veje. 

Desværre er der ingen øjenvidneskildringer, 

men senere overleveringer beretter følgende, 

ifølge den romerske historiker Cassius Dio Cocceianus: 

”Bjergene var fyldt med slugter og landskabet 

med ujævnheder. Træerne stod tæt og var så 

umådelig store, at romerne måtte bruge mange 

kræfter på at fælde træer og planere veje. 

Regnen og stormen fik store grene og hele træer 

til at styrte ned over vejen, og dette medførte 

yderligere forvirring blandt tropperne. 

Og så - pludselig stormede germanerne samtidig 

frem fra deres skjul og brød uhindret gennem 

vildnisset, eftersom at de kendte stierne. 

Først skød de fra god afstand, og da de mærkede, 

at romerne ikke forsvarede sig, og da 

de så at mange faldt, angreb germanerne de 


romerske tropper… romerne kæmpede ikke 

kun mod germanere men også mod de troløse 

blandt hjælpetropperne”. Det var umuligt for romerne 

at forsvare sig på ordentlig vis. For det 

første forhindrede den mudrede vej en egentlig 

organisation af tropperne, for det andet var det 

umuligt at komme hurtigt væk. 

Germanerne angreb kolonnen i tætte formationer 

og forsøgte at splitte romerne ad. Kampene 

varede i 4 dage og tre nætter. De to første aftner 

lykkedes det romerne at etablere overnatningslejre. 

Den tredje nat magtede man det ikke. Hæren 

havde nu kæmpet sig næsten hele vejen tilbage 

til Rhinen, men da 4. dagen gryede var alt 

tabt.” Cassius Dio Cocceianus fortæller om den 

sidste dag: ”Varus og dennes generaler, som 

alle var hårdt sårede, besluttede sig til en frygtelig, 

men nødvendig dåd. De kastede sig alle 

ind mod deres egne sværd. Således dræbte de, 

af frygt for at blive fanget, sig selv. Da resterne 

af hæren hørte dette stoppede alt forsvar. Nogle 

fulgte deres anføreres eksempel, andre lod deres 

våben falde og overlod deres skæbne til dem, 

der ville dræbe dem – for flygte kunne ingen.” 

Roms imponerende hær har i dag stadig stor interesse 

hos mange. Rundt om i verden findes folk der ganske 

nøje genskaber hærens udrustning. Selv her i Danmark 

kam det opleves, f.eks. i Hjemsted oldtidspark i Sydvestjylland 

Rom mistede på denne dag tre legioner og 

værst af alt - de tre legioners standarter. Ingen 

overlevende kunne bringe dem tilbage til Rom 

– en ydmygelse, der blev markeret ved, at man 

aldrig genoprettede de tre legioner (17, 18, 19). 

Varus’s hoved blev skilt fra kroppen og sendt til 

Hermanns rival, Marbod, som loyalt over for romerne 

sendte det til Varus’ familie i Rom. 

Da kejser Augustus hørte om nederlaget skal 

han have råbt følgende berømte sætning: 

“Quintili Vare, legiones redde” = “Varus! giv mig 

mine legioner igen”.

Efter nogle år med uro i området blev Silius 

sendt dertil i år 14 e.Kr. for at genoprette ro og 

orden i området. En af hans opgaver har helt 

sikkert været at finde og begrave de døde fra 

slaget i år 9. For før dette var klaret, kunne sagen 

ikke afsluttes. 

Silius sendte under alle omstændigheder i år 

15 flere legioner ind i området ledet af officeren 

Germanicus. Dette felttog blev ca. 70 år senere 

beskrevet af historikeren Tacitus, som yderst 

levende og sjældent kritisk beskriver, hvad de 

romerske legionærer så på deres rejse gennem 

fjendeland: 

Kort over udbredelse af romerriget 

” den første af Varus’s overnatningslejre viste 

med tydelighed, på grund af sin størrelse, at den 

var opført af tre legioner. Derefter fandt man de 

delvist sammenstyrtede palisader og lave grave 

omkring den anden lejr. Her havde tydeligvis 

den allerede meget indskrumpede hær forsøgt 

at søge tilflugt den anden nat.” 

Beskrivelsen fortsætter lidt senere: 

”midt inde på slagmarken afblegede knogler 

strøet eller i bunker alt efter om de stammede 

fra en flygtende eller kæmpende grupper af soldater. 

Ved siden af lå itubrudte våben og hesteskeletter. 

På træstammerne og pæle omkring 

valpladsen var afhuggede hoveder fastgjort. 

Tæt herved var der opført altre, hvor tribuner 

og centurioner (befalingsmænd i den romerske 

hær) var blevet ofret. 

Få havde overlevet og fortalte om Hermanns 

arrogante latterliggørelser af Ørnene og Standarterne. 

… herefter begyndte den samlede 

romerske hær at begrave tre legioners knogler 

uden at vide, om disse var knogler af fjender 

eller venner.” 

Hvad har drikkebægerne fra Hoby at gøre med 

alt dette? Jo Silius var sendt til området af to 

grunde. Den ene var at sikre de døde fra Varus 

slaget en ordentlig begravelse. Den anden var 

at skabe relativ ro i området ved at danne vigtige 

handelsforbindelser og alliancer med germanerne. 

Silius selv må have deltaget i nogle af møderne 

med germanske fyrster. Alliancer og handelsforbindelser 

handlede og købte han sig til. 

Og Hobymanden, han kan have haft en position, 

der gjorde, at han var en af de folk, der skulle 

betales godt. Det blev han med det smukke drikkesæt. 

Men hvorfor? Var han en mægtig fyrste 

med stor magt og mange folk, havde han noget 

Silius ville have, eller fik han drikkebægrene for 

et vanskeligt men godt udført stykke arbejde. Vi 

ved det ikke og kan kun gætte. Men Hobymanden 

har gjort sig fortjent til noget særligt - så 

særligt, at det kom fra Silius egen husholdning 

og var noget, som han vægtede så højt, at han 

satte sit eget navn i bunden af et af bægrene. 

Silius. 

Hobymanden fik disse enestående bægre med 

i graven – måske fordi han elskede dem højt i 

live og værdsatte dem som det smukkeste han 

havde fået af sin ven - romeren Silius. 

Standarten var en legions 

mærke, som blev båret 

frem i forreste række ved 

march. Under kamp måtte 

denne ikke mistes. 


1

0 

af Hanne Christensen, industrihistoriker 

Højbygaard Sukkerfabrik 

- Nationalt industriminde 2007 

Med Kulturarvsstyrelsens udpegning i efteråret 

2007 af sukkerfabrikken ”Højbygaard” i Holeby 

som et af 25 nationale industriminder, har Lolland-Falster 

fået et fremtidigt holdepunkt for 

fortællingen om den særlige lokale erhvervshistorie, 

der knytter sig til sukkerroerne. Udpegningen 

indebærer ikke juridiske bindinger som 

almindelige fredninger, men en opfordring til 

at passe på lokaliteten – og med den som udgangspunkt 

at medvirke til at udbrede forståelsen 

for industrisamfundets kulturarv. 

Takket være såvel den frugtbare jord som det 

milde klima, har sukkerroerne haft særligt gunstige 

vilkår på Sydhavsøerne. Sukkerroernes historie 

har da også længe været i centrum lokalt. 

Dels på Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo 

og på Museet Falsters Minder, nu Guldborgsund 

Museum, i Nykøbing, dels rundt omkring på de 

lokalhistoriske arkiver og på ”Danmarks Suk- 

kermuseum” i Nakskov, der drives af en gruppe 

frivillige medarbejdere, hvoraf langt størsteparten 

selv har været ansat på sukkerfabrikkerne. 

I Tågerup ved Lungholm gods nær Rødby er 

en af de gamle roekaserner, opført til de polske 

roepiger, der fra begyndelsen af 1890erne og 

op til Første Verdenskrigs udbrud blev hentet 

herop i sæsonen for at hjælpe til med roerne på 

især de større gårde, også indrettet til museum. 

Og nu kommer et helt fabriksanlæg i fokus. Ikke 

som museum, men som omdrejningspunkt for 

industrihistorien i sukkerroekulturen - både de 

lange linier og den mere specifikke historie om 

industriens bygninger og teknologi eller dens 

påvirkning af landskabet og hele egnens udvikling, 

men også om vilkårene for fabrikkens 

ansatte og betingelserne for de landmænd, der 

leverede roer hertil. 

Det første tilløb til en europæisk sukkerindustri, 

Luftfoto af Højbygaardanlægget med fabrik, funktionærboliger med haver, transportbånd over roekulerne, remise og 

skinner, store bunker af kul og kalksten samt jordaflejringsbassin. Sylvester Jensen, 1949. Det kongelige Bibliotek og 

Lokalhistorisk Arkiv for Holeby. 

Højbygaard Sukkerfabrik

aseret på hjemlige planter, blev gjort af den tyske 

kemiker A.S. Marggraf i Berlin i 1740erne 

med påvisningen af det relativt høje sukkerindhold 

i udvalgte rodfrugter. En yngre kollega, F.C. 

Achard, arbejdede videre med såvel forædlingen 

som den tekniske udvinding af sukkeret. Og 

den unge industri fik uventet medvind i starten 

af 1800-tallet, da Napoleons krigsførelse hindrede 

kolonialvarer som rørsukker og kaffe i at 

nå frem til det europæiske fastland. Efter fredsslutningen 

i 1815 strømmede rørsukkeret på ny 

frit rundt, og i Tyskland sygnede den nye industri 

helt væk, mens den i Frankrig overlevede, 

takket være statslig omsorg. 

I løbet af 1830erne vaktes interessen på ny i 

Tyskland, og omkring 1850 var Tyskland førende 

inden for sukkerroeindustrien, der nød godt af 

løbende teknologiske landvindinger, og som 

havde bredt sig til de fleste europæiske lande. 

Dog ikke til Danmark, hvor adgangen til rørsukker 

fra De danskvestindiske Øer og statens interesse 

i told og afgifter fra denne produktion 

holdt roesukkeret ude. Situationen var dog ikke 

holdbar i længden, blandt andet fordi sukkerroedyrkningen 

indgik som en væsentlig faktor 

i landbrugets udvikling. Sukkerroedyrkningen 

krævede dybdepløjning og brug af rigelig gødning 

og fremmede generelt udbyttet også af 

kornafgrøderne, ligesom de gængse brakmarker 

kunne afskaffes ved roedyrkningen. Rundt 

om begyndte man at tænke mere og mere i 

disse baner. 

Nede på Lolland var det de to landbrugsuddannede 

brødre, Erhard Frederiksen (1843-1903) 

og Johan Ditlev Frederiksen (1846-1926), der 

endnu ikke fyldt 30 år, blandt andet efter ophold 

på Landbohøjskolen og studieture rundt 

om i Europa, følte sig kaldede til at bringe sukkerroerne 

til deres hjemegn. De satsede på en 

såkaldt landbrugsfabrik, hvor avlsbrug og fabrik 

indgik i samme virksomhed. Med udgangspunkt 

i den fædrene Nøbøllegaard, som Erhard Frederiksen 

havde overtaget i 1866, planlagdes en 

fabrik i lokalområdet, og i 1872 blev der udbudt 

aktier. Man havde da også sikret sig, at vandforbruget 

kunne dækkes ind via en ledning fra 

Røgbølle sø. 

Samtidig sikredes forpagtningen af det nærliggende 

gods Højbygaard og gården Saxfjed 

– begge tilhørende lensbaron J. Bertouch-Lehn 

– som supplement til forpagtningen af jorden 

under Nøbøllegaard, alt for 20 år. Avlsbruget 

var Erhard Frederiksens ansvar og store passion, 

og til dyrkningen anskaffedes blandt andet 

to lokomobiler med tilhørende plove og grubber 

fra John Fowler i Leeds i England. 

Johan Ditlev Frederiksen blev finansiel direktør 

og leder for fabrikken og havde bolig på denne 

sammen med andre funktionærer, ligeledes 

ganske unge mænd. Både tegninger til fabrikken 

og inventaret blev indkøbt som en pakkeløsning 

fra Braunschweigische Maschinenbauanstalt 

(BMA) - og den kommende sukkermester, en 

soldaterkammerat til J.D. Frederiksen, møllebygger 

Chr. Larsen, blev sendt til Braunschweig 

for at blive lært op. 

Trods grundige forberedelser fik fabrikken, der 

blev navngivet ”Lolland”, en kaotisk start med 

godt tre måneders forsinkelse. Dels havde det 

knebet med at få de utallige rørføringer på plads 

ud fra de summariske angivelser af maskineriets 

placering på tegningerne, dels var der rift om arbejdskraften 

i området, som den 13. november 

1872 var blevet ramt af en voldsom stormflod. 

Også det igangværende anlægsarbejde med 

Lollandsbanen – med et sidespor mellem Maribo 

og Rødby, som det var lykkedes brødrene 

at få ført forbi fabrikken med station i Holeby 

– krævede mandskab. Efter banens åbning den 

1. juli 1874 blev denne dog en vigtig livline for 

fabrikken – ikke mindst til Bandholm havn. 

Værre end forsinkelserne var dog manglen på 

interesse for sukkerroedyrkningen blandt de 

omkringboende landmænd – samt fraværet af 

et organiseret raffinerings- og aftagerled for det 

råsukker, som fabrikken fremstillede. 

Brødrene Frederiksen havde håbet, at de kunne 

få en aftale om raffinering med finansmanden og 

industrimagnaten C.F. Tietgen, der sideløbende 

med deres egne fabriksplaner arbejdede på at 

få startet et landsdækkende roesukkerprojekt. 

Resultatet blev - ligeledes i foråret 1872 - oprettelsen 

af aktieselskabet ”De danske Sukkerfabrikker”, 

som ud over at drive to ældre, men 

velfungerende københavnske sukkerraffinaderier, 

der hidtil var baseret på rørsukkertilførsler 

- og i princippet bare kunne fortsætte hermed 

- også stod bag en ny roesukkerfabrik, det såkaldte 

sukkerkogeri, i Odense. Også i Odense 

kom det i øvrigt til at knibe gevaldigt med roeleverancerne. 

Men Tietgen havde større økonomisk 

råderum og undgik behændigt at involvere 


1

sig i brødrenes forehavende. Da disse som et 

redningsforsøg købte et raffinaderi ved Ystad i 

Sverige, kunne økonomien ikke længere hænge 

sammen, og de måtte erklære sig konkurs 

i 1877. 

