Børn og voksnes kropslighed i daginstitutioner - Institut for ...

likket væk. Ved brug af stemmen og grådens differentierede signaler kan
det aktivt fortælle om det er sultent, oplever smerte, ubehag eller har brug
for kontakt (Eliot, 1999)
De voksnes ekspressive udtryk imiteres af barnet og over tid lærer det
den sociokulturelle mening og betydning af de kropssproglige signaler at
kende. Den voksnes svar og gensvar til barnet er i kommunikationsprocessen
betinget af en opmærksom rettethed og fortolkning af barnets kropslige
udspil, udtryk og signaler.
Inden barnet har udviklet et verbalsprog, foregår de kommunikative
udvekslinger på baggrund af og kun i kraft af de kropslige tegn og signaler,
der gensidigt afgives og modtages i kommunikationsprocessen mellem
barnet og den voksne. Efter verbalsprogets fremkomst er de kropssproglige
meldinger lige så vigtig som de verbale meldinger i den
gensidige udveksling (Branco et al., 2004; Lisina, 1989; Madsen, 2004;
Thyssen & Diderichsen, 1991).
Fænomenet kommunikation beror på en fælles og gensidig udveksling
mellem to eller flere individer, der i deres indbyrdes udveksling forsøger at
komme til en fælles forståelse af en given sag, eller i samarbejde forsøger at
opnå et fælles resultat og løsning på en opgave. Som følge af gentagne,
gensidige kommunikationsakter i interaktionen opstår, etableres og
udbygges relationer mennesker imellem (Kragh-Müller, 2005; Lisina, 1989;
Madsen, 2004). Der kan imidlertid ikke altid sættes lighedstegn mellem
kommunikation og interaktion, da interaktion mellem et subjekt og et
objekt ikke beror på en gensidig udveksling, men har karakter af en envejs
kommunikativ formidling af såvel sproglige som kropslige budskaber.
Hvorimod subjekt – subjekt relationen bygger på en gensidig tillid, respekt
og anerkendelse af den anden som kommunikationspartner (Ibid.). I denne
forståelse er der kun tale om kommunikation, når begge parter aktivt reagerer
på modpartens udspil for næst efter, med sit eget indspil, at forsøge,
at påvirke den anden i kommunikationsprocessen (Lisina 1989, Madsen
2004). Den kommunikative udveksling foregår både verbalt sprogligt og på
et kropssprogligt plan. Ethvert budskab, der kommunikativt udveksles
mellem individer, er adfærd, men påvirker også adfærd. Måden, hvorpå det
enkelte individ kropsligt kommunikativt relaterer sig til andre i kommunikationsprocessen,
kan på et ydre kropsligt handleplan iagttages af andre
(Lisina, 1989; Madsen, 2004; Thyssen og Diderichsen, 1991). De to betegnelser:
Kropssproglig og kropslige kommunikative handlekompetencer bliver
her brugt, frem for begrebet nonverbal, der i sprogbrugen henfører til noget
ikke sprogligt – og som sådan forbliver ukonkret i forhold til den indholds-
BØRN OG VOKSNES KROPSLIGHED I DAGINSTITUTIONER 26