261 KB - Dansk Vejtidsskrift

Nogle erf a ringer med
re f l e k s folier til ve j t av l e r
■ Af Kenneth Kjemtru p,
Ve j d i re k to ra te t
■ Ib La u ri d s e n ,
Fre d e ri k s bo rg Am t
■ Kai Søre n s e n ,
D E LTA
Introduktion til retrorefleksion
Med retrorefleksion menes refleksion,
hvor en del af belysningen fra en lyskilde
reflekteres tilbage mod lyskilden i en forholdsvis
smal stråle. Retrorefleksion kan
opnås ved kombination af en linse og en
reflektor og findes tillige i prismer med
tre spejlende flader, der står vinkelret på
hinanden:
• ’Katteøjne’ er en kombination af linse
og reflektor, som har været kendt læn -
ge, og stadig benyttes til nogle formål.
• Små glasperler bruges til at forhøje
refleksionen af afmærkning på kørebanen.
Glasperler i overfladen fungerer
som linser, og det materiale, som
glasperlerne sidder i, fungerer som
reflektor.
• Plastreflekser med prismer på bagsiden
benyttes til en mængde formål.
Alle de ovennævnte mekanismer benyttes
til refleksfolier til vejtavler.
42 5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift
I art i klen gives en introduktion til re t ro re f l e k s i o n og , det omtales, hvo rl e d e s
re f l e k s folier til ve j t avler indgår i udbuds- og anlægsfo r s kri fterne fo r
a f m æ r kn i n g s m a te iel r af fe b ruar 1999. På den baggrund omtales nog l e
aktuelle erf a ringer med re f l e k s fo l i e , rh
e runder målinger af re f l e k s fo l i e r
under sto re indfaldsvinkler sva rende til et be h ov for pilve j v i s e re i
ru n d k ø r s l e ,re r s u l t a ter fra nord i s ke prøvestationer for re f l e k s folier og
n ogle re t ro refleksionsmålinger på pilve j v i s e re på ve j n e t te t.
Figur 1. Indfaldsvinklen og observationsvinklen har begge
betydning for retrorefleksion fra vejtavler.
De klassiske folier har et lag af små
glasperler foran et lag med en reflekterende
belægning. Der er to forskellige
udformninger, én som er uden hulrum, og
én med hulrum mellem glasperler og
reflektor. De engelske betegnelse for de to
typer er henholdsvis ’enclosed lens’ og
’encapsulated lens’, men i praksis benyttes
ofte betegnelser som ’Engineering
G r a d e ’ og ’High Intensity’. Disse er
egentligt betegnelser for produkter fra
3M, men de benyttes også om produkter
fra andre leverandører, som har samme
opbygning.
Noget nyere folier har et lag i klar plast,
som har små prismer præget på bagsiden.
Deraf stammer betegnelsen mikroprismatiske
folier. Der benyttes forskellige
udformninger og kombinationer af prismer,
hvorfor produkterne har forskellige
egenskaber.
En vejtavle, der ikke er retroreflekte-
rende, er ikke læselig i billygtebelysning,
i hvert fald ikke i tilstrækkelig afstand ved
kørsel med normal hastighed. Refleksfolier
gør forskellen og har en så kraftig virkning,
at en retroreflekterende vejtavle kan
blive læselig i tilstrækkelig afstand.
De fleste vejtavler sidder så højt, at de
ikke nås af den kraftige del af nærlyset,
hvor lysstyrkerne er flere tusinde candela.
Over nærlysgrænsen er lysstyrkerne langt
svagere og typiske kun et par hundrede
candela. Når det samtidig tages i betragtning,
at de fleste vejtavler skal kunne
læses på 100 m afstand eller længere, ses,
at belysningen af tavlerne er meget svag,
kun en lille brøkdel af en lux.
En lyskildes lysstyrke i en retning
måles i candela (skrives cd) og udtrykker
den belysningsstyrke målt i lux (skrives
lx), som lyskilden fremkalder på et plan
vinkelret på retningen i en afstand på 1 m.
Ved større afstand aftager belysningsstyr-
Figur 2. Belysningsretninger med samme indfaldsvinklen ligger
i en kegle i forhold til vejtavlens normal.

ken omvendt proportionalt med kvadratet
på afstanden. Lysstyrken af en billygte
varierer kraftigt med retningen.
En overflade uden retrorefleksion har
en omsætningsfaktor mellem belysningsstyrke
og luminans, der er mindre end 1,
typisk 0,2 for hvide partier. Det betyder,
at en vejtavle uden retrorefleksion får en
luminans i billygtebelysning, der må
måles i få procent af en candela per m 2 .
Med så lav luminans er vejtavlen ikke
læselig, og kan ikke engang erkendes.
