Samfundsfagsnyt 176 - FALS

samfundsfagsnyt 

Columbus-prisen 2009 

aktionslæring og medborgerskab 

Bestyrelsens beretning 

176 » december 2009 

foreningen af lærere i samfundsfag

deadline: 

Blad nr. 177: 15. februar 2010 

redaktion: 

Anders Brandt Sørensen, 

Diana Trankjær og 

Janne Bisgaard Wikman 

redaktionens adresse: 

Anders Brandt Sørensen 

Peder Skrams Vej 18 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 2025 2943 

Email: as@frhavn-gym.dk 

Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

Tegnes hos kasseren. 

annonceekspedition: 

Forlaget Columbus 

info@forlagetcolumbus.dk og 

bodil@forlagetcolumbus.dk 

annoncepriser: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Farvetillæg + 100% 

udgivere: 

FALS og Forlaget 

Columbus Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter sendes pr. email 

(vedhæftet som rtf-fil) til 

as@frhavn-gym.dk 

Forsidefoto: Anne Styrbech. 

2 

indhold 

FALS: Bestyrelsens beretning 2008/2009 3 

Nyt fra fagkonsulenten 9 

artikler 

Tale til Christoffer Guldbrandsen i forbindelse 

med at han fik Columbusprisen 2009 15 

FALS Bestyrelsesmøde i Horsens – 

Referat 18 

Aktionslæring og medborgerskab 

– inspiration til udviklingen af 

samfundsfagets didaktik 22 

Initiativer om samfundsfagsdidaktik 34 

fra bestyrelsen 

Vedtægtsændringer 12 

Anmeldelser 38 

Bestyrelsen 45 

Øvrige adresser 46

fals: Bestyrelsens beretning 2008/2009 

af michael Bang sørensen, formand for fals 

Året har været fyldt med spændende udfordringer 

af meget forskellig karakter. Helt grundlæggende 

har vi selvfølgelig været optaget af at holde 

foreningen kørende på daglig basis. Det 

handler om kursusudvikling, kursusafvikling, 

redigering af Samfundsfagsnyt, medlemshåndtering 

og udvikling af digitale initiativer - og en 

masse små ad hoc opgaver. 

Derudover har bestyrelsens også mødt den 

politiske virkelighed. I første omgang i forbindelse 

med at Følgegruppen for Reformen af de 

Gymnasiale Uddannelser i januar 2009 foreslog 

en række justeringer af de gymnasiale uddannelser. 

Et af følgegruppens markante ændringsforslag 

var, at grundforløbet på STX skulle opdeles 

i to hovedområder; naturvidenskabeligt 

og sprogligt. Forslagets intention var at sikre at 

det var muligt at tone grundforløbet i overensstemmelse 

med denne to-strengede opdeling. 

Forventningen var således at styrke naturvidenskab 

og fremmedsprog. Undervisningsministerens 

positive indstilling over for forslaget skabte 

en vis bekymring i FALS. 

I FALS arbejdede vi af flere årsager aktivt 

imod denne markante reform af reformen. Vi 

var særligt optaget af at holde en god kontakt til 

både GL og til flere af forligskredsens oppositionspolitikere, 

hvor vi havde en konstruktiv dialog. 

Særligt via de personlige politiske kontakter 

fik vi markeret os aktivt i den politiske beslutningsproces. 

Som bekendt var resultatet af 

de politiske forhandlinger positivt for os, da de 

meste markante justeringer blev udeladt. 

I bestyrelsen har vi desuden været noget optaget 

af justeringen af fagets læreplaner. Helt 

grundlæggende har vi i FALS bestyrelse haft et 

godt og konstruktivt samarbejde med fagkonsulenten 

Bent Fisher-Nielsen. Der har været god 

tid til at diskutere vores holdninger og vores oplevelse 

er, at der er blevet lyttet til vores synspunkter 

i forhold til læreplansjusteringerne. 

Debatten har dog været præget af, at det er en 

fagkonsulent, der er mødt op med et bundet 

mandat. 

FALS generelle position i debatten om læreplanjusteringerne 

har været pragmatisk og konstruktiv 

idet vi har søgt indflydelse indenfor de 

givne rammer. Om vi i FALS også fremover skal 

fortsætte med at have den rolle, eller om vi skal 

repræsentere et kraftigere politisk modspil, er en 

af de overvejelser bestyrelsen og FALS øvrige 

medlemmer bør gøre sig i den nære fremtid. 

læreplanjusteringer sTX 

Indholdet i debatten om justeringerne af læreplanerne 

trækker tydelige tråde til sidste års vedtagelse 

af at binde samfundsfag A sammen med 

matematik B. I FALS beretning fra sidste år var 

kommentaren til netop den binding, at det nok 

ikke var fagets største livret, men at det var noget 

vi måtte lære at leve med. 

Det lever vi stadig med i år. Også nu hvor vi 

ser de afledte konsekvenser af sidste års beslutning, 

og det direkte har den effekt, at dette års 

læreplanjusteringer – generelt for STX vedkommende 

– er underlagt krav om at knytte sam- 

samfundsfagsnyt december 2009 

3

BesTyrelsens BereTning 

fundsfags læreplan stærkere til den matematiske 

dimension. 

Kort sagt har dette års debat for stx’s vedkommende 

handlet meget om fortolkningen af 

det politiske budskab og om hvordan sidste års 

binding mellem samfundsfag og matematik 

kan udmøntes. Det har således ikke været et 

spørgsmål om at vælge mellem mere matematik 

eller mere politologi, sociologi eller antropologi 

– men et spørgsmål om; ’hvordan mere matematik?’. 

Vi har i FALS involveret os aktivt omkring 

ændringerne i lærerplanen i stx for at undgå en 

egentlig ’matematificering’ af faget ved blandt 

andet at foreslå to punkter, der trækker faget i 

en anden retning. Herunder formuleret uddybning 

til de to punkter i vejledningen. De to 

punkter var: 

y Undersøgelse af processer omkring magt og 

meningsdannelse (ser ud til at blive tilføjet i 

de faglige mål på A niveau) 

4 samfundsfagsnyt december 2009 

y Problemorienteret metode som en særlig 

samfundsfaglig metode (ser ud til at blive 

skrevet ind i vejledningen). 

Det er vores håb at diskussionerne kan fortsætte 

på blandt andet fagkonsulentens side. 

læreplanjusteringer Ks (tilpasses) 

Forligskredsen har i årets løb besluttet, at sammenlægge 

eksamen i ks og eksamensprojektet i 

det 2 årige hf, ud fra et ønske om at begrænse 

antallet af eksaminer og med det argument, at 

rigtigt mange kursister alligevel skrev eksamensprojekt 

i ks-fagene. De 3 fag har hele tiden 

ment, at denne sammenlægning var en rigtig 

dårlig ide, men stillet overfor en politisk færdig 

beslutning, valgte vi, at forsøge at arbejde sammen 

om et forslag til en fælles eksamensmodel. 

Vi har i årets løb haft et tæt samarbejde og mange 

gode møder med historie- og religionslærerforeningerne 

om arbejdet. 

På den ene side synes vi det var vigtigt at bevare 

kursisternes valgfrihed, engagement og

træning i de vigtige studiekompetencer, som 

eksamensprojektet har repræsenteret og på den 

anden side var det vigtigt, at de ks kompetencer 

kursisterne havde tilegnet sig gennem ks undervisningen 

også kunne testes til eksamen. Vi 

fandt frem til et oplæg der efter vores mening 

kunne rumme både ks-krav og ep-krav. 

Det resultat, som er lagt frem som forslag til 

ny læreplan i ks er imidlertid et helt andet. Andre 

hensyn i ministeriet har udmøntet sig i et 

forslag, hvor eksamen i ks/ep blot er en ”gammel” 

ks-eksamen nu med 2 ugers forberedelsestid 

og vejledning. Man har kun i ringe grad tilgodeset 

de studiekompetencer ep tidligere har 

givet kursisterne, og man kan frygte, at det kan 

få konsekvenser for kursisternes evne til senere 

at klare sig på videregående uddannelser. Med 2 

ugers forberedelsestid kan man også frygte, at 

kursisternes engagement i ks faget året igennem, 

kan ligge på et meget lille sted, når man 

har 2 uger til at ”læse op” op på et konkret 

emne til eksamen. 

I oplægget til høringsforslaget ligger der også 

læreplansændringer for det faglige indhold i ks. 

Der har været bred enighed om at kravene var 

for store. Vi havde fra FALS primært anbefalet, 

at der blev skåret i det særfaglige stof men der er 

også reduceret i det fællesfaglige stof. Om det er 

de rigtige områder der er beskåret, kan jo altid 

diskuteres. 

FALS har lavet et stort arbejde med at udforme 

forslag til en fælles eksamensmodel i samarbejde 

med historie- og religionslærerforeningerne 

men oplever at vores input ikke er indarbejdet 

i nuværende forslag. 

Vi opfordrer derfor medlemmerne til også 

selv at give deres besyv med i debatten – På 

EMU’en eller ved den formelle høring i februar 

2010. 

Pædagogisk samarbejdsudvalg 

FALS bestyrelsesrepræsentant har i Pædagogisk 

Samarbejdsudvalg under GL fulgt de aktuelle 


debatter. Samtidig har vi arbejdet for at blive 

hørt i forhold til dels bevarelsen af Almen Studieforberedelse 

og dels arbejdet for at fagkonsulenterne 

får flere timer, så de kan nå at komme 

ud på de forskellige gymnasier og fortælle om 

fagenes ændringer. Vi ser i FALS en risiko for at 

nogle gymnasier ikke har råd til at holde deres 

ansatte fagligt opdaterede. 

regionssamarbejde & regionskurset 

Regionsarbejdet fungerer fint i de fleste af de 12 

regioner. Der afholdes typisk 1 eller 2 årlige 

”samlinger” med deltagelse af fagkonsulenten 

og ofte efter Columbus-modellen, med gratis 

foredragsholdere fra forlagets forfatterpanel. I 

det forløbne år har de kommende læreplansændringer 

også været den del af debatten på flere 

regionsmøder. 

Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus 

i september bl.a. med oplæg af professor Torben 

M Andersen fra Århus Universitets økonomisk 

institut, om hvilke udfordringer den finansielle 

og økonomiske krise stiller velfærdsstaten overfor. 

Morten Thorndal – forfatter til flere bøger 

på Columbus og medlem af opgavekommissionen 

var også inviteret til dels at fortælle om de 

skriftlige studentereksamensopgaver og dels at 

forklare ide, opbygning og anvendelse af ABCbøgerne. 

Regionerne bedes huske at maile til FALS 

om kurserne, så de kan annonceres på www. 

fals.info. 

Århus-regionen mangler stadig en aktiv regionssekretær, 

vi opfordrer en Århus-skole til at 

melde sig. 

regnskab & lmfK 

FALS kan igen i år aflægge et flot regnskab med 

sorte tal på alle fronter - og på alle konti. 

Jon Urskov Pedersen der overtog kassererposten 

sidste år, har arbejdet hårdt på at få styr på 

det store medlemskartotek. Der er nu endeligt 

blevet forhandlet en aftale på plads med LMFKs 


5


sekretariat, der fremover vil yde FALS bistand til 

denne funktion. Vi forventer at det bliver en stor 

lettelse at afgive denne del af kassererjobbet. 

samfundsfagsnyt 

Et år og fire numre er nu gået. Som alt andet har 

Samfundsfagsnyt – udover det faste stof – været 

fokuseret på finanskrisen. AE-rådet og Niels 

Kærgård har leveret udmærkede artikler. Det er 

desværre endnu ikke lykkedes at få Cepos og DI 

til at bidrage til debatten. 

Derudover har der i bladet været informeret 

fra fagkonsulenten om de igangværende justeringer 

af læreplaner. 

Til sidst skylder vi en stor tak til Columbus, 

for et godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen 

af bladet. 

Vi siger en stor tak til den nu afgående redaktør, 

Anders Brandt Sørensen, for et godt 

arbejde som redaktør af bladet. 

facebook & www.fals.info 

I løbet af året har FALS udvidet sine digitale aktiviteter 

med en facebook-gruppe. Der er i skrivende 

stund 140 medlemmer. Med afsæt i facebook-gruppen 

har FALS-medlemmer delt erfaringer 

med anvendelse af sociale medier i undervisningen. 

Den resulterende artikel, som 

også blev bragt i Samfundsfagsnyt, kan læses på 

wiki-siden http://samfundsfagsnyt.wikispaces. 

com/. 

Endelig er der som vanligt løbende blevet offentliggjort 

aktiviteter med relevans for FALS’ 

medlemmer på foreningens hjemmeside www. 

fals.info. 

Bøger og anmeldelser 

Der er i år skiftet anmelderredaktør på Samfundsfagsnyt. 

Ny redaktør er Janne Bisgaard 

Wikman og dvs. at fremtidige henvendelser skal 

stiles til hende. 

Samfundsfagsnyt bringer typisk 4-5 anmeldelser 

pr. blad, men redaktionen vil meget ger- 


ne bringe flere. Vi er så heldige at have en række 

faste og meget gode anmeldere og et stort tak til 

dem. Alligevel efterlyser vi stadig flere og også 

gerne nye anmeldere. 

Som et nyt tiltag er der fra denne sommer 

omtrentlige månedsvis lagt opdaterede nyudgivelseslister 

ud på FALS-gruppens væg på Facebook. 

Det giver en mulighed for endnu hurtigere 

at få at vide hvilke nye bøger, der ligger klar 

til anmeldelse, end når den opdaterede liste offentliggøres 

i hver udgave af Samfundsfagsnyt. 

Janne Bisgaard Wikman mail: akatjb[at] 

akat.dk 

Kurser 

Udlandskurser: Der er i år afholdt kurser i Istanbul 

i februar 2009 og i Syrien i marts 2009. Der 

er afviklet kursus i Haag om FN’s krigsforbryderdomstol. 

Universitetssamarbejde: Samarbejdet med universiteterne 

er fortsat i 2009. Disse udbyder etdagskurser 

med forskellige temaer. 

Århus universitet har igen haft succes med 

udbud og afvikling af kursusdag. 

I januar 2009 udbød CBS igen et et-dagsarrangement 

gratis incl. frokost med ca. 150 deltagere. 

Måske vil CBS gentage succesen endnu 

en gang! 

Institut for Statskundskab ved Københavns 

Universitet holdt sidst i april 2009 et et-dagsarrangement, 

som var velbesøgt. De vil gerne udbyde 

et et-dagskursus igen. 

Udviklingskurser: Der har i årets løb været afholdt 

udviklingskurser i både klimaundervisning, 

matematik og samfundsfag samt i spildidaktik. 

Første del af spildidaktikkurset blev gennemført 

i april, hvor otte lærere deltog og følges 

op af en konference på Sorø Akademi den 8.december. 

Det er stadig muligt at tilmelde sig 

konferencen i Sorø.

1-dagskonference om samarbejdet mellem 

samfundsfag og matematik var velbesøgt og 

kurset gentages på Egå Gymnasium onsdag den 

27. januar 2010. 

Næste års fokus for udviklingskurser forventes 

at blive henholdsvis skriftlighed og KS. 

Klima: På Samsø har været afholdt kursus om 

Danmarks CO 2 -neutrale energi ø. 

UM: Kursus i Udenrigsministeriet om Afghanistan. 

Samfundsdidaktik: Den 1. oktober afholdt FALS 

i samarbejde med Columbus en konference i 

anledning af udgivelsen af Samfundsfagsdidaktik, 

2. udgave med oplæg fra Mogens Hansen, 

Rungsted Gymnasium, og Torben Spanget 

Christensen, SDU. I forbindelse med konferencen 

blev det besluttet at tage initiativ til et fagdidaktisk 

udviklingsarbejde i FALS-regi. Endvidere 

efterspurgte erfarne undervisere et fagdidaktisk 

”brush up”-kursus a la det, der gennemføres 

i sammenhæng med pædagogikum. 

