Der er et yndigt land. Tekst: Adam Oehenschläger, 1819 Melodi ...

Version 1
1. Der er et yndigt Land,
Det staar med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias Sal.
2. Der sad i fordums Tid
De harniskklædte Kæmper,
Udhvilede fra Strid;
Så drog de frem til Fienders Meen,
Nu hvile deres Bene
Bag Høiens Bautasteen.
3. Det land endnu er skiønt,
Thi blaa sig Søen belter,
Og Løvet staar så grønt;
Og ædle Qvinder, skiønne møer
Og Mænd og raske Svende
Beboe de Danskes Øer.
4. Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Danneborger,
Som virker, hvad han kan.
Vort gamle Danmark skal bestaae,
Saalænge Bøgen speiler
sin Top i Bølgen blå.
Der er et yndigt land.
Tekst: Adam Oehenschläger, 1819
Melodi: H. E. Krøyer, 1835
Version 2
1. Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal.
2. Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid.
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten.
3. Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt.
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer.
4. Vort sprog er stærkt og blødt
Vor tro er ren og lutret,
og modet er ej dødt.
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå.

Version 3
1.
Der er et yndigt Land,
Det staar med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Frejas Sal.
2.
Der sad i fordums Tid
De harniskklædte Kæmper,
Udhvilede fra Strid;
Så drog de frem til Fienders Meen,
Nu hvile deres Bene
Bag Højens Bautasteen.
3.
Det land endnu er skiønt,
Thi blaa sig Søen belter,
Og Løvet står så grønt;
Og ædle qvinder, skiønne møer
Og Mænd og raske Svende
Beboe de danskes øer.
4.
Vort Sprog er stærkt og blødt
Vor Tro er ren og luttret,
og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.
5.
Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken går sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.
6.
Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse bar sin Farve hvid
Dit hellig Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.
7.
Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaar ærlig Jydes Hierte
For Pige, Land og Drot.
8.
Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.
9.
Vor Tid ei staar I Dunst,
Den hævet har sin stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis og ei Mimers Raab
Har vakt i lige strækning
Et bedre Fremtids Haab.
10.
Ei stor vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondhiem og til Rom.
11.
Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik ligner Fredegod;
Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?
12.
Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Danneborger,
Som virke hvad han kan.
Vort gamle Danmark skal bestaa,
Saalænge Bøgen speiler
Sin Top i Bølgen blaa.

Kommentarer til teksterne:
De tre tekster er 3 versioner af nationalsangen.
Den oprindelige version er version 3.
Teksten er skrevet af Adam Oehenschläger i 1819. Teksten er svar på en konkurrence hvor opgaven gik ud på at
skrive en sang som skulle udtrykke kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Sangen skulle virke
kraftfuld og sjælsbegejstrende. Og så skulle den passe til alle stænder, dvs til alle sociale lag i samfundet.
Konkurrencen blev udskrevet af "Selskabet til de skiønne Videnskabers og Smagens fremme".
Version 1 er skrevet med datidens retskrivning - version 2 er skrevet med en moderne retskrivning. Version 1 og
version 2 er gængs i mange sangbøger.
Den historiske virkelighed på daværende tidspunkt var særlig barsk for Danmark. Slaget på Rheden 1801,
Københavns bombardement i 1807, statsbankerot i 1813 og afståelsen af Norge til Sverige i 1814. Man kan
undre sig, men alle disse nederlag gav sandsynligvis god grobund for en stigende nationalfølelse i Danmark.
Også ude i Europa blomstrede nationalfølelsen på dette tidspunkt og den kom til udtryk i litteratur og i
malerkunst.
Fædrelandssangen er ikke kun udtryk for fædrelandskærlighed og nationalfølelse, men den var (og er?) med til
at skabe nationalfølelse hos de mennesker der sang (og synger?) den.
Opgave:
Skriv en litterær artikel om nationalsangen ”Der er et yndigt land”.
Artiklen skal bl.a. bestå af en analyse og fortolkning af version 3 - Oehenschlägers oprindelige og fulde version.
I analysen og fortolkningen skal du komme ind på hvilke romantiske træk der gemmer sig i sangen.
Desuden kan du i din artikel omtale
- om sangen er lige god for alle samfundsgrupper. Omfatter sangen alle samfundsgrupper?
- er sangen i dag (2007) med til at skabe nationalfølelse?
- i hvilke sammenhænge anvendes sangen i dag?
- er det relevant at have en nationalsang i dag?
Aflevering onsdag d. 23. November 2007.
30.10.07 - OMø