Dette kan være bunden Vi lever i Antropocæn ... - Danske Bank

som den heller ikke tager højde for sociale forhold – om mennesker generelt
er ”lykkelige”, uligheden i samfundet, sociale spændinger, graden
af kriminalitet, hvor stor en del, der skyldes bekæmpelsen af den,
uddannelsesniveauet osv.
alternativer til Bnp
Herman Daly, tidligere økonom i Verdensbanken, har i mange år argumenteret
for en steady-state økonomisk model, baseret på en række
principper, som begrænser materialeforbruget såsom at forbruget af
vedvarende ressourcer ikke må overstige regenereringshastigheden; at
hastigheden hvormed ikke-vedvarende ressourcer ikke må overskride
hastigheden, hvormed der skabes vedvarende substitutter; at affaldsudledning
må ikke overstige miljøets evne til at assimilere det.
Daly udviklede oprindeligt i samarbejde med kollegaen Clifford
Cobb et alternativt mål for makroøkonomisk succes, som tager højde
for sådanne forhold; the Index of Sustainable Economic Welfare
(ISEW), som Cobb siden videreudviklede til Genuine Progress Indicator,
som udover miljøbelastning også tager højde for ulighed, kriminalitet,
frivilligt arbejde, tab af fritid m.v. Estimater af dette indeks viser
en stor afvigelse i forhold til BNP pr. indbygger i mange lande. I en
undersøgelse foretaget af Friends of the Earth var gabet mellem USA’s
BNP og landets GPI særlig markant. BNP pr. person steg markant fra
1970’erne, men GPI gik den modsatte vej.
Joseph Stieglitz og Amartya Sen, der begge er Nobelpris-vindere i
økonomi, har også arbejdet med emnet. På foranledning af den franske
præsident Sarkozy, der i februar 2008 – et halvt år før finanskrisen
brød løs – i utilfredshed med det aktuelle niveau af information
om økonomien og samfundet, bad de to økonomer se på emnet. Deres
rapport vakte stor opmærksomhed i politiske kredse, men uden efterfølgende
handling.
Af andre alternative mål for samfundets tilstand er Human Development
Index (HDI), der bruges af FN’s udviklingsprogram UNDP og inddrager
sundhed og uddannelse, men ikke miljø; Gross National Happiness
(GNH), der er staten Bhutans lykkebaserede alternativ til BNP;
Happy Planet Index, der er et mål for med hvilken økologisk effektivitet
et land formår at skabe velfærd og trivsel for borgerne; og det økologiske
fodspor fra Global Footprint Network.
Peter Victor, professor på York University i Canada, har også bidraget
til at kaste nyt lys over alternative vækstmål. Han konstruerede en model
af den canadiske økonomi og fandt frem til omstændigheder under
hvilke beskæftigelsen kan øges, fattigdom og udledning af drivhusgasser
reduceres og statsgæld effektivt styret – uden økonomisk vækst. En
nøglefaktor i hans beregninger er et kortere arbejdsår, som hjælper med
at sprede beskæftigelsen udover en større del af arbejdsstyrken. Nytten
af den stigende produktivitet, som man altid vil opleve som følge
af teknologiske forbedringer, vil således blive styret direkte mod mere
fritid snarere end forøgelse af BNP.
Andre ingredienser i et attraktivt nul-/lav vækst scenario omfatter
mere fokuseret og bedre finansierede anti-fattigdoms programmer,
som allerede findes i flere udviklede lande og skrappere politikker omkring
miljø og ressourcer, baseret på Herman Daleys principper.
Men selv nulvækst er måske ikke nok, hvis de miljø- og ressourcemæssige
udfordringer skal imødegås tilstrækkelig hurtigt. Nogle forskere
kigger seriøst på muligheden for degrowth; at skrumpe udviklede
økonomier gradvist for at bringe dem i balance med ressource- og
miljømæssige grænser og samtidig forøge livskvaliteten. En sådan strategi
vil i alle aspekter af samfundet være langt mere vidtgående og give
større dønninger i samfundet. Ikke desto mindre er der et åbenlyst behov
for degrowth i brugen af materialer, fossile brændstoffer, land og
vand, så måske er degrowth strategien uundgåelig.
19