Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD spørgeskemaundersøgelse, samt en række forskellige forudsætninger. Fra denne beregning fremgår ligeledes, at udgifterne til udvendig vedligeholdelse er ca. 1,6 mia. kr., mens de anslåede udgifter til indvendig vedligeholdelse udgør omkring 1,0 mia. kr. Med henblik på at forsøge at bekræfte dette vedligeholdelsesskøn har Rambøll derfor foretaget en alternativ beregning ved brug af den autoriserede kontoplan, jf. bilag 1. Denne viser, at vedligeholdelsesudgifterne i 2007 var omkring 2,0 mia. kr., og at disse udgifter i nominelle termer er steget med omtrent 100 mio. kr. om året til henholdsvis 2,1 i 2008 og 2,2 mia. kr. i 2009. Forskellen mellem de to skøn givet ved 0,6 mia. kr. (= 2,6 - 2,0 mia. kr.) kan blandt andet henføres til, at den bygningsvedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, ikke er medtaget i skønnet baseret på den autoriserede kontoplan. Det er dog ikke muligt præcist at fastlægge udgifterne til den vedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, hvorfor en præcis afdækning af forskellen ikke kan dokumenteres. Som nævnt er skønnet på de 2,6 mia. kr. baseret på kommunernes egne angivelser af de budgetterede udgifter til vedligehold i 2007. Det er imidlertid Rambølls vurdering, at dette skøn kan vise sig at være for højt i forhold til de reelle udgifter, kommunerne anvender til egentligt oprettende og forebyggende vedligehold. Dette ud fra følgende betragtninger: • I forbindelse med kommunernes interne administration af ejendomsfunktionen er det almindeligt, at lønomkostninger til medarbejderne i et vist omfang finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Dette betyder, at der fragår beløb fra den egentlige drift og vedligeholdelse af bygningerne til aflønning af det administrative personale. Ifølge Rambølls erfaringer udgør aflønningen af medarbejdere i flere kommuner omkring 25 procent af det samlede vedligeholdsbudget. • I kommunernes budgetter er der sjældent afsat midler til mindre løbende ombygninger og funktionstilpasninger, hvorfor disse ligeledes finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Det er Rambølls erfaring, at denne post i flere kommuner ligeledes udgør omkring 25 procent af det samlede vedligeholdsbudget. Rambøll vurderer således, at det i en række kommuner kun er omkring halvdelen af de samlede budgetterede vedligeholdelsesudgifter, som faktisk anvendes til bygningsvedligehold. Rambøll har ikke tilstrækkelig med empirisk belæg for at antage, at dette gør sig gældende i samtlige kommuner. Men disse to forhold understeger, at der er en risiko for, at de reelle udgifter til vedligehold er lavere end de 2,6 mia. kr. På den anden side foreligger der ingen præcise opgørelser over, hvor mange midler kommunerne afsætter til genopretning på deres anlægsudgifter, hvilket kan betyde flere vedligeholdelsesudgifter og derved modvirke de to ovennævnte forhold. I alt i alt eksisterer der således en række usikkerheder omkring de præcise niveauer for kommunernes vedligeholdelse, som ikke umiddelbart lader sig løse uden større gennemgange af kommunernes regnskaber. Rambøll har derfor valgt at vurdere niveauet ved anvendelse af deres bygningsmodel. Konkret sker dette ved at indsætte forskellige beløb til vedligeholdelse og for hvert af disse beløb at beregne de tilhørende bygningstilstande. På baggrund af denne fremgangsmåde fremgår, at et vedligeholdelsesniveau på 2,6 mia. kr. svarer til, at de kommunale bygninger har en tilstandsgrad mellem 2-3, hvilket konkret medfører: • At bygningsdelen varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til, at den er nedbrudt og skal udskiftes. • At funktionen er nedsat eller er ophørt. • At der er fare for følgeskader. Med forbehold over for, at de kommunale bygningers tilstand er blevet yderligere forværret inden for de sidste tre år, svarer et tilstandsniveau på 2-3 i Rambølls model til det tilstandsniveau, som blev målt i forbindelse med undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – 13
DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD bedre rammer for velfærd” 4 . Dermed gives indirekte en vis bekræftelse på, at niveauet for kommunernes vedligehold på såvel drifts- og anlægskonti er i omegnen af de 2,6 mia. kr. Det er derfor dette niveau, som anvendes som udgangspunkt for vedligehold i status quo-scenariet. Værditab Som følge af antagelsen om fortsættelse af det nuværende niveau for vedligehold i kommunerne, sker der i status quo-scenariet et markant værditab i den kommunale bygningsmasse. Som det fremgår ovenfor medfører en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau en tilstandsgrad på mellem 2-3, hvor bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter over til, at de er nedbrudte og skal udskiftes. Det konkrete værditab i den kommunale bygningsmasse som følge af dette vedligeholdelsesniveau beregnes i Rambølls bygningsmodel, jf. 4.1.2 ovenfor. Udgangspunktet for denne beregning er værdien af den kommunale ejendomsmasse på 188,6 mia. kr. som angivet i den kommunale åbningsbalance pr. 1. januar 2007, jf. afsnit 4.1.1 ovenfor. Denne værdi fremskrives under den nævnte antagelse om en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau i kommunerne, jf. Figur 4.2 nedenfor. Figur 4.2: Værditab i den kommunale bygningsmasse i status quo-scenariet, 2010-2030 (mia. kr) 180 160 140 120 100 80 60 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Status Quo scenarium Som det fremgår, medfører en fortsættelse et fald i værdien af den kommunale ejendomsmasse på omkring 100 mia. kr. over de næste 20 år – fra omkring 175 mia. kr. primo 2010 til omkring 75 mia. kr. ultimo 2030. I Bilag 3 er vist en detaljeret beskrivelse af værditabet i den kommunale bygningsmasse opdelt på bygningstype og bygningsalder. Oversigt I status quo-scenariet medfører en fortsættelse af kommunernes nuværende udgiftsniveau for bygningsvedligeholdelse - skønnet til maksimalt 2,6 mia. kr. om året – en værdiforringelse i bygningsmassen på gennemsnitligt 4,7 mia. kr. om året, svarende til 52,6 mia. kr. i perioden 2010- 2020 eller 98,2 mia. kr. i perioden 2010-2030, jf. Tabel 4.1 nedenfor. 4 I denne undersøgelse blev de kommunale bygningers tekniske niveau målt til mellem 40-60 på en skala fra 0-100, hvor 40 svarer til 2,5 i Rambølls model og 60 svarer til 2,0 i modellen. 14
Page 1 and 2: Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapp
Page 3 and 4: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 13: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 27 and 28: Skøn over kommunernes vedligeholde
Page 29 and 30: Grundlag for beregning af vedligeho
Page 31 and 32: Bilagstabel 5.3: Vedligeholdelsesud
Page 37: Økonomisk konsekvensanalyse Tabel

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?