Luminansen af en flade i en retning er
fladens lysstyrke i forhold til dens tilsyneladende
areal i den givne retning. Luminans
måles i candela per m 2 ( s k r i v e s
cd/m 2 ) og er stimulus for øjets opfattelse
af lyshed.
En flade opnår luminans ved belysning
og refleksion – og ved lysudsendelse.
Omsætningsfaktoren mellem belysningsstyrke
og luminans er et mål for fladens
refleksionsevne og kan højst være 1/ for
flader med diffus refleksion. Faktoren
kaldes luminanskoefficienten.
Retrorefleksion fører til en voldsom
forøgelse af omsætningsfaktoren mellem
belysningsstyrke og luminans under de
fleste relevante forhold, for eksempel
med en faktor på hundrede eller endda
tusinde. Derved får en retroreflekterende
vejtavle en luminans, der måles i nogle
cd/m 2 . Det illustreres af, at udbuds- og
anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel
af januar 1999 [1] opererer med nogle
formelle luminansniveauer på 3, 5 og 10
cd/m 2 for tavleforsidetyper 3, 4 og 5.
Med sådanne luminanser er vejtavler
rimeligt godt læselige, selvom et højere
niveau ville være ønskeligt. Udbuds- og
anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel
sigter således mod et niveau på ca. 40
candela per m 2 for vejtavler med belysning
indefra eller udefra. Dette niveau
sikrer bedre læselighed og bedre komfort
uden at føre til blænding, men af økonomiske
og praktiske årsager er det kun et
lille fåtal af vejtavler, der kan belyses.
Vejbelysning giver normalt ikke vejtavler
en tilstrækkelig luminans. Selv ved belysning
af trafikveje kan belysningen af vejtavler
sættes til højst ca. 10 lux, der fører til
en tavleluminans på ca. 1 candela per m 2 .
Brug af refleksfolier er derfor den eneste
overkommelige middel til at gøre det
store flertal af vejtavler læselige i mørketiden.
Refleksfolier har endda den egenskab,
at de kan bibringe vejtavler en
omtrent konstant luminans over en rimelig
lang læsestrækning, så vejtavlerne står
’selvlysende’på en rolig måde.
Brugen af refleksfolier er imidlertid
ikke problemfri. Snavs, dug og rim forekommer
hyppigt og reducerer retrorefleksionen
betydeligt. Folierne har en lang
levetid, men ældes alligevel gradvist, så
der bør føres et vist opsyn med gamle tavler.
Som det anføres herunder er test og
korrekt anvendelse af folier er ikke helt
enkel.
Udbuds- og anlægsforskrifter for
afmærkningsmateriel af januar 1999
Refleksfolier må testes i henhold til deres
egenskaber og tilsigtede anvendelser.
Figur 1 viser indfaldsvinklen og observationsvinklen
, som begge har begge
betydning for retrorefleksionen og altid
inddrages i test. Figur 2 viser, at en entydig
fastlæggelse af belysningsretningen i
forhold til vejtavlen kræver brug af yderligere
en vinkel, og figur 3 viser, at en
entydig fastlæggelse af observationsretningen
kræver endnu en vinkel.
Refleksfolier med glasperler er omtrent
symmetriske, så det ikke har væsentlig
betydning, hvor belysningsretningen findes
i keglen.
Mikroprismatiske folier er derimod
ikke symmetriske. Ved store indfaldsvinkler
svigter retrorefleksionen i nogle af
keglens retninger.
Refleksfolier med glasperler har en
omtrent symmetrisk retroreflekteret stråle,
så det ikke har væsentlig betydning, hvor
observationsretningen findes i keglen.
Mikroprismatiske folier har derimod
ikke denne symmetri. Især ved store
observationsvinkler afhænger retrorefleksionen
af observationsretningens beliggenhed
i keglen.
Refleksfolier med glasperler har symmet
r i e r, som gør at retrorefleksionen ikke
afhænger stærkt af de to yderligere vinkler.
Testen inddrager derfor kun indfaldsvinklen
og observationsvinklen, mens de to
andre vinkler ikke varieres. Testen er rimeligt
simpel, og resultatet er nemt at fortolke.
Mikroprismatiske folier har ikke en
sådan symmetri, selv om nogle produkter
er udformet, så der etableres en vis grad af
symmetri.
Ved store indfaldsvinkler kan retrorefleksionen
svigte i nogle af retningerne i
den kegle, der er vist i figur 2. Det skyldes,
at den spejlende virkning forsvinder
for en af prismernes sider, så lyset trænger
igennem foliet i stedet for at blive reflekteret.
En test må indrettes til at afsløre den
begrænsning i foliets anvendelse, der ligger
i dette fænomen. Det er f.eks. ikke
heldigt at dreje en piltavle, så pilen viser
den rigtige vej, hvis foliet derved drejes
ind i et ’hul’i retrorefleksionen.