Et interessentskab, omfattende blandt andre lokale 

godsejere, trådte til og førte fabrikken videre 

under navnet ”Højbygaard” til 1880, hvor den 

blev afhændet til ”De danske Sukkerfabrikker”, 

som efterhånden var kommet i en bekvem position, 

og herefter en tid blev enerådende inden 

for erhvervsgrenen. For Højbygaaard-fabrikken 

betød ejerskiftet løbende vækst og modernisering. 

Især et stort nybyggeri af fabriksafsnittet 

i 1937 er markant og præger endnu anlægget. 

Årstallet kan læses på bygningsafsnittets gavl. 

Højbygaard Sukkerfabrik fulgte også med udviklingen 

ved omstillingerne efter Anden Verdenskrig 

og fik i 1950erne installeret et af de 

nye kontinuerlige diffusionstrug, der erstattede 

det tidligere, såkaldte diffusionsbatteri, hvor 

sukkersaften blev udludet af roesnitterne. Fabrikken 

overlevede dog alligevel ikke erhvervets 

første rationaliseringsbølge. Efter kampagnen i 

1959 blev produktionen omstillet til papemballage. 

Denne varede ved til 1993. 

På luftfotografiet af Højbygaard Sukkerfabrik fra 

1949 får man åbenlyse associationer til beskrivelsen 

af en sukkerfabriks særkende i Drachmann 

og Estrups jubilæumsskrift fra 1922, hvor 

industrien var blevet 50 år gammel i Danmark: 

”En sukkerfabrik med sine udenværker udgør en 

lille verden for sig. Dominerende i landskabet og 

markeret af den høje skorsten ligger det store 

bygningskompleks, som udgør den egentlige 

fabrik, i nogen afstand flankeret af ... funktionærboliger 

med deres haver. Omkring fabrikken 

grupperer sig på det vidtstrakte areal pakhuse, 

melassecisterner, de vældige beholdninger af 

kul og kalksten, som skal bruges i kampagnen, 

og afsætningsbassinerne for jord og kalkslam. 

Det samlede anlæg danner trods lokale forskelligheder 

en så typisk helhed, at den, som blot en 

gang har været inden for en sukkerfabriks mure, 

intet øjeblik er i tvivl om dets bestemmelse, selv 

om kampagnens tid ikke er inde, og man savner 

roetrafikken og roebjergene på pladsen til 

vejledning …” 

Fabrikken ”Lollands” placering langt ude på landet 

– på bar mark – gjorde det nødvendigt at 

sørge for boliger til fabrikkens arbejdere, og der 


anlagdes en egentlig arbejderkololoni med 21 

dobbelthuse med store nyttehaver – også kaldet 

Havebyen. Her kunne den faste stab tilbydes en 

familiebolig med stue, soveværelse, køkken og 

spisekammer, i alt ca. 40 m 2 , samt med udhus 

Jacob Jensen (1871-1949) med familie har taget opstilling 

foran en af arbejderboligerne til Højbygaard, ca. 

1905. Guldborgsund Museum 

med plads til brændsel og en gris – ud over det 

gammeldags das. Der blev også oprettet en 

husholdningsforening med udsalg af dagligvarer 

til fordelagtige priser og en sygekasse. 

De gode intentioner kunne dog ikke afværge fabrikkens 

konkurs i 1877. Men selv om lukningstruslen 

hang over hovedet på det unge team 

berettes det, at gåpåmodet var i top, og de to 

funktionærer, der holdt længst ud, kemikeren 

Gerhard Faye, der oprindelig var farmaceut, og 

den tidligere omtalte Chr. Larsen, fik en lang og 

glorværdig karriere under ”De danske Sukkefabrikker” 

som bestyrere af henholdsvis fabrikken 

i Nakskov for førstnævntes vedkommende 

og på skift af fabrikkerne i Odense, Assens og 

Stege for sidstnævntes vedkommende. Også 

Erhard Frederiksen kom i ”De danske Sukkerfabrikkers” 

tjeneste, da han fra begyndelsen 

af 1880erne påtog sig rollen som konsulent 

for roedyrkerne med udgangspunkt i det mønsterbrug, 

han oparbejdede på den til rådighed

stillede Svingelsgaard ved Nakskov. Også som 

skribent var han både ivrig og flittig. Den yngre 

bror drog over Atlanten og fik en karriere inden 

for mejerisektorens teknologiske udvikling 

Efter lukningen af Højbygaard-fabrikken i 1960 

fulgte lukninger af sukkerfabrikkerne i Maribo og 

Odense i henholdsvis 1962 og 1970. Herefter 

var der ro inden for branchen, indtil fusioneringen 

i Danisco i 1989 og det nye firmas opkøb 

af Edward Tesdorpfs andelssukkerfabrik i Nykøbing, 

der siden De danske Sukkerfabrikkers opkøb 

af Gørlev Sukkerfabrik i 1934 havde været 

den eneste danske fabrik uden for koncernen. 

Fusioneringen blev startsignalet til endnu en 

rationaliseringsbølge, hvor Stege, Sakskøbing 

og Gørlev sukkerfabrikker måtte dreje nøglen 

om, før årtusindet var til ende. Senest er Assens 

Sukkerfabrik med udgangen af 2006 taget 

ud af produktion i forlængelse af de politisk bestemte 

kvotenedskæringer, som følge af WTO 

– World Trade Organisations - krav om global 

justering af priserne til de reelle produktionsomkostninger. 

Den fremtidige roesukkerproduktion 

kan således meget vel blive begrænset til EU’s 

”hjemmemarked.” 

Det er karakteristisk for de lukkede fabrikker, at 

man har forsøgt at udnytte bygningsmassen til 

andre erhvervsformål og derved sikret de ofte 

flotte og markante anlæg og spændende omgivelser 

for eftertiden. Og forhåbentlig kan fasthol- 

delsen af sukkerroeindustriens historie omkring 

Højbygaard-fabrikken også smitte af på disse. 

Vil man se og lugte roesukkerindustrien ”live”, 

lader det sig stadig gøre i henholdsvis Nakskov 

og Nykøbing, hvor man finder de to sidste fungerende 

sukkerfabrikker af de ni, der i alt blev 

etableret her til lands - i løbet af de fyrre år fra 

1872 til 1912. 

Litteratur: 

Boyhus, Else-Marie: Fabrikken ”Lolland” og 

dens avlsbrug. Lolland-Falsters Historiske Samfund, 

1973 

Christensen, Hanne: Dansk Industri – Sukkerfabrikkerne. 

Roer i lange baner. Guldborgsund 

Museum, 2007. 

Christensen, Hanne: Roesukkerfabrikken ”Lolland” 

– Da roerne kom til Lolland, i: Industri, 

industri. 25 stk. dansk kulturarv, Gads Forlag, 


Cortzen, Jan, Kemi og købmandskab, Børsen 

1998 

Drachmann, Povl, og L. Estrup: De danske Sukkerfabrikker 

1872-1922, København 1922 

Rosenmeier, Edith.Marie m.fl. (red), 25 kulturmiljøer 

i Storstrøms Amt, 2005 

Opstalt og snit af sukkerfabrikken ”Lolland” fra 1872. Lolland-Falsters Stiftsmuseum. 

Højbygaard Sukkerfabrik

af Ulla Schaltz, museumschef, cand. mag. 

Lys over Lolland 

Det var herlige og velduftende dage i 

sensommeren 2007 på Frilandsmuseet i 

Maribo. For første gang var Frilandsmuseet 

vært for en del af ”Lys over Lolland”, 

nemlig den del af kulturfestivalen, der 

blev kaldt for ”Livets Vej”. 

”Lys over Lolland” kunstneriske leder Susanne 

Grue Jørgensen gæstede en råkold 

forårsdag Frilandsmuseet og faldt straks 

for museets charme. Tanken om at lade 

frilandsmuseet indgå i ”Lys over Lolland” 

som en installation opstod straks, og ikke 

længe efter blev museets leder introduceret 

for den helt rigtige kunstner til opgaven. 

Noget stort var i vente. 

Det blev til en enestående oplevelse, skabt 

af blomsterkunstneren Peter Ødegaard, der 

i dag bor i Stockholm og Brasilien, men er 

opvokset i Sakskøbing på Lolland. Peter 

Ødegaard er nu bl.a. ansvarlig for blomsterudtrykket 

i det kendte kunstmuseum i 

Stockholm Prins Eugens Waldemarudde, 

hvor han har stået for flere store udstillinger. 

Det var en fantastisk oplevelse for museets 

Lys over Lolland 

personale at få lov til at arbejde sammen 

med Peter i denne anledning. Dels fordi 

han er en meget professionel kunstner, der 

arbejder grundigt med tingene, som altid er 

tilpasset til de givne rammer. Dels fordi Peter 

Ødegaard er et helt utroligt sødt menneske, 

som sammen med sine medhjælpere, 

formåede at skabe en fortryllende stemning 

på museet i den periode arbejdet varede. 

Frid og Fröjd 

Peters Ødegaards udstilling tog udgangspunkt 

i hans netop udgivne bog ” Frid og 

Fröjd”, som handler om blomsters betydning 

i vigtige livssituationer. På Frilandsmuseet 

kunne man bogstavelig talt træde 

ind i Peters Ødegaards bog, og opleve hans 

blomsterkunst og univers både ude og inde i 

et par af de smukke gamle huse, nemlig skolen 

og Falstergården. Også det store bytræ, 

der pryder indgangen til museet, var draget 

ind i installationen. Det var første gang, 

man på den måde kunne opleve et museum 

som en levende blomster-kunstinstallation. 

Udstillingen formede sig som en vandring, 

som symboliserer livet fra fødsel til død 

- skabt i et tæt udtryk med Frilandsmuseets 

skønne område. Det var en stor succes 

hos museets publikum, der virkelig nød de 

flotte og meget enkle blomsterarrangementer. 

Duften fra de mange blomster fejede 

for en gang skyld den meget karakteristiske 

museumsduft væk. Kontrasterne var store,

lige fra den lyse og lykkelige stemning ved 

dåben, til den erotiske ved et bryllup og endelig 

den dystre og sørgmodige stemning 

ved døden og begravelsen. 

Det gamle mejeri på Frilandsmuseet blev 

i denne anledning tømt for museumsgenstande 

og omdannet til en ”Botanisk café”. 

Huset har været lukket for offentligheden i 

mange år, men det bliver i fremtiden åbnet 

for publikum ved en lang række arrangementer. 

Kunstsamarbejde på Stiftsmuseet 

Både i 00 og 00 har Stiftsmuseet lagt 

rammer til kunstudstillinger. Det kan være 

relevant at spørge til, hvorfor et kulturhistorisk 

museum indgår samarbejde med 

kunstnere. Det føler museets medarbejdere 

som en naturlig ting; så længe udstillingernes 

fokus er et kulturhistorisk tema. Det er 

spændende og udfordrende både for museets 

gæster og ansatte at blive udfordret med 

nye faglige vinkler. ”Livets vej” var et godt 

eksempel på en udstilling med et klassisk 

kulturhistorisk tema, nemlig livets begivenheder, 

set med en kunstners øjne. 

Deltagelse i ”Lys over Lolland” var på alle 

måder en stor succes. Museet fik et nyt netværk, 

nye gæster og en masse god omtale 

blandt borgere og i medierne. Der skulle 

holdes et ekstra vågent øje med museet i 

denne periode, og derfor var der indkaldt 

ekstra vagter. Det kunne kun lade sig gøre, 

fordi en stor gruppe af folk ville bruge en 

del af deres kostbare fritid for at hjælpe 

museet. 

Udstillingen blev på de dage ”Lys over 

Lolland” varede besøgt af næsten 000 

mennesker. 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum takker alle 

de implicerede for en fantastisk oplevelse. 

Lys over Lolland

af Leif Plith Lauritsen, souschef, arkæolog 

En usynlig borg forfalder 

Kampen mod tiden 

I de sidste par årsberetninger har man 

kunne læse lidt mere dybdegående indlæg 

om de enkelte gravninger på Borgø. 

I år har jeg valgt at give et overblik over 

de undersøgelser, der er fortaget af museet 

i de sidste 4 år. 

Forhistorie: 

Undersøgelserne på Borgø har været et led i 

det såkaldte Refshaleprojekt. Formålet med 

dette projekt var at undersøge kulturmiljøet i den 

relativt lille geografisk afgrænsede enhed, som 

netop Refshale landsby, kirke og borg udgør. 

Kort over Refshale området, by, borg og golfbane 

Ideen var ganske kort, at analysere den fælles 

påvirkning af by og borg gennem deres eksistensperioder, 

herunder bl.a. at undersøge, om 

borgens ophør havde betydning for landsbyens 

videre overlevelse, og om borgen vitterligt blev 

opgivet efter ødelæggelsen i 1256. 

Endelig var og er det stadig et ønske at øge 

forståelsen og fornemmelsen af denne ”mærkelige” 

borgs opbygning og betydning i det lollandske/danske 

forhold. 


Sidst men ikke mindst var det et ønske at få en 

datering af borgen. 

Derudover indgik disse undersøgelser af borgen 

som led i et nyt projekt, der udover undersøgelserne 

på Borgø bl.a. er udsprunget af de gamle 

undersøgelser af Ravnsborg. 

Dette projekt, som ikke er løbet af stablen endnu, 

og hvis arbejdstitel er ”Konge, magt eller afmagt 

– kongeborge på Lolland”, skal med tiden 

efterprøve, hvorvidt det faktisk kan bevises, at 

ødelæggelsen af Refshaleborg i 1256 kan spores 

i oprettelsen af de andre kongsborge på Lolland. 

Alt hvad man vidste om borgen før undersøgelserne 

var, at den formodentlig blev opgivet efter 

en kamp i 1256 og at der sikkert havde været 

en eller flere teglstensbygninger på borgen. Alderen 

kunne kun bestemmes til omkring starten 

af 1200, baseret på de skriftlige kilder. Det var 

det! - Intet andet! 

Opsummering af undersøgelserne 2007 

Borgø undersøgelserne i 2007 blev uventet 

korte, men det forhindrede ikke, at der fremkom 

Den imponerende næsten 1,6 m brede mur

Flere voldfaser viste sig i profilen ved denne lille undersøgelse 

nye og spændende resultater. 

Gravningerne på borgen havde frem til 2007 

ikke afsløret tydelige og entydige eksempler på 

regulært murværk. Nok var der fundet et utal af 

teglsten, mørtel og fundamentsten, men rigtig 

mur var der ikke. Men i 2007 udgravede vi 8 

meter regulær mur. Eller rettere sagt de nederste 

en- til to skifter af en mur. Denne mur var 

op mod 160 cm bred,, bygget af munkesten og 

lagt på et fundament af nævestore natursten, 

primært flint. Fundamentet var udsædvanligt. 

Det bestod af tæt pakkede, næve- til hovedstore 

natursten og dækker sandsynligvis hele borgkronen. 

Resultatet var spændende og efterlod 

forhåbninger om, at vi i fremtiden vil kunne afdække 

yderligere muranlæg. 

En mindre undersøgelse inde bag voldkronen 

afslørede, at der sandsynligvis også har været 

murede bygninger. Også her vil fremtiden kunne 

afsløre, om yderlige fund er mulige. 

Hvad ved vi nu? 

Kort fortalt er der til dato dokumenteret følgende: 

1. At borgen/borgbanken med stor sandsynlighed 

har været beboet/befæstet allerede fra 

omkring år 1000 måske endda endnu tidligere. 

Dette er vurderet på baggrund af følgende: 

- Der er fundet relativt meget østersøkeramik 

(heriblandt noget, der tilhører den ældste gruppe 

af denne type keramik fra 800-900 årene), samt 

enkelte stykker keramik formodentligt fra vikingetid. 

To profiler/felter afslørede tidligere voldfaser, 

heraf en indeholdende vikingetidskeramik 

(kan naturligvis være havnet der sekundært). 

2. At borgen har gennemgået flere byggefaser, 

heraf nogle væsentlig ældre, end hidtil troet 

(jævnført ovenstående). Dette kan begrundes 

bl.a. af følgende: 

- Fundet af tre forskellige størrelser af teglsten. 

Blandt disse sten, der er markant forskellige i 

størrelse, er to grupper betydeligt afvigende 

fra den almindelige middelalderlige teglsten og 

derfor traditionelt tolket som blandt de tidligste 

teglsten i landet. 

Østersø keramikken daterer dele af voldstedet til omkring 

år 900 

En usynlig borg forfalder

- Den sidste teglstensgruppe, som i størrelse 

svarer til den teglsten, der blev fundet i teglovnen 

på marken over for Borgø allerede i 1991, 

synes at tilhøre byggefasen, der omfatter borgens 

ringmur. Sidstnævnte er baseret på de 

teglsten, der er fundet in situ på borgbanken. 

Broen over mod øen. Broen kan dateres til 1200 via 

årrings datering 

3. At adgangsvejen til borgen bestod af en ca. 

250 meter lang og ca. 4,5 meter bred træbro. 

Dennes bærende pæle og enkelte broplanker 

blev lokaliseret i vandet mellem fastland og 

Borgø. 

Endvidere fandt man en åbning/et slip på omkring 

7-8 meter midt i bro forløbet, som muligvis 

kan indikere en vindebro. Tidligere herskede 

der tvivl om, hvorvidt anlægget var en bro eller 

to bådebroer. 

4. At borgen formodentlig blev angrebet i en periode, 

hvor den var ved at blive forstærket med 

en ringmur. Den ringmur, der nu antages planlagt 

på borgbanken, synes nemlig ikke at være 

blevet bygget færdig. Dette er vurderet på baggrund 

af de undersøgelser, der er fortaget langs 

borgbankens yderkant, hvor det er forventeligt, 

at man kan finde en sådan mur. 

I alt er der afdækket 18 m af ringmursforløbet, 

hvis samlede længde i teorien burde være ca. 

280 m. Disse 18 meter er fordelt på 8 felter (dog 

i alt 10) alle indeholdende enten fundaments- 


grøft, fundament eller fundament og rester af 

mur. Felterne er fordelt jævnt på borgbanken. 

I 2007 er der gravet to felter mere (felt 9 og felt 

10). 

- Et af felterne (felt 1) indeholdt kun en fundamentsgrøft 

opfyldt med teglstensbrokker og 

natursten; formodentlig er den kastet til efter 

erobringen af borgen. 

- I 2 af felterne (felt 2 + 4) blev naturstensfundamentet 

frilagt. Der var dog ingen form for spor af 

muren - ingen teglsten, intet afretningslag og ingen 

mørtel. Dette indikerer, at fundamentet blev 

lagt, men at der aldrig blev bygget på det. 

- 3 af felterne (felt 3 + 5 + 7) afslørede svage 

spor af murbyggeri. Det vil sige, at der var fundament 

med en smule mørtel og afretningslag 

ovenpå. Ingen hele teglsten sad i mørtlen kun 

teglstensbrokker. Dette vidner om, at brugbare 

teglsten i stort omfang er blevet fjernet fra borgen. 

- Et felt (felt 6) afslørede en enkelt teglsten in 

situ og bag denne et aftryk af en teglsten, der 

var blevet fjernet. Resten af fundamentet var 

dækket med afretningslag, der dog var stærkt 

forvitret. Disse fundamenter befinder sig kun en 

cm under overfladen og enkelt teglsten rager op 

gennem græsset! 

- Det sidste af felterne, (felt 9 – gravet i 2007), 

afslørede det samme som felt 6, men indeholdt 

også en del sten siddende i forbandt i afretningslaget. 

Disse sten viser os, at muren, der 

var tænkt om borgen, skulle have været ca. 1,6 

meter bred. 

Således fordeler udgravningsfelterne sig på selve 

banken

5. Ud fra borgens konstruktion antager vi nu, ud 

over ovenstående, at der i forbindelse med den 

formodede sidste byggefase, ringmuren, blev 

foretaget en ganske omfattende regulering af 

borgbanken. Det ser ud til, at den bl.a. blev gjort 

større med en massiv stenpakning på voldens 

ydersider, hvori ringmurens fundament blev indarbejdet. 

Geologer fortæller, at alle sten synes 

at være blevet bragt til øen. Dette skyldes, at de 

fleste er regulære ”strandsten” og at øen ikke 

naturligt indeholder større sten og da slet ikke i 

de mængder. 

Her ses det mærkelige småstens fundament, der samtidig 

danner det meste af volden, som omkranser selve 

borgbankens top 

6. At borgen vitterlig er blevet ”destructum”, altså 

ødelagt, som det står i Lund-annalerne samt 

at borgen, efter den blev opgivet, formentlig er 

blevet mere end almindelig godt plyndret for 

byggemateriale. 

7. At nedbrydningen af kalk og mørtel er langt 

fremskredet især i de øverste, bevarede dele af 

borgen, der som nævnt, stadig ligger lige i overfladen. 

Selve teglstenene er ved at forsvinde. 

Dette skyldes, at de ligger så udsat, at vand og 

frost, samt rødder fra græs og planter, sprænger 

dem i stumper og stykker. Derfor er det efter 

museets bedste overbevisning vigtigt allerede 

nu at dokumentere bevaringsforholdene samt 

at danne sig et billede af det anlæg, naturen er 

ved at udviske. 

Det er vanskeligt at fatte, at man på borgvolden 

bogstaveligt talt i dag kan gå på den overflade, 

som blev efterladt måske engang i 1256. Borgbanken, 

hvorpå der ligger en vold langs yderkanten, 

er stort set ikke dækket af muld. 

Bevaringsforholdene for knogler og metaller synes 

relativ gode. At knoglematerialet er velbevaret, 

skyldes med sikkerhed den store mængde 

let omsætteligt kalk, der endnu findes i mørtlen 

på borgbanken. 

Endelig skal det her nævnes, at vi til dato stort 

set kun har gravet langs borgbankens yderkant 

for derved at kunne konstatere, om der har været 

tale om en ringmur og i bekræftende fald, 

hvorledes denne har været funderet og bygget. 

Eneste undtagelse er to mindre felter på samlet 

4 m 2 , som er placeret få meter længere inde på 

borgbanken. 

Om vi opnår tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen og 

derefter når at grave i 2008, ved jeg endnu ikke. 

Vi vil gerne, men netop udgravninger i fredede 

fortidsminder stiller store krav til både afdækning 

og efterbehandling. 

Fremtiden vil forhåbentlig kunne afsløre, hvad 

der nu er skjult af fortidens tåger. 

Naturens uhyggelige kraft. Stenene er her sprængt 

næsten til ukendelighed, men kikker man efter, kan 

teglstenene lige anes 

En usynlig borg forfalder

0 

af Brian Westen, stud.mag. 

Udgravningen set fra øst-sydøst 

Hamburgbopladsen 

ved Krogsbølle 

En kølig efterårsdag, d. 25. oktober 2007, påbegyndtes 

en ny prøvegravning på Krogsbølle. 

Denne gang var målet for undersøgelsen hamburgbopladsen. 

Stiftsmuseet i Maribo bekostede 

prøvegravningen og Lolland kommune stillede 

med maskinen og maskintimerne. Der var afsat 

3 maskintimer på opgaven, og det lykkedes at 

afdække ca. 1050 m² fordelt på 9 grøftsystemer 

og et hovedfelt. Herefter gik den egentlige prøvegravning 

i gang. Den stod på i en uges tid. 

Formålet med prøvegravningen var først og 

fremmest at kortlægge bopladsens hovedkoncentration 

og fastslå, om pladsen var så velbevaret, 

som vi alle håbede på. 

Metode 

Metoden, der blev anvendt på Krogsbølle, var 

hovedsageligt en metode, der benyttes ved regulære 

prøvegravninger, dvs. søgegrøfter. Der 

var i den tidligere forundersøgelse på stedet 

fremkommet hamburg-flintmateriale i én af sø- 

Hamburgbopladsen ved Krogsbølle 

gegrøfterne, og det var med udgangspunkt fra 

denne søgegrøft, at hovedfeltet og de resterende 

søgegrøfter blev anlagt. Arbejdsindsatsen 

blev hovedsageligt koncentreret omkring hovedfeltet, 

hvor det efter muldafrømningen klart 

stod fast, at det var i dette område, vi skulle 

finde bopladsens centrale plads. 

Den første dag forløb fortrinsvis med at fast- 

Samling af flint med stikkel

Billederne viser forskellige fund fra udgravningen: stikler, pile, blokke og zinken-bor 

lægge målesystem og danne os et overblik over 

feltet og grøfterne. Ud fra målesystemet blev felt 

og grøfter opdelt i kvadratmeterfelter, der igen 

blev opdelt i kvarte kvadratmeterfelter. 

De første 2 kvarte kvadratmeterfelter blev udvalgt 

ud fra flintkoncentrationer på udgravningsfladen 

for derved at fastslå, om det vi så på 

fladen, stemte overens med det vi ville finde i 

fyldet. Det var med blandede følelser, at vi måtte 

konstatere, at lagene varierede meget i tykkelse 

og i fundrigdom. 

Herefter udlagde vi et systematisk udgravningsmønster, 

hvor der pr. tredje meter blev gravet 

en kvart kvadratmeter for bedre at indkredse 

bopladsens centrale område. 

Det gav os et godt billede af fundkoncentrationer 

på hovedfeltet. Da vi havde fundet frem til 

det centrale område, foretog vi flere prøvehuller 

i dette område, mest for at være sikre på, at vi 

nu også havde fat på bopladsen og ikke indlejrede 

flintkoncentrationer i rodvæltere. 

Resultater 

Det primære mål med prøvegravningen, at finde 

frem til bopladsområdet, ser ud til at lykkes. Hvis 

vi ser på figur 1, der viser antallet af fund pr. 

kvarte kvadratmeterfelt, ser vi tydeligt en koncentration 

på hovedfeltets nordlige og nordøstli- 

ge feltgrænse (jeg vil lige gøre opmærksom på, 

at kvadratmetre med hvide cirkler (ingen fund) i 

hovedfeltet ligger i den gamle søgegrøft, og er 

tidligere gravet ned til råjorden, og at de fund, 

der måtte have været, er gravet væk). Selvom 

der fandtes fund i nogle af søgegrøfterne, er de 

dog sporadiske. 

Ved forundersøgelsen af området i 2006 var vi 

meget forhåbningsfulde vedrørende bopladsens 

bevaringsforhold, da der ikke kunne findes hamburgmateriale 

i pløjelaget. En hamburgboplads 

der ikke har været berørt af moderne pløjning 

ville være den første af sin slags herhjemme, og 

kunne dermed indeholde et uset forskningspotentiale. 

Men ak, realiteterne levede ikke helt op 

til de høje forventninger. Der er til dato stadigvæk 

ikke fundet hamburgmateriale i pløjelaget, 

men de store geologiske forandringer under 

og efter senpalæolitikum har sat sine spor på 

bopladsen. Lagene med flintmaterialet varierer 

meget i tykkelse og i fundrigdom grundet disse 

geologiske indvirkninger. Det taget i betragtning 

er pladsen stadigvæk af stor betydning og kan 

måske give os nye udfordringer i form af flintmaterialet. 

Normalt kendetegnes flint fra senpalæolitikum 

ved dets mælkehvide patina, men 

meget af flinten fra Krogsbølle er svagt hvid-patineret, 

nogle stykker er endda upatineret. Det 

Hamburgbopladsen ved Krogsbølle 

1

er i sig selv usædvanligt, men det lukker op for 

en ny forskningsvinkel i senpalæolitisk forskning 

i Danmark, slidsporsanalyse af flinten. Ved 

brug opstår der mikroskopiske ridser på flintens 

overflade. Slidsporene, der afsættes på flinten, 

varierer efter det materiale flinten skærer i, og 

det er derfor muligt at afgøre, hvad flintstykket 

har været brugt til. Hvis vi er heldige, kan vi måske 

finde forskellige aktivitetszoner på bopladsen 

ud fra denne metode. Det er nogle af de 

resultater, prøvegravningen har kunnet belyse, 

og vi ser frem til at kunne foretage en egentlig 

udgravning af bopladsen. 

Uventet hjælp 

Mens prøvegravningen stod på, kom Lolland- 

Falster Stiftstidende forbi og skrev en artikel om 

Hovedfeltet 

udgravningen. I denne forbindelse blev jeg kontaktet 

af Jan Grubbe fra Nakskov, der havde læst 

artiklen. Han kunne berette, at han lå inde med 

et rensdyrgevir fra Sandvådet (Nakskov, ikke 

så langt fra Krogsbølle). Jeg tog fotos af geviret 

og sendte det til Nationalmuseet. Her fastslog 

museumsinspektør Peter Vang Petersen, at det 

rigtigt nok drejede sig om et rensdyrgevir. Det 

kan ikke afgøres, om det stammer fra hamburg- 

kulturen eller fra den yngre senpalæolitiske ahrensburgkultur. 