En lignende konference vil blive gennemført 

på Holstebro Gymnasium 30.11.09 

GFK: Generalforsamlingskursets temaer er bl.a. 

politikerdating, sundhedsøkonomi og aktionslæring 

og globalt medborgerskab 

nye vedtægter 

På generalforsamlingen den 29. oktober blev det 

vedtaget at ændre i foreningens vedtægter vedrørende 

’valg til bestyrelsen’. 

Se andet sted i bladet. 

samarbejde med Columbus 

FALS bestyrelse mødes en gang om året med 

forlagets bestyrelse og redaktører. Vi oplever at 

der er et godt samarbejde mellem FALS og Columbus 

og ser at forlaget fortsat udvikler sig me- 


get. Det sidste år er der udkommet en betydelig 

mængde nye grundbøger og temabøger. 

Blandt sidste år udgivelser er den nye bog om 

Samfundsfagsdidaktik. FALS og Columbus har 

i fællesskab finansieret udgivelsen, og den gratis 

omdeling til alle FALS medlemmer. Det er vores 

håb og forventning, at bogen kan være med 

til at styrke den faglige identitet og igangsætte 

pædagogiske og didaktiske diskussioner. 

Forlaget er stadig optaget af at udvikle 

Columbusweb, og i det hele taget af at styrke 

den digitale profil. På nuværende tidspunkt er 

forlaget allerede nået langt med på digitale side, 

og mange bøger er suppleret med en mængde 

anvendelsesorienterede modeller, tabeller, arbejdsspørgsmål 

og meget andet webbaseret materiale. 

Se mere på http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/ 

farvel … og goddag. 

FALS siger farvel og stort tak til de fire personer 

der fra i år vælger at bruge tid & energi andre 

steder; Marianne Nordentoft, Bente Sørensen, 

Anders Brandt og Jens Christian Von Holck. 

Jon Urskov fra Egå Gymnasium & Michael 

Bang Sørensen, Det frie Gymnasium blev begge 

genvalgt til bestyrelsen. 

Jørgen Lassen fra Sct. Knuds Gymnasium, 

Marie-Louise Bach fra Nyborg Gymnasium & 

HF, Lisbeth Basballe fra Mariagerfjord Gymnasium 

samt Susan Pauli Petersen fra Egedal 

Gymnasium blev alle valgt ind i bestyrelsen. 

Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole 

er valgt som suppleant. 

Vi ser alle frem til arbejdet i FALS det kommende 

år. Bestyrelsen konstituerer sig på det 

kommende møde i slutningen af november måned. 


7

nyt fra fagkonsulenten 

af Bent fischer-nielsen 

fagkonsulentens side på emu 

På min side på emu’en kan du bl.a. 

y se de seneste udkast til justering af læreplanerne 

y deltage i debatten på bloggen 

y hente hjælp om skriftlig samfundsfag 

y se præsentationer om AT og videnskabsteori 

y læs nyheder i artikler og præsentationer 

Gå ind via www.emu.dk > Gymnasiale fag > 

Samfundsfag > Fagkonsulenten. Eller brug linket:http://www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html 

Justering af læreplaner for a, B og C 

Læreplanerne skal som bekendt justeres og Folketinget 

og ministeren har ønsket en større anvendelse 

af matematik i samfundsfag. 

Jeg har foreslået følgende 4 områder: 

y Tolkning af resultatet af chi2-test (p-værdi), 

som bliver obligatorisk på matematik B 

y Tolkning af resultatet af en regressionsanalyse 

(tendenslinie og korrelationskoefficient), som 

er obligatorisk på matematik C 

y Tolkning af simpel ligning om multiplikatorvirkning 

(se fx Per Henriksen: Økonomi ABC 

side 146) 

y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer 

med brug af it. 

Udkast til andre ændringer på A-niveau er bl.a.: 

y Fagligt mål: Undersøge processer omkring 

magt og politisk meningsdannelse. 

y Minimum af projekter nedsættes fra 4 til 2. 

y Videnskabeligt skrift bibeholdes, men skal 

ikke formidles individuelt af hver elev. 

y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering 

med problemstillinger 

y Udkast til ændringer på B-niveau er bl.a.: 

y Identitet og socialisation i forskellige lande, 

herunder Danmark 

y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer 

med brug af it. 

y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering 

med problemstillinger 

y Udkast til ændringer på C-niveau er bl.a.: 

y Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål 

og økonomiske styringsinstrumenter 

y Eksamen: Bilag på 2-3 normalsider. ”Kendt 

tema” = overskrift på forløb 

På min side på emu’en kan du som nævnt se de 

præcise forslag til ændringer i alle læreplaner for 

samfundsfag. 

Justering af læreplan for Ks 

Folketinget har vedtaget, at prøven i Kultur- og 

samfundsfaggruppen (KS) og eksamensprojekt 

(EP) skal slås sammen til én prøve. Besparelsen 

skal bruges til en historieopgave i 1.hf. 

Fagkonsulenterne i de 3 fag har – indenfor 

Folketingets og Undervisningsministeriets 

rammer - udarbejdet et udkast til en ny prøveform. 

Vores hensigt har været at inddrage de 

selvstændige kompetencer fra EP så meget som 

muligt i kravene til prøven: 


9

nyT fra fagKonsulenTen 

2 uger før sidste undervisningsdag trækker 

kursisterne et af forløbene med et tilhørende bilagsmateriale. 

Kursisterne udarbejder i de 2 

uger en synopsis, som sendes til censor sammen 

med prøvematerialet. Synopsen skal indeholde 

en problemformulering, der skal besvares 

ud fra prøvematerialet, stof fra alle tre fag og relevant 

og væsentligt supplerende materiale, som 

eksaminanden selv skal finde. 

Synopsen skal indeholde fordybelse i forhold 

til gennemgået stof og må ikke indeholde genanvendelse 

af synopser. 

Til prøven fremægger kursisten synopsen efterfulgt 

af god tid til uddybende spørgsmål og 

en faglig dialog. 

Der er desuden i forlængelse af EVA-rapporten 

om KS forslag til en lille slankning af fagenes 

kernestof og det fællesfaglige stof. 

debatten og processen 

Jeg har debatteret mine udkast med bestyrelsen 

for FALS, Fagligt Forum, regionsrepræsentanter, 

opgavekommissioner og universiteter samt 

med deltagere i regionsmøder, udviklingskursus 

og generalforsamlingskursus. Der har været 

mange gode synspunkter og konstruktive forslag, 

som jeg har inddraget i mine overvejelser 

og justering af læreplanerne. Jeg lytter fortsat til 

konstruktive forslag om læreplaner og vejledninger. 

I skrivende stund (november 2009) er den 

videre proces, at de uddannelsesansvarlige i 

Undervisningsministeriet læser og kommenterer 

fagkonsulenternes udkast til ændringer, 

hvorefter fagkonsulenterne tilpasser deres udkast. 

Læreplanerne sendes i høring 29. januar til 

22. februar. 15. marts udstedes de nye læreplaner, 

som gælder for 1.g’ere, der starter august 

2010. 1. juni lægges nye vejledninger på uvm.dk. 


Kurser og konferencer 

27. januar: Kursus om anvendelse af matematik 

i samfundsfag. 

Udviklingskurset med anvendelse af matematik 

i samfundsfag blev afholdt med 140 deltagere 

i Odense. Der var ca. 40 på venteliste og 

derfor gentages kurset den 27. januar på Egå 

Gymnasium. Kurset starter kl. 11, så sjællænderne 

kan nå at være fremme med lyntoget. Der 

er bl.a. 3 workshops af hver en time, så man får 

mulighed for at lære en række færdigheder med 

brug af regneark. 

22. januar: ”Samfundsfag efter reformen” som 

del af et kursus for lærere på Fyn. 

13. februar: Regionalmøde for Storkøbenhavn. 

KVUC 

3. marts: Konferencedag for samfundsfagslærere 

med Jørgen Goul Andersen, Per Henriksen og 

Bent Fischer-Nielsen. VIA Center for undervisningsmidler, 

Skive. 

Januar: Undervisningsministeriet afholder 4 

konferencer om at styrke samarbejdet i studieretninger. 

Skolerne modtager brev herom. 

Skriftlighed i samfundsfag efter reformen og KS 

efter justeringen er indsatsområder for udviklingskurser 

i 2009-10. Jeg forventer, at grupper 

vil udvikle materiale, og at der vil blive afholdt 

kurser herom i efteråret 2010. 

srP 

SRP har fået en ny læreplan. Bemærk at der indgår 

anvendelse af ”forskellige faglige tilgange og 

metoder” i de faglige mål. 

Brug for flere skriftlige censorer 

For at eleverne kan få mere undervisning, er eksamensperioden 

gjort kortere. For at det kan 

lykkes, skal der kunne afvikles skriftlig prøve i

flere fag på en dag, og det betyder at eleverne 

kommer til skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag 

den 25. maj eller mandag den 31. maj. Der er 

censormøde for alle fag onsdag den 16. juni i 

Odense Kongrescenter. 

Censorerne har kunnet vælge mellem at bedømme 

ca. 100 opgaver eller ca. 200 opgaver. 

Det betyder at jeg pt. mangler mindst 20 skriftlige 

censorer. Hvis du har mod på den lærerige 

opgave eller kan anbefale en velegnet kollega, så 

skriv til mig: Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk. 

Man skal have afsluttet et eller flere 3.g-hold eller 

som minimum afslutte et 3.g-hold med 

skriftlig prøve i dette skoleår. 

faglige mål for hvert forløb i 

undervisningsbeskrivelsen 

Undervisningsbeskrivelsen skal for hvert forløb 

indeholde de vigtigste faglige mål, som der har 

været fokus på i forløbet, og som eleverne skal 

kunne til eksamen. 

Hvis man fx bruger lectio skal nogle få faglige 

mål kopieres ind i notefeltet for det enkelte 

forløb. Man er velkommen til at skrive de faglige 

mål i en form, som er mere forståelig for eleverne, 

men dog genkendelig for censor. Censor 

skal kunne læse, hvordan de faglige mål er opfyldt. 

Det formelle grundlag for at de faglige mål 

skal med i undervisningsbeskrivelsen er stx-bekendtgørelsen 

§ 139 stk. 3: “Lærerteamet og læreren 

skal ved udarbejdelse af undervisningsbeskrivelsen 

benytte den af Undervisningsministeriet 

udarbejdede skabelon...” 

Skabelonen ligger på http://www.uvm.dk/ 

Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20eksamen/Proeve%20og%20eksamens%20administration/Undervisningsbesrivelser.aspx 

Her fremgår det, at læreren skal skrive indhold, 

omfang, særlige fokuspunkter og arbejdsformer 

i UV-beskrivelsen, og at det skal ske i en 

sådan detaljeringsgrad, at censor kan opfylde 

nyT fra fagKonsulenTen 

sin tilsynsforpligtelse ifølge Eksamensbekendtgørelsens 

§ 29. 

”Særlige fokuspunkter” må som minimum 

omfatte de faglige mål for hvert forløb, da de 

faglige mål er grundlaget for undervisningen og 

bedømmelsen. 

l7 på www.ft.dk 

Lovforslag L7 om ændring af gymnasieloven var 

til 1. behandling tirsdag den 3. november. Processen 

kan følges på Folketingets hjemmeside, 

hvor man fx kan læse ordførernes og organisationernes 

holdninger. 

Vismandsspillet på nettet 

På www.vismandsportalen.dk ligger Finansrådets 

Vismandsspil i en ny frit tilgængelig udgave 

udbygget med e-læringsmateriale. 

samfundsfag på life 

På LIFE, KU, kan man tilmelde sin klasse til 

foredrag om forskellige samfundsfaglige emner. 

Fx foredrag ved Niels Kærgård om ”Indvandringen 

og den danske velfærdsstat” eller ”Den økonomiske 

krise i historisk perspektiv”. Se nærmere 

på http://www.life.ku.dk/moed_life/Gymnasier/gymnasiebesoeg/Foredrag_og_oevelser.aspx 

samfundsfagsdiaktik 2. udgave 

Alle medlemmer af FALS og alle lærerkandidater 

har fået Samfundsfagsdidaktik 2. udgave 

med mange nye og opdaterede artikler. Bogen 

er fagdidaktisk pensum for lærerkandidater, og 

jeg kan stærkt anbefale, at alle lærere som reflekterende 

praktiker bruger bogen som inspiration. 

Held og lykke med udfordringerne i jobbet! 

08.11.2009 

Bent Fischer-Nielsen 


11

Vedtægtsændringer 

Vedtaget på generalforsamlingen den 29. oktober 2009 

eksisterende vedtægter: 

§ 7 Senest 14 dage efter generalforsamlingen 

udsender valgbestyrelsen kandidatliste og stemmeseddel 

til foreningens medlemmer. Hvert 

medlem har lige så mange stemmer, som der er 

bestyrelsesmandater på valg. Månedsdagen efter 

generalforsamlingens afholdelse skal stemmesedlerne 

være valgbestyrelsen i hænde. Umiddelbart 

herefter offentliggøres resultatet. af afstemningen, 

således at de ikke valgte bliver suppleanter 

til bestyrelsen i den rækkefølge, stemmetallet 

angiver. 

§ 8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således 

at 5 vælges i år med lige årstal, og 4 i år 

med ulige årstal. Bestyrelsen, der konstituerer 


foreslås ændret til: 

§7: Valg til bestyrelsen afholdes på Generalforsamlingen 

af de fremmødte. Både de på Generalforsamlingen 

fremmødte og ikke-fremmødte 

medlemmer af FALS kan stille op jævnfør §6. 

De på Generalforsamlingen fremmødte medlemmer 

af FALS vælger den nye bestyrelse 

blandt de på valglisten opstillede. Hvis antal 

navne på valglisten svarer til antallet af nye 

medlemmer, der skal vælges, sker valget ved akklamation. 

Hvis et mindretal svarende til 25% af 

de fremmødte på Generalforsamlingen ønsker 

valget sendt til urafstemning, nedsættes en ad 

hoc valgbestyrelse blandt de på generalforsamlingen 

fremmødte, som forestår valget. 

Hvis der er flere navne på valglisten end det 

antal, der skal vælges, nedsættes en ad hoc valgbestyrelse 

blandt de på Generalforsamlingen 

fremmødte. Denne valgbestyrelse udfærdiger 

stemmesedler. Der kan maksimalt sættes et antal 

krydser på stemmesedlen svarende til det 

antal, der skal vælges. Ad hoc valgbestyrelsen 

organiserer valget på Generalforsamlingen og 

gennemfører optælling af stemmerne, samt forkynder 

resultatet. Resultatet af valget offentliggøres 

snarest derefter i Samfundsfagsnyt og på 

foreningens hjemmeside. 

§8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år. Så 

vidt det er muligt, sikres der kontinuitet ved, at 

bestyrelsesmedlemmer vælges forskudt af hinanden 

i ulige år og i lige år. Bestyrelsen, der

sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling af 

forskellige sager. 

§ 9 På den ordinære generalforsamling vælges 

en valgbestyrelse på 3 medlemmer. Denne valgbestyrelse 

leder alle valg i det følgende kalenderår. 

Desuden vælges en revisor og en revisorsuppleant.. 

§ l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes 

efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig 

begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes 

efter samme regler som ordinær generalforsamling. 

En ekstraordinær generalforsamling 

kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til 

bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg 

skal valgbestyrelsen indkalde til generalforsamling 

inden 30 dage med sædvanligt varsel. Kandidatopstilling 

og afstemningsprocedure foregår 

herefter ifølge de i 7 nævnte regler. De 5 henholdsvis 

4 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, der 

har opnået flertal i stemmer, er valgt for den 

længste periode, således at bestemmelserne i § 8 

om successiv udskiftning af bestyrelsens medlemmer 

kan opretholdes. Den afgåede bestyrelse 

fungerer, indtil ny bestyrelse er valgt. 

konstituerer sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling 

af forskellige sager. 

§9 På den ordinære generalforsamling vælges en 

revisor og en revisorsuppleant. 

§ l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes 

efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig 

begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes 

efter samme regler som ordinær generalforsamling. 

En ekstraordinær generalforsamling 

kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til 

bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg 

vælger den ekstraordinære generalforsamling en 

ny bestyrelse efter reglerne i §7. Kandidatopstilling 

sker blandt de fremmødte medlemmer, og 

afstemningsprocedure foregår herefter ifølge de 

i §7 nævnte regler. 


13

Samfundsfag 

Se alle bøgerne 

på www.gyldendal- 

uddannelse.dk 

Grundbøger til 

samfundsfag 

Serien består af fire grundbøger til samfundsfag på A-niveau 

og dækker kernestoffet i politik, økonomi, sociologi og international 

politik. 

Faglighed og aktualitet 

Alle fire bøger behandler aktuelle problemstillinger og tager 

udgangspunkt i det samfund, der omgiver eleverne – formidlet 

af erfarne fagfolk. Eleverne får bl.a. en omhyggelig 

indføring i politiske systemer – nationale og inter natio nale, 

grundlæggende politiske teorier, økonomiske sammenhænge 

og sociologisk teori og metode. 

Perspektiv og inspiration 

Med afsæt i politologiske, økonomiske og sociologiske 

teorier, belyser bøgerne praktiske eksempler, der konkretiserer 

og perspektiverer teorierne. 

Hjemmeside 

På www.grundbogsamfundsfag.gyldendal.dk er der opgaver, 

diskussionsoplæg, litteraturforslag og links. 

Alle titler i serien: 

Demokrati, magt og politik i Danmark 

International politik 

Sociologi 

Økonomi 

Samfundsfag 

på 

A-niveau 

Pris pr. bog 

kr. 169,- 

ex moms 

- veje til viden 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Tlf. 33 75 55 60 

11826

Tale til Christoffer guldbrandsen 

i forbindelse med at han fik 

Columbusprisen 2009 

Den oplagte kandidat til at modtage Columbus-prisen 

2009 var filminstruktør Christoffer 

Guldbrandsen, da han først var foreslået. 

Fals og forlagets bestyrelser besluttede også at 

det i år skulle foregå i forbindelse med generalforsamlingen 

i Vejle. Her var et naturligt 

forum med mange samfundsfagslærere forsamlede 

til at hylde prismodtageren. 

Formanden for Fondens bestyrelse Lone 

Bentzen holdt talen (som er trykt herunder) 

og prismodtageren takkede i meget engagerede 

vendinger, hvor han betonede vigtigheden 

af en pris med den motivation, som er Co- 

lumbus-prisens – at støtte dem der styrker 

den saglige debat i samfundet. 

Lone Bentzens tale: 

Dokumentarfilm henter deres stof fra virkeligheden, 

men de præsenterer ofte stoffet ud fra en 

meget personlig synsvinkel. Dokumentarfilm 

kan vel næsten kaldes en kunstart, men en 

kunstart, som du har givet et politisk snit, og 

som har sin berettigelse som element i samfundsfagsundervisningen, 

derfor har vi også haft 

øje for dig. 


15

ColumBus-Prisen 2009 

Hen ved 10 dokumentarfilm er det efterhånden 

blevet til og det må vel være sådan, at alle 

nu kender dig, Christoffer Guldbrandsen, i 

hvert fald kender de nogle af dine film - Den 

hemmelige krig, Fogh bag Facaden, og senest 

Dagbog fra midten. 

Hvis jeg nu var gået rigtigt dokumentarisk til 

værks, havde jeg selvfølgelig snuset ting og sager 

op om dit hidtidige liv og måske især dit gymnasieliv, 

det har jeg dog ikke gjort, men jeg er 

sikker på, at du, også da du gik i gymnasiet, var 


nysgerrig og ivrig efter at finde det særlige, de 

anderledes vinkler på tingene. 

I alle fald gør du med dine dokumentarfilm i 

realiteten det, vi forsøger hver eneste gang, vi 

underviser: Du går bag facaden på virkeligheden, 

og viser, at den er mangefacetteret, ofte 

dramatisk, præget af forskellige politiske værdier 

og altid en opklarende diskussion værd. 

Vi er ifølge de læreplaner, som er grundlaget 

for vores undervisning, forpligtet til at sørge 

for, at afdække magtstrukturer på en række ni-

veauer og dine film er et vægtigt bidrag til dette 

i vores undervisning. For det første virker det 

altid godt at have en film på programmet og for 

det andet tager du i den henseende med dine 

film fat om og du tager fat på særdeles relevante 

temaer på en inspirerende og udfordrende 

måde. 

Du går ind, hvor andre går udenom. Du finder 

det store i det små, det som sætter sind i bevægelse 

og maner til eftertanke og omtanke, det 

som pirker til vores måske stereotype opfattelse 

af beslutningstagerne, deres baggrund, forudsætninger 

og hensigter. 

Derfor ser vi Per Stig Møller i et andet perspektiv 

end vi er vant til, når vi ser Fogh bag facaden 

og vi møder en rystet Naser Khader, som 

(ved vi nu) vil få svært ved at finde sine politiske 

ben at stå på, i Dagbog fra midten. 

ColumBus-Prisen 2009 

”Dagbog fra midten”, bliver jo ikke det sidste, 

vi hører til dig, og vi vil opfordre dig til at 

fortsætte dit virke, som den påtrængende dokumentarist, 

samfundsfagslærere inspireres af - 

med stort fagligt udbytte til følge - og som alle 

andre bør udfordres af for at få gjort op med 

vantetænkning og fastlåste forestillinger om 

virkeligheden. 

”Jeg prøver at fortælle sandheden”, har jeg 

set dig citeret for. Bliv ved med det – og forhåbentlig 

kan Columbusprisen også være et incitament 

til dette. 

Til lykke med Columbusprisen 2009! 

Foto: Anne Styrbech 


17

fals Bestyrelsesmøde i Horsens 

– referat 

onsdag den 9. september – aften: 

Valg af ordstyrer: Anders B og 

referent: Michael B. 

Godkendelse af dagsorden - OK 

Godkendelse af referat – OK 

Andre kommentarer: 

Opmærksomhed på placering af møderne fremover. 

Opmærksomhed på antallet af punkter. 

Vi beslutter at godkende referater efter hvert 

møde 

Nye medlemmer; Gider medlemmerne ikke 

foreningen … 

(Alle:15-30 minutter) 

Det er vigtigt også at søge medlemmer med erfaring 

– hvem kender vi? 

Forslag der kan virke motiverende : 

Social motivation for at deltage – weekendarrangement 

-> ejerskab. 

Strukturel forandring. Tid og mulighed for at 

overlever erfaringer. 

Gavekort for fx kursusarrangering eller særlige 

funktioner eller andet. -> Det er besluttet at genoptage 

tidligere beslutning om tildeling af gavekort 

eller lignende. På bestyrelsesmødet efter 

GFK konkretiseres beslutningen. 

Uenigheder, kommunikation, kommunikationsmåder 

og samarbejde i bestyrelsen 

(Alle: 30-45 minutter) 

Punktet blev diskuteret. 


Udviklingskurser; KS + skriftlighed i STX – Aniveau 

(BS-10 minutter) 

KS: Ansøgning 15. oktober til udviklingskursus. 

Fx som Istanbul kurset. Mulig kontakt til Marie-Louise 

fra religionsforeningen. Vi taler videre 

om det på regionssekretærkurset. A.B. tager 

kontakt til relevant person. 

STX: Ansøgning om kaskadekursus vedrørende 

skriftlighed; Den smides ud til regionsrepræsentanterne. 

Der bliver taget personlig kontakt. 

Janne er ankerkvinde. 

Regionskurser; konkurrence (BS-10 Minutter) 

Center for undervisningsmidler; Region Midtjylland 

arrangerer en konferencedag for lærerne 

– deltagelse af fagkonsulent med flere. Vi ser 

initiativet som et supplement til regionernes arbejde. 

Vigtigt at være opmærksom på nye kursusudbydere, 

så regionerne fortsat har en stærk 

position. 

Torsdag den 10. september – formiddag: 

Valg af ordstyrer: Anders B. og 

referent: Michael B. 

Tilpasning af dagsorden 

Ingen tilpasning. 

GFK; Noget nyt? 

Husk EAN-nummer på deltagere. 

Spørg regionssekretærerne om de vil skrive ud 

og om vi kan støtte dem. 

Vi skal være fleksible med tilmeldingsdato. 

BFN annoncerer GFK på blokken.

Anmeldelser til Samfundsfagsnyt 

(Janne 5 minutter) 

Redaktøren træffer endelige afgørelser. Enighed 

om at anmelde både lærebogsmateriale og andet 

materiale. 

Columbus; kandidater til fondsbestyrelsen 

(Alle: 15-30) 

Bente Sørensen er FALS kandidat. 

Budget for næste år 

(Jon: 15-30 minutter) 

Generel orientering om næste års budget samt 

aftale om at afsætte penge til udvikling af faget i 

kommende budget. Anvendelsen af udviklingsmidlerne 

diskuteres på næste møde. 

Samfundsfag; Gir det studiekompetence? 

(MBS: max. 15 minutter) 

Vi tager kontakt til universiteterne for at tale om 

samfundsfag som adgangsgivende fag - opmærksomhed 

på A & B: 

Relevante kontaktpersoner: Gorm Rye fra RU + 

Lars Bill & Henrik Jensen fra KU + Thomas Pallesen 

og Peter Munk Christiansen fra AU. Michael 

er ankerperson sammen med Anders B. 

Vi husker at opsamle erfaringer fra FALS 

Bestyrelsens beretning; hvad og hvordan? 

(MBS: 5 minutter) 

Alle skriver om årets aktiviteter og sender til Michael, 

der samler og redigerer et udkast, der kan 

præsenteres på GFK. Send tekst før efterårsferien. 

Tilbagemelding fra PS; Tema og holdninger 

(MBS: 10 minutter) 

Generel orientering om PS-mødet. 

Vi skal finde en kursusansvarlig på mødet efter 

GFK. 

Henvendelser til FALS: Ræson, Advokatrådet, 

faglige foreninger fra HHX + andre henvendelser? 

(Alle-15 minutter) 

Michael tage kontakt til FLSH (taler med 

Marianne forinden) 

Michael tager kontakt til Clement og aftaler 

at han kan tale om mulige samarbejder mellem 

Ræson og FALS på GFK. Sørger for at der er adgang 

til Ræson via www.fals.info + gerne information 

i Samfundsfagsnyt. 

Michael genoptager kontakt til SKAT for at 

høre om status på deres udvikling af undervisningsmaterialet. 

Tjek eksisterende materiale til 

10. Klasse. 

Læreplansændringer; Opfølgning på sidste 

mødes debat og debatten på mailen 

(BFN/Alle: 60-120 Minutter) 

Samf-A; Vi drøftede lærerplansændringer og 

kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten 

noterede sig forslagene. 

Samf-B; Vi drøftede lærerplansændringer og 

kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten 

noterede sig forslagene. Vi havde fokus på den 

internationale dimension og kom med forskellige 

forslag. 

Samf-C; orientering 

Eksamensform i KS 

(BFN/Alle: 30-60 minutter) 

KS/EP: Der blev fremlagt to modeller angående 

sammenlægning af KS & EP. Begge modeller 

blev diskuteret og kommenteret. FALS tilslutter 

sig model B som fremlagt og med efterfølgende 

præciseringer. 

Nyt fra fagkonsulenten 

(BFN: 20 minutter) 

Orientering fra BFN 


19

ANNoNCE 

Grænseland 

– krig og kulturmøde 

Syv procent af Europas befolkning tilhører et nationalt 

mindretal. Hvordan opfatter de deres egen identitet? 

Ny flerfaglig gymnasiebog afdækker mindretals levevilkår 

og identitetskonflikter med udgangspunkt i det 

dansk-tyske grænseland. 

”Grænseland – krig og kulturmøde” griber 

fat i identitetsspørgsmålet fra en ikke tidligere 

set vinkel i undervisningsbøger: Kulturmødet 

i det dansk-tyske grænseland, hvor 

befolkningen langsomt, men sikkert, er gået 

fra et ”imod hinanden” til et ”med hinanden”. 

AT på Stx 

”Grænseland – krig og kulturmøde” er 

beregnet til undervisning i AT på stx med 

inddragelse af fagene historie, samfundsfag, 

dansk og tysk. Hvert fag bidrager med sit 

fags teorier og metoder, og bogen kan 

således anvendes både flerfagligt og enkeltfagligt. 

Formålet med bogen er at få eleverne til 

at udvide deres synsfelt og forståelse af, 

hvad det vil sige ikke at have et entydigt nationalt 

tilhørsforhold. Eleverne vil få en 

aha-oplevelse, når det går op for dem, at 

der bor dansksindede lige syd for grænsen 

og tysksindede i Sønderjylland, som har 

måttet kæmpe for deres nationale identitet 

gennem Slesvigs århundredelange blodige 

historie. 

Dobbeltidentitet vs. monokultur 

Bogen beskriver blandt andet, hvordan 

unge fra et mindretal oplever at have en 

dobbeltidentitet, og at det er en ressource 

for ikke bare dem selv, men også for det 

samfund, de lever i. 

De unge fra det danske mindretal i Sydslesvig 

og det tyske mindretal i Sønderjylland 

sætter den danske monokultur i perspektiv 

og kan bidrage til at få danske 

gymnasieelever til at reflektere over deres 

egen kulturelle identitet og opnå en mere 

differentieret forståelse af henholdsvis det 

danske og det fremmede.

Grænseland 

– krig og kulturmøde 

Redaktion Mette Hermann et al. 

1. udgave 2009 

ISBN 978-87-7970-096-3 

176 sider 

Skolepris kr. 129,- excl. moms og 

forsendelse 

”Grænseland – krig og kulturmøde” er 

udgivet i et samarbejde mellem Grænseforeningen 

og forlaget Columbus med 

støtte fra Undervisningsministeriets tipsmidler. 

forlaget © columbus 

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

aktionslæring og medborgerskab 

– inspiration til udviklingen af 

samfundsfagets didaktik 

af Bjørn Hansen og rune Baastrup, uddannelseskoordinatorer 

hos ms actionaid danmark 

aktivt medborgerskab – et nøglebegreb 

i samfundsfag 

Debatten om medborgerskab og demokratisk 

dannelse er kommet stadig stærkere på dagsordenen 

i uddannelsessystemet og i den pædagogiske 

debat, eksempelvis opsummeret i professor 

ved Danmarks pædagogiske Universitetsskole 

Ove Korsgaards seneste bogtitel: ”Medborgerskab 

– et nyt dannelsesideal?”. 

I gymnasiet ses det eksempelvis formuleret i 

formålsparagraffen stk. 4 og 5, hvor det bl.a. 

hedder at uddannelsen og skolekulturen som 

helhed skal: 

”… forberede eleverne til medbestemmelse, 

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund 

med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele 

skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, 

ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem 

opnå forudsætninger for aktiv medvirken i 

et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne 

for individuelt og i fællesskab at bidrage 

til udvikling og forandring samt forståelse af såvel 

det nære som det europæiske og globale perspektiv 

(kapitel 1, § 2, stk. 5). 

Ganske ambitiøse mål og en klar formulering af 

et ideal om aktivt medborgerskab, der i øvrigt 

går igen i bestemmelsen af samfundsfagets formål 

og identitet: 


Det er en del af samfundsfags identitet at ”kvalificere() 

standpunkter og handlemuligheder”, ligesom 

formålet tilsiger at faget skal ”fremme elevernes 

lyst og evne til at forholde sig til og deltage 

i den demokratiske debat og gennem undervisningens 

indhold og arbejdsformer engagere eleverne 

i forhold af betydning for demokratiet og 

samfundsudviklingen.” 1 

Disse formuleringer kan på fin vis siges at indramme 

et ideal om (ud)dannelse til medborgerskab 

2 , der typisk defineres ud fra følgende tre dimensioner 

(Korsgaard 2008): 

1. Viden (om demokratiske institutioner og 

samfundsforhold) 

2. Færdigheder (konkrete skills til at virke som 

aktiv medborger i demokratiske processer) 

1 Flere artikler i den nysudkomne antologi ”Samfundsfagsdidaktik” 

berører tillige dette emne (redigeret af Jytte 

Merete Knudsen og Per Henriksen; Columbus, 2009 ) 

2 Undervisningsministeriet skriver i en publikation fra 

2006 om demokratisk dannelse i folkeskole og ungdomsuddannelser: 

”Aktivt medborgerskab. At være medborger 

indebærer, at man både har rettigheder og pligter. Men at 

være aktiv medborger indebærer også, at man deltager i 

og tager ansvar for det samfund, man er en del af. 

Grundskoler og ungdomsuddannelser skal være med til at 

vække interessen hos de unge til at få viden om og indflydelse 

på det samfund, de vokser op i. De skal lære at engagere 

sig, og skolen skal klæde de unge på til at deltage 

aktivt….” (Ref., UVM XX)

Rune Baastrup. 

3. Værdier (fx grundlæggende forestillinger om 

lighed, ytringsfrihed mv. ses som en forudsætning 

for demokratisk medborgerskab) 

Det er værd her at bide mærke i tre forhold af 

relevans for vores ærinde: 

1. Dels det klare værdimæssige grundlag for hele 

skolens virke: demokrati, ligeværd og frihed. 

Skolen virker fra et klart normativt standpunkt, 

som den eksplicit søger at assimilere 

eleverne til. 

2. Dels den klare betoning af ikke blot viden om 

demokrati og forståelse af samfundsudviklingen 

i lokalt som globalt perspektiv – men også 

evner til at bidrage til og påvirke denne, at 

give handlemuligheder. 

3. En fordring om at motivere – indgyde eleverne 

lyst til medvirken 

aKTionslæring og medBorgersKaB 

lidt om baggrunden for vores 

pædagogiske eksperimenter 

De tanker, vi vil udfolde i denne artikel, er 

en refleksion over vores undervisningspraksis 

de sidste 5-6 år dels på Krogerup 

Højskoles medborgerskabslinje og ’globaliseringsforløb’ 

”Projekt Verden Brænder”, 

som vi var med til at starte. Samt 

dels mens disse linjer skrives, hos Mellemfolkeligt 

Samvirke (MS) hvor vi har haft 

det privilegium at kunne udvikle en helt 

ny uddannelse fra bunden af med titlen 

Global Change (www.ms.dk/globalchange). 

Denne nye uddannelse opererer på 

akademisk niveau (deltagerne kan få merit 

for deres deltagelse) og omsætter begreberne 

om aktionslæring og handlekompetencer 

i et intensivt semester-langt læringsforløb. 

Dermed bør det være fremhævet at de 

rammer vores tænkning er udviklet under 

er ganske forskellige fra gymnasiets, 

idet vi i så vid udstrækning selv har kunnet 

definere dem. Et centralt spørgsmål er 

derfor, om de på meningsfuld vis kan 

omsættes til gymnasiets hverdag med 

pensumkrav, eksamener mv.? 

Det er vores opfattelse – ikke mindst 

via vores mange samtaler med gymnasielærere 

landet over – at det i høj grad 

er tilfældet, ikke mindst takket være den 

seneste gymnasiereform, der åbner for 

mere fleksibel og tværgående undervisningsplanlægning. 

Projekt Globale Gymnasier som udvikles 

i disse år af Rosborg, Svendborg, 

Langkær og Københavns Åbne Gymnasium 

samt MS og Operation Dagsværk er 

et lovende om end endnu spædt eksempel 

herpå. 


23


Samfundsfagsundervisningen specifikt har med 

andre ord ikke blot til opgave at uddanne ungdommen 

til kritisk refleksion og analyse – men 

også til aktive medborgere, der kan og vil engagere 

sig i og præge demokrati og samfundsudvikling 

nært som fjernt. 

I denne artikel er det vores mål slå et slag for 

lidt nytænkning hvad angår de pædagogiske og 

didaktiske strategier, man anvender i undervisningsdesignet 

for at opnå disse ambitiøse læringsmål. 

Vi vil indlede med at argumentere for, hvorfor 

vi mener man bør indarbejde en generel 

handlingsorientering i undervisningen – og siden 

noget kortfattet udlægge en pædagogisk 

praksis centreret om begreberne aktionslæring 

og handlekompetencer, som inspiration til en 

mulig vej at gå. 

Hvordan går det så med ungdommen og 

den demokratiske deltagelse? 

Ovennævnte værdimæssige grundlag for vores 

centrale uddannelsesinstitutioner leder til at 

spørge hvor langt vi er nået med at uddanne aktive 

medborgere med evner til at handle? 

I mødet med vores elever er vi gang på gang 

stødt på samme forhold: Der er en enorm modsætning 

mellem hvad unge tror de kan på den 

ene side og på den anden side hvad de rent faktisk 

viser at kunne, når de kommer i gang med 

at eksperimentere med politiske handlinger. 

Danske unge synes at have en eklatant mangel 

på tillid til deres egne evner, deres egne muligheder 

for og evner til at gøre en forskel. Om 

end de måske både har viden, færdigheder og 

holdninger – ja, objektivt set stærke handlekompetencer 

– er det ikke deres egen opfattelse. 

Uanset hvor meget de har på hjertet ender 

de i valget mellem handling og ikke-handling 

oftest på det sidste. 

”Nej, jeg er ikke politisk” er et svar, vi ofte 

hører, og som giver bolden videre til de få (som 

oftest fyre), der har en til tider overdreven tro 


på egne evner: Som diskuterer politik derhjemme, 

kender koderne og interesser sig for 

”det politiske” forstået som det medieformidlede 

politiske dag-til-dag trummerum centreret 

omkring Christiansborg og Slotsholmen. Hvis 

målet er, at unge ikke blot kan handle, men rent 

faktisk også vil handle – som vi så det galt for 

samfundsfagsundervisningen – er det nødvendigt 

at vi knytter en subjektiv dimension til 

medborgerskabsdiskussionen. Den politiske 

selvtillid må på dagsordenen. 

Vores fornemmelse bekræftes i en interessant 

undersøgelse fra 2004. En svensk forskergruppe 

foretog et udtræk i en stor tværeuropæisk 

undersøgelse over europæiske unges 

politiske deltagelse, og fokuserede særligt på 

sammenhængen mellem de unges selvbillede og 

deres egne forventninger til fremtidig politisk 

deltagelse (Åmnå et al, 2004). 

Undersøgelsen opererer med fire former for 

politisk deltagelse (s. 11-13): 1. Stemmeafgivelse 

ved valg. 2. Repræsentation (fra indmeldelse i et 

politisk parti til at opstille til valg for partiet). 3. 

Protestere (skrive læserbreve, samle underskrifter 

ind, deltage i lovlige demonstrationer). 

4. Lovbrud (forskellige former for civil 

ulydighed, fra at male politisk graffiti til besættelse 

af offentlige bygninger). 

Nordiske unge skiller sig ud i undersøgelsen 

ved at have den største forventede deltagelse i 

den første form for politisk aktivitet – stemmeafgivelse. 

I de tre øvrige ligger de nordiske unge 

klart lavest. For eksempel forventer kun 15% af 

de danske unge (den laveste værdi i studiet) at 

melde sig ind i et politisk parti, mens det 

samme gælder for 49 pct. i Letland (den højeste 

værdi i studiet). Der er tale om et klart mønster: 

De mindste niveauer for forventet fremtidig 

repræsentation findes i de skandinaviske lande. 

Det interessante er, hvorfor det ser således ud. 

Her opererer forskergruppen med begrebet political 

eficacy, som de yderligere opdeler i internal 

og external political eficacy (politisk virk-

ningsfuldhed). Den eksterne politiske virkningsfuldhed 

er individets tiltro til, at beslutningstagere 

vil lytte til borgernes holdninger, at 

det politiske system er responsivt, mens intern 

politisk virkningsfuldhed drejer sig om individets 

selvopfattelse; det er selvopfattelsen egen 

politiske kompetence og potentiale for at ”gøre 

sin stemme hørt” (make oneself heard). 

Undersøgelsens konklusion er, at den udslagsgivende 

faktor i forklaringen på forskellene 

på de europæiske unges forskellige forventninger 

til politisk deltagelse er den interne politiske 

virkningsfuldhed. I alle de tre sidste deltagelsesformer 

– hvor unge fra Skandinavien ligger 

lavest – er intern politisk virkningsfuldhed 

den faktor med største forklaringskraft af de 

forskellige variable, der indgår i undersøgelsen. 

De unge regner så at sige ikke med at engagere 

sig, fordi de ikke tror på deres egne mu- 


ligheder for at gøre sig gældende – de mangler 

politisk selvtillid. I rapporten peger forfatterne 

blandt andet på at de ’ældre’ demokratier, hvor 

de demokratiske institutioner har mange år på 

bagen måske har en tendens til i højere grad at 

skræmme de unge væk. 

Står denne analyse til troende, er der langt 

igen til en realisering af et af gymnasiet og samfundsfagsundervisningens 

centrale formålsbestemmelser. 

Det kalder på nytænkning! 

medborgerskab og handlingens forrang: 

Borger vs. forbruger 

Er læseren imidlertid ikke overbevist af dette argumentationsspor, 

kan et alternativt udkastes: 

Det aktive medborgerskab er en uhyre central 

dannelseshorisont – men under voldsomt institutionelt 

pres. 


25


”Ungdommen er en generation af narcissistiske 

og selvoptagne forbrugere uden blik for andet 

end dem selv og deres perverterede jeg-projekt”. 

Har vi hørt det før? Sangen om ungdommens 

moralske dekadence og værdiernes forfald har 

vi hørt igen og igen fra kulturkonservative til 

både højre og venstre – og den er ikke aftaget de 

senere år. 

Frem for det evindelige blame-game, som 

ungdoms- og kulturdebatten er præget af, er en 

mere nøgtern analyse berettiget. I det følgende 

vil vi med forskellige litterære referencer 

forsøge at beskrive det institutionelle og politiske 

ophav til forskydningerne mellem vores 

roller som hhv. medborgere og forbrugere. 

Rune Lykkeberg diskuterer i sit hovedværk 

Kampen om Sandhederne den iboende konflikt 

mellem forbrugerrollen og borgerrollen: vores 

rolle som forbrugere æder sig gradvist ind på 

vores rolle som borgere. Vi fortærer så at sige 

verden med vores forbrug – men registrerer det 

med mishag som borgere. Et mishag vi har 

svært ved at forsone os med. 

Lykkeberg gør den centrale iagttagelse, at det 

ikke skyldes at vi er historisk dårlige mennesker, 

at vi dyrker den umiddelbare begærs- og 

behovstilfredsstillelse i forbrugerrollen og 

glemmer borgerrollen. Det er derimod et resultat 

af en større samfundsmæssig eller institutionel 

forskydning, hvor muligheden for at udfylde 

rollen som borger reduceres, samtidig med 

at vi møder stadig større udfoldelses- og selvrealiseringsmuligheder 

som forbrugere. En stadig 

mere akut problemstilling, truslerne fra klimaforandringerne 

in mente. 

I dønningerne fra 11. september var det ikke 

først og fremmest amerikanernes status som 

medborgere, præsidenten påkaldte sig. Det var 

deres rolle som forbrugere. Det var helt afgørende, 

slog han fast, at terroristerne ikke fik 

held med at skræmme amerikanerne ”to the 

point where we don’t shop”. Økonomien – og 

det gælder i udpræget grad den amerikanske 


men også den danske – har udviklet sig til at 

være ekstremt afhængig af en fortsat udvidelse 

af privatforbruget som en helt afgørende stimulans. 

Det truende kollaps i forbruget i tiden efter 

11. september, som mange amerikanere 

netop beskriver som en erfaring af at stoppe op 

og tænke efter, reflektere på en ny måde og 

finde nye impulser i medborgerskabet frem for i 

forbrugerrollen, er derfor potentielt langt mere 

katastrofal end de konkrete skader, den udefrakommende 

terrorhandling havde forårsaget. 

’Det er patriotisk at forbruge’, var derfor refrænet 

fra det politiske maskineri, hvilket sætter 

sagen på spidsen: institutionelt og politisk 

banes vejen for vores rolle som forbrugere, 

mens vores rolle som medborgere har været under 

betydeligt strukturelt pres. 

Præcis det samme gør sig i øvrigt gældende 

herhjemme, hvor det efterhånden er fast kotume 

for skiftende finansministre eksplicit i lyset 

af finanskrisen at opfordre borgerne til at gøre 

deres borgerpligt: svinge dankortet lidt mere, 

som Claus Hjort Frederiksen formulerede det 

ved præsentationen af årets finanslovsforslag. 

Lykkeberg viser med en læsning af Kirsten 

Hammans bog Fra Smørhullet klart, hvordan 

denne konflikt udspiller sig på et subjektivt 

plan: som en kamp mellem en indre borgerstemme 

overfor en indre forbrugerstemme i 

kunstneren Mette. Hun har nogle klare idealer 

om, hvordan man som god borger bør opføre 

sig, men som hun konstant ikke formår at efterleve. 

Hun forfalder til fjernsyn, forbrug og B.T., 

mens hun selv synes hun burde læse bøger, 

foretage politiske handlinger og læse Weekendavisen. 

”Mette er ret optaget af spørgsmålet: ’Hvad 

kan jeg gøre for verden?” Hun må kunne komme 

på en god idé, der kan løse et stort problem, og 

hun må handle,” citerer Lykkeberg Hamman. 

Han parafraserer videre Hammans udlægning 

af Mettes overvejelser: ”Hun vil ikke være 

’sig selv nok’, men mener intuitivt, at man bør

’gøre noget’. Det er rigtig at være aktiv og forkert 

at være passiv. Men ’politisk forbrug’ og indbetaling 

af girokort anerkendes ikke som rigtige 

’handlinger’. Mette er skeptisk overfor ideen om, 

at hun ’skal give sine egne penge væk’, når det er 

’hele systemet’, der er ’noget galt med’. ’Og desuden 

køber hun jo bare aflad, fordi hun ikke 

handler.’” (Lykkeberg 2008: 299) 

Der er med andre ord en klar bevidsthed om 

verdens problemer og behovet for at man som 

individ og borger gør noget ved dem. Der er et 

klart sæt af værdier og normative fordringer for, 

hvordan man som borger bør leve sit liv på og 

foretage politiske handlinger. Men der er en 

omfattende lede og ikke mindst selvlede ved 

hele situationen, fordi hun ikke kan komme op 

med den geniale ide til, hvad hun skal stille op – 

og ikke har tillid til at andre vil følge trop. Der 

er med andre ord et voldsomt overload af fordringer 

– og en betydelig mangel på praktiske 

måder, disse fordringer kan efterleves på. Et 

skisma der træder lysende klart frem når vi har 

de indledende diskussioner med vores elever 

hver gang et nyt semesterhold startes. 