Især ved store observationsvinkler
afhænger retrorefleksionen desuden af
observationsretningens beliggenhed i den
kegle, der er vist i figur 3. Det skyldes, at
den retroreflekterede stråle påvirkes af
interferens i de små prismer (et fænomen
der skyldes lysets bølgenatur) og derfor
tenderer til at blive plettet og opdelt i farver.
Testen må indrettes til at vise den
retrorefleksion, der kan påregnes i praktisk
brug. Det er f.eks. ikke heldigt at teste
et folie, som om alle motorkørende er
motorcyklister, hvis bilister oplever en
væsentlig lavere retrorefleksion.
En test af mikroprismatiske folier bliver
derfor mere omfattende end testen af folier
med glasperler.
Desuden bør refleksfolier anvendes til
de forhold, hvor de er egnede, og hertil
må der findes en vejledning med
udgangspunkt i de motorkørendes behov
for en given luminans over en given læsestrækning.
Figur 3. Observationsretninger med samme observati -
onsvinkel ligger i en kegle i forhold til belysningsret -
ningen. Figur 4. Observations- og indfaldsvinkel til vejtavler på strækninger.
5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift 43

Udbuds- og anlægsforskrifterne for
afmærkningsmateriel af februar 1999 [1]
indeholder både en test af mikroprismatiske
folier og regler for anvendelse af tre
typer af retroreflekterende tavleforsider,
typerne 3, 4 og 5 (type 1 svarer til indefra
belyste tavler og type 2 til lakerede tavler).
Det er ikke folieleverandørerne, der kan
takkes for den klarhed, der hermed er
opnået. Produkterne markedsføres med
henblik på at skabe den opfattelse, at
mere retrorefleksion er bedre, og at det
opnås i rækkefølgen ’Engineering Grade’,
’High Intensity’ og ’xx’ betegnelse for
mikroprismatiske folier.
Det er ikke korrekt. Folierne reflekterer
omtrent lige meget af det indfaldende lys,
men fordeler det på forskellig måde, så de
er egnede til forskellige anvendelser.
F.eks. har et ’Engineering Grade’ folie en
kraftigere retrorefleksion på kort afstand
end et mikroprismatisk folie. Samtidig er
der andre forhold, der må tages i betragtning,
som balance i vejtavlernes luminans
og risiko for at lavt placerede tavler får
meget høje luminanser.
Anvendelserne beror på de læseafstande,
der kræves ved forskellige kørehastigheder.
Det er baggrunden for at typerne 3,
4 og 5 er defineret som retroreflekterende
på korte til mellemlange afstande, på mellemlange
afstande og på mellemlange til
lange afstande. Tavler til læsning på længere
afstand monteres typisk højere end
tavler til læsning på kort afstand og får
derfor en lavere belysning.
Herved udjævnes forskellene i de formelle
luminansniveauer på 3, 5 og 10 cd/m 2 ,
som er nævnt ovenfor, sådan at type 3 som
pilvejviser giver ca. samme luminans som
type 4 som høj diagramtavle og type 5 som
portaltavle. Dette viser, at der er tilstræbt
luminansbalance i vejtværsnittet.
Der er dog forhold, hvor mere end én af
typerne kan anvendes, og i så fald fører de
til forskellige luminansniveauer.
Pilvejvisere i rundkørsler
Figur 4 viser en bilist på en strækning og
Figur 5. Indfaldsvinkel til vejtavler i rundkørsler.
44 5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift
Tabel 1. Omtrentlig sammenhæng mellem observationsvinkel og afstand for en personbil.
illustrerer, at observationsvinklen vokser,
når en bilist nærmer sig en vejtavle. For
en personbil kan der opstilles en grov
omsætning mellem de værdier af observationsvinklen,
der benyttes i test, og afstanden
til vejtavlen målt langs vejen. Omsætningen
fremgår af tabel 1.
I rundkørsler er det nødvendigt at montere
især pilvejvisere, så de skal læses
under indfaldsvinkler helt op til 50 til 60.
Figur 4 viser, at indfaldsvinklen også
vokser, når en bilist nærmer sig vejtavlen.
Ved kørsel på strækninger når dens værdi
dog ikke op over ca. 15 på den del af
strækningen, hvor vejtavlen læses. Retrorefleksionen
aftager generelt med indfaldsvinklen,
men ikke i en grad af betydning
ved så små indfaldsvinkler.
I rundkørsler er det nødvendigt at montere
især pilvejvisere, så de skal læses
under større indfaldsvinkler, hvor retrorefleksionen
aftager betydeligt, se figur 5.
Sådanne steder skal der typisk anvendes
forsidetype 3, hvor luminansen kræves
opretholdt for indfaldsvinkler op til 30.
Netop af hensyn til situationen i rundkørsler
kan der stilles et tillægskrav om at
luminansen skal opretholdes for indfaldsvinkler
op til 40, jævnfør udbuds- og
anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel
af januar 1999 [1].
