Søulykker i Grønland - Søfartsstyrelsen

TEMAUNDERSØGELSE FRA OPKLARINGSENHEDEN
Søulykker i Grønland

SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.*
Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29 83 16 10
E-Mail: oke@dma.dk - www.sofartsstyrelsen.dk
Temaundersøgelsen er udsendt den 22. september 2008
Temaundersøgelsen kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside
www.sofartsstyrelsen.dk under Ulykkesopklaring.
Opklaringsenheden
Opklaringsenheden undersøger søulykker og alvorlige personulykker på danske
handels- og fiskeskibe. Enheden undersøger ligeledes søulykker i danske farvande,
hvor udenlandske skibe er involveret.
Formål
Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelse er at tilvejebringe oplysninger om de
faktiske omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det
begivenhedsforløb, som har ført til ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen
eller andre kan træffes foranstaltninger for at reducere risikoen for gentagelser.
Undersøgelsen sigter ikke mod at tage stilling til de strafferetlige eller erstatningsretlige
aspekter ved ulykkerne.
Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige
funktioner og virksomhed.
Indberetning
Når et dansk handels- eller fiskeskib er involveret i en søulykke eller en alvorlig
personulykke, skal Opklaringsenheden straks underrettes.
Telefon 39 17 44 00
Telefax 39 17 44 16
E-post: oke@dma.dk
Uden for kontortid kan Opklaringsenheden træffes
på telefon 23 34 23 01
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 2

Indholdsfortegnelse
1 Indledning ............................................................................................................... 4
2 Databasens tal........................................................................................................ 5
3 Udsendte rapporter siden år 2000 .......................................................................... 7
4 Grundstødninger i handelsskibe ............................................................................. 8
4.1 En ”typisk” grundstødning ............................................................................... 8
4.2 Hvor skete grundstødningerne........................................................................ 9
4.3 Grundstødninger fordelt på år......................................................................... 9
4.4 Skibsstørrelser i BT......................................................................................... 9
4.5 Skibstyper ....................................................................................................... 9
4.6 Måned ............................................................................................................. 9
4.7 Lyst / Mørkt ..................................................................................................... 9
4.8 Vejrforhold....................................................................................................... 9
4.9 Brovagtshold ................................................................................................. 10
4.10 Årsager ......................................................................................................... 10
4.11 Et passagerskibs grundstødning................................................................... 10
5 Grundstødninger i fiskeskibe ................................................................................ 11
5.1 Hvor skete grundstødningerne...................................................................... 11
5.2 To fiskeskibes grundstødning og forlis.......................................................... 11
5.3 Grundstødninger fordelt på år....................................................................... 12
5.4 Skibsstørrelser i BT....................................................................................... 13
5.5 Måned ........................................................................................................... 13
5.6 Lyst / Mørkt ................................................................................................... 13
5.7 Vejrforhold..................................................................................................... 13
5.8 Brovagtshold ................................................................................................. 13
5.9 Årsager ......................................................................................................... 13
6 Arbejdsulykker i handelsskibe .............................................................................. 14
7 Arbejdsulykker i fiskeskibe.................................................................................... 15
8 Hændelser i mindre joller...................................................................................... 17
9 Indrapportering af ulykker ..................................................................................... 18
9.1 GREENPOS.................................................................................................. 18
9.2 KYSTKONTROL ........................................................................................... 18
9.3 Opklaringsenhedens bemærkninger............................................................. 18
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 3