Det er dog interessant, at der er 

materiel vidnesbyrd om rensdyrene i området. 

Vi har fra starten haft Svingelmosen i tankerne 

og håber på, der er organiske efterladenskaber 

i mosen fra hamburgkulturens jægere. Fundet 

af et rensdyrgevir er med til at styrke vores forhåbninger. 

Grøft vest for hovedfelt 

Figur 1. Angiver antal fund pr. kvarte kvadratmeterfelt (kvadrat med cirkel), cirkler uden kvadrat angiver genstande 

opmålt på udgravningsfladen. 

Hamburgbopladsen ved Krogsbølle

Om Landsbykataloget 

Et af museets store arbejder i det forløbne 

år har været udarbejdelsen af Landsbykataloget, 

som er en oversigt over landsbyer 

og herregårde som kulturmiljøer i 

Lolland Kommune. Opgaven er bestilt af 

Lolland Kommune, og indgår i projektet 

’Mulighedernes Lolland’. Det er et partnerskabsprojekt 

med Realdania, som 

desuden foregår i samarbejde med Thisted 

og Bornholm kommuner. Formålet 

med projektet er at finde nye veje, som 

kan gøre det mere attraktivt at bosætte 

sig i Lolland Kommunes landdistrikter. 

Baggrund og forudsætninger 

Det kommunen havde brug for var en oversigt 

over landsbyernes kulturlandskabelige 

udvikling fortalt som en vedkommende 

og læsevenlig historie. Kommunen havde 

desuden behov for en vurdering af områdernes 

kulturlandskabelige tilstand. Man 

ønskede et redskab som umiddelbart kunne 

anvendes i det konkrete arbejde med landsbyudvikling. 

Oversigten skulle være rigt illustreret. 

Oprindelig skulle museet udarbejde en 

oversigt over et mindre udvalg af landsbyer 

i det område, som Lolland kommune dækker. 

Det var en opgave, som på mange måder 

er beslægtet med udpegningen af kulturmiljøer. 

Undervejs blev fokus imidlertid 

udvidet til at omfatte næsten alt det, der i 

databasen er defineret som landsbyer samt 

herregårde. Opgaven blev på den måde 

mere end fordoblet og ændrede karakter fra 

at være en udpegning af udvalgte eksempler 

på en type kulturmiljø til at være en beskrivelse 

og vurdering af næsten alle forekomster 

af ikke en men to typer kulturmiljøer 

i kommunen. Antallet af behandlede lokaliteter 

steg fra omkring 0 til 1 0. Denne 

udvidelse af materialet er en stor kvalitativ 

forbedring, eftersom der nu er mulighed for 

at gøre overordnede tværgående iagttagelser. 

Det ville ikke have været muligt med 

en undersøgelse baseret på et lille udvalg 

af landsbyer. 

Opgaven har med andre ord været på baggrund 

af eksisterende materiale at tilvejebringe 

et arbejdsredskab for Lolland Kommune, 

som primært belyser landsbyernes 

kulturlandskabelige udvikling, således at 

de tiltag som vil blive foreslået i projektet 

’Mulighedernes Land’ er i samklang med 

det man ved om den landskabelige kulturhistorie. 

Det anvendte materiale 

Udgangspunktet for arbejdet med Landsbykataloget 

er databasen Digitalt atlas over 

kulturmiljøer i Danmark. Denne database 

er som et stort topografisk opslagsværk 

med en beskrivelse af kulturlandskabet 

som kulturmiljø. Det var museets ønske at 

benytte denne opgave til at vurdere Digitalt 

atlas… som arbejdsredskab ved kulturmiljøundersøgelser. 

Databasens oplysninger 

er suppleret med J.P. Trap: Danmark, samt 

nogen brug af oplysninger fra internettet. 

Her finder man dels informative hjemmesider 

over mange små lokaliteter, desuden 

kan man efterhånden finde mange standardværker, 

som f. eks. Ordbog over det 

danske sprog. Der er anvendt supplerende 

kort og billeder, nemlig de høje og de lave 

målebordsblade samt luftfotos optaget i 

2006. Dette materiale findes på hjemmesiden 

Danmarks Arealinformation. Endelig 

er alle områder besigtiget, og i den forbindelse 

er der optaget supplerende fotos. 

Om Digitalt atlas over kulturmiljøer i Danmark 

Digitalt atlas... er udarbejdet af Per Grau 

Møller m.fl. på Syddansk Universitet. Projektet 

modtog støtte fra Statens Humanistiske 

Forskningsråd. Oplysninger om det 

danske kulturlandskab findes dels på kort, 

dels på billeder og endelig i mange forskel- 


af Julie Fryd Johansen, cand. phil. & MA

Et opslag i Landsbykataloget er bygget således op. Først finder man en vurdering af lokaliteten som kulturmiljø. Der 

anvendes tre grader, 1, 2 og 3, til at beskrive hvor velbevaret kulturlandskabet er i det pågældende område. Jo mere 

intakt de strukturer er, som definerer miljøet, jo mere velbevaret er det. En prioritering på et betyder således i praksis, 

at kulturmiljøet bør ændres så lidt og så hensynsfuldt som overhovedet muligt. Et total betyder, at der er spor og strukturer 

i landskabet, som vidner om fortidens aktiviteter, men der er områder, hvor sporene er forsvundet, hvor moderne 

ændringer kan introduceres. En vurdering på tre betyder at de fleste spor er så forstyrrede at helhedsindtrykket er 

forsvundet og rammerne for ændringer er vide. Beskrivelsen af lokaliteten tager afsæt i de indsamlede data i Digitalt 

Atlas over Kulturmiljøer i Danmark, i Traps Danmarksbeskrivelse, i kort og fotomateriale på Danmarks Miljøportal samt 

en inspektion i marken. Hovedvægten er lagt på de landskabelige forandringer over tid. Det er disse forandringer, 

der er med til at afgøre, hvor velbevaret et kulturmiljø er. Hvis særlige forhold knytter sig til lokaliteten, fortælles den 

historie også. Endelig afsluttes teksten med en vurdering af stedets sårbarhed. Her beskrives, hvad man især skal 

være opmærksom på at bevare i området. Hvert opslag ledsages af et kortudtræk fra Digitalt Atlas over Kulturmiljøer 

i Danmark, hvorpå kulturmiljøets udstrækning er indtegnet. Desuden vises udsnit af de høje og lave målebordsblade, 

samt et luftfoto fra 2006. Endelig er der fotografier optaget i slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007. 

Landsbykataloget på 248 paginerede sider med indholdsfortegnelse, indledning, illustrationer og to kortbilag er trykt på 

Lolland Kommunes trykkeri til anvendelse for kommunen, samt publiceret på Lolland Kommunes hjemmeside: http:// 

www.lolland.dk/Bo_på_Lolland/Landdistrikter/Mulighedernes_land/Kulturmiljøer_som_ressource.aspx 

Om Landsbykataloget

ligartede værker, som beskriver landskab, 

historie og kultur. Enkelte eksempler er 

f.eks. Traps Danmarksbeskrivelse, Gregers 

Begtrups Beskrivelse over Agerdyrkningens 

tilstand i Danmark, Skov- og Naturstyrelsens 

Møllebygninger i Danmark og 

det endnu ikke helt landsdækkende Danmarks 

Kirker. En af de ting databasen gør, 

er at forbinde disse mange uens oplysninger, 

som hidtil med stort besvær skulle 

samles fra mange forskellige steder. Databasen 

består af en tekst- og en kortdel. Basen 

dækker desværre ikke hele landet. Der 

ligger oplysninger fra Vendsyssel, som var 

universitetets udvalgte forskningsområde. 

Vejle Amt, som gik med i projektet, er beskrevet 

vældig godt. Her er det almene moderne 

kort suppleret med adskillige ældre 

kort. I Storstrøms Amt er kulturmiljøerne 

defineret, dvs. beskrevet i tekstdelen, samt 

tegnet ind på det moderne Danmarkskort, 

men ældre kortmateriale og luftfotografier 

findes ikke i basen for dette område. 

Det, der sker, når man laver databaser, er 

at man bliver tvunget til at strukturere sine 

data, og man bliver nødt til at etablere klare 

definitioner. Kun på den måde kan man 

håndtere de store datamængder digitalt. 

Derfor er Digitalt atlas over Kulturmiljøer 

i Danmark ikke ”kun” en gengivelse af de 

oplysninger, som findes på kort og i Traps 

Danmarksbeskrivelse mm. Databasen giver 

et helt konkret bud på hvad kulturmiljøer 

er. 

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset 

område, der ved sin fremtræden afspejler 

væsentlige træk af den samfundsmæssige 

udvikling, det er med andre ord et areal. 

Et kulturmiljø skal desuden bestå af noget, 

der har fungeret samtidigt, det skal endelig 

kunne afgrænses fysisk i landskabet, ligesom 

det skal have en vis størrelse. Der opereres 

desuden med begrebet element. Elementer 

er defineret som menneskeskabte 

enkeltanlæg, der sætter sig spor i landskabet. 

Det er for at sikre, at de kultur-miljøer 

opfanges, som i det gennemgåede materiale 

kun optræder som punkter. Der kan f. eks. 

være tale om oplysninger fra Trap, Dansk 

skolestat o. lign. En højskole kan godt være 

et kulturmiljø, som måske kun kendes som 

”en prik” i det inddaterede materiale, anvendelsen 

af elementer sikrer at lokaliteten 

alligevel bliver registreret, man vil så senere, 

når udstrækningen kendes, kunne plotte 

disse data ind. Endelig kan flere elementer 

indgå i et kulturmiljø, skole og kirke, indgår 

for eksempel ofte i landsbyen. 

Databasens kulturmiljøtyper er opdelt på 

hovedgrupper som for eksempel agrare 

miljøer før og efter 1 00, fritidsmiljøer, 

industri-og råstofmiljøer etc. Under hovedgruppen 

findes så de enkelte kulturmiljøtyper 

såsom landsby, hovedgård, enestegård 

og fællesareal - her er nævnt kulturmiljøer 

fra hovedgruppen agrare miljøer før 1 00. 

Eksempler på agrare kulturmiljøer fra perioden 

efter 1 00 er dambrug, gartneri / 

planteskole, husmandskoloni, koloniseret 

land, samling af gårde/huse, proprietærgård 

/ større gård. Langt de fleste lokaliteter, 

som er omtalt i Landsbykataloget, stammer 

fra disse to hovedkategorier. Enkelte kystmiljøer 

optræder ligeledes, nemlig havn, 

færgested og ladeplads, ligesom enkelte 

kulturmiljøtyper fra hovedkategorien industri- 

og råstofmiljøer også optræder, det er 

naturligvis sukkerroeanlæg, der tænkes på 

her, men også grusgrave hører til i denne 

kategori. 

Ud over markeringen af de forskellige kulturmiljøer 

kan man lægge sognegrænser, 

ejerlavs- og herredsgrænser ind på kortet, 

oplysninger om placering af transformatortårne 

o. lign. findes også. Især de gamle 

sogne- og ejerlavsgrænser er interessante. 

På Lolland kan de bl. a. anvendes til at markere 

hvordan kystlinjen så ud før inddæmningen. 

Rødby Fjord med sognegrænse. 

Kortet, som er et udtræk fra Digitalt atlas over Kulturmiljøer 

i Danmark, viser et udsnit fra Rødby Fjord. Kortet 

er helt moderne. Den røde stiplede markering viser sognegrænser. 

De giver et godt indtryk af hvor den gamle 

kystlinie gik, før fjorden blev udtørret. 

Om Landsbykataloget

En vurdering af Digitalt atlas over kulturmiljøer 

i Danmark 

Det første, man kan konstatere, er at Landsbykataloget 

ikke var blevet til uden databasen. 

Måske, hvis man havde haft mere end 

dobbelt så meget tid. 

Den hurtige adgang til og oversigt over informationerne 

om de mange, mange lokaliteter 

er uvurderlig. Både den indledende 

proces, hvor man tilrettelægger besigtigelsen 

i marken, og den efterfølgende manuskriptskrivning, 

hvor man dels skal have 

styr på sine iagttagelser, dels på de mange 

enkeltdata, styrkes af databasen, som holder 

de mange informationer samlet for hver 

enkelt lokalitet. 

Kortene, som viser afgrænsningen af kulturmiljøerne, 

er en god og helt uundværlig 

hjælp for den, som arbejder praktisk med 

de enkelte lokaliteter. Her er det ærgerligt, 

at der har sneget sig en teknisk fejl ind i 

området nær Kappel sogn, som gør at kulturmiljømarkeringen 

forskydes lidt. Det er 

forstyrrende men ikke ødelæggende for anvendelsen 

af basen, og det er kun et lille 

område, som er ramt af fejlen. En anden 

række fejl, som er mere irriterende end 

ødelæggende, er de mange stavefejl i tekstdelen. 

Tid til en korrekturrunde ville have 

gjort underværker. 

Sproget og datatypen i Digitalt atlas … er 

faglig, og forstås bedst i en faglig sammenhæng. 

Det vi på nutidsdansk forstår ved ordet 

landsby, kan i basen hedde både landsby, 

mindre rural by og samling af gårde / 

huse. I det hele taget skal man ved brug af 

basen holde sig for øje, at nok er der tale 

om kulturmiljøer, men det er kulturlandskabet, 

som beskrives og vurderes. Det har 

vist sig vigtigt at understrege, når materialet 

formidles. 

I arbejdet med landsbyer og herregårde i 

Lolland Kommune har det kun været muligt 

at benytte en del af den enorme datamængde, 

som ligger databasen. Data fra 

andre områder end Lolland Kommune har 

ikke været testet, ligesom materiale fra andre 

områder i Storstrøms Amt heller ikke 

har været benyttet. Erfaringen fra arbejdet 

i Lolland Kommune er overordentlig gode. 

Landsbykataloget formidler spændende historie 

om lokaliteter i Lolland Kommune, 


men basen kan meget mere. Den kan f. eks. 

bruges til tværgående faglige undersøgelser 

af kulturmiljøtyper, som opslagsværk på 

søgning af emner som f. eks. stjerneudskiftede 

landsbyer og meget andet. Alle de fordele 

der ligger i at oplysningerne er tilgængelige 

digitalt har slet ikke været udnyttet 

fuldt ud i denne undersøgelse. Forhåbentlig 

bliver der i fremtiden mulighed for det. 

Som situationen er nu, så er Digitalt atlas 

over Kulturmiljøer i Danmark ikke offentligt 

tilgængelig. Databasen blev overført 

til Kulturarvsstyrelsen efter nedlæggelsen 

af Storstrøms amt. Her er det endnu ikke 

afklaret, hvordan materialet skal tilgængeliggøres. 

Forhåbentlig kommer basen til at 

ligge, så der er let adgang til materialet. 

De høje (øverst) og lave (nederst) målebordsblade, 

som er tilgængelige på www.arealinformation.dk , er et 

uomgængeligt værktøj, når man arbejder med kulturlandskabet. 

Her kan man se udviklingen i landskabet fra 

sidste del af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Kortene 

her viser samme område, som kortudsnittet fra Digitalt 

atlas...., og man får et godt indtryk af den gradvise 

udtørring af Rødby Fjord.

Årsberetning 2007 

1.0 Museets arbejdsgrundlag og formål: 

1.1 Navn 

Museet hedder Lolland - Falsters Stiftsmuseum 

1.2 Adresse og telefon 

Kontor: Victor Kolbyes vej 15, 4930 Maribo, tlf. 

7240 1620 

Udstillinger: Banegårdspladsen, 4930 Maribo, 

tlf. 7240 1620 

Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo, 

tlf. 7240 1620 

1.3 Kategori og ejerforhold 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum er et statsanerkendt 

kulturhistorisk museum for Lolland 

Kommune, dog har der i 2007 eksisteret et 

samarbejde med Guldborgsund Museum om 

Stiftsmuseets tidligere ansvarsområde, nuværende 

Guldborgsund Museums ansvarsområde 

i tidligere Nysted og Sakskøbing kommuner om 

kapitel 8 arbejdet. Museet er en selvejende institution, 

der drives af bestyrelsen bag Lolland- 

Falsters Stiftsmuseum. 

1.4 Arbejdsområde 

Museet virker ifølge museumsloven gennem 

indsamling, registrering, bevaring, forskning 

og formidling inden for sit ansvarsområde for 

sikringen af lokalområdets kulturarv samt for 

at belyse tilstande og forandringer i lokalområdets 

kulturhistorie. Museets ansvarsområde er 

Lolland-Falsters Stift, dog begrænset af de ansvarsområder, 

der er tillagt de øvrige statsanerkendte 

museer i stiftet. Museet havde i 2007 det 

arkæologiske og etnologiske ansvar for Lolland 

Kommune og samarbejdede med Guldborgsund 

Kommune om de tidligere Nysted og Sakskøbing 

Kommuner. 

1.5 Oprettelse 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum er stiftet i 1879 

og statsanerkendt i 1890. 

1.6 Medlemskab af foreninger og organisationer 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum er medlem af: 

Organisationen Danske Museer, Dansk ICOM, 

Museumsformidlere i Danmark, Museumstjenesten, 

Museumshøjskolen, Industripuljen, 

Landbrugspuljen, Fagudvalget for Nyere Tid i 

Storstrøms Amt, Fagudvalget for forhistorisk 

arkæologi i Storstrøms Amt, Fagudvalget for 

Middelalder Arkæologi i Storstrøms Amt, Fagudvalget 

for kulturmiljø i Storstrøms Amt, Fagudvalget 

for IT i Storstrøms Amt, Kulturmiljørådet i 

Storstrøms Amt, Bestyrelsen bag Digteren Emil 

Aarestrups hus i Nysted, Maribo Uddannelsesråd, 

Sukkermuseet i Nakskov, bestyrelsen bag 

naturvejledningen Maribo søerne. 

1.7 Samdriftsaftaler 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum modtog i 2007 

driftstilskud fra staten, det tidligere Storstrøms 

Amt i en overgangsordning samt Lolland kommune 

og ekstraordinært fra Guldborgsund 

Kommune. I 2007 fik Stiftsmuseet det sidste 

driftstilskud fra Guldborgsund Kommune, mod 

at museets passede det arkæologiske ansvar 

i 2007 i samarbejde med Guldborgsund Museum. 

De tidligere kommunale samdriftsaftaler blev 

overført i 2007 til Lolland Kommune. Det medførte, 

at den tidligere Maribo Kommune bidrog 

med ca. 26,50 kr. pr. indbygger, og de tidligere 

6 andre kommuner bidrog med 13,50 kr. pr. indbygger. 

Lolland Kommune havde stillet de to statsanerkendte 

museer i Lolland Kommune i udsigt, at 

hvis de lagde sig sammen til ét museum, ville 

der være ekstra 1,1 mio. til museumsområdet i 

2007 og yderligere 1,1 mio. i 2008. 

Desværre lykkedes det ikke at opnå en museumssammenlægning 

mellem Stiftsmuseet og 

Reventlow-museet. Lolland Kommune valgte 

dog ekstraordinært alligevel at fordele de 1,1 

mio. kr. mellem de to museer og bad dem ved 

samme lejlighed om at finde nye samarbejdspartnere. 

Det fik Stiftsmuseet til at indlede et 

samarbejde med Guldborgsund Museum – et 

samarbejde, der sigter mod en sammenlægning 

af de to museer med udgangen af 2008. 

Årsberetning 

af Ulla Schaltz, museumschef

1.8 Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand 

for myndigheder, museer o.a. 

Museet yder generelt arbejde og konsulentbistand 

for offentlige myndigheder, i særlig grad 

kommuner og amt, bl.a. ved gennemgang af 

byggetilladelser og lokalplaner, hvilket omhandler 

ca. 1200 sager i 2007. Men også på en lang 

række andre områder samarbejder museet med 

kommunen f.eks. ved udarbejdelse af kulturplan, 

omkring det rummelige arbejdsmarked, på 

børnekulturområdet og med Erhverv og udviklingskontoret. 

Det omfattende arbejde er pålagt 

museerne gennem museumslovens kapitel 8. 

Museet samarbejder også med kommunens 

skoler og børneinstitutioner. 

I henhold til samarbejdsaftale med Nakskov Lokalhistoriske 

Arkiv er museet ansvarligt for lønudbetaling 

til en af arkivets medarbejdere. 

Igennem kulturaftalen er regionaliseringen slået 

igennem på hvert af de statsanerkendte museer 

i Storstrøms Amt. Regionaliseringen betyder, at 

arbejdet på hvert af museerne indenfor områderne 

undersøgelser, indsamling, registrering, 

bevaring, forskning og formidling udføres med 

lokale, regionale og nationale synsvinkler. 

På det regionale område har Lolland - Falsters 

Stiftsmuseum fået tildelt det koordinerende ansvar 

for IT, det vil bl.a. sige museernes fælles 

webportal Åbne Samlinger. 

Museet deltager i øvrige regionale arbejdsfelter 

gennem de andre regionale fagudvalg. 

Forhistorisk arkæologi: Leif Plith Lauritsen 

Middelalderarkæologi: Leif Plith Lauritsen 

Nyere Tid: Ulla Schaltz 

IT: Leif Plith Lauritsen og 

Ulla Schaltz 

SAML(Storstrøms Amts museumsledere): Ulla 

Schaltz (Formand) 

STAK (Storstrøms Amts konserveringscenter, 

nu ”Bevaringscenter Næstved”): Ulla Schaltz 

(Næstformand) 

Dertil kommer, at museet indgår i samarbejde 

med menighedsrådene på Lolland i forbindelse 

med arbejdet med gravminderegistrering, 

kunstværksteder- og foreninger, lokalhistoriske 

arkiver, turistforeningen og turistkontoret, naturvejleder 

ved Maribo søerne. 

I begyndelsen af 2006 påbegyndtes et interreg. 

projekt omkring samarbejde om borge og kulturspor 

i landskabet med Sydsjællands Museum i 

Vordingborg samt det arkæologiske kontor i 

Lübeck. Projektet løber i 2007 og frem til april 

2008. 

Årsberetning 

Øvrige samarbejdspartnere i 2007 har været 

KUAS, LASA, Turistkontoret i Maribo, Rigspolitiets 

kriminaltekniske afdeling, kommuner på Lolland 

og Storstrøms Amt, sidst men ikke mindst, 

Elisabethsminde, Åvænget, Museumsbanen og 

folkene på Idasminde. Alle skal have en stor tak 

for året, der er gået. 

Amatør historisk/arkæologisk forening 

I 2007 har foreningen deltaget i forskellige aktiviteter 

og udgravninger. Bl.a. ydede foreningen 

en utrolig stor indsats på og ved udgravningerne 

på Borgø og ved Vesterborg. Gruppens metaldetektorfolk 

været behjælpelige ved div. undersøgelser 

især i forbindelse med udgravningerne 

i bl.a. Nakskov. 

Det er for museet utroligt vigtigt at have en sådan 

gruppe at kunne trække på, da de ofte kan 

træde til med relativt kort varsel. 

1.9 Museets leder, navn og stilling 

Museets leder er cand.mag. i etnologi og historie 

Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet 

foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse 

og museets souschef cand. mag. i middelalderarkæologi 

Leif Plith Lauritsen. 

2.0 Samlinger, arkiver og bibliotek 

2.2 Beskrivelse af museets samlinger 

Nyere Tid 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum har en stor, gammel 

og meget varieret samling af genstande 

indsamlet over en mere end 125-årig periode. 

Vi antager, at museets samling rummer op mod 

100.000 genstande fordelt på alle tidsperioder 

og genstandsgrupper. Der er så godt som alt, 

hvad hjertet begærer i samlingen og mere til. 

Der er alt fra ganske uanselige hverdagsting i 

husholdningen eller hos den fattige husmand 

til unika og værdifulde genstande. Der er genstande 

såvel arkæologiske som nyere tids, men 

også en rig samling af fotografier, malerier, 

arkivalier og museumssager, som vidner om 

tidligere tiders undersøgelser, indsamlinger og 

forskning. 

Til museets unikke samlinger regnes krucifikssamlingen, 

som i 2006 fik ca. 500.000 kr. i de 

såkaldte ENB-midler fra Kulturarvsstyrelsen til 

konservering. ENB står for Enestående National 

Betydning. Den polske samling er en anden 

unik samling på museet, idet den beskriver den 

polske indvandring i forbindelse med den tidligste 

del af sukkerroeeventyret på Lolland og Fal-

ster omkring 1900. Dertil kommer et pløjemobil, 

som knytter direkte an til historien om sukkerets 

indførelse i Danmark, fordi den var ejet af brødrene 

Frederiksen, der grundlagde Sukkerfabrikken 

i Holeby, landets første. 

I samlingen af nyere tids genstande findes en 

stor møbelsamling, en stor og unik samling af 

ovne, en rig ursamling og en stor samling af 

landbrugsredskaber. Dertil kommer, at Stiftsmuseets 

tekstilsamling ligeledes er unik, herunder 

særlig samlingen af dåbsdragter. Der er også i 

museets samling hele værksteder bl.a. et karetmagerværksted. 

Blandt undersøgelser til belysning af den nyeste 

tid hører f.eks. Man B&W i Holeby. I forbindelse 

med denne undersøgelse er der hjemtaget genstande 

og et meget stort og unikt tegningsmateriale. 

Det samme gælder for Højbygård Sukkerfabrik 

i Holeby. 

Til Stiftsmuseet hører et frilandsmuseum beliggende 

ved Maribo Søerne. Det består af ca. 

16 bygninger af forskellige størrelser lige fra 

en 4 længet gård til husmandshuse, skole og 

smedje. Bygningerne er hjemtaget fra Lolland 

og Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede 

i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 

1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 

2004-2006 genopført et landarbejderhus. 

Den arkæologiske samling 

Lolland-Falsters Stiftsmuseums samlinger fra 

ældre stenalder var til for få år siden ganske almindelige. 

I de seneste år er der dog fremkommet 

enkelte ældre stenalderbopladser i området 

(Hamborgkultur). Dette har medført, at museet 

i teorien har et relativt rigt materiale fra langt 

de fleste perioder af stenalderen, men især 

fundmaterialet fra yngre stenalder er særdeles 

omfattende med mange og gode fund fra både 

tragtbægerkultur, enkeltgravskultur og dolktid. 

Der er fra denne tid især bevaret mange flint- og 

stridsøkser. 

Samlingerne omfatter endvidere et meget stort 

og varieret antal bronzegenstande. Genstande 

som sværd fra ældre bronzealder og rageknive, 

pincetter, syle og andet personligt udstyr fra 

yngre bronzealder er en ikke ubetydelig del af 

samlingen. 

Eftersom øen, der vel at mærke ikke hører til de 

til dato bedst arkæologiske undersøgte områder 

af Danmark, er ganske rig på spor fra jernalderen, 

især de berømte grave som Hobygraven 

og Juellingegraven, er der en stor bevidsthed 

om jernalderen både i lokalsamfundet og på 

museet. En bevidsthed der til stadighed holder 

fokus på de mange spændende løsfund fra jernalderen 

og vikingetiden, der findes i museets 

samling. 

Vikingetidens bopladser kendes næsten ikke 

på Lolland. Mange enkeltfund og metaldetektorfund 

indikerer dog, at der også i vikingetiden 

har boet en del mennesker på øen. Beboelse 

fra overgangen mellem vikingetid og middelalder 

er f.eks. fundet ved udgravninger i Hollenæs 

og Rødby. 

Middelaldersamlingen er relativ svag, ikke 

mindst for de områder af genstande, der hører 

til i den profane side af middelalderen. Dette 

på trods af de nyeste, men små, undersøgelser 

både i by og på voldsteder som Vesterborg 

og Refshaleborg. Derimod er museets samling 

af sakrale effekter fra kirker og klostre ganske 

omfattende ikke mindst på grund af museets 

imponerende samling af unggotiske korbuekrucifikser. 

Denne imponerende samling lader dog 

resterende middelalderlige perioder fremstå 

knap så imponerende, men i samlingen findes 

fine genstande fra både den romanske og den 

sengotiske periode. 

Stiftsmuseet ejer ligeledes klosterruinerne fra 

Maribo Kloster beliggende ved domkirken. Om 

mindre end 8 år har Maribo, og derved klostret, 

600 års jubilæum. I den anledning tages der fat 

på at få en permanent og stabil løsning for ruinerne. 

De fleste genstande der kommer til museet må 

stadig siges at være Danefæ, som bliver indleveret 

i hundredevis på årsplan, men som stort 

set alle bliver sendt til nationalmuseet, hvorfra 

vi med tiden kan låne dem tilbage. 