Det er senere erkendt, at det kan være
nødvendigt at montere pilvejvisere, så de
skal læses under indfaldsvinkler helt op til
50 til 60. For at se om refleksfolier overhovedet
fungerer ved så store indfaldsvinkler,
og om der er forskel på dem, blev
der gennemført målinger af nogle folier
for indfaldsvinkler på 5, 15, 30, 40, 50 og
60, i hvert tilfælde for de observationsvinkler,
der fremgår af tabel 1.
De målte retrorefleksionsværdier giver
ikke noget umiddelbart indtryk af foliernes
evne til at fremkalde luminans. Dels
skal de omregnes i
forhold til indfaldsvinklen,
og
dels skal der tages
hensyn til, at belysningen
på en
vejtavle afhænger
stærkt af afstanden
og dermed står i
forhold til observationsvinklen.
Se
tabel 1.
For retrorefleksion
af vejtavler
benyttes en
k o e fficient for
retrorefleksion R’,
som er forholdet
mellem reflekteret
lysstyrke og belys-
ningsstyrke for 1 m 2 tavleareal. Denne
parameter er bekvem for måleteknikere,
men ubekvem for fortolkning, fordi det
ikke er R’, der er omsætningsfaktor mellem
belysningsstyrke og luminans, men
derimod R’/cos. Enheden for R’er cdlx - 1 m - 2 .
De målte retrorefleksionsværdier er
derfor omregnet til luminansniveauer på
samme grundlag, som er benyttet i
udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel.
Resultaterne er angivet i
figur 6 med kurver for forskellige afstande
som funktion af indfaldsvinklen.
Figur 6 viser, at luminansniveauerne
ganske rigtigt aftager stærkt med indfaldsvinklen.
For ’Engineering Grade’
folierne er det så heldigt, at der opretholdes
nogen luminans netop ved de korte
afstande, som er relevante i denne sammenhæng,
se figur 6a, b og c. Niveauer på
omkring et par cd/m 2 er ikke uden betydning,
og det må tages i betragtning, at de
reelle niveauer kan være højere på grund
af pilvejvisernes lave montering. Desuden
vil der være et tilskud fra vejbelysningen
i rundkørslen.
Lidt kedeligt må det konstateres, at det
folie af ’Engineering Grade’ typen, der
benyttes mest, er ringere end de to andre
folier i denne henseende, se figur 6a. Den
folie, der er betegnet ’Super Engineering
Grade’, giver det højeste niveau ved store
indfaldsvinkler, og nok reelt et acceptabelt
niveau, se figur 6c.
Foliet af 1High Intensity’typen viser en
bemærkelsesværdig evne til at opretholde
luminansniveauet ved store indfaldsvinkler,
se figur 6d. Det anbefales normalt
ikke til lavtsiddende pilvejvisere, som kan
fanges i nærlyset på afstand og dermed få
høj luminans af den hvide baggrund.
Det mikroprismatisk folie udmærker
sig ved høj luminans på lange afstande,
og er ikke egnet til det givne formål, se
figur 6e.
Holdbarhed af refleksfolier
I Sverige er der tidligere opstillet et antal
testtavler med forskellige refleksfolie, og
her viste der sig et hurtigt fald i refleksionen
i nogle af refleksfolieprøverne. Der
blev opstillet flere formodninger om årsagen
til dette fald. I Sverige er der et snavset
trafikmiljø om vinteren, idet der er
meget pigdækskørsel. Det var en stor
interesse i at gentage forsøget med testtavler
opstillet i forskellige klimaer og
vejmiljø, så denne eventuelle indflydelse
kan afklares.
I CEN regi arbejdes med indførelse af
CE mærkning af vejtavler baseret på
blandt andet en holdbarhedsprøvning af
refleksfolier placeret i vejr og vind i tre år.
Det er relevant at foretage en general

Figur 6a. Det mest anvendte folie af ‘Engineering Grade’t y p e n .
Figur 6b. Et andet folie af ‘Engineering Grade’typen.
Figur 6c. Et folie af 'Super engineering grade' typen.
Figur 6d. Et folie af ‘High Intensity’typen.
Figur 6e. Et mikroprismatisk folie.
Figur 6. Omtrentlig luminans af vejtavler for forskellige afstande og indfaldsvinkler. Især kurverne for 30 m (tynd punkteret) og 40
m afstand (tynd) er relevante for pilvejvisere i rundkørsler.
5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift 45

prøve på afprøvningen af almindelig
interesse for udfaldet. CE mærkning indebærer,
at der kun må bruges folier, som
klarer afprøvningen.
Det bliver måske helt frit, hvor leverandøren
af refleksfolier kan foretage
afprøvningen, der er ikke taget stilling
til spørgsmålet. Derfor er det godt at
vide, om det ser ud til at være nødvendigt
at kræve afprøvning i de nordiske
l a n d e .