1 Indledning
Formålet med denne temaundersøgelse om Søulykker i Grønland er at
fremlægge faktuelle oplysninger om søulykker og arbejdsulykker i skibe i
grønlandske farvande.
Formålet er endvidere, at undersøgelsen skal være grundlag for at skabe bedre
og rutinemæssige kontakter til grønlandske myndigheder og organisationer,
således at der skabes større sikkerhed for, at Opklaringsenheden bliver gjort
bekendt med søulykker og arbejdsulykker i skibe i Grønland.
Temaundersøgelsen indeholder ikke forslag til tiltag for at nedsætte antallet af
ulykker, men det er håbet, at andre, der på forskellig måde arbejder med
sejladssikkerhed og arbejdsmiljø i skibe, vil få et bedre faktuelt grundlag at
arbejde ud fra.
Opklaringsenhedens database om søulykker og arbejdsulykker i skibe går
tilbage til 1993. Det er derfor valgt at oplyse om databasens overordnede tal for
ulykker i hele perioden fra 1. januar 1993 til 1. august 2008.
Opklaringsenheden registrerer kun de arbejdsulykker, hvor Enheden har valgt
at indhente yderligere oplysninger.
Der er sandsynligvis sket adskillige ulykker til søs i Grønland, som
Opklaringsenheden ikke har fået kendskab til, og som selvsagt derfor ikke er
medtaget i denne undersøgelse.
Ulykker i skibe hjemhørende i Grønland men sket uden for Grønland er ikke
medtaget i undersøgelsen.
På grundlag af de overordnede tal har Opklaringsenheden valgt at lade
undersøgelsen især fokusere på oplysninger om grundstødninger i grønlandske
farvande, sket fra år 2000 og fremefter, fordi denne type søulykke fremstår som
langt den hyppigste, og fordi Opklaringsenhedens oplysninger om de enkelte
ulykker før år 2000 er ret sparsomme.
For arbejdsulykkernes vedkommende har Opklaringsenheden også valgt at
fokusere på ulykker sket fra år 2000 og fremefter, og registreret i databasen,
med samme begrundelse som ovenfor nævnt.
Undersøgelsens faktuelle oplysninger om grundstødningerne og
arbejdsulykkerne, både handelsskibe og fiskeskibe, er hentet fra databasen, fra
eventuelle udskrifter af retsbøger med søforklaringer, fra eventuelle
politirapporter og fra de søulykkesrapporter og redegørelser, som
Opklaringsenheden har udarbejdet om disse ulykker.
Fra og med år 2006 har Opklaringsenheden også registreret ulykker i
grønlandske farvande med små joller i forbindelse med jagt og fiskeri samt
almindelig transport.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 4

Sidst i temaundersøgelsen er en beskrivelse af den rapportering af søulykker,
som foregår gennem skibsrapporteringssystemerne i farvandene ved Grønland.
Beskrivelsen er medtaget, fordi det i Opklaringsenhedens undersøgelser har
vist sig, at anmeldelserne til KYSTKONTROL af bl.a. grundstødninger synes
ret tilfældig og ofte kun sker, hvis grundstøderen sidder fast og har behov for
hurtig hjælp.
Beskrivelsen er også medtaget, fordi Opklaringsenheden ønsker at etablere et
mere formelt samarbejde med de grønlandske kystradiostationer, politiet i
Grønland samt Grønlands Kommando. Det er Enhedens hensigt med et sådant
øget samarbejde at indhente større viden om alle søulykker, som sker i
Grønland, og at forbedre Opklaringsenhedens undersøgelser af de alvorlige
ulykker for herigennem at bidrage til at øge sejladssikkerheden i grønlandske
farvande samt sikkerheden for besætningerne og passagererne på skibe, som
besejler disse farvande.
2 Databasens tal
For perioden 1993 – august 2008 indeholder databasen i alt 192 søulykker og
arbejdsulykker i handelsskibe og fiskeskibe i Grønland.
Det er kun arbejdsulykker, som Opklaringsenheden har undersøgt, der er
registreret i databasen.
I forbindelse med ulykkerne er omkommet i alt 18 personer, 4 i handelsskibe,
hvoraf 3 var passagerer, og 14 i fiskeskibe.
I alt 29 personer er kommet til skade, 13 i handelsskibe og 16 i fiskeskibe.
Der er forlist 3 handelsskibe og 15 fiskeskibe.
5 af søulykkerne i handelsskibe og 5 i fiskeskibe er betegnet som alvorlig
søulykke.
Handelsskibe – søulykker
For perioden 1993 – 1999 indeholder Opklaringsenhedens database 44
søulykker, hvoraf de 30 er grundstødninger.
For perioden 2000 – august 2008 fremgår søulykkerne af nedenstående skema:
00 01 02 03 04 05 06 07 08 I alt
Grundstødning 2 2 4 1 3 2 2 3 19
Kontaktskade 1 1 1 2 1 6
Brand-maskinrum 1 1 2
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 5

Brand-aptering 1 1
Maskinhavari 1 1 1 3
Lækage 1 1
Havari 1 1 3 5
I alt 3 3 1 5 2 6 5 8 4 37
Forlis 1 1
Alvorlig 1 1 1 3
Omkom
Til Skade 2 3 5
Handelsskibe – arbejdsulykker
I perioden 2000 – august 2008 har Opklaringsenheden undersøgt 7
arbejdsulykker i handelsskibe samt et tilfælde, hvor en passager forsvandt
under skibets rejse mellem to havne. Ved arbejdsulykkerne omkom et
besætningsmedlem og 6 kom til skade.
Fiskeskibe – søulykker
For perioden 1993 – 1999 indeholder Opklaringsenhedens database 51
søulykker i fiskeskibe. Heraf er 15 grundstødninger, 9 kontaktskader, 8 lækager
og 8 brande.
For perioden 2000 – august 2008 fremgår søulykkerne af nedenstående skema:
00 01 02 03 04 05 06 07 08 I alt
Grundstødning 1 4 3 2 1 11
Kontaktskade 1 1 1 1 4
Påsejling 2 1 3
Brand-maskinrum 1 1 1 3
Brand-aptering 1 1 2
Maskinhavari 2 1 1 4
Lækage 1 1
Kæntring 1 1 2
I alt 4 7 2 2 1 5 6 3 30
Forlis 2 1 2 1 6
Alvorlig 1 1 2
Omkom
Til Skade 2 2
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 6

Fiskeskibe – arbejdsulykker
I perioden 2000 – august 2008 har Opklaringsenheden undersøgt 15
arbejdsulykker i fiskeskibe. Ved disse ulykker omkom 5 personer og 10
personer kom til skade.
Hændelser i mindre joller i forbindelse med jagt og fiskeri og almindelig
transport
Antal
hændelser
Antal
omkomne
2006 2007 2008
5 10 2
5 13 2
3 Udsendte rapporter siden år 2000
Opklaringsenhedens søulykkesrapporter og redegørelser findes på
Søfartsstyrelsens hjemmeside. www.sofartsstyrelsen.dk .
Siden år 2000 har Opklaringsenheden udgivet 5 søulykkesrapporter og 14
redegørelser om ulykker i Grønland.
Handelsskibe – søulykker
Søulykkesrapport
2007: Grundstødning – Passagerskibet QUEST
Redegørelse
2002: Brand – Passagerskibet JUVEL
2003: Grundstødning – Passagerskibet SARPIK ITTUK
2003: Grundstødning – Passagerskibet AVIAQ ITTUK
2005: Grundstødning – Passagerskibet DISKO II
2005: Brand – Turistskibet LAURENT
2006: Brand – Udflugtsskibet KETIL
Handelsskibe – arbejdsulykker
Redegørelse
2002: Personskader ved evakueringsøvelse – Passagerskibet SARFAQ ITTUK
2006: Dødsfald under havneophold – Tankskibet ORASILA
Fiskeskibe – søulykker
Redegørelse
2002: Kæntring og forlis – UJUUMINEERAQ
2005: Påsejlinger – SALLEQ
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 7

Fiskeskibe – arbejdsulykker
Søulykkesrapport
2002: Personulykke ved reparation af rejekoger – NICOLINE C
2003: Slået over bord da wire totnede op – TASERMIUT
2006: Ramt af trækwire – MANU
2008: Trukket overbord med krabbetejner – ATILUKOQ
Redegørelse
2002: Trukket overbord af trawl – GAIA III
2002: Personulykke ved færdsel om bord – MALIK K
2007: Druknet da jolle bordfyldte – EMIILI K
2007: Personulykke under reparation af muslingepose – TINA ROSENGREN
4 Grundstødninger i handelsskibe
Som tidligere vist har Opklaringsenheden kendskab til 19 grundstødninger med
handelsskibe fra år 2000 til 1/8 2008.
15 af disse skibe har hjemsted i Grønland, 3 har hjemsted i Danmark og 1 skib
er udenlandsk registreret – passagerskibet QUEST, under Bahamas flag (se
pkt. 4.11).
Ingen af grundstødningerne medførte store skader på skibet, i de fleste tilfælde
blot buler i bunden.
4.1 En ”typisk” grundstødning
Et mindre passagerskib med en besætning på 3 mand, skibsfører, bedstemand
og motorpasser, og 10 passagerer var på vej fra Nanortalik til Qaqortoq.
Kl. ca. 13.40 ramte skibet ret voldsomt et skær i en snæver passage i den
normalt anvendte rute. Skibet var hurtigt fri af skæret.
Føreren var i styrehuset sammen med motorpasseren, der blev styret manuelt,
og farten var halv kraft, ca. 6 knob.
Det var stille vejr med god sigtbarhed. Det var lavvande, og der var en del
strøm. Der var ingen is. Skæret var afmærket i kortet.
Skibsføreren var godt kendt i farvandet, men havde kun fungeret som fører i
dette skib i ca. 14 dage.
Passagererne blev forskrækkede og blev informeret og beroliget af
besætningen.
Skibet fortsatte til Qaqortoq, idet der blev holdt øje med evt. lækage.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 8

Føreren underrettede rederiet et stykke tid efter grundstødningen.
Kystkontroltjenesten (Aasiaat Radio) blev ikke underrettet.
Skibet ankom til Qaqortoq, hvor det blev besigtiget for eventuelle skader.
4.2 Hvor skete grundstødningerne
7 grundstødninger er sket i Disko Bugten ( farvandet ved Qeqertarsuaq og
Aasiaat), 2 er sket på kysten ved Kangerlussuaq og 3 er sket i fjordene omkring
Nuuk. 5 grundstødninger er sket i de sydligste fjorde (sejlads til Qaqortoq,
Nanortalik og Narsarsuaq). 1 grundstødning er sket på Østkysten, lidt nord for
Tasiilaq.
4.3 Grundstødninger fordelt på år
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 I alt
2 2 4 1 3 2 2 3 19
4.4 Skibsstørrelser i BT
< 20 20-50 50-100 100-300 300-500 500-2000 > 2000 I alt
4 1 6 1 3 2 2 19
4.5 Skibstyper
12 af de 19 grundstødninger er sket med passagerskibe. Et af disse er
grundstødt tre gange i perioden. 6 grundstødninger er sket med tørlastskibe og
1 med et tankskib på 2682 BT, hvor ankeret ikke kunne holde i en
agterfortøjning / anker situation.
4.6 Måned
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC I
alt
1 2 1 2 2 4 2 2 2 1 19
4.7 Lyst / Mørkt
13 grundstødninger skete, medens det var lyst og de resterende 6 i mørke.
4.8 Vejrforhold
Vind: 14 grundstødninger skete i stille vejr og de resterende 5 i svag til hård
vind.
Sigtbarhed: Kun i 4 af grundstødningerne er det angivet at have været tåget. I
de øvrige 15 grundstødninger er angivet god sigtbarhed.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 9

Is: Kun i 5 af grundstødninger har der været is i farvandet, og i alle fem tilfælde
har dette været en medvirkende årsag til grundstødningen.
4.9 Brovagtshold
I 6 grundstødninger var føreren alene i styrehuset, og i 2 af disse var det mørkt.
Ved de øvrige 13 grundstødninger var føreren i styrehuset sammen med en
eller to andre besætningsmedlemmer.
4.10 Årsager
I 12 af de 19 grundstødninger har Opklaringsenheden noteret ”navigatorisk fejl”
som den primære årsag. For nogle af disse er tåge eller is anført som
medvirkende årsag.
I 5 grundstødninger har føreren fejlbedømt isens beliggenhed i forhold til skær
og er i forsøg på at manøvrere uden om isen stødt på grund.
I 2 grundstødninger er vejrforholdene angivet som den primære årsag.
4.11 Et passagerskibs grundstødning
Den 27. juni 2007 grundstødte Bahamas flag skibet QUEST (tidligere DISKO II)
¼ sømil fra Disko’s sydkyst og ca. 1 sømil øst for Qeqertarsuaq. QUEST var på
rundtur med 54 passagerer og var på vej fra Equip Sermia til Qeqertarsuaq.
Grundstødningen skete på et skær, som ikke var afmærket i kortet.
Grundstødningen skete om morgenen i klart og stille vejr. Der var en del
isbjerge i farvandet, og QUEST sejlede ud og ind mellem isbjergene for, at
passