Børn og voksnes kropslighed i daginstitutioner - Institut for ...

mæssige del af begrebet, der henfører til, hvordan bevægelsessproget kommunikativt
kommer til udtryk i samspillet (Mortensen 2009).
Ligesom barnets senere verbaltalte færdigheder, stimuleres og udvikles
også de kropslige kommunikative handlekompetencer ved barnets
aktive inddragelse og deltagelse i dagligdagens kommunikative udvekslinger
i fællesskab med andre. De indlejres kropsligt som en del af individets
sociale handleberedskab og handlekompetence og er i deres form
dynamisk, dialektisk forbundet i en relationel kontekstafhængighed. Et
forhold, der også gør sig gældende i det professionelle møde mellem
pædagog og barn i daginstitutionen.
Pædagogens kropslige kommunikative handlekompetencer – og beredskab
får her en faglig betydning i forhold til at stimulere barnets aktive
medinddragelse i kommunikationsprocessen, som grundlag for barnets
progressive læring og udvikling. Begrebet: Kropslige kommunikative
handlekompetencer henføres her til de kropsligt indlejrede færdigheder,
der i den pædagogiske proces med børnene kommunikativt kommer til
udtryk (Mortensen, 2009). Pædagogens kropslige kommunikative handlefærdigheder
sætter her rammer for, hvordan den gensidige kommunikative
udveksling etableres og forløber.
Enhver form for social anerkendelse er i symbolsk henseende altid
afhængig af de kropsudtryk, som individet modtager i den direkte kommunikationsproces
og er garant for, at individet opnår social synlighed
både for sig selv og andre. Det modsatte – social usynlighed – kan observeres
ved bortfald af kropslige tilbagemeldinger og kommer til udtryk ved,
at der bliver set ’igennem’ personen (Honneth, 2003, s. 103). Ved bortfald
af de kropslige tilbagemeldinger er det ikke kun det pågældende individ,
men også andre, der ved deres tilstedeværelse kan fastslå, at det her drejer
sig om eksklusion, ignorering eller negligering af individet. I den institutionelle
kontekst indtræder pædagogen i en primær omsorgsrolle og bliver
her garant for, at det enkelte barn inkluderes og anerkendes i det
sociale fællesskab. Hvis barnet i sin udviklingsproces gentagne gange
oplever at være social usynlig for de voksne, har undersøgelse vist, at barnets
udvikling sættes tilbage eller helt går i stå (Lisina, 1989).
For at den kropssproglige del i kommunikationsprocessen kan blive
bevidstgjort og et fælles fagligt delt fænomen, er det imidlertid nødvendigt
at bevægelsessproget oversættes til et verbal – eller skriftsprog. Til
det brug er Kroppens tegn og udtryk samlet beskrevet og uddybet i otte
kategorier:
Kroppens holdning er en beskrivelse af kroppens stilling og positur. Krop-
BØRN OG VOKSNES KROPSLIGHED I DAGINSTITUTIONER 27