Det vigtigste formål er måske at klarlægge,
hvilke refleksfolier der er holdbare.
Som led i et nordisk samarbejde blev
der i etableret 9 ens testtavler på forskellige
lokaliteter i norden i 1997. I Danmark
blev der opstillet tavler i nærheden af Frederikssund
i nærheden af kysten samt ved
Ribe i nærheden af Vesterhavet. I Finland
i nærheden af Helsingfors og i Rovaniemi
i Lapland. På Island blev der opstillet 2
tavler i nærheden af Reykjavik. I Norge
ved Røros i 700 meter m.o.v. i et skovområde
og ved Arendahl i nærheden af Skagerrak.
I Sverige ved Linköping indland
og ved Gamleby i nærheden af Østersøen.
Desuden er derpå en materielplads
opsat en referencetavle i stor afstand fra
trafikmiljøet, således at denne tavle ikke
bliver påvirket af trafikmiljøet.
Hver tavle har et antal prøver, i alt 76 af
refleksfolier af forskellige typer og i de
farver, der anvendes i hele norden. Testtavlen
er vist i figur 7.
Alle tavler er opstillet nord - syd retning
og i samme afstand og højde fra kørebanen.
På Island er tavlerne opstillet i øst -
vest retning.
Alle testtavler er ens og fremstillet på
en norsk skiltefabrik. Foliefabrikanterne
var informeret om udførelsen af testtavler.
Måleprogrammet er beskedent, idet
prøvernes retrorefleksion måles hvert
46 5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift
e f t e r å r. Ved måling af retrorefleksion
anvendes en målenormal, således at alle
prøverne bliver målt på samme sted.
Målingerne foretages med et håndbåret
apparat ’RetroSign 4500’, der fremstilles
af DELTAog i øvrigt findes i et stort antal
verden over. Apparatet måler ved en indfaldsvinklen
på 5 og en observationsvinkel
på 0,33. Geometrien er relevant for
alle folietyper, og samtidig velegnet til at
afsløre ældning. Den benyttes traditionelt
til kontrol af folier efter forskellige
afprøvninger, til kontrol af gamle vejtav-
Figur 7. Én af de to danske prøvestatio -
ner for refleksfolier.
ler og vil også blive benyttet til holdbarhedstesten
til CE mærkning.
Måleprogrammet på de danske prøvestationer
er udvidet med et sæt målinger
om foråret, og for første gang i efteråret
2000 med måling af prøvernes farvekoordinater.
Hertil bruges et håndbåret apparat
Gardner Color-Guide, som måler i den
foreskrevne 45/0 geometri med belysning
ved 45 indfaldsvinkel og måling vinkelret
på overfladen. Farvekoordinaterne afspejler
vejtavlers farver i dagslys og skal svare
til punkter i givne ’bokse’ i farvetre-
Figur 8. Variation af retrorefleksionen (R’) for en ca. 3 års periode for hvide ‘Engi -
neering Grade’folier. Det mest anvendte folie er nr. 4, som viser et kraftigt fald.

kanten for de forskellige farver. Ve d
måling af farvekoordinaterne bliver der
foretaget 3 målinger, og måleapparatet
udregner automatisk gennemsnittet.
I efteråret 2000 havde prøvestationerne
fungeret i tre år, og det blev besluttet, at
der skal udarbejdes en rapport for resultaterne
indtil videre. En foreløbig udgave af
rapporten [2] viser, at resultaterne ikke
varierer meget mellem prøvestationerne,
så klima og vejmiljø ikke synes at gøre
sig særligt gældende. Der er nogle andre
forhold, som omtales herunder på baggrund
af måleværdier for de danske
prøvestationer.
Prøverne viser ikke noget større fald i
retrorefleksionsværdi gennem de tre år.
Der er dog en enkelt bemærkelsesværdig
undtagelse herfra, nemlig hvide prøver af
den ’Engineering Grade’ folie, som
benyttes mest, og som viser et kraftigt
fald. Se figur 8.
For denne type folier havde de tidligere
udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel
af oktober 1995 et krav om
opretholdelse af en retrorefleksionsværdi
på 40 cdlx-1m-2 under en afhjælpningsperiode
på 5 år. Figur 8 viser at denne
værdi ikke opretholdes, hvis faldet
fortsætter i de næste to år. Kravet findes
ikke i de nugældende udbuds- og anlægsforskrifter
for afmærkningsmateriel af
januar 1999, som er baseret på funktionskrav
og har lavere krav for denne situation
og højere for andre. Det er et spørgsmål
om ikke kravet bør genindføres som
et rent materialekrav, der skal sikre, at
foliet ikke er under nedbrydning.