Mette gør erkendelsen af, at hun kategoriserer 

sine sporadiske politiske handlinger i religiøse 

termer som ”aflad”, og egentlig selv finder 

dem hule eller nyttesløse, fordi de ikke forbinder 

hende til et større politisk fællesskab af personer, 

der gør som hende. I det omfang hun 

agerer i et handlefællesskab – i demonstrationer 

mod Irak-krigen – internaliserer hun den tidstypiske 

kynismes blik på sine unge fæller: gymnasieelevernes 

naivitet og frelsthed og ”følsomme 

sange” i antikrigsdemonstrationen giver 

hende kvalme. 

I en kort sentens peger Lykkeberg på det centrale: 

den indre konflikt, som udspiller sig så 

klart i Kirsten Hammans kunstner-figur har et 

politisk og institutionelt ophav: 

”…(Mettes) manglende engagement kan 

(ikke) reduceres til en personlig dissonans, men 


(må) også henføres til et fundamentalt misforhold 

mellem de globale problemer (krigen i 

Irak, den globale ulighed og klimatruslen) og de 

politiske institutioner.” (Lykkeberg 2008: 299) 

Forkrøblingen af de politiske institutioners 

evne til at håndtere de problemer, vi som samfund 

står overfor, er med til at afskalle og afklæde 

borgeren. Men det er kun den ene side af 

sagen: Fra oven ser vi et misforhold mellem de 

politiske institutioners evne til at inddæmme 

og håndtere de globale udfordringer – mens vi 

fra neden i en parallel bevægelse, som borgere 

mister de kanaler eller handlerum, via hvilke vi 

kan bidrage til problemernes løsning eller påvirke 

det politiske system. Sidstnævnte kan 

udlægges som en strukturel afkobling af det objektive 

og det subjektive: af det strukturelle 

niveau for samfundsforandringer, og den personlige 

sfære for indflydelse som medborgere. 3 

Vores handlinger former vores bevidsthed 

Rune Lykkeberg berører indirekte det afgørende 

for vores ærinde når han beskriver hvorledes 

den institutionelle forkrøbling af vores handlemuligheder 

som medborgere slår om i en personlig 

krise og leder til et opgør på det værdimæssige 

plan, et omslag i vores bevidsthed. Bemærk 

bevægelsen: bevidstheden følger af handlingerne, 

ikke omvendt! 

Idet Mettes mulighed for at udfolde en praktisk 

livsførelse, der stemmer overens med hendes 

værdier og idealer, forsvinder – forsvinder 

hendes mulighed for at opretholde det livssyn, 

hun ønsker. Forarmelsen af handlemulighederne 

forarmer bevidstheden. 

Det er min mulighed for og evne til at handle 

som borger, som menneske, som producent, 

som arbejder eller som forbruger, der former 

min identitet, min bevidsthed, mine værdier og 

3 Sociologen Zygmunt Bauman har nogle fine betragtninger 

herom i ”Det belejrede Samfund”, Hans Reitzel, 2004 


27


mine holdninger; kort sagt min samlede subjektive 

tilegnelse af verden. 

I det omfang jeg bruger det meste af min tid 

på at handle som forbruger og ikke borger, forskyder 

jeg gradvist min selvforståelse, identitet 

og tilgang til verden over mod forbrugerrollens 

perspektiv og blik på bekostning af borgerrollens 

ditto. 4 

Samlet er det, hvad vi kalder for handlingens 

primat. Den menneskelige praksis, vores gøren 

og laden, vores daglige rutiner har dermed forrang 

for vores kognitive rubricering og indordning 

af samme. Vi tilskriver vores verden mening 

i en aktiv proces som refleksion over vores 

praksis. Det betyder ikke, at man ikke kan blive 

påvirket af at høre om en begivenhed eller få en 

eller anden form for rent kognitivt input og 

derpå foretage handlinger, man ikke har 

foretaget før; ændre sin praksis. Men det betyder 

at den primære indsigt at gøre sig i denne 

sammenhæng er, at vores handlinger og praksis 

har en langt større indvirken på vores bevidsthed, 

end omvendt. Tænkt blot på, hvor svært 

det er at omstille vores samlede livspraksis i 

mere klima-venlig retning, uanset at mange efterhånden 

synes at netop dén ide er god. 

I litterær sammenhæng kan Christian Jungersens 

Undtagelsen læses som en lang bestræbelse 

på at forstå og dissekere disse intrikate 

forhold og derigennem forbinde en bestemt udlægning 

af den menneskelige antropologi med 

en dybere forståelse af menneskelig ondskab. 

Scenen er sat i menneskerettighedsmiljøet 

blandt forskere i Holocaust og folkedrab med 

4 Det er med andre ord ikke ’systemet’ eller ’kapitalismen’ 

der skaber mig som forbruger – men mig selv i min daglige 

gøren og laden, i mine handlinger og min praksis, der 

gradvis omformer min bevidsthed og mit subjektive blik på 

verden. Vi former os selv i et dialektisk spil mellem vores 

handlinger og vores bevidsthed – indskrevet i en større 

samfundsmæssig ramme. Dermed har sådanne formationsprocesser 

en klar samfundsmæssig og politisk karakter – 

den har et institutionelt ophav, som beskrevet med et enkelt 

eksempel ovenfor. 


de ’højeste værdier’ og dybeste indsigter i menneskets 

iboende evne til at udføre ekstremt 

ondskabsfulde handlinger overfor deres medmennesker. 

Jungersen illustreres lysende klart 

hvordan de etablerede værdisystemer er et ydre, 

en overbygning på et fundament af handlinger 

og gerninger: De ansatte på centeret bedriver 

selv en stille og subtil terrorvirksomhed mod 

deres kollega, mens de pynter sig i de fineste 

værdimæssige gevandter og skriver lange lærde 

artikler om ondskabens psykologi. ”Handlinger 

skaber holdninger”, erklærer hovedpersonen 

Iben i et af sine indlæg i centerets tidsskrift, og 

beskriver via en række psykologiske studier 

hvordan vi har en stærk tilbøjelighed til at tilpasse 

vores bevidsthed til vores praksis: 

”Det er en almindelig opfattelse at vores 

holdninger bestemmer hvordan vi handler. Men 

det omvendte årsagssammenhæng gælder også: 

De ting vi gør, påvirker hvad vi tænker, føler og 

mener. Når mennesker bliver bevidste om at deres 

handlinger er i konflikt med deres holdninger, 

mærker de et ubehag som de vil forsøge at 

fjerne. Ofte vil de – uden selv at være bevidst om 

det – gøre det ved at ændre holdninger og følelser 

i stedet for at ændre deres handlinger.” ( Jungersen 

2004: 351) 

Vores handlinger og praksis har med andre 

ord en stærk indflydelse på vores bevidsthed – 

ofte endda som en snigende og umærkelig ændring, 

vi knapt selv registrerer. 

Den magelige kynisme, Rune Lykkeberg 

identificerer som en central facet ved samtiden 

kan dermed læses direkte ud af denne sammenhæng. 

Vores passivitet – som har sin rod i 

udtømmelsen af vores handlerum og handlemuligheder 

som borgere – fører til en betydelig 

konflikt mellem en subjektiv position som 

Mettes, der ønsker at handle og engagere sig i 

verdens problemer, og vores mulighed for faktisk 

at udfolde disse fordringer i aktive handlinger. 

Denne konflikt bliver – lex Iben – ofte

omsat til en forskydning af vores holdninger og 

idealer: den magelige kynisme passer her langt 

bedre til de fattige handlemuligheder, den enkelte 

har – og bliver dermed den foretrukne 

normative positur at indtage. 

Konsekvensen af denne indsigt er ganske 

omfattende. Dermed udleveres forståelsen af 

den menneskelige antropologi, af vores dybe tilbøjeligheder 

og vores grundlæggende konstituerende 

karaktertræk til en ekstrem afhængighed 

af det politiske. 

I ekstreme tilfældet med folkedrab synes det 

klart, at den menneskelige psyke og bevidsthed 

afgørende deformeres. I vores udlægning af 

disse forhold kan man imidlertid – med Lykkeberg 

og Hamman som eksemplificering – pege 

på en generalisering af samme indsigt: uden et 

handlerum forarmes vi som borgere, og transformeres 

som individer. Uden kanaler for at 

udleve vores subjektive værdier, fordringer og 

idealer, forkrøbles vi og resignerer i apati. 

Og i den positive version: via handlemuligheder 

vokser vi i vores borgerrolle og kan 

transformere os selv til aktører, der ikke ser 

samfundet som noget, eliterne kører – men noget 

vi selv kan være med til at forme. 

Transformativt medborgerskab 

Den svenske undersøgelse peger på, at der tilsyneladende 

er et behov for at finde nye måder at 

danne og uddanne ungdommen til demokrati, 

end den vi hidtil har praktiseret her til lands. 

Tilsvarende har vi identificeret et kritisk 

modsætningsforhold mellem vores rolle som 

forbruger og borger, og peget på det institutionelle 

ophav som central årsag til mange af de 

udfordringer, medborgerskabet står overfor i 

dag – og siden understreget hvor afgørende 

handlingsdimensionen er i formningen vores 

identitet og subjektive tilegnelse af verden. 


Konsekvensen heraf er umiddelbar: den institutionelle 

krise 5 som medborgerskabet 

rammes af efterlader uddannelsen til aktivt 

medborgerskab i en betydelig knibe. Hvis de 

institutioner og handlerum, borgerne gerne 

skal kunne indtræde i for at virke som aktive 

medborgere i sig selv er i krise – hvordan søren 

skal vi så udleve de store idealer, bekendtgørelserne 

foreskriver om netop aktivt medborgerskab 

og demokratisk deltagelse? 

I vores øjne er det centrale svar herpå, at vi 

må indarbejde en transformativ dimension i 

medborgerskabsundervisningen: det er ikke 

nok at bede ungdommen at ’fatte demokratiet’ 6 

– vi må lære dem at bidrage til at videreudvikle 

det. 

I forlængelse heraf kan man således tale om 

transformativt medborgerskab 7 , der betoner 

hvordan borgerne ’fra neden’ så at sige, udfordrer, 

udvider og forandrer de politiske institutioner 

og dermed medborgerskabet i sig selv. Med 

andre ord er det ikke blot en normativt assimilation 

til demokrati, der fordres – men en opdragelse 

til et skabende og transformerende medborgerskab, 

der lærer ungdommen at møde de 

epokale nøgleproblemer med friske øjne, hittepåsomhed 

og mod+evner til at udkaste nye veje. 

Kort sagt: vi skal uddanne ungdommen med 

stærke demokratiske handlekompetencer via 

hvad vi foreslår at kalde aktionslæringsforløb 

5 Som pladsen desværre ikke tillader os at uddybe tilfredsstillende. 

Et ambitiøst forsøg på at indfange forandringerne 

findes i Tim Knudsens bog ”Fra folkestyre til markedsdemokrati” 

fra 2007. 

6 Som var titlen på et stort anlagt medborgerskabs og demokratiprojekt 

fra Folkehøjskolernes side for nogle år siden. 

7 Etienne Balibar er nok den europæiske intellektuelle, der 

har givet mest fylde til et sådant begreb. Artiklen ”Transformative 

Citizenship” (2004) af Fermin P. Manalo er en 

god introduktion med Filippinerne som case. 


29


demokratiske handlekompetencer 

og aktionslæring 

Et opgør med den danske tradition for uformelle 

demokratiske dannelsesprocesser er imidlertid 

vigtigt. 

Ved siden af lærebøgerne om demokratiets 

historie, institutioner og udvikling (viden) har 

den danske tradition for demokratisk dannelse 

især fokuseret på uformel læring gennem en demokratisk 

kultur på skolen (lærer-rollen, dialogen 

i klassen og på skolen, elevrådet mv.). 

Det sæt af ideer og forestillinger, der ligger 

bag denne tradition, synes at forudsætte at hvis 

man behandler eleverne som ligeværdige individer 

i en demokratisk kultur i skolens minisamfund, 

så vil de siden tage disse værdier med 

sig videre som basis for deres adfærd som borgere 

i det ’store samfund’ (se fx Gleerup 2001 

eller Magtudredningens udgivelse om oplæring 

til demokrati i Folkeskolen, ”Den vordende demokrat”, 

Jacobsen et al 2004 ). 

Den store fokus på demokrati som værdi og 

som kultur, glemmer imidlertid at demokrati i 

lige så høj grad er en styreform i konstant vekselvirkning 

mellem konflikt og konsensus, og 

hvor det kræves meget mere end indlæring af 

nogle vigtige grundidealer for at begå sig. 

Frem for den dominerende fokus på værdier 

og normativ assimilation – bør vi i langt højere 

grad fokusere på at give ungdommen demokratiske 

handlekompetencer. 

For at begå sig som aktiv medborger kræves 

kort sagt demokratiske handlekompetencer, der 

betoner både en objektiv, subjektiv – og transformativ 

dimension: 

Med begrebet handlekompetence 

forstår vi den som: 

(a) Ser sig selv som aktør i eget liv, de nære fællesskaber 

og i samfundsmæssige processer – 

lokalt som globalt. (subjektiv dimension) 


(b) Har de nødvendige færdigheder og tilstrækkelig 

viden til rent faktisk at handle i en foranderlig 

verden (objektiv dimension) 

(c) Opbygger og udvikler en social fantasi – en 

forestillings- og fremstillingsevne, der knytter 

sig til praksis, men også overskrider praksis 

og formår at begribe og udforme det nye 

(transformativ dimension) 

Spørgsmåler er så, hvordan man udvikler læreprocesser, 

der giver eleverne sådanne kompetencer? 

Det afgørende i vores øjne er at slå et slag for 

den grundlæggende erkendelse, at man ikke 

kan opbygge handlekompetencer uden at gøre 

sig erfaringer med at handle – og pædagogikken 

må derfor i langt højere grad tilføjes en erfaringsbaseret 

dimension. Her er det ikke nok som 

et par af bidragene i den nysudkomne antologi 

Samfundsfagsdidaktik at henvise handlingsdimensionen 

til et slags appendiks til undervisningen 

og ofte som opbygget omkring rollespil 

af forskellig slags. Der skal mere kød på, før det 

batter. Det kalder vi for aktionslæring eller Public 

Action Learning. 8 

Hvad forstår vi så ved aktionslæring? I hvert 

fald ikke i den snævre betydning at lære at lave 

”aktioner”. Vi sigter i denne sammenhæng i stedet 

på at centrere læringsprocesser omkring 

handlinger – nærmere bestemt offentlige handlinger. 

9 

8 Action Learning bruges ikke mindst på engelsk ofte også 

som et udtryk for praksis baseret læring eller on-the-jobtraining. 

’Public Action’ understreger altså at der er tale 

om en særligt handlings-begreb i denne sammenhæng. 

9 For de langhårede kan man hente inspiration hos Hanna 

Arendt, der i ”Det Menneskelige Vilkår” centrerer sin politiske 

filosofi omkring handling og offentlighed. Handling 

hos Arendt er først og fremmest rettet mod en fælles offentlighed. 

Gennem handling orienterer vi os som mennesker 

mod en intersubjektiv, fælles verden – og det er gennem 

offentlige handlinger at vi realiserer vores individualitet.

Aktionslæring kan illustreres med følgende figur: 

handling 

Aktionslæring på formel: 

Praksislæring + social fantasi + offentlige handlinger 

På kort form handler aktionslæring om at indarbejde 

et element af praksis- eller erfaringsbaseret 

læring i arbejdet med at uddanne aktive 

medborgere. Eleverne skal ganske enkelt udføre 

konkrete, offentlige handlinger som en integreret 

del af undervisningen. 

Vi plæderer med andre ord for et nyt paradigme 

at tænke læring og uddannelse indenfor, 

hvor handlingsdimensionen indtager en mere 

prægnant og central plads, end den yderst begrænsede 

rolle, den spiller i dag. 