2.2 Samlinger 

Også i 2007 har museet lagt meget energi og 

mange timer i at få flyttet museets samlinger til 

nyt magasin, hvor genstandene er blevet rengjorte, 

fotograferet og pakket på hylder. Samtidig 

med at det er lykkedes museets medarbejdere 

at få gennemgået det tidligere indscannede materiale 

i Regin og efterfølgende få det publiceret 

i Museernes Samlinger. På landsplan er Stiftsmuseet 

meget langt fremme i dette arbejde. 

Stiftsmuseets leder Ulla Schaltz er da også i 

2007 begyndt at undervise på ODMs efteruddannelse 

i Regin. 

Årsberetning

0 

2.6 Arkiver 

I Stiftsmuseets samlinger findes også en del 

arkivalier af forskellig karakter. I disse år er museets 

medarbejdere ved at få skabt et overblik 

over, hvad der findes i arkivkasserne og ikke 

mindst, hvordan det er registreret for indeværende, 

og hvordan arkivalierne, hvis de gør det, 

hæfter sig op på genstande. 

Museet har dertil et stort arkiv, som indeholder 

materiale, der beskriver museets tilblivelse og 

historie. Dette arkiv tilføres løbende nye arkivalier 

i form af den løbende førte brevjournal. 

Dertil kommer 125-150 kasser med arkivalier 

relateret til nyere tids sager og undersøgelser. 

Disse arkivalier er ikke registreret i Regin, men 

det arbejdes der på i de kommende år. I denne 

del af museets arkivalier ligger fantastiske undersøgelser 

som Stiftsmuseet blev landskendt 

for at have foretaget i 1960erne, 70erne og 

80erne under den forrige museumsleder Else- 

Marie Boyhus. 

På det arkæologiske område findes både sognearkiver 

og arkæologiske sager af ældre dato. 

Størstedelen af dette materiale er registreret i 

EDB, men dataene skal overføres til Regin. 

Museet har en meget stor billedsamling. Den 

består af billeder af museets genstande, historiske 

billeder og et par meget store samlinger af 

glasnegativer, som er uregistrerede. 

I 2007 blev museets ældre arkæologiske sager, 

som allerede var tastet manuelt ind i databaser 

med it-firmaet Konkats hjælp, overført til Regin. 

Tegningerne fra Holeby Diesel og Holeby Sukkerfabrik 

er ved at blive indtastet i Regin og arbejdet 

fortsætter i 2008. 

2.7 Bibliotek 

Biblioteket udbygges til stadighed gennem indkøb, 

gaver og bytteforbindelser med andre museer 

i ind- og udland. I første halvdel af 2007 

havde museet en medarbejder ansat en dag 

om ugen, som varetog arbejdet med biblioteket. 

Bogsamlingen er nu gjort tilgængelige i intern 

database. 

Der arbejdes på at få gjort bogsamlingen tilgængelig 

for publikum, og i den forbindelse 

har museet kontaktet Stiftsbiblioteket i Lolland 

Kommune med henblik på, at samlingen skal 

gøres tilgængelig over bibliotekets søgesystem, 

og bøgerne skal kunne læses på læsesal på 

museet. 

Årsberetning 

3.0 Indsamlinger, erhvervelser og undersøgelser 

3.1 Indsamling 

Den store flytning af magasinet og digitaliseringen 

af samlingen skulle gerne skabe det overblik, 

der gør, at museets medarbejdere i 2008 

kan udarbejde en egentlig indsamlingspolitik. 

Indtil en sådan er færdig, indtages kun meget få 

genstande og primært gennem undersøgelsesvirksomhed 

og kapitel 8 gravninger. 

3.2 Erhvervelser 

Som altid nyder museet stor bevågenhed fra 

kommunernes borgere, og vi har også i år med 

stor taknemmelighed modtaget en mængde 

gode genstande. Dog hjemtager museet som 

oftest genstandene med mulighed for at lade 

dem indgå i formidlingsøjemed eller til studiebrug. 

Dampmaskinen fra Nysted 

En helt særlig genstand museet har erhvervet i 

2006, dog først flyttet i januar 2007, er den store 

og tonstunge dampmaskine fra Nysted Savværk. 

Museet søgte i 2006 og modtog i 2007 

midler fra KUAS hastesum til hjemtagelse af en 

stor dampmaskine årgang 1907 og tilhørende 

save fra Nysted Savværk. Maskinen er nu gjort 

i stand og opsat på Frilandsmuseet. Dertil kom 

at museet også fik midler til at få området opmålt 

og korttegnet af arkitekt Jesper Herbert 

Nielsen. 

Museet erhverver som regel genstande som 

gaver, men i to tilfælde har museet i 2007 købt 

genstande. Det drejer sig om to stykker fra Toreby-malerens 

hånd, nemlig et skab købt på 

auktion hos Bruun Rasmussen og en kiste købt 

hos en antikvitetshandler på Langeland. Netop 

museets samling af almuemøbler dekoreret af 

Toreby-maleren Anders Jørgensen (1803-76) er 

en af museets meget berømte samlinger.

Toreby-skabet 

3.3 Undersøgelser 

Arbejdet med museumslovens kapitel 8 

Byggesager: 

En del af det arkæologiske arbejde på museet 

er den arkivariske og fysiske kontrol i forbindelse 

med byggesager. Der kom i 2007 et væsentligt 

mindre antal byggesager til museet end 

andre år. Det drejer sig om ca. 1200 stk., hvor 

der de andre år har været ca.1100-1500 stk. 

Dertil kommer at vi også i 2007 har taget os af 

de tidligere Nysted og Sakskøbing kommuner, 

dog i samarbejde med Guldborgsund Museum, 

og hvorfra byggesagerne primært gik gennem 

Guldborgsund Museum. 

Alle byggesagerne er blevet gennemgået for 

arkæologisk og kulturhistorisk interesse. Mange 

af sagerne indeholder ikke nogen fare for kulturarven. 

På trods af dette er det er dog vigtigt, 

at museet får muligheden for at gennemgå sagerne. 

Tidligere var der en del byggesager, som 

desværre aldrig kom museet i hænde. På dette 

område er det blevet langt bedre, da museet nu 

kun skal samarbejde med Lolland Kommune og 

vi allerede fra start har fået etableret et fint samarbejde 

om dette meget vigtige arbejde. 

Arkæologisk tilgang 

Det første gennemsyn fører til, at der udtages 

byggesager til nærmere undersøgelse. Disse 

bliver, i første omgang, kontrolleret arkivarisk og 

via diverse databaser samt kortmateriale. Er der 

interessante sager, der springer i øjnene, enten 

på grund af nærtliggende registreringer eller på 

grund af topografiske forhold, bliver disse sager 

undersøgt nærmere. I første omgang arbejdes 

der mere intensivt i museets arkiver. Alt efter 

sag kan denne undersøgelse fortsætte i det pågældende 

område, hvor der kan foretages en 

hurtig markvandring. 

Hvis der ikke dukker noget af interesse op, stoppes 

gennemgangen af sagen her. Findes der 

derimod noget af interesse, bliver der i første 

omgang skrevet et brev til pågældende bygherre, 

hvor museet anbefaler en forundersøgelse. 

Resultatet af denne undersøgelse afgør, om 

museet ønsker en egentlig gravning i området 

eller ej. 

Nyere tid byggesager 

I forbindelse med museets kap. 8 arbejde sender 

Lolland Kommune deres byggesager ind til 

gennemsyn på museet. 

Sideløbende med arkæologiens gennemgang 

af byggesagerne bliver disse sager ligeledes 

gennemgået og registreret. Det kan medføre et 

egentligt besøg af museet på stedet for at vurdere 

konsekvens, omfanget af indgreb eller for 

at rådgive. I tilfælde af nedrivning af kulturhistorisk 

interessante bygninger eller bygningsanlæg 

foretages en fotodokumentation. 

Danefæsager 

Museet modtager jævnligt en del danefæsobjekter. 

Disse bearbejdes løbende, dog samles der 

ind til en dags arbejde eller mere pr. behandling. 

I forbindelse med sagerne noteres det, hvorfra 

fundet er indkommet og under hvilke omstændigheder, 

det kom for dagen. Endvidere noterer 

man på DKC-Online, hvor fundet kommer fra, 

og sluttelig sender man det til danefæsvurdering. 

Arkæologien 2007 

Som to diametrale modsætninger forekommer 

2006 og 2007 rent arkæologisk. Dette gælder i 

hvert fald når man ser på egentlige udgravninger. 

Kikker man derimod på antallet af sager er 

forskellen ikke så markant. Forud for de egentlige 

paragraf 26 udgravninger fortog vi en lang 

række overvågninger af mindre sager/mindre 

byggesager. Disse medførte ikke så mange efterfølgende 

gravninger som i 2007 men enkelte 

kom der dog. En af grundene til de relativt få 

gravninger er, at vi i 2006 lavede en række undersøgelser 

af større områder hvor der først i 

2007 blev bygget. 

Årsberetning 

1

De to mest interessante af årets byggerelaterede 

undersøgelser er Birket grusgrav del 1, hvor 

den første af 4 kvadranter blev undersøgt, samt 

undersøgelsen i Kattesundet 10 i Nakskov der 

omtales andetsteds her i årsskriftet. 

Meget tyder dog på, at der atter i 2008 vil komme 

et større antal gravninger. Allerede nu synes 

der at være to til tre større opgaver undervejs, 

men de er for intet at regne i forhold til det arbejde, 

der skal gennemføres i forbindelse med 

etableringen af Femern bælt broen. 

Ud over de lovpligtige gravninger foretog museet 

tre forskningsgravninger. Alle var undersøgelser 

af stor betydning og fordelte sig på to 

borganlæg og en stenalderboplads - alle gav 

usædvanligt spændende resultater. Dette årsskrift 

indeholder mindre artikler om netop disse 

forskningsgravninger nemlig ”Jagten på borgen 

i Vesterborg”, ”Hamburgbopladsen ved Krogsbølle” 

og ”En usynlig borg forfalder”. 

Nyere tid 

Gravminderegistrering: 

2007 blev året hvor Stiftsmuseet foretog de 

sidste udpegninger på Lolland Kommunes kirkegårde. 

I 1986 vedtog Folketinget lov nr. 268 

af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger 

og kirkegårde. Heri bestemmes, at de danske 

kirkegårde skal gennemgås, og de bevaringsværdige 

gravminder udpeges og registreres. 

Landets museer blev udvalgt til at være den 

fagkyndige aktør i dette arbejde. 

Arbejdet er på landsplan langt fra færdigt, idet 

det for de fleste museer er meget ressourcekrævende 

at skulle stille folk til rådighed for dette arbejde. 

Lolland - Falsters Stiftsmuseum har dog 

indgået en aftale med kommunens provstier, 

således at menighedsrådene betaler museet for 

at udføre opgaven. 

Arbejdet går helt konkret ud på at besøge kirkegården, 

gennemgå gravstene og udvælge de 

gravstene, som museet ønsker at indstille som 

bevaringsværdige. Der udvælges gravminder 

ud fra 9 kategorier. Udvælgelsen er sket i samråd 

med menighedsrådene. Gravmindet fotograferes, 

opmåles, beskrives og inskription renskrives. 

Alle data indføres på database. Hvert 

gravminde udprintes på eget registreringskort 

og samles i en mappe for hver kirkegård. Kirkegårdens 

menighedsråd får et sæt, provsten et 

andet og museet beholder et tredje. I 2007 gennemgik 

museet kirkegårdene i det nordvestlige 

hjørne af Lolland Kommune, arbejdet med regi- 

Årsberetning 

streringen blev udført af cand.mag. Anne-Lotte 

Sjørup Mathiesen. 

Efter sidste hånd er lagt på registreringerne, 

er arbejdet med at få en samlet database over 

de bevaringsværdige gravminder samlet på en 

hjemmeside under Åbne Samlinger til gavn for 

f.eks. slægtsforskere. 

I øvrigt er Stiftsmuseets personale kollegaer behjælpelige 

med samme arbejde. 

Landsbykataloget 

I samarbejde med Lolland Kommune har Stiftsmuseet 

i 2007 udarbejdet et katalog, der kort og 

ud fra få kilder samt en besigtigelse, beskriver 

kommunens landsbyer. 

Kataloget indgår som et arbejdspapir i Lolland 

Kommunes store Realdania Projekt ”Mulighedernes 

Land”. Læs mere om projektet i dette 

årsskrift. 

Sukkerfabrikken i Holeby og andre industriminder 

Det er en stor glæde for Stiftsmuseet, at Danmarks 

første sukkerfabrik, nemlig Sukkerfabrikken 

Lolland beliggende i Holeby, blev udpeget 

til ét af de 25 nationale industriminder. Stiftsmuseet 

har i den forbindelse holdt en tæt kontakt 

med fabrikkens ejer og samarbejder med ejeren 

om formidling af fabrikkens bygninger og historie. 

Sukkerfabrikken i Holeby 

Under det nationale niveau ligger det regionale. 

På det regionale niveau er der også udpeget industriminder 

og det drejer sig for Lolland Kommune 

om: Ota og Nakskov Skibsværft, begge 

Nakskov og Holeby Dieselmotor fabrik. 

3.4 Forskning 

Arkæologi 

Borge på Lolland 

Som led i det langsigtede projekt med arbejdstitlen 

”Borge på Lolland” har museet nu taget

det første spadestik i jagten på Vesterborg. 

Hensigten med dette projekt er at skabe en 

klarhed over karakteren af de lollandske befæstninger 

fra jernalder og til og med middelalder. 

Netop undersøgelsen ved og på Vesterborg 

samt Refshale borg viser hvor forsvindende lidt 

man faktisk ved om borgene på Lolland. Det er 

håbet med tiden at kunne udpege ligheder og 

forskelle mellem Lolland og resten af landet på 

også dette område. 


Som led i formidlingen af den meget spændende 

lokalitet Hoby har museet muligvis nu fundet sin 

vinkel på Hoby, graven og fyrsten. Vi overvejer 

netop nu at fokusere på bægrenes tur til Danmark 

eller nærmere Lolland. Mere om denne tur 

kan man læse andetsteds i dette årsskrift. 

Sideløbende arbejdes der sammen med Nationalmuseet 

på at samle de fornødne midler til at 

udgrave selve landsbyen i Hoby. 