Farvepunkterne for ’Engineering Grade’
folier ligger i de respektive farvebok-
Figur 9. Farvepunkter for ‘Engineering Grade’ folier målt i
efteråret 2000. Punkterne ligger i de respektive farvebokse bort -
set fra punkterne for ét orange og ét rødt folie.
se bortset fra punkterne for ét orange og ét
rødt folie, se figur 9.
For ’High Intensity’ folier ligger farvepunkterne
for ét gult og to orange folier
uden for farveboksene, se figur 10.
Det er de ovennævnte refleksfolier med
glasperler, som vil blive omfatte af den
treårige holdbarhedsprøvning til CE
mærkning af vejtavler. Der er ikke så
mange bemærkninger på baggrund af de
danske prøvestationer, men dog nok til
folieleverandørerne ikke uden videre kan
påregne, at deres produkter passerer prøvningen.
Hvis ikke, må en leverandør vente
på en ny prøvning i tre år, før produktet
kan sælges til vejtavler. Det er ikke helt
klart, hvad der sker, hvis et produkt passerer
prøvningen ét sted, men kasseres et
andet sted.
For mikroprismatiske folier ligger en
del af punkterne uden for farveboksene,
se figur 11. Der er imidlertid det forhold,
at målemetoden ikke er velegnet til
måling af mikroprismatiske foliers farver.
Dette skyldes, at indfaldende lys ved 45
indfaldsvinkel ved visse drejninger af
foliet kan passere ud af ét prisme og ind i
et naboprisme, og derfra reflekteres ud
vinkelret på foliet. Undervejs opdeles
lyset i regnbuens farver – samme fænomen
som når lys afbøjes i et prisme. Derfor
inkluderer målingen i større eller mindre
grad en refleksion af en tilfældig farve
fra regnbuen.
Forholdet er nemt at påvise for hvide
prøver ved brug af det omtalte Gardner
apparat. Drejninger af apparatet – eller af
prøven – fører til forskellige farvepunkter,
nogle af dem langt uden for farveboksen
for hvid. Forholdet er ikke så udtalt for
farvede prøver, som i sig selv bortfiltrerer
en del af regnbuens farver, men kan nok
medføre, at farvepunkter kommer uden
for deres bokse.
Gardner apparatet benytter et antal lysdioder
i en kreds ved 45 indfaldsvinkel.
Der er derfor belysning fra flere retninger
samtidigt, hvilket i nogen grad udjævner
omtalte farvespil. Ved måling i laboratoriet
benyttes kun én lyskilde, hvorved farvespillet
er mere udtalt.
Dette forhold er erkendt i udbuds- og
anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel
af januar 1999 [1]. Der anvises diffus
belysning, som helt udjævner farvespillet.
Der savnes dog detaljerede anvisninger på
udførelse af målingen.
Forholdet er ikke erkendt internationalt.
Der findes flere udkast til europæiske
standarder og andre godkendelsesordning
e r, som baseres på den traditionelle
måling af farvekoordinater. Måleteknikeren
vil blive i stand til at bestemme en
prøves farve ved små drejninger og dermed
godkende eller afvise et givet
mikroprismatisk folie.
Målinger af piltavler på vejnettet
Baggrunden for målingerne er det fald i
retrorefleksionsværdi af det mest benyttede
’Engineering Grade’folie, der fremgår
af figur 8. Foliet er anvendt i så stort
omfang, at det ville være kedeligt om
resultaterne fra prøvestationerne genfindes
på vejtavler på vejnettet.
Målingerne blev foretaget på et udvalg
af pilvejvisere i Storstrøms amt, som har
en god registrering af vejtavlerne. Målingerne
sigtede især mod tavler af en alder
op til 5-7 år. Der fandtes enkelte tavler af
Figur 10. Farvepunkter for ‘High Intensity’ folier målt i efte -
råret 2000. Farvepunkterne for ét gult og to orange folier lig -
ger uden for de respektive farvebokse.
5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift 47

højere alder, og disse blev også målt. Til
målingerne blev der benyttet en ’Retro-
Sign 4500’.
Udvalget fandtes ved 20 lokaliteter med
i alt 42 pilvejvisere, hvoraf en del har
både for- og bagside, så der blev foretaget
målinger på i alt 55 tavlesider. På hver
tavleside blev der målt i et antal positioner
på den hvide baggrund, typisk 4 eller
6 afhængig af størrelsen. En tavleside
repræsenteres af middelværdien af de
målte værdier. Samtlige tavler er udført i
det omtalte ’Engineering Grade’ f o l i e ,
som i ny og ren tilstand viser en retrorefleksionsværdi
på omkring 80 cdlx -1 m -2 .
Der blev foretaget målinger på tavlerne
både som de forefandtes, og efter
rengøring af områder ved målepositionerne.
Rengøringen blev foretaget ved brug af
sprinklervæske og aftørring med klude.