Fremstillet helt skematisk: Eleverne erhverver 

sig viden om et konkret samfundsproblem, 

diskuterer det indgående med hinanden i klassen 

og tager stilling til deres individuelle og fælles 

holdninger til problemet og dets mulige løsninger. 

Dernæst beslutter de sig i fællesskab 

eller i mindre grupper for konkrete handlinger 

– formuleret som et samlet projekt – der kan 

adressere problemet med offentligheden som 

ramme. Næste skridt er den faktiske udførsel af 

disse handlinger ved implementeringen af deres 

projekt. Til slut evalueres projektet og den deri- 

viden 


kritisk 

stillingtagen 

gennem erhvervede viden reflekteres, diskuteres 

og deles. 

Viden og handling er således intimt forbundet. 

På den ene siden er anvendelsen af viden-ihandling 

et afgørende moment ved handling 

overhovedet. På den anden siden transformeres 

viden-som-erkendelse af handling, ligesom 

handling i sig selv kan bidrage til at forandre 

den objektive verden, eleven tilegner sig viden 

om (den transformative dimension). 

Mens viden og kritisk stillingtagen er en 

fasttømret og integreret del af eksempelvis det 

almene gymnasium – er handlingsdimensionen 

ofte nedtonet eller helt fraværende. 

Når vi formulerer idealet om at danne unge 

til at se sig selv som aktører i en samfundsmæssig 

kontekst drejer det sig om ikke alene at indtage 

en beskuende, iagttagende og distanceret 

position overfor de samfundsmæssige fænomener 

eller begivenheder, man konfronteres med. 

Netop denne distancerede og beskuende position 

er i vid udstrækning den, der undervises 

ud fra i traditionelle læringssammenhænge i 

eksempelvis gymnasiet. Her reduceres læring 

ofte til en objektiverende, rent tekstmæssig omgang 

med stoffet, hvor eleven tillærer sig en bestemt 

objektiv, kritisk evaluerende og bedøm- 


31


mende anskuelsesvinkel, der søger at inddele, 

beskrive og analysere det specifikke emne eller 

materiale, der arbejdes med. Det er vores fornemmelse 

at det danske uddannelsessystem er 

noget nær verdensmester i disciplinen at uddanne 

til kritisk analyse og refleksion. De elever 

vi møder er ekstremt gode til at pille fra hinanden 

og skyde ned, sætte fingeren præcis dér, 

hvor problemet er. Det er sig selv en uhyre 

vigtig egenskab og et adelsmærke for et uddannelsessystem 

at formå at uddanne ungdommen 

til et højt vidensniveau og en skarp kritisk sans. 

Det er i vores øjne imidlertid ikke nok. 

Uddannelsessystemet må over en bred kam i 

langt højere grad lære ungdommen at handle. 

Det er afgørende, at man tillærer sig nogle 

alternative positioner, der bryder med denne distancerede 

tilgang og i stedet fordrer en anden 

form for personlig involvering og investering i 

det emne, der bearbejdes. 

Ved at koble en handlingsdimension til læringsforløbet 

får man en anden proces, hvor det 

konkrete emne skal konfronteres mere direkte 

med personlige vurderinger, værdier og forestillinger, 

og hvor den enkelte skal forholde sig 

aktivt og handlende på baggrund af kritisk stillingtagen. 

Gennem denne proces lærer den en- 


kelte at se sig selv som en handlende og aktiv 

part med mulighed for at indvirke på det emne 

eller fænomen, der bearbejdes, og lærer dermed 

i bredere forstand at se sig selv som aktør i samfundsmæssige 

processer. 

Læring uden handling svarer til at lade eleven, 

der gerne vil lære at spille guitar, starte 

med at lære at læse noder, lytte til smukke guitarsoloer 

og diskutere guitarspillets mange facetter 

– for først herefter godt forberedt at hive 

fat i guitaren. Som med guitarspillet lærer man 

ikke at handle demokratisk ved at læse, men 

ved – at handle. 

Med andre ord - mener man formålsbestemmelsen 

for samfundsfaget alvorligt: at man ikke 

blot sætter som mål at give eleverne viden om 

demokrati, men også evner til at udfolde det, 

bør man ganske enkelt opskrue supplere samfundsfagsdidaktikken 

med et sundt skud aktionslæring. 

Pladsen tillader desværre ikke at vi går yderligere 

i dybden med de mange spørgsmål og udfordringer, 

der automatisk melder sig – men følgende 

illustration udgør en forsimplet model, 

man med fordel kan bruge at tænke videre ud 

fra.

Seminar om Vismandsspillet 

Finanskrise og 

beskæftigelses- 

muligheder: 

Økonomiske sammenhænge 

og politiske handlemuligheder 

Den 26. november 2009 

Kl. 10.00 – 15.00. 

i Finansrådets Hus, Amaliegade 7, 1256 København K. 

Deltag i seminaret om ”Finanskrise og beskæftigelsesmuligheder” 

og hør cheføkonom 

Steen Bocian, Danske Bank og direktør Lars 

Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

fremlægge og debattere forskellige synsvinkler 

på krisens karakter og løsningsmuligheder. 

Hør lektor Ernst Jensen, FalkonerGårdens 

Gymnasium og professor Per Kongshøj Madsen, 

Aalborg Universitet når de fortæller om 

den nye webbaserede udgave af Vismandsspillet, 

samt hvorledes spillet kan bruges i et 

undervisningsforløb. Anvendelsen af og faldgrubber 

ved denne type undervisningsmaterialer 

diskuteres med direktør Lars Andersen, 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Udviklingen i dansk økonomi har udgjort det 

mest dramatiske konjunkturomslag i efterkrigstiden. 

Det er kun et år siden, at arbejdsløsheden 

var nede på 45.000. Nu melder de 

fleste prognoser om ledighedstal på op mod 

200.000 ved udgangen af 2011. 

På få måneder har den politiske dagsorden 

skiftet fra at handle om mangel på hænder til 

at fokusere på mangel på jobs. 

Et fundamentalt spørgsmål er, hvorvidt krisen 

er et ”bump på vejen”, eller om den peger 

frem mod grundlæggende strukturforandringer 

forårsaget af skift i det internationale 

finanssystem, den internationale arbejdsdeling 

og de globale økonomiske magtbalancer? 

Samtidig er der strid om hovedlinjerne i den 

økonomiske politik. Hvordan kan der balanceres 

mellem kortsigtede hensyn til at sænke 

ledigheden og langsigtede mål om at øge 

arbejdsstyrken? Hvordan kan en ekspansiv 

finanspolitik prioritere mellem skattelettelser 

og øgede offentlige udgifter? 

Krisens karakter og mulige løsningsmuligheder 

er i centrum på Finansrådets seminar om 

finanskrise og beskæftigelsesmuligheder. 

TILMELDING: Senest den 20. november 

2009 via mail til Annette Stampe Kofoed, 

ask@finansraadet.dk. Tilmelding er bindende 

og håndteres efter først-til-mølle-princippet. 

PRIS: Deltagerprisen er kr. 1.650,-.

initiativer om samfundsfagsdidaktik 

af anders Hassing 

1. oktober afholdt FALS og forlaget Columbus 

en konference på Ørestad Gymnasium om samfundsfagsdidaktik 

i anledning af den nye udgave 

af bogen med samme navn. 

Mogens Hansen, forhenværende fagkonsulent, 

nuværende rektor ved Rungsted Gymnasium 

og flittig debattør, gjorde status over fagets 

didaktik og efterlyste blandt andet en diskussion 

i det faglige miljø om fagets studieforberedende 

kvaliteter. 

Torben Spanget Christensen, der er adjunkt i 

samfundsfagsdidaktik ved SDU, reflekterede 

over de paradoksale kendsgerninger, at 1) faget 

er populært blandt elever, selvom det ikke formelt 

kvalificerer til mange uddannelser, 2) faget 

er populært som samarbejdspartner for andre 

fag, selvom det ofte møder kritik fra selvsamme 

og 3) at faget er kommet styrket ud af alle uddannelsespolitiske 

reformer siden 1960, selvom 

det ofte møder kritik fra dele af det politiske niveau. 

Det samfundsfagsdidaktiske svar, mente 

Torben Spanget, er fagets kvalitet qua sit fokus 

på det enkelte individs behov og muligheder for 

at deltage kvalificeret i samfundslivet og fagets 

balancerede mix af videnskabelig viden og 

hverdagsviden. 

Begge foredragsholderes powerpoint vil kunne 

findes på www.fals.info. Et lignende arrangement 

afvikles ved Holstebro Gymnasium og 

HF 30. november. 


udviklingsprojekt 

Som et fremadrettet resultat af konferencerne 

blev det besluttet at iværksætte et samfundsfagsdidaktisk 

udviklingsprojekt i FALS-regi med arbejdstitlen 

”bedømmelse” – i meget bred forstand. 

Blooms taksonomi har i mange år udgjort 

en rygrad i ikke mindst de skriftlige eksamener. 

Hvad sker der, hvis den suppleres med 

andre taksonomier? Hvilken rolle spiller evnen 

til at kunne bedømme eget standpunkt for især 

såkaldt skolefremmede elever? Og hvordan kan 

nye digitale medier bruges til selvbedømmelse 

og bedømmelse af andres faglige standpunkt og 

læreprocesser? 

Tidsplan og organisering ligger endnu ikke 

fast, men interesserede kan melde sig til Anders 

Hassing, aha@oerestadgym.dk.

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

samfundsfagsnyt februar 2009 

35

efteruddannelse til gymnasielærere i samfundsfag 

efteruddannelse til gymnasielærere i samfundsfag på institut for samfund og 

globalisering, roskilde universitet (ruC) onsdag den 17. marts 2010 

Vi tilbyder dig en dag med indsigt og ny viden om samfundsvidenskabelige spørgsmål, der optager 

os. Du kan sammensætte 5 sessioner efter behov og interesser. Hver session består af en 

forelæsning på ca. 40 min. og 20. min diskussion af emnet – og især diskussion af emner og 

muligt undervisningsmateriale. Deltagelse inkl. frokost er gratis. 

Tid og sted: 

onsdag d. 17. marts 2010 på RUC, Universitetsvej 1, Bygning 25 

Tilmelding: 

Senest 15. februar: www.ruc.dk/isg 

Program 

36 samfundsfagsnyt februar 2009 

spor 1 spor 2 

9.00 Ankomst, kaffe/te og velkomst ved Institutleder Gorm Rye olsen 

9.30 - 10.30 Økonomisk teori efter krisen: 

videnskab eller ideologi?, 

v/ Professor Jesper Jespersen 

10.45 - 11.45 Europæisering af civilsamfundet 

v/ Professor Thomas Boje 

11.45 - 12.30 ISG er vært for frokost 

12.30 - 13.30 Policy analyse: Hvad er det? 

v/ Lektor Karl Löfgren 

13.45 - 14.45 Radikaliseret individualisering og 

sammenhængskraft 

v/ Lektor Søren Juul 

14.45 - 15.00 Kaffe 

15.00 - 16.00 Europæisering og globalisering – 

eksempler på og fra 

v/ Lektor Kennet Lynggaard 

Nye styringsformer i den 

offentlige sektor 

v/ Adjunkt Trine Fotel 

Kina – magt, udvikling og 

globalisering 

v/ Lektor ole Bruun 

Finanskrisen: en krise for økonomisk 

teori og/eller for kapitalismen 

v/ Professor Hans Aage 

Nyere videnskabsteoretiske 

overvejelser inden for samfundsvidenskaberne 

v/ Professor Peter Høilund 

Fra international politik til 

global politik 

v/ Lektor Michael Kluth og 

Institutleder Gorm Rye olsen

Kursusdag om samarbejde mellem matematik og samfundsfag 

Kursusudbyder: 

Undervisningsministeriet 

formål: 

Kurset er stort set en gentagelse af den konference der blev afholdt i september. Der findes nu 

en del materiale på EMU, hvor en lang række emner som spilteori, chi-i-anden-test, multiplikator, 

elasticitetet, indkomstfordeling(gini) og Korrelation/regression er gennemgået, og hvor 

sammenhængen samt samarbejdet med matematikken tydeligt fremgår. Dette materiale vil blive 

præsenteret, præciseret og senere arbejdet med i workshops på kurset. Mere info følger på 

www.fals.info 

arbejdsform: 

Foredrag og gruppearbejde 

undervisere: 

Per Henriksen, Thomas Schausen, Peter Axelsen, Jon Urskov, Morten Damsgaard-Madsen mfl. 

Tid og sted: 

onsdag d. 27. januar 2010 kl. 11:00, Egå Gymnasium Mejlbyvej 4 8250 Egå 

Pris: 

800 kr. 

Tilmelding: 

Senest mandag d. 4. januar 2010 kl. 11-18. til LMFK LMFK@skolekom.dk 

Angiv kursus, navn samt skole. 

samfundsfagsnyt februar 2009 

37

anmeldelser 

anmeldelser 

Pernille Bødker frank, sofie 

reimick, lene madsen og 

Christina Blach Hansen 

Kultur og samfund. en 

grundbog til kultur- og 

samfundsfagsgruppen på hf 

Systime 2009 

Reformen medførte som bekendt 

et nyt tiltag på hf, nemlig 

kultur- og samfundsfagsgruppen, 

i daglig tale: KS. Diverse 

forlag fokuserede efter reformen 

meget på Almen Studieforberedelse 

(AT) og til brug for den 

”sag” er der efterhånden kommet 

en række publikationer, så 

nu er turen kommet til KS. 

Systimes bud på en grundbog 

til brug i undervisningen i KS 

hedder ”Kultur og samfund” og 

lægger ud med en meget konkret 

og grundig introduktion til, 

hvad genstandsområdet i KS er, 

samt hvordan de tre involverede 

fag kan bidrage til at belyse en 

fælles ”sag” – i dette tilfælde terrorangrebet 

på World Trade 

Center d. 11. september 2001. 

Efterfølgende præsenteres de 

enkelte fag, hvor der fokuseres 

på deres genstandsområder, begreber 

samt metoder. Disse præsentationsafsnit 

fungerer efter 

hensigten og de indlagte øvelser, 

hvor eleverne f. eks. i samfundsfag 

får mulighed for at arbejde 

nærmere med Molins model, 

fremstår meget konkrete og velvalgte. 


Introduktionsafsnittet afsluttes 

med et såkaldt ”brillekursus”, 

hvor tråden fra den fælles 

”sag” – terrorangrebet på World 

Trade Center d. 11. september 

2001 – tages op igen. Her introduceres 

eleverne til begrebet 

problemformulering og skal på 

baggrund af den givne problemformulering: 

Hvilke årsager var 

der til al-Qaedas angreb den 11. 

september 2001? arbejde i dybden 

med, hvordan de tre fag på 

hver deres måde kan bidrage til 

at besvare problemformuleringen. 

I den forbindelse skal det 

dog bemærkes, at forfatterne 

ikke er helt konsekvente i deres 

brug af begreberne problemformulering 

og problemstilling. 

Herefter følger seks fællesfaglige 

emner, som følger kernestoffet 

i KS inklusive et såkaldt 

områdestudium, hvor forfatterne 

fokuserer på Kina mellem 

tradition og fornyelse. At de fællesfaglige 

emner tager direkte 

udgangspunkt i læreplanen, gør 

det nemmere for de involverede 

lærere at planlægge deres KSforløb 

og danner et godt fundament, 

som man tage udgangspunkt 

i. Til bogen knytter sig 

også en hjemmeside, hvor man 

kan finde supplerende materiale 

til de fællesfaglige emner; men 

ved redaktionens afslutning er 

denne side endnu ikke tilgængelig 

– desværre. 