Museets krucifikssamling 

I 2006 fik museets krucifikssamling ENB midler 

til konservering. Samlingen er unik, fordi den 

består af hele 9 styk, men også fordi de alle er 

fremstillet inden for en relativ kort periode og på 

meget forskellig vis. I forbindelse med konserveringsarbejdet 

og den efterfølgende etablering 

af ny udstilling vil der blive udgivet en bog om 

samlingen og de sammenhænge, den indgår 

i med hensyn til liturgi og kirkebyggeriet i middelalderen, 

særlig på Lolland og Falster. Bogen 

ventes udgivet i 2009. Arbejdet med konservering 

af krucifikserne gik i gang på bevaringscentret 

i Næstved i 2007. 

Frilandsmuseet i Maribo 

I 2007 udgav museet en bog om Frilandsmuseet. 

Forskningsarbejdet med bogen perspektiverer 

landbruget på Lolland og Falster og placere 

Frilandsmuseet i forhold til landets andre 

frilandsmuseer. Bogen er udarbejdet af tidligere 

museumsinspektører John Erichsen og Luise 

Skak-Nielsen, og den er illustreret af fotograf 

ved Nationalmuseet, Roberto Fortuna. 

4 konservering og bevaring 

4.1 Konservering 

I forbindelse med magasinflytning har museet 

løbende konsulteret Bevaringscentret i Næstved. 

Det har været tvingende nødvendigt at flytte 

museets samlinger væk fra stråtækte lader, 

fugtige udhuse, lofter og kældre og det siger sig 

selv, at bevaringstilstanden på genstandene var 

kritisk. Flere af trægenstandene var fyldt med 

borebiller og enkelte genstande havde skimmelsvamp. 

Mange af museets genstande har lidt 

overlast på grund af den dårlige opbevaring. 

Museet har flere værksteder, hvor der er mulighed 

for at foretage let konservering i form af 

behandling af lette skader samt rengøring. Men 

primært anvendes Bevaringscentret i Næstved i 

forbindelse med konserveringsopgaver. Museet 

har her 5 andele svarende til konserveringsarbejde 

for 55.000 kr. pr. år. 

I 2007 kom arbejdet med at få konserveret museets 

fine krucifikssamling i gang. Det lykkedes 

i 2006 at få ENB midler fra Kulturarvsstyrelsen 

på ca.500.000 til dette formål. 

Den vigtigste begivenhed på konserveringsområdet 

i 2007 er dog, at museet den 1. marts 

2007 ansatte en magasinforvalter med en konserveringsfaglig 

baggrund, nemlig Birgit Wilster 

Hansen. Hun har til opgave at holde styr på 

magasinets genstande, når de skal ud og ind af 

magasinet samt at observere bevaringstilstanden 

på genstandene. 

Kapitel 8 -bevaringsarbejdet 

Indtil nu har museet kommenteret lokal-, kommune- 

og regionsplaner fra kommuner og amt. 

Fra 1. januar 2007 fik museet Lolland Kommune 

som område og amtet blev nedlagt. Der er nu 

kun én samarbejdspartner, hvor der tidligere var 

9 kommuner og 1 amt. Det har givet en god mulighed 

for at styrke samarbejdet med kommunen 

om planarbejdet. Museet deltager nu langt mere 

i arbejdet med udarbejdelse af kommuneplaner. 

Museets faglige medarbejdere arbejder tættere 

sammen med både plankontoret i Lolland Kommune 

og Erhverv og Udvikling. 

Museet kører jævnligt rundt i området og tilser 

enkelte gravhøje, voldsteder m.m., der er mere 

eller mindre truet af enten dyrkning eller naturlig 

nedbrydning. Monumenterne bliver fotodokumenteret 

og arkiveret lokalt hos museet. 

I de tilfælde hvor vi ser eller bliver informeret 

om f.eks. en landmand, der pløjer for tæt på en 

gravhøj, laver vi naturligvis en personlig opfølgning 

hos landmanden efterfulgt af et brev. 

5 Formidling 

5.1 Formål 

Museets overordnede mål på formidlingsområdet 

er at formidle Lollands kulturhistorie. Muse- 

Årsberetning

ets samlinger stammer fra Lolland og Falster, og 

således inddrages Falster også i formidlingen. 

Det er ligeledes museets mål, at Lollands kulturhistorie 

perspektiveres i forhold til nationale 

og internationale forhold. 

Der samarbejdes i vid udstrækning med andre 

museer. Det er museets opgave at indgå i formidlingssamarbejder 

med andre museer dækkende 

forskellige temaer og geografi. Det giver 

mulighed for at perspektivere og derved styrke 

formidlingen. 

Der er ikke blevet etableret nye dele af den permanente 

udstilling i 2007. Dette hænger sammen 

med, at kræfterne er anvendt på andre 

områder som magasin og andre formidlingsaktiviteter. 

Da museets faste basisudstillinger er 

etableret for mere end 25 år siden, er udstillingsudtrykket 

ved at være forældet. Der er arbejdes 

derfor på en fælles plan for nye faste udstillinger 

i samarbejde med Guldborgsund Museum. 

5.2 Særudstillinger 

Home 

Storstrøms Kunstmuseum fraflyttede Stiftsmuseets 

hovedbygning i løbet af efteråret 2007. 

Dermed afsluttedes mere end 125 års husfællesskab. 

I den anledning havde de to museer 

etableret et samarbejde om en udstilling med 

fotografen Søren Loses fotografier og installationer. 

Temaet var Hjem eller ”Home”, som udstillingen 

hed. Søren Lose forsøgte i udstillingen 

at indfange begrebet hjem i forladte lollandske 

bygninger. Det blev til en spændende udstilling 

og et spændende samarbejde både med Søren 

Lose og Kunstmuseet. Til udstillingen udkom 

også et katalog. Udstilling og katalog fik meget 

omtale og blev blandt andet rost i Weekendavisen. 

Et af Søren Loses billeder Peter Ødegaard i aktion 

Årsberetning 

3 kunstudstillinger på 1. sal 

Museets to særudstillingslokaler på 1. sal er 

blevet populære til kunstudstillinger. Maribo 

Kunstforening har fået lov til at låne lokalerne 

til udstillinger såfremt der er plads i museets 

udstillingskalender. Det har de benyttet sig af 

2 gange i 2007. Den første var en udstilling i 

foråret af Bertha Moltkes værker. I efteråret var 

det en udstilling af unge kunstnere, der havde 

titlen ”Helte”. 

I februar havde museet fornøjelsen af en dansk/ 

tysk udstilling om kulturlandskaber. Udstillingen, 

der var arrangeret af Ole Holm og Kit Kjærbye, 

var et led i et kunst interreg.-projekt. 

”Lys over Lolland” 

I 9 hektiske dage var Frilandsmuseet rammen 

om en udstilling af Peter Ødegaards blomsterinstallationer. 

Udstillingen var en del af ”Lys over 

Lolland” og blev et tilløbstykke. Mere en 2500 

gæster så den velduftende udstilling, og museets 

personale havde et pragtfuldt samarbejde 

med Peter Ødegaard og folkene bag ”Lys over 

Lolland”. Læs i øvrigt artikel i dette årsskrift.

Juleudstilling – første gang i mange år. 

December 2007 var præget at årets juleudstilling 

”Krølle på halen – en juleudstilling om grisens 

historie”. 

Udstillingen blev åbnet af omkring 50 børn og 3 

smågrise i slutningen af november, og alle syntes 

godt om de tre små sortplettede grise. 

I forbindelse med udstillingen var der aktiviteter, 

hvor skoler og institutioner kunne komme ind og 

få læst julehistorier, se film om grise, få rundvisning 

i udstillingen, klippe julepynt og meget 

mere. Der var en del skoler og institutioner, der 

benyttede sig af tilbudet. Udstillingens forskellige 

elementer bl.a. et udstoppet vildsvin, kranier 

fra henholdsvis en gris og et vildsvin, informationer 

om grisen gennem historien, grise i mange 

forskellige afskygninger og de forskellige aktiviteter 

fangede nemt børnenes men også de 

voksnes opmærksomhed. 

Samlernes rum 

Stiftsmuseet har gennem en årrække haft et 

særligt lokale dedikeret til private samlere. Der 

har igennem tiden været udstillet mangt og meget, 

således var 2007 heller ingen undtagelse. 

Samlernes rum er en populær institution både 

for samlerne selv og publikum. 

5.3 Anden formidling 

Traditioner på Stifts- og Frilandsmuseet 

I påsken var der børneaktiviteter på Stiftsmuseet. 

Arrangementet var tilrettelagt og blev 

gennemført i samarbejde med museets venneforening. 

Der blev farvet æg, trillet med æg og 

klippet gækkebreve. 

Frilandsmuseet åbnede traditionen tro den 1. 

maj og lukkede i år den 21. oktober, dog med et 

julemarked den 2. december. 

Igen i år var der et tæt program med mange 

spændende aktiviteter. Som noget nyt blev der 

afholdt mini-dampdag i juni; dagen var så velbesøgt, 

at vi har bestemt os for at holde en hel 

damp-weekend i 2008. 

Museets faste tradition for håndværkerdage har 

udviklet sig gennem årene. Der deltager således 

mere end 15 forskellige håndværk og den sidste 

af dagene, hvor der også var folkedansere, blev 

besøgt af mere end 600 gæster. 

Igen i år afholdt frilandsmuseet sommerferieaktivitetsdag 

hver tirsdag i sommerferien. Det har 

udviklet sig til en god tradition med rigtig mange 

glade børn og voksne. I år blev der også sat 

smørkærning på programmet. 

I foråret blev der etableret en gruppe bestående 

af folk fra museet, hotelchef fra Søpark Hotel 

og ejeren af Restaurant Bangs Have. Arbejdsgruppen 

satte sig den opgave at få kombineret 

hotelophold i Maribo med god mad og kultur. 

Det resulterede fra museets side i nogle særlige 

børnearrangementer for hotel- og campinggæster, 

som vi så småt fik startet op. 

Maribo Tattoo 

For tredje gang gennemførte museet i samar- 

Årsberetning

ejde med bl.a. Maribo turistkontor, Maribo Borgervæbning, 

Beredskabstjenesten i Maribo og 

Østersøorkesteret et imponerende tattoo. 

Som i 2006 var der indbudt forskellige historiske 

grupper som bidrog til opvisningen og almindelig 

information. De 800 besøgende og de godt 

500 garder havde en dejlig dag. 

Efterårsferie med planter 

I børnenes efterårsferie var der på Frilandsmuseet 

mange aktiviteter, som alle var velbesøgte. 

Vi havde fra Stiftsmuseets side fastlagt et program, 

hvor alle kunne deltage, og vi fik da også 

besøg af både børn og voksne. Aktiviteterne var 

opdelt i to sektioner. 

Den ene halvdel bestod i at lave kastanjedyr, 

herbarium og potpourri, hvorimod den anden 

var mere for smagssanserne, da de besøgende 

her havde mulighed for at kærne smør, fremstille 

ost, lave æblekage samt forskellige aktiviteter 

med æbler og kartofler. 

Årsberetning 

Børn og voksne deltog gladelig i aktiviteterne, 

og det virkede, som om alle nød dagene. Den 

ene af feriedagene blev afholdt i samarbejde 

med 3F, som har et omfattende efterårsferieprogram 

for børn og unge. 

Lokomobil fra Knuthenborg 

Museets lokomobil fra Knuthenborg er færdigistandsat. 

Rygterne om denne herlige maskine 

er gået landet rundt, og lokomobilet modtager 

invitationer fra nær og fjern. 

Huset fra Godsted 

Arbejdet med genopførelsen af landarbejderhuset 

fra Godsted er næsten færdigt. Det skyldes 

ikke mindst en stor donation fra Engestofte- 

Søholt fonden, som har ydet et beløb til stråtaget. 

De midler museet modtog fra Maribo Kommune 

i 2004 til taget, er efter aftale med kommunen 

overført til gulve, indretning og formidling af 

huset. Lolland-Falsters og Langelands Købstæders 

Brandsocietet Fond bidrog med et beløb til 

spærene. Murerarbejdet, pudsning o. lign. blev 

udført af en gruppe af frivillige håndværkere på 

håndværkerdagene. I sommeren 2007 fik huset 

installeret komfur og skorsten. Der er allerede 

ved flere lejligheder blev lavet pandekager og 

æblekager til stor glæde for publikum. 

Julemarkedet 

Igen i år var julemarkedet arrangeret af museet 

og venneforeningen. De forrige års ihærdige forsøg 

på at opbygge en lokal bevidsthed omkring 

museets årlige julemarked synes nu endelig at 

slå igennem. 

Kage- og snapsekonkurrence. Foto: Jan Bjørn Nielsen 

Omkring 1400 besøgende var i løbet af de 5 timer 

forbi Frilandsmuseet og handlede på livet 

løs.

Julemarkedet bød i 2007 på mange aktiviteter 

og flere udstillere end nogensinde før. Alt 

fra små nisser og hjemmestrikkede huer over 

spændende design og lækkerier til risengrød 

og æbleskiver kunne erhverves for rede penge. 

Og købt blev der! – allerede ved lukketid forlød 

enstemmigt fra de handlende, at de havde solgt 

godt og gerne ville komme igen næste år. 

Som noget helt nyt blev der i år afholdt en kage- 

og snapsekonkurrence, hvor madskribent Bi 

Skårup og kok Carl Jones fra Hotel Sakskøbing 

var kyndige gæstedommere. Konkurrencen var 

hård, men meget velsmagende. 

Formidling ud af huset 

Nakskov Fjorddage – i middelalderens tegn 

I sensommeren var museet med til »Nakskov 

fjorddage«. Her havde museet en lille udstilling 

af oldsager fra middelalderen og Leif Plith 

Lauritsen fortalte om denne fjerne periode. Godt 

500 mennesker kom forbi og fik et indblik i middelalderen 

godt hjulpet på vej af et utal af boder 

og folk i autentiske middelalderdragter. 

Interreg projekter: 

Museet har siden 2003 haft et samarbejde med 

de andre arkæologiske museer i amtet og det 

arkæologiske kontor i Lübeck. Disse museer 

har gennem Interreg III fået penge til at skabe 

og herefter udvikle samarbejdet over vandet og 

landegrænsen. I 2006 startede et nyt projekt i 

samarbejde med Lübeck og Sydsjællands Museum. 

Navnet på projektet er ”Kulturlandskaber 

under lup. Dansk-tysk sporjagt”. Hensigten er 

at formidle fælles spor på Sydsjælland, Møn og 

Lolland-Falster samt i Ostholstein og Lübeck på 

en attraktiv og afvekslende måde gennem internettet, 

tosprogede foldere og publikationer til 

lokalbefolkning og turister. 

Arbejdet med interreg.-projektet fortsatte i 2007. 

Ved udgangen af 2007 arbejdes der på at skabe 

et nyt EU-projekt ”Cities and castles across...”, 

der vil blive et stort projekt med deltagende lande 

hele vejen rundt om Østersøen. 

5.4 Undervisning 

Henvendelser, foredrag og ekskursioner: 

Ekspedition af de mange henvendelser fra museets 

brugere er en vigtig del af det daglige 

arbejde. Henvendelserne drejer sig om dateringer, 

bestemmelser af genstandes brug, bygningsoplysninger, 

kopiering af billedmateriale, 

formidling af kontakter m.m. og medfører ofte 

undersøgelser i museets samlinger og arkiver, 

andre arkiver, biblioteker m.v. Nogle henvendelser 

indebærer besigtigelser og videresendelser 

til andre museer og institutioner. 

Museet har endnu ikke en fast skoletjeneste med 

undervisningstilbud, men på Frilandsmuseet 

har museet haft nogle få undervisningstilbud til 

elever. Der har været et tilbud om undervisning i 

”Leg i gamle dage”, som koster et mindre beløb 

og er meget benyttet. Museets ”legeonkel” Poul 

Christensen har haft mange omvisninger, 50 stk 

mod 29 i 2006. 

Der har været afholdt 7 foredrag på museet og 

f.eks. også været åbent magasin. 

Museet afholdt Bygningskulturens dag i samarbejde 

med Guldborgsund Museum og Rødby 

bevaringsforening på sukkerfabrikken i Holeby. 

Der kom 200 gæster. 

Museets medarbejdere har givet omvisninger i 

museets faste samlinger og holdt foredrag i forskellige 

sammenhænge. Det er blevet til: 

Ulla Schaltz: 16 foredrag og oplæg i forskellige 

sammenhænge både nationalt og lokalt. 

Leif Plith Lauritsen: 11 foredrag, heraf to på 

Fuglsø mødet og et i borgforskerforum i Malmø, 

resten på Lolland. 

Leif ”Salle” Nielsen: 5 foredrag 

Erik Mandrup Poulsen: 2 foredrag 

Juleudflugt for museets ansatte m.v. 

Året juleudflugt gik til Lübeck. Udflugten havde 

i år deltagelse af ca. 30. Efter at man havde 

indtaget lidt morgenmad på færgen, gik turen 

til Lübeck, hvor vi besøgte domkirken. Her fortalte 

Leif Plith om kirken og museets formand 

Michael Fagerlund fortalte om alteret. 

Efterfølgende var der frokost i Schiffergeselschaft 

og bytur til det berømte lübecker julemarked. 

5.5 besøgsstatistik 

Frilandsmuseet: Besøgstallet på Frilandsmuseet 

var i år på ca. 15.300 altså en stigning i forhold 

til sidste år, men der har generelt set også 

været et højere aktivitetsniveau. 

Bl.a. de tilbagevendende publikumsmagneter er 

aktivitetsdagene om sommeren. Her bliver der 

hver tirsdag sommeren igennem fortalt og undervist 

for op mod 200 børn hver gang. Dette er 

en tydelig indikation af, hvad der kan være med 

til at øge besøgstallet i fremtiden. Generelt kan 

man konstatere, at de dage, hvor der er aktiviteter, 

kommer gæsterne også – ofte i stor tal. 

Årsberetning

En stor del af aktiviteterne på Frilandsmuseet 

gennemføres med hjælp af frivillige. Museet er 

dybt taknemmeligt for, at disse mennesker vil 

udføre dette vigtige arbejde i deres fritid. Vi håber 

på flere gode timer til næste år. 

Museumsbygningen: Ca. 3.600 gæster besøgte 

Museumsbygningen og Kunstmuseet. 

Billetprisen er på 30 kr., som gælder til Lolland- 

Falsters Stiftsmuseums 2 afdelinger – Museumsbygningen 

på Banegårdspladsen og Frilandsmuseet. 

Åbne Samlinger: museets hjemmeside under 

museernes i Storstrøms Amts fælles webportal 

har haft 389.602 hits og 29.680 besøgende i 

2007. 

5.6 publikationer: 

I 2007 udkom en stor bog om Frilandsmuseet, 

som er skrevet af John Erichsen og Luise Skak- 

Nielsen. Den er på 130 sider og rigt illustreret af 

fotograf ved Nationalmuseet Roberto Fortuna. 

Museets faglige personale har dog bidraget 

med artikler og været forfattere på flere ting. 

Ulla Schaltz: 

- flere små artikler til interreg-publikationen 

På strejftog i dødens kulturhistorie. Artikel i 

Stiftsårbogen 

Leif Plith Lauritsen: 

Jagten på Vesterborg (sammen med Erik Mandrup 

Poulsen) i Lolland-Falsters Historiske samfunds 

årsskrift fra 2007. 

Erik Mandrup Poulsen: Jagten på Vesterborg. 

Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 

2007 (sammen med Leif Plith Lauritsen) 

Jagten på borgen Vesterborg. Lolland-Falsters 

Stiftsmuseums Årsskrift 2007 

Video- og Av-produktion 

Museet har ikke fremstillet video eller lign. I 

2007. 

5.7 PR-virksomhed 

Museet har mod betaling reklameret i nogle 

få annoncer og brochurer. PR-virksomheden 

er hovedsagelig foregået gennem optræden i 

lokalt tv/radio samt den skrevne presse. I det 

seneste år har museet fået en solid opbakning 

fra de lokale medier, og det har betydet meget 

positiv omtale af arrangementer og museets arbejde 

generelt. 

Museet har i gennemsnit udsendt ca. 1 pres- 

Årsberetning 

semeddelelse pr. uge. Dertil kommer, at der på 

museets hjemmeside er mulighed for at tilmelde 

sig nyhedsmail. 

Museets hjemmeside under ”Åbne samlinger” er 

også med til at skabe opmærksomhed omkring 

museets arbejde. Museets pressemateriale udlægges 

ligeledes på denne hjemmeside. 

Museet har også været i TV flere gange; TV-indslaget 

om lokomobilet fik meget opmærksomhed, 

ligesom museets forvalter har haft et længere 

indslag om Frilandsmuseet i P4 Sjælland. 

5.8 Anden formidlingsvirksomhed 

Internetportalen for museerne i Storstrøms Amt 

”Åbne Samlinger” administreres fra Stiftsmuseet. 

Det er museets opgave at føre denne institution 

videre efter den 4 årige overgangsperiode, 

hvor projektet støttes via det tidligere amtstilskud. 

Fremtidsplanerne med ”Åbne Samlinger” 

går mod at udvide kredsen af museer tilknyttet 

webportalen. 

5.9 Kiosk- og cafeteriavirksomhed 

Museet har to butikker, nemlig én på museet på 

Banegårdspladsen og én på Frilandsmuseet. 

Grundet museets tidligere økonomiske vanskeligheder 

er udvalget i kioskerne meget smalt; 

heldigvis har museet tidligere haft en stor publikationsvirksomhed, 

som stadig kan sælges i 

butikkerne. I kiosken på Frilandsmuseet sælges 

kaffe, is og kager samt flere kopier af museets 

egne genstande. 

I 2007 var der også overskud til at gøre en ekstra 

indsats på butiksområdet. Særligt Frilandsmuseets 

butik har fået nyt design og vareudvalg 

bl. a. frokostanretning fra Bangs Have. Museet 

er således som det eneste sted i Danmark begyndt 

at forhandle kopitekstiler fra Duran i Sverige. 

6 Bygninger og udendørsarealer 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum råder over en 

meget stor bygningsmasse. Det gælder den 

store bygning fra 1889 på Banegårdspladsen 

med i alt 1600 udstillingskvadratmeter og bygningerne 

på Frilandsmuseet og Laden samt 

mejeriet/Skovpavillionen i umiddelbar forbindelse 

med Frilandsmuseet. En sådan bygningsmasse 

er naturligvis meget dyr at vedligeholde, 

især fordi der ikke har været hensat midler til 

dette arbejde. Ledelsens ønsker er, at der inden 

for en kort årrække bliver mulighed for at lave 

egentlige hensættelser samtidig med, at museet

hvert år tager en del af vedligeholdelsen enten 

for egne midler eller via projekt-, sponsor- eller 

fondsmidler. 

Det var en stor glæde, at vi i 2007 fik 140.000 kr. 

fra Sonning-fonden til et nyt tag på det såkaldte 

Lok-hus. 

Der er blevet lagt ny mønning på Laden, Falstergården 

og udført almindelig vedligeholdelsesarbejde 

på husene. 

Museets bygning på Banegårdspladsen er bygget 

i 1890. Bygningen er gedigen, men trænger 

i de kommende år til en restaurering samt modernisering 

på flere områder. Varme-, vand og 

ventilationsforhold skal bringes i orden, ligesom 

museet skal gøres tilgængeligt for handicappede 

borgere. Klimaet på museet er meget fint, 

dog er der en tendens til, at der bliver for varmt 

i dele af udstillingen. 

7.0 Inventar og materialer 

7.1 Museumsteknisk udstyr 

I 2007 erhvervede museet en traktor, en bredformatprinter, 

nyt serversystem, pallereoler på 

magasinet og et nyt brandalarmsystem på Frilandsmuseet. 

8.0 Museets organisation og administration 

8.1 Vedtægter 

Med indgang til 2007 fik museet nye vedtægter, 

dette skete som følge af kommunalreformen. 

De nuværende vedtægter erstatter vedtægterne 

fra 1989 med ændringer i 1998. Vedtægterne 

er godkendt af Kulturarvsstyrelsen og Lolland 

Kommune. 

8.3 Bestyrelsen i 2007 

Museet fik nye bestyrelse, der tiltrådte i januar 

2007. Den nye bestyrelse har følgende sammensætning: 

Michael Fagerlund, Formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen 

Steffen Rasmussen, Næstformand, udpeget af 

Lolland Kommune 

Liljan Køcks, medlem af FU, udpeget af Lolland 

Kommune 

Ole Munksgaard, udpeget af Lolland-Falsters 

Historiske Samfund 

John Danielsen, udpeget af Stiftsmuseets Venner 

Erik F. Nielsen, udpeget af Håndværker- og Industriforeningen 

John Sørensen, udpeget af advokatkredsens 4. 

kreds for Storstrøms Amt 

Ole Brinch Petersen, udpeget af Dansk Landbrug 

Sydhavsøerne 

Dertil kommer Erik Mandrup-Poulsen som medarbejderrepræsentant. 

Forretningsudvalg: 

Michael Fagerlund, Formand 

Steffen Rasmussen, Næstformand 

Liljan Køcks 

8.4 Foreninger 

Stiftsmuseet fik i 2005 en ny venneforening, 

hvis arbejde det er at understøtte Stiftsmuseets 

arbejde. Der er ca. 60 medlemmer, og foreningens 

bestyrelse har en plads i museets bestyrelse. 

Venneforeningen arbejder tæt sammen 

med museets medarbejdere om arrangementer 

og står bl.a. for levendegørelsen på Frilandsmuseet 

og årets julemarked. 

9.0 Personale 

Museet har i 2007 arbejdet på at få tilslutningsaftaler 

til de kommunale aftaler. Det betyder, at 

arbejdspladsen nu har fået et fast sæt faglige 

spilleregler, og medarbejderne snarest får nye 

ansættelsesbreve. 

I øvrigt er der som vanligt gennemført Mussamtaler 

i januar –februar med samtlige 

medarbejdere. 

9.1 Medlemmer af råd, nævn, bestyrelser 

m.v. 

Ulla Schaltz: Håndværk- og Industripuljen, Nyere 

Tids Udvalg i Storstrøms Amt, Udvalget bag 

Åbne Samlinger, Saml, Stak, Foreningen for 

Emil Aarestrups hus bestyrelse, Lolland Bibliotekernes 

Tænketank, Ekspertpanelet i ”Mulighedernes 

Land”, planlægningsgruppe for Nyere 

Tids udvalg i ODM. 

Leif Plith Lauritsen: Faggruppen for middelalder 

Årsberetning

0 

i Storstrøms amt, Deltager i »Turismestrategi 

Lolland« i »Projektgruppe turisme«, Kulturmiljørådet 

i Storstrømsamt. 

Leif ”Salle” Nielsen:Bestyrelsen for Lokomobilets 

venner, Naturfredsningsforening i Maribo, 

arbejdsgruppe bag oprensning af Maribo Sø. 

9.6 Efter- og videreuddannelse 

Det er museets politik, at samtlige faste medarbejdere 

skal løbende på kursus. Det er vigtigt 

for museets håndtering af museumsarbejdet, at 

personalet er professionelt. Museets benytter 

Årsberetning 

sig af tilbud fra ODMs efteruddannelsestilbud, 

men har også en uddannelsesaftale med Storstrøms 

Amts Konserveringscenter i Næstved. 

Museets leder underviser museumsfolk i det 

fælles registreringsprogram Regin. 

Yvonne Kansted og Jens Hansen: Konserveringskursus 

i Næstved. 

Personalet på Frilandsmuseet har fået et kursus 

i forskellige maleteknikker. 

Freddie Larsen: Arbejdsmiljøkursus 

Leif ”Salle” Nielsen: Stilladskursus

Årsberetning 

1

450000 12.000 

400000 

10.000 

350000 

300000 8.000 

250000 6.000 

200000 

4.000 

150000 

100000 2.000 

50000 0 

0 

40 

450000 

400000 35 

350000 30 

300000 25 

250000 

20 

200000 

15 

150000 

10 

100000 

5 

50000 

0 

0 

450000 

400000 

350000 

300000 

250000 

200000 

150000 

100000 

50000 

0 

8.969 

B esøg på Frilandsmuseet og M useumsbygningen 

B esøgende på 2006 www.aabne-samlinger - 2007 

dk 

10.716 

4.612 

3.942 

6.115 

2.601 

1.0251.045 

Voksne FM Børn FM Voksne MB Børn MB 

18 

Årsberetning 

B esøgende på Omvisninger 

www.aabne-samlinger dk 

34 

25.500 29.680 

11 

16 

25.500 29.680 

23 

230.481 

Husene Legene 

Besøgende 

Udstillinger 

Hits 

B esøgende på www.aabne-samlinger dk 

25.500 29.680 

230.481 

Besøgende Hits 

230.481 

Besøgende Hits 

389.602 

389.602 

4 

389.602 

2.006 

2006 



Serie1 

2006 

Serie2 


2006 

2007

Årsskrift 2007 Lolland-Falsters Stiftsmuseum - Åbne Samlinger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?