Mod slutningen af den pågældende dag
blev der dannet rim på en del af pilvejviserne,
som derfor viste lave R’ v æ r d i e r
uanset graden af snavs. Disse tavler blev
rengjort uden forudgående måling. Der
skulle en kraftig aftørring til for at sikre, at
målestedet var frit for rim under målingen.
En del af pilvejviserne, som sidder i
positioner tæt på stærk trafik, var mere
eller mindre snavsede, især på siden mod
trafikken. De mest snavsede tavler viste
meget lav retrorefleksion, helt ned til ca. 5
cdlx -1 m -2 . Selv mindre grader af snavs,
som man ikke umiddelbart ville tillægge
større betydning, fører til en reduktion
ned til 20-30 cdlx -1 m -2 .
Andre pilvejvisere, som sidder i rolige
omgivelser, så ud til at være rene og havde
ingen eller lille reduktion af retrorefleksionen.
Figur 11. Farvepunkter for mikroprismatiske folier målt i efter -
året 2000. En del af punkterne ligger uden for de respektive far -
vebokse. Især for hvide folier giver målemetoden ikke pålidelige
resultater.
48 5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift
Figur 12. Retrorefleksion (R’) af hvid baggrund af pilvejvisere afbildet som funktion af
pilvejvisernes årgang. Figuren viser også den gennemsnitlige retrorefleksion for hver
årgang.
En del af tavlerne var orienteret så den
ene side vender mod syd og den anden
mod nord. Der syntes ikke at være n o g e n
væsentlig forskel på retrorefleksionen af
de to sider.
Figur 12 viser retrorefleksionen af den
hvide baggrund for samtlige tavlesider
efter rengøring afbildet som funktion af
tavlernes årgang. Figuren viser også den
gennemsnitlige retrorefleksion for hver
årgang.
Man kan nok fornemme et fald af retrorefleksionen
med tavlens alder. Billedet er
dog ikke klart, idet
de ældste tavler fra
1984 og 1985 har
rimeligt høj retrorefleksion.
Én af positionerne
har endda
to pilvejvisere fra
1985 og 1994, som
sidder tæt sammen,
og hvor den ældste
har en noget højere
retrorefleksion end
den yngste. Se figur
13.
Hos de yngre pilvejvisere
varierer
middelværdien en
del fra årgang til
årgang. Det er interessant,
at årg a n g
1997 viser en forholdsvis
lav retrorefleksion,
idet de
nordiske prøvestati-
oner netop blev
etableret det år. Det
kan dog næppe udelukkes,
at variationerne
er tilfældige.
Konklusion
Udbuds- og anlægsforskrifterne for
afmærkningsmateriel af februar 1999 [1]
indeholder både en test af mikroprismatiske
folier og regler for anvendelse af tre
typer af retroreflekterende tavleoverflader,
som sigter mod bilisternes behov.
Grundlaget herfor er udviklet i flere ad
hoc grupper, som afløste hinanden gennem
nogle år i CEN/TC 226 WG3 om
’lodrette vejtavler’. Arbejdet skred kun
langsomt frem og i et modsætningsforhold
mellem nogle deltagere og repræsentanter
for en stor leverandør af
r e f l e k s f o l i e r, som endda formåede at
påvirke CEN/TC 226 til at standse arbejdet.
Arbejdet blev derfor færdiggjort af en
nordisk/engelsk arbejdsgruppe. Det er
foreløbigt implementeret i danske udbuds-
og anlægsforskrifter, men en
engelsk standard på samme grundlag er
næsten færdig.
Internationalt set er situationen kaotisk
med hensyn til vejtavlers retrorefleksion.
Forskellige forslag til europæiske standarder
ved ovennævnte WG3 [3], [4], [5]
baseres på specifikationer fra folieleverandører,
men uden ensartethed mellem
forslagene. Leverandører har desuden
samarbejdet om en tysk standard [6] for
test af mikroprismatiske folier, hvor alle
har fået deres ønsker opfyldt, så testen er
uden reelt indhold. Det arbejde med
grundlaget for funktionskrav til vejtavler,
som blev standset i CEN, er startet forfra
i den internationale belysningskommission
CIE i komité TC 4-40. To leverandører
af refleksfolier er i færd med søge CE
mærkning gennem den europæiske tekniske
godkendelse ETA. Ansøgningerne har
vidt forskellige krav og test, og lægger

Figur 13. To pilvejvisere fra 1985 og 1994 siddende tæt sammen, hvor den ældste har
en retrorefleksion på 51 cdlx -1 m -2 og den yngste på kun 32 cdlx -1 m -2 . Målingerne er fore -
taget de steder, hvor der er rengjort. Før rengøring var retrorefleksionen kun ca. 7
cdlx -1 m -2 .
derfor yderligere variation og kompleksitet
til emnet.
Set fra dansk side udestår der nogle
enkelte punkter, som bør tages op i næste
revision af udbuds- og anlægsforskrifterne.