Afslutningsvist indeholder 

bogen et metodeafsnit omhandlende 

problemformulering, synopsis, 

kildekritik og feltarbejde. 

Især siderne om, hvordan man 

laver en god problemformulering 

og strukturerer en brugbar 

synopsis, hvor eleverne har mulighed 

for at arbejde med de 

indlagte øvelser, er efter denne 

anmelders mening yderst brugbare. 

I det hele taget er dette bud på 

en grundbog til KS meget gennemført 

og velskrevet. De indledende 

afsnit om fagenes genstandsområder 

samt metoder og 

det efterfølgende brillekursus 

giver eleverne et solidt fundament 

til at ”anvende og kombinere 

viden og metoder fra faggruppen 

til at opnå indsigt i historiske, 

samfundsmæssige og 

kulturelle sammenhænge med 

forståelse af det enkelte fags særpræg”, 

som læreplanen i KS forskriver. 

Udstyret med et klassesæt af 

denne bog er man som lærer - 

og elev - meget godt rustet til de 

flerfaglige samarbejde i KS – og 

som sidegevinst, så kan også 

drage nytte af bogen i AT sammenhæng. 

Marie-Louise Bach

malene dietz og dorthe frost 

gyldendals små 

opslagsbøger 

samfundsfag 

Gyldendal 2009 

I serien ”Gyldendals små opslagsbøger” 

er det nu kommet 

en til brug for samfundsfagsundervisningen 

i folkeskolens ældste 

klasse. Formålet med opslagsbogen 

er at komme med 

uddybende forklaringer på de 

samfundsfaglige ord og begreber, 

som eleverne hører i timerne 

samt i medier mv. 

Opslagsbogen skal ses som en 

miniudgave af Gyldendals Samfundslex, 

om end forfatterne er 

forskellige, og målgruppen er ej 

heller identisk. Som anført 

ovenfor, så er opslagsbogen rettet 

mod 8.-9. Klasse, men med 

gymnasiereformen er samfundsfag 

på C-niveau som bekendt 

blevet obligatorisk i 1g, 

hvorfor en kort anmeldelse her 

kan have relevans. 

I tilknytning til forklaringerne 

på samfundsfaglige ord og 

begreber indeholder bogen også 

flere billeder og figurer/tabeller, 

der for sidstnævntes vedkommende 

uddyber opslagsordet/ 

begrebet. 

I 1g præsenteres eleverne for 

begreber som riskosamfund, 

medialisering og habitus samt 

forskellige typer af modeller f. 

eks. Molins-model og velfærdsstatsmodeller. 

Til af få uddybende 

oplysninger om ovenstående 

kan opslagsbogen ikke anvendes, 

men derfor kan den efter 

denne anmelders mening godt 

anvendes som supplement til de 

begrebslister, som flere af C-ni- 

veau bøgerne i forvejen er udstyret 

med. 

Min erfaring siger mig dog, at 

eleverne nok i højere grad vil ty 

til internettet som ”opslagsværk” 

end at bruge et decideret 

”fysisk” opslagsværk, hvorfor 

jeg ikke vil anbefale mine 1g’ere 

at købe opslagsbogen, men i stedet 

bruge tid på at give dem en 

grundig introduktion til, hvordan 

man bruger internettet finde 

de oplysninger man søger – 

eksempelvis ved brug af www. 

denstoredanske.dk. 

Marie-Louise Bach 

Per Henriksen 

Økonomi aBC. Kernestof fra 

C til a-niveau 

Columbus 2009. 

Per Henriksen, tidligere fagkonsulent, 

har sendt en ny økonomibog 

på markedet. Så sent som 

i 2007 lavede han en økonomibog 

til samfundsfagsundervisningen 

sammen med Kåre 

Clemmesen, men den nye bog er 

væsentligt omarbejdet i forhold 

til 2007-udgaven. En del er sorteret 

fra, idet bogen nu kun indeholder 

kernestof. Til gengæld 

er afsnittene i bogen ordnet efter 

hvilket niveau i samfundsfag de 

dækker. Hele stoffet er organiseret 

i 4 dele: Markedet – økonomiens 

motor, Fordeling og velfærd, 

Økonomisk vækst og økonomisk 

politik og endelig International 

økonomi. 

Generelt er der tale om en 

særdeles grundig, omfattende 

og lødig økonomibog. 

Indvendingerne går på at enkelte 

afsnit kan virke lovligt ab- 

anmeldelser 

strakte og nok vanskelige for 

eleverne at håndtere, f.eks. afsnit 

3 om velfærdsøkonomi (for Aniveau). 

Desuden har bogen visse 

skævheder vedrørende udbuddet 

af sundhedsydelser og 

privathospitaler. Det hævdes at 

kapaciteten er uændret på kort 

sigt, men hvordan kan bogen så 

samtidig hævde at ventetiden 

også er nedbragt også på kort 

sigt. Kapaciteten må være øget. 

Samme tendens findes i afsnit 

7: Skat, fordeling og arbejde (Bniveau). 

Afsnittet domineres af 

figurer, tabeller og beregninger. 

Lidt abstrakt og ikke helt nemt, 

når man tænker på at en stor del 

af B-niveau-eleverne er det vi 

tidligere kaldte sproglige piger. 

Den samme indvending kan rettes 

mod afsnit 2: Den formelle 

markedsmodel. 

Bogen introducerer økonomi 

på en pædagogisk fin måde (Cniveau) 

med konkrete eksempler. 

Det sker i indledningen og 

afsnit 1: På markedet – alting 

har en pris. Desuden er der en 

beskrivelse af den økonomiske 

udvikling – de lange linjer (afsnit 

10 for C-niveau), hvad der 

giver en historisk baggrund, så 

nutiden bedre forstås. Dog savnes 

her en inddragelse af den offentlige 

sektors kolossale vækst. 

A-niveauet er generelt godt 

fremstillet, specielt tror jeg de 

gode elever vil være glade for afsnittene 

om økonomisk vækst 

og globalisering (16 og 20). 

Endvidere er de mange eksempler 

fra Kina spændende. 

Per Henriksen har på Columbus 

Web, der kan nås via forlaget 

columbus.dk, et omfattende 

program som hjælp til læsning i 


39

anmeldelser 

og undervisning ud fra bogen. 

Siden indeholder repetitionsspørgsmål 

til afsnittene, øvelsesopgaver, 

forslag til hjemmeopgaver, 

interaktive modeller osv. 

Niels Lund 

Jens Blom-Hansen 

og Jørgen elklit (red.) 

Perspektiver på politik - 

Bidrag til samfundsdebatten 

Lad det være sagt med det samme; 

jeg er meget begejstret for 

langt de fleste af de 50 essays, 

der er udgivet i anledning af 50året 

for indvielsen af Institut for 

Statskundskab ved Aarhus Universitet. 

Der er tale om et utraditionelt 

jubilæumsskrift, der 

skal invitere til debat. De korte 

og letlæste tekster giver fremragende 

indblik i den forskning, 

der bedrives på instituttet aktuelt, 

men de gøre mere end det! 

Under læsningen kom jeg 

gang på gang til at tænke på det 

program, som man kan se på en 

af de bedre TV-kanaler for tiden. 

Programmet hedder mythbusters 

og handler i al sin enkelthed 

om afprøvning af naturvidenskabelige 

myter – vandrehistorier 

og lodret nonsens. I 

denne temmelig amerikanske 

udgave af myteafprøvning ender 

det ofte eksplosioner eller et fotogent 

flammehav. 

Brag og ild er der ikke meget 

af, men ”Perspektiver på politik 

- Bidrag til samfundsdebatten” 

er (trods den ret kedelige titel) 

for en samfundsinteresseret lige 

så spændende og provokerende. 


Man får som læser et klart indblik 

i samfundsvidenskabens 

praktikere som systematiske 

myte-dræbere – og det er en fornøjelse 

at læse disse beskrivelser 

af jagten på myterne i det politiske 

Danmark. 

Bogens tekster er inddelt i 

seks hovedgrupper: 

y Politiske holdninger og repræsentation 

y Indvandrere og fremmede 

y Styring af staten og statens 

styring 

y De politiske institutioner i 

Danmark 

y Demokratisering i verden 

omkring os 

y Internationale politiske forhold 

1. del: ”Politiske holdninger og 

repræsentation”. De 8 essays i 

denne del giver forskellige og 

provokerende indblik i (blandt 

meget andet) vælgeradfærd og 

forholdene mellem medierne, 

politikerne og vælgerne. Teksterne 

kommer også ind på subkulturer 

og tillid som forklaring 

i økonomisk teori og meget 

mere. Her er et par smagsprøver: 

I teksten ”Men nu siger du jo 

det sammen om Pia Kjærsgaard” 

viser Kasper Lippert Rasmussen, 

hvordan meningssegregering 

og ad hominem-argumenter 

virker lammende på den 

kvalificerede politiske debat. 

Meget fornuftigt ender han ud 

med nogle konkrete anvisninger 

på, hvordan og hvor der skal tages 

fat, hvis vi skal blive mere 

kvalitetsbevidste borgere. Det er 

ikke den letteste og mest elevvenlige 

tekst i bogen, men den 

fungerer og lægger op til debat – 

præcis som det er intentionen. 

Det bliver i uhyggelig grad klart, 

at vi (alt for) ofte vælger at forkaste 

holdninger fordi vi ikke vil 

mene det samme, som dem vi 

ikke vil sættes i politisk bås 

med. 

Rune Slothuus skriver i ”Behøver 

politikerne løbe efter vælgernes 

holdninger” om det oversete 

forhold i meningsdannelsen 

hos de politiske partiers vælgerkorps: 

”… partierne har faktisk 

mulighed for at påvirke optionen 

og oven i købet gøre det 

konstruktivt, så folks politiske 

holdninger i højere grad kommer 

til at hvile på gode argumenter 

…”. Et positivt budskab 

som alle fokusgruppe-ivrige 

partistrateger bør læse - og derefter 

holde en fridag. 

Gængse konventioner bliver 

også sat på hovedet, når Gert 

Tinggaard Svendsen søger at efterspore 

det manglende led i 

økonomisk vækstteori, der vil 

kunne forklarer, hvorfor de 

skandinaviske lande kan opretholde 

deres høje velstandsniveau. 

Uddannelse og ’fysisk kapital’ 

kan sandsynligvis forklarer 

¾ - men hvad med den sidste 

fjerdedel? Tinggaard Svendsen 

foreslår begreberne tillid og social 

kapital som de manglende 

led. Det er tilliden til samfundsinstitutionerne 

der adskiller de 

skandinaviske lande fra andre 

rige samfund. Lenin sagde en 

gang, at ”tillid er godt, men kontrol 

er bedre”. Tinggaard Svendsen 

konkluderer: ”kontrol er 

godt, men tillid er billigere”. Aktiv 

brug af den sociale tillid kan 

ses på bundlinjen og derfor skal

vi passe på den politisk, og teoretisk 

indarbejde den i de økonomiske 

teorier. 

Anden del af antologien viser, 

hvordan forskningen om Indvandrere 

og fremmede – integration, 

nationalisme, islamisme 

og multikulturel sensitivitet 

kan begribes. Det er nok for de 

fleste i denne del af bogen, man 

kan finde flest alment vedtagne 

myter, der bliver aflivet. I ’Når 

”multikulturel sensitivitet” ikke 

er nok’ viser Peter Nannestad, at 

det sandsynligvis ikke vil hjælpe 

det store, hvis flere politifolk 

kom fra de nydanske minoritetsgrupper. 

Empirien viser, at 

minoritetsgrupperne stoler 

mere på de etnisk danske politikfolk 

end på politifolk fra andre 

etniske grupper eller betjente 

fra deres egen etniske gruppe. 

Nannestad ender ud med en 

konklusion, der sikkert ville 

være sjov, hvis ikke integrations- 

og kriminalitetsproblemerne 

var så forbandet alvorlige. 

Han skriver: ”Politikker, der er 

baseret på en fejlagtig kausalteori 

(i den relevante litteratur ofte 

kaldet forandringsteori), er en 

sikker opskrift på politiske 

fejlslag.” 

Det er ikke alle teksterne i 

dette afsnit, som fungerer lige 

godt. Mehdi Mozaffari leverer 

med sin essay ”Islamismens 

kompleksitet” en kompleks og 

lidt indforstået diskussion af 

den religion og religiøsitet, der 

bruges som diskursiv ramme for 

meget af den aktuelle politiske 

debat. Mozaffari vil meget på de 

syv sider, men opgaven er for 

stor. Netop fordi han ikke tager 

udgangspunkt i en afgrænset 

myte eller et klart spørgsmål bliver 

teksten for ’snakkende’ og 

universitær. Islam står helt sikkert 

som kompleks for læseren 

efter endt læsning. Det er ikke 

bogens bedste tekst og den vil 

være for vanskelig for de fleste af 

vores 3.g’ere. 

Den sidste tekst jeg vil nævne 

fra bogens anden del, er Thomas 

Olsens essay om ”Muhammedtegningerne 

og den porøse offentlighed”. 

Det er en velskrevet 

tekst, der giver et klart signalement 

af en globaliseret verden, 

hvor symboler virker stærkt og 

hurtigt. Hvis man skal uddrage 

noget af tegninge-krisen, kan 

læringen begynde hér. 

3. del: ”Styring af staten og statens 

styring” byder på ikke færre 

end tolv vinkler på forholdene 

mellem stat og styring. Gorm 

Harste spørge for eksempel 

”Hvorfor vokser staterne?” – et 

godt klart spørgsmål, som vores 

elever sagtens kan arbejde med. 

Harste begynder med at redegøre 

for myten om at venstreorienterede 

regeringer fremmer statens 

vækst mens højreorienterede 

bremser den. Ved at lave en 

historisk analyse, der fokuserer 

på militære forhold viser han 

som forventet, at der ikke kan 

findes en klar sammenhæng 

mellem ideologier og staternes 

udvikling. Det er nærmere krige, 

deres økonomiske omkostninger 

og institutionelle forudsætninger, 

der skal bruges som 

forklaring, hvis man vil forstå 

staternes vækst. Den konklusion 

overraskede faktisk mig! 

anmeldelser 

Rygerpolitik, kommunalreformen,troværdighedsproblemer 

i den offentlige sektor og 

mange andre væsentlige problematikker 

behandles i andre af 

teksterne i denne del af bogen. 

Der er masser af gode illustrative 

figurer og citater, der kan 

bruges i undervisningen – og så 

opfordre forfatterne endda til at 

man kontakter dem! 

4. del: ”De politiske institutioner 

i Danmark” 

Et par udpluk: EU og de danske 

folkeafstemninger analyseres 

i den første tekst i denne del 

af antologien. Derec Beach stiller 

det provokerende spørgsmål: 

”Er vælgerne kompetente til at 

træffe en kvalificeret beslutning 

om, hvorvidt Danmark skal tiltræde 

en ny traktat …”. Konklusionen 

formulerer han med en 

konstatering af, at vælgerne ikke 

(!) er dumme. Ja-siden skal undgå 

at tale ned til borgerne ved 

kun at påpege fordele. En nuanceret 

information virker bedre, 

hvis man ønsker at overvinde 

tvivl. En erkendelse i den retning 

kunne da være positiv, men 

lige nu ser det ud til, at Europas 

ledere har fået nok af folkeafstemninger, 

så det kan være, det 

tager noget tid, før Beachs erkendelser 

kan komme til at påvirke 

debatten. 

