Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD
2. RESUMÉ
I dag er der ikke krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering af deres udgifter til
bygningsvedligehold, og det er derfor svært præcist at fastlægge udgifterne på dette område.
Undersøgelser har dog skønnet, at udgifterne ligger i omegnen af 2,6 mia. kr. om året, hvilket
denne analyse vurderer til at være et forholdsvist retvisende skøn på kommunernes samlede
vedligeholdelsesudgifter.
Fordeles disse 2,6 mia. kr. ud på kommunernes bygninger, giver det ca. 100 kr. til vedligehold
pr. kvadratmeter om året. Rambøll har vurderet, at dette medfører en bygningstilstand, hvor
bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til,
at bygningsdelene er nedbrudte og skal udskiftes. Funktionen er endvidere nedsat eller ophørt,
og der er fare for følgeskader. Denne vurdering af tilstandsniveauet bekræftes af tidligere undersøgelser
af den tekniske tilstand i kommunernes bygninger.
De kommunale bygninger havde primo 2007 en samlet værdi på knap 189 mia. kr. Rambøll har
beregnet tabet i bygningsværdien, hvis kommunerne fastholder det nuværende vedligeholdelsesniveau
også i fremtiden. Årligt vil det medføre et tab i bygningsværdien på gennemsnitligt 4,7
mia. kr., og hen over de næste 20 år vil det medføre en halvering af den nuværende bygningsværdi.
Det betyder altså, at man ved det nuværende vedligeholdelsesniveau vil se et værditab i
den kommunale bygningsmasse på 98,2 mia. kr. Dette vil betyde en kraftig stigning i problemerne
med skimmelsvamp, indeklimaproblemer, lukning af skoler osv.
Rambøll har videre vurderet, at hvis kommunerne skal sikre et byggeteknisk tilfredsstillende niveau
i deres bygninger, skal deres årlige vedligeholdelsesudgifter stige fra de nuværende 2,6 til
3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i omegnen af 22-25 mia. kr. i
genopretning af deres bygninger. Disse investeringer kan ske løbende eller over kortere tidsperioder.
Men næsten uanset investeringsform vil det være en god forretning for kommunerne. Det
store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det nuværende vedligeholdelsesniveau,
betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter som investeringer i
genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger.
Økonomisk set vil det dog være en fordel, at investeringer i genopretning sker med en aggressiv
investeringsprofil, hvor bygningernes tilstand genoprettes inden for 5-års perioder, således at
den nuværende løbende forringelse i værdien af de kommunale bygninger bringes til ophør. I en
nettonutidsværdibetragtning er der over en 20-års horisont et overskud på ca. 28,0 mia. kr. ved
hurtig genopretning af de kommunale bygninger, mens en løbende genopretning giver et overskud
18,2 mia. kr.
Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi
ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid,
og at der derfor er et presserende behov for at overveje og genoverveje alternative måder til at
finansiere og organisere vedligehold af kommunernes bygninger.
Ved nybyggeri kan kommunerne således overveje at organisere sig i Offentlige Private Partnerskaber
(OPP). OPP har været anvendt med gode resultater i forbindelse med skolebyggerier i
Trehøje og Langeland kommuner, og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn,
samt institutionsbyggeri i Skanderborg. Trods de gode resultater fremgår det dog fra
disse eksempler, at de administrative byrder ved at anvende OPP er omfattende. Det bør derfor
overvejes at tage tiltag til at nedbringe disse byrder med henblik på at gøre flere kommuner interesseret
i at anvende OPP som en løsning ved nybyggeri.
Ved vedligehold kan kommunernes overveje at organisere sig i store driftspartnerskaber, som
det er sket i Allerød, Dragør, København, Frederiksberg kommuner eller at anvende Sale And
Lease Back (SALB) som på skoleområdet i blandt andet Fredensborg, Farum og Slagelse kommuner.
Derudover anvendes Energy Service COmpany (ESCO) samarbejder i stigende grad, hvilket
blandt andet kan ses i Sorø, Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Greve kommuner, samt partnerskaber,
hvor kommunerne udbyder driften af hele bygningsporteføljen. Et godt eksempel er
her Gribskov Kommune, hvor børnehave, handicap- og plejeboliger blev udbudt i et samlet ud-
4