Således har den engelske standard
nogle få ændringer i forhold til det fælles
grundlag, som nok bør indarbejdes af
hensyn til enheden.
Målinger på refleksfolier viser, at nogle
folier af ’Engineering Grade’ typen faktisk
har en brugbar funktion ved indfaldsvinkler
op til 50 - 60, selv om det i dag
mest anvendte folie af denne type ikke er
det bedste. Der kan derfor indføres et sæt
udvidede krav til brug for især pilvejvisere
i rundkørsler.
De nordiske prøvestationer for refleksfolier,
som har fungeret i tre år, antyder at
klima og vejmiljø ikke spiller den store
rolle for opretholdelse af retrorefleksionen.
De farvemålinger, som er udført på
de danske prøvestationer, viser, at leverandører
af folier med glasperler ikke
uden videre kan påregne, at deres produkter
passerer den treårige afprøvning, som
gør, at de kan anvendes til CE mærkede
v e j t a v l e r, når CE mærkningsordningen
træder i kraft.
Farvemålingerne illustrerer desuden, at
den konventionelle metode ikke er egnet
til mikroprismatiske folier. Udbuds- og
anlægsforskrifterne for afmærkningsmateriel
af februar 1999 [1] indeholder en
alternativ metode, som dog skal udbygges
med detaljerede anvisninger på udførelse
af målingen. Der kan muligvis etableres
et samarbejde med det amerikanske standardiseringsorgan
ASTM, som har vist
interesse for en afklaring.
Prøvestationerne viser desuden et kraftigt
fald i retrorefleksionen af hvid
’Engineering Grade’ folie af det mest
anvendte fabrikat. Det er udført målinger
af pilvejvisere på vejnettet for at afgøre,
om dette fald også gør sig gældende i
praksis. Målingerne antyder et fald i
retrorefleksionen af nyere piltavler, men
kan ikke klart afgøre sagen. Gentagelse af
målingerne om ét eller to år kan være nyttig.
Det er et spørgsmål, om ikke der bør
indføres et krav om opretholdelse af en
forholdsvis høj retrorefleksion ved den
pågældende målegeometri, som afpasses
folietypen, og som skal sikre, at folierne
ikke er under nedbrydning under afhjælpningsperioden.
Målingerne på pilvejviserne viser desuden
en kraftig reduktion af retrorefleksionen
som følge af tilsnavsning af pilvejvisere
i positioner tæt på kraftig trafik.
Prøvestationerne føres videre i mindst
to år indtil stationerne er 5 år gamle svarende
til afhjælpningsperioden for
afmærkningsmateriel.
Referencer
[1] Udbuds- og anlægsforskrifter for
afmærkningsmateriel (7 hæfter), Vejdirektoratet,
januar 1999.
[2] ’Åldring av retroreflekterande folier
på vägmärken’ Resultat efter 3 års
exponering (1997 - 2000), Delrapport,
2001-02, Statens Väg- och
Transportforskningsinstitut (VTI),
Linköping (under udgivelse).
[3] prEN 12899-1 Fixed, vertical road
traffic signs - Part 1: Fixed signs
(september 2000).
[4] prEN 12899-3 Fixed, vertical road
traffic signs - Part 3: Delineator posts
and retroreflectors (december 2000).
[5] prEN 13422 Fixed, vertical road traffic
signs – Cones and cylinders (september
2000).
[6] DIN 67520-4 Retroreflektierende
Materialen zur Ve r k e h r s s i c h e r u n g ,
Teil 4: Lichttechnische Mindestanforderungen
an Reflexstoffe mikroprismatischer
Materialen, Entwurf
Dezember 1996.
VEJ-EU
Her er et udpluk af V E J - E U’s kurser for 2001
Vejbelægningers eftersyn og reparation 18.– 19.sept.
Prøvetagning og analyse af forurenet jord 24.– 25.sept.
Vintertjeneste/Tilrettelæggelse og udførelse 25.– 26.sept.
Hastighedsplanlægning 02.– 03.okt.
Kontrastyring af vejdriftopgaver 02.– 03.okt.
Vintertjeneste/Generelt 03.okt.
Detailprojektering af kryds i åbent land 09.– 10.okt.
Privatvejsloven 10.– 11.okt.
Afmærkning af vejarbejder 23.okt.
Vintertjeneste/Glatførevarsling 24.okt.
Vintertjeneste/Glatførevarsling - Vinterman 24.– 25.okt.
Vintertjeneste/Vinterman 25.okt.
Er der kurser du savner – så ring til sekretariatet eller se dem på Internettet.
VEJ-EU Ve j s e k to rens Efte ru d d a n n e l s e
T l f. 4630 7168 • We b - a d re s s e :w w w. ve j - e u. d k• E-mail: ve j - e u @ vd. d k
5 • 2001 Dansk Vejtidsskrift 49