Den ene halvdel af redaktionen 

– Jens Blom-Hansen – beskriver, 

hvordan kommunerne 

kun tilsyneladende sejrede da 

kommunalreformen i 2007 blev 

realiseret. Det der på overfladen 

ligner en sejer til kommunerne 

og deres organisation KL er ifølge 

Blom-Hansen i realiteten et 


41

anmeldelser 

taktisk mesterværk fra statens 

side. Kommunerne er afviklet 

som demokratiske rammer for 

lokalsamfundene. Kommunerne 

skal fra nu af blot sikre at statens 

politik bliver leveret i hver 

en afkrog af landet, skriver 

Blom-Hansen. Her er masser at 

tage fat på for vores elever; demokratiformer, 

magt osv. 

5. Del: Demokratisering i verden 

omkring os 

Hvad skal det nytte? Spørger 

Jørgen Elklit, der om nogen har 

haft fingrene nede i demokratiets 

maskinrum rundt omkring i 

verden. Elklit belærer os om, at 

vi ikke skal sætte forventningerne 

for højt – men også at vi kan 

gøre det bedre. Helt poetisk ender 

han ud med en konklusion, 

der lyder: ”Windows of opportunity 

er vigtige, men hvis de 

kun åbner til en verden af korruption 

og etniske og sociale 

problemer, som ingen kan finde 

ud af at løse, skal man være påpasselig, 

før man bruger det som 

anledning til at kravle indenfor.” 

Visdomsord der sikkert kan bruges 

endnu mere generelt i udenrigs- 

og sikkerhedspolitikken. 


Den sidste tekst jeg vil omtale, 

er George Sørensens essay ”Verdensorden 

2009: Et liberalt dilemma” 

der runder hele antologien 

af og lægger et verdensomsluttende 

perspektiv. Sørensen 

har skrevet en af bogens bedste 

tekster, hvis det handler om, 

hvad vi kan bruge umiddelbart i 

undervisningen. Der redegøres 

for den aktuelle situation, med 

udviklingen fra Bi- til unipolaritet, 

og selvom det er en underdrivelse, 

når der står i teksten, at 

der er større risiko for at en civil 

amerikaner bliver dræbt af en 

meteor end at vedkommende 

dør ved et terrorangreb, forstår 

man pointen i at sætte truslerne 

i perspektiv. George Sørensen 

afviser Huntingtons tanker om 

civilisationernes sammenstød, 

som ellers virker dejlig logisk på 

mange af mine elever (!). Han 

går videre og formulere en analyse 

om, at det i realiteten er de 

svage stater, der udgør den virkelige 

trussel. Løsningerne ligger 

et sted mellem aktivisme og 

moderation. Der skal gøres noget 

for sikkerheden. Pendulet 

svinger; fra Bush til Obama. 

Som eksempel på en faglig dis- 

kussion fungerer teksten fremragende, 

og jeg vil helt sikkert 

bruge den næste gang jeg underviser 

om sikkerhedspolitik. 

Hvis man lader eleverne læse 

nogle af de mange essays kan de 

let få øje på de metodiske og teoretiske 

forskelle. Institutionelle 

analyser, diskursanalyser, magtanalyser 

og mange andre analysemetoder 

anvendes og forfatterne 

overbeviser læseren om, at 

de valget metoder og – ofte provokerende 

– konklusioner er velunderbyggede 

og meget konkrete. 

Ideen om at formidle helt aktuel 

og samfundsfaglig forskning 

i kort og klar form er 

entydig god og andre institutioner 

burde følge AAU’s eksempel. 

Jeg vil slutte af med at undskylde 

overfor alle de forfattere i 

bogen, som ikke er nævnt ovenfor. 

Når man sidder med 50 essays, 

kan en anmeldelse kun blive 

et strejftog med punktnedslag. 

Morten Winther Bülow

Bøger til anmeldelse 

Har du lyst til at 

anmelde en bog? 

Samfundsfagsnyt søger nye såvel 

som erfarne boganmeldere. Har 

du lyst til at anmelde en af de anførte 

bøger, kan du få tilsendt et 

anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt 

efterspørger alle anmeldere 

og det er ingen hindring, 

hvis du er ny i faget. 

Skriv eller ring til Janne Bisgaard 

Wikman på akatjb[snabela]akat. 

dk eller tlf. 28 25 70 25. 

Helt nye bøger 

Fagdidaktik i økonomifagene, 

red. Anette Lind, Mads Achilles, 

Jens Ditlev Hansen og Per Henriksen, 

Columbus, 1. udg. 2009, 

kr. 248,50 incl. moms/ kr. 140 

excl. moms 

Grænseland - krig og kulturmøde, 

red. Mette Hermann et al., 

Columbus, 1. udg. 2009, 176 

sider, kr. 230 incl. moms/ kr. 

129 excl. moms 

EU – politik og økonomi. En 

grundbog, Peter Nedergaard, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009, 

144 sider, kr. 239 incl. moms/ kr. 


Samfundsfagsdidaktik, red. Jytte 

Merete Knudsen og Per Henriksen, 

Columbus, 2. udg. 1. opl. 

2009, 186 sider, kr. 174 incl. 

moms/ kr. 98 excl. moms 

Kulturforståelse. Columbus’ 

vejviser til nye verdner, Geert A. 

Nielsen og Karen Schmedes, 

Columbus, 208 sider, kr. 246 

incl. moms/ kr. 139 excl. moms 

Samfundsstatistik 2009 med den 

digitale håndbog vedlagt på cd, 

Columbus, 1. opl. 2009, 157 sider 

Globalisering – samfundsvidenskabelige 

perspektiver, Morten 

Winther Bülow, Thomas Malthe 

Christensen, Martin Marcussen, 

George Sørensen og Lasse 

Ørum Wikman, Systime, 1. 

udg. 1. opl. 2009, 116 sider, kr. 


Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik 

i samfundsfag, Rune Valentin 

Gregersen, Systime, 1. udg. 

1. opl. 2009, 136 sider, kr. 140 

excl. moms 

Økonomi på formler, Torben M. 

Andersen og Michael H. J. 

Stæhr, Systime, 1. udg. 1. opl., 

186 sider, kr. 180 excl. moms/ebog 

kr. 45 excl. moms 

anmeldelser 

Mellemøstkonflikter. Historie 

og samfund, Anders Jerichow, 

Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2009, 

263 sider 

Samfundslex, Peter Nørbæk 

Hansen og Palle Qvist, Gyldendal, 

4. udg. 1. opl 2009 (1997), 

478 sider 

Perspektiver på politik – Bidrag 

til samfundsdebatten, red. Jens 

Blom-Hansen og Jørgen Elklit, 

Academoca, 1. udg. 1. opl. 2009, 

352 sider, kr. 195 

No Life. Respekt og drengezoner, 

Kirsten Hviid, Aalborg Universitetsforlag 

2009, 127 sider 

Refleksiv sociologi i praksis. 

Empiriske undersøgelse inspireret 

af Pierre Bourdieu, red. Ole 

Hammerslev, Jens Arnholtz 

Hansen og Ida Willing, Hans 

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 

2009, 237 sider 

Globaliseringens udfordringer. 

Politiske og administrative modeller 

under pres, red. Martin 

Marcussen og Carsten Ronit, 

Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. 

opl. 2009, 304 sider 


43

anmeldelser 

Michel Foucault. En introduktion, 

Roddy Nilsson, Hans Reitzels 

Forlag, 1. udg. 1 opl. 2009, 

204 sider 

Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger 

på Collége de France 

1978-1979, Michel Foucault, 

Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. 

opl. 2009 

Kampen om Integrationen, Retina 

Wolfgang rennisom, 1. udg. 

1. opl. 2009, 272 sider, kr. 298 

inkl. moms 

Et sociologisk værktøj. En introduktion 

til den kvantitative metode, 

Erik Jørgen Hansen og 

Bjarne Hjorth Andersen, Hans 

reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl. 

2009, 286 sider, kr. 348 inkl. 

moms 

Det demokratiske system. Valg, 

Folketinget, forvaltning og organisationer, 

Anne Skorkjær Binderkrantz 

et al, Academoca, 

1. opl. 2. udg. 2009, 200 sider, 

kr. 225 

Fællesskabsfølelser. Kunst, politik 

og filosofi, red. Mikkel Bolt 

og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1. 

opl. 2009, 238 sider, kr. 250 

Øvrige bøger 

50 samfundstænkere, opslagsværk, 

Gyldendal, 700 sider, 399 

kr. eks. moms 

Vindkrafteventyret og de globale 

kriser, Uffe Gertsen, Forlaget 

Klim, 286 sider, 249 kr. 


Klima. AT – Tema, Peder Agger, 

Lars Andersen, Mikael Skou 

Andersen, Hans Brenner, Rasmus 

Bo Sørensen og Jesper 

Theilgaard, Gyldendal 176 sider, 

199 kr. eks. moms. 

Global miljøpolitik. Om klima- 

og andre globale miljøforandringer, 

Kirsten Worm, Gyldendal, 

114 sider, 167 kr. eks. moms 

Klimapolitik – i Danmark og 

EU, Peter Nedergaard, Columbus 

110 sider, 89 kr. eks./ 159 kr. 

inkl. moms 

Politik ABC. Kernestof fra C til 

A-niveau, Gregers Friisberg, 

Columbus, 192 sider, 129 kr. 

eks./230 kr. inkl. moms 

Ud i samfundet, Henrik Adrian 

og Marianne Dideriksen, Columbus, 

101 sider, 98 kr. eks./ 

174 kr. inkl. moms 

Liv i Danmark 2, Benny Jacobsen 

og Ove Outsen, Columbus, 

160 sider, 129 kr. eks./ 230 kr. 

inkl. moms 

Sociologisk SET – en grundbog 

i sociologi, Maria Bruun Bundsgård, 

Evald Bundgård Iversen og 

Thomas Secher Lund, Systime, 

173 sider, 150 kr. eks. mons, ebog 

37,50 kr. eks. moms 

Umyndiggørelse, Rasmus Willig, 

Hans Reitzels Forlag, 160 sider, 

198 kr. inkl. moms 

Bruno Latour – Hybride tanker i 

en hybrid verden, Anders Blok 

og Torben Elgaard Jensen, Hans 

Reitzels Forlag, 278 sider, 298 kr. 

inkl. moms 

Udenfor eller – Sociale marginaliseringsprocessersmangfoldighed, 

Jørgen Elm Larsen og Nils 

Mortensen, Hans Reitzels Forlag, 

239 sider, 298 kr. inkl. 

moms 

Udenlandske investeringer – 

hvorfra og hvorfor, red. Peter Sørensen 

og Kasper S. Skovgaard. 

Academica 2009, 298 sider, kr. 

295 

Perspektiver på politik – bidrag 

til samfundsdebatten, red. Jens 

Blom-Hansen og Jørgen Elklit, 

Academica 2009, 352 sider, kr. 

195 

Velfærdssamfundet – en grundbog, 

Bent Greve, Academica 

2009, 160 sider 

Næste generation, Lea K. Andersen, 

Poul B. Justesen, Anders W. 

Jensen og Annika Yderstræde, 

Forlaget Radius 2009 

Medier og Turisme ,Jakob Linaa 

Jensen og Anne Marit Waade, 

Academica 2009. 207 sider, kr. 

268 

Bruno Latour – hybride tanker i 

en hybrid verden, Anders Blok 

og Torben Elgaard Jensen, Hans 

Reitzels Forlag (maj) 2009, kr. 

278 

Thomas Lemke: Biopolitik. En 

introduktion. Hans Reitzels Forlag 

2009. kr. 225 

Quentin Skinner: Politik og historie. 

Hans Reitzels Forlag 

(juni) 2009. kr. 248

Bestyrelsen 

Bestyrelsen i fals 

formand 

Michael Bang Sørensen 

Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

Kasserer 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

Diana Trankjær 

Køge Gymnasium 

Diana.Trankjaer@kggym.dk 

Janne Bisgaard Wikman 

Århus Katedral Skole 

akatjb@akat.dk 

Anders Hassing 

Ørestadens Gymnasium 

aha@oerestadgym.dk 

nye medlemmer af bestyrelsen: 

Jørgen Lassen fra Sct. Knuds Gymnasium, 

Marie-Louise Bach fra Nyborg Gymnasium 

& HF, 

Lisbeth Basballe fra Mariagerfjord 

Gymnasium samt 

Susan Pauli Petersen fra Egedal Gymnasium 

blev alle valgt ind i bestyrelsen. 

Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole 

er valgt som suppleant. 


45

Øvrige adresser 

regionsfortegnelse 

Nordjylland 

Støvring Gymnasium 

sønderjylland 

ole Østergaard 

Abenrå Gymnasium 

Tlf. 74 62 20 54 

ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Flemming Johansen 

Struer Gymnasium 

Tlf. 97 51 04 32 

jo@struer-gym.dk 

Sydvestjylland 

ole Hedegaard Jensen 

Ribe Katedralskole 

Tlf. 75 42 28 66 

oh@ribekatedralskole.dk 

Århus 


Egå Gymnasium 

Jp@egaa-gym.dk 

Fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

Tlf. 62 61 66 07 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

Tlf.46 36 37 10 

rgez@roskilde-gym.dk 

Storkøbenhavn 

Anne-Grete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

Tlf. 33 23 76 00 

ar@nzg.dk 


Frederiksborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

Tlf. 46 76 20 16 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Bornholms Gymnasium 

cl@bornholm-gym.dk 

fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 60 14 

sc@frhavn-gym.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

lh@egaa-gym.dk 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 

Michael Bang Sørensen 

Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt. På hvert møde behandles indkomne 

ansøgninger til fonden. Se 

vores hjemmeside om, hvad man kan 

få støtte til, og hvordan man søger. 

Øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Peter Lundberg Thomsen 

Kirsten Krehan 

Morten Hansen Thorndal 

fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

Nye grundbøger 

Med disse nye gennemredigerede grundbøger er der skabt 

en serie med tydelig progression i de enkelte forløb og til det 

samlede gymnasieforløb. Det gælder for alle tre bøger at der 

på bøgernes hjemmesider udvikles et omfattende materiale 

som udbygger bøgernes muligheder. 

Se bøgerne online. 

Morten Hansen 

Thorndahl 

Sociologi ABC 

192 sider 

Skolepris: 120,00 kr. 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 

Gregers Friisberg 

Politik ABC 

192 sider 

Skolepris: 120,00 kr. 


Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk 

Per Henriksen 

Økonomi ABC 

224 sider 

Skolepris: 129,00 kr.

Afsender: Samfundsfagsnyt 


Steinmannsgade 11 3th 

8000 Århus 

Returneres ved varig adresseændring 

Konflikt, samarbejde og institutioner 

i de europæiske politiske systemer 

Peter Nedergaard 

Politik i Europa 

172 sider 

Skolepris kr. 119,- 

Udkommer 1. januar 2010 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 

Europæisk politik er et spændende emne, der bestandigt 

er i bevægelse. Den politiske situation i de 

europæiske lande har på én og samme tid både forskellige 

og ens træk, der gør det oplagt at foretage 

sammenligninger mellem landene. 

I denne bog er to aspekter ved europæisk politik 

i centrum. For det første er der institutionerne og de 

politiske spilleregler, som skaber arenaerne for politik 

i landene i Europa. For det andet er der den politiske 

adfærd, som udspiller sig i disse arenaer. Fælles 

for de europæiske lande er, at de stort set alle styres 

efter parlamentarisk-demokratiske spilleregler, som 

indebærer, at politiske partier og valg til parlamenterne 

kommer til at spille en helt central rolle. I 

forfatningsmæs sige termer har disse spilleregler at 

gøre med forbindelserne mellem den lovgivende, 

udøvende og dømmende magt, det vil sige mellem 

parlament, regering og domstole. Den politiske adfærd 

fokuserer især på, hvordan disse institutioner 

forholder sig til resten af samfundet og kan fx beskrives 

som enten pluralistisk eller korporatistisk alt 

efter, hvordan samarbejdet mellem institutioner og 

samfundsinteresser er organiseret. 


Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

Samfundsfagsnyt 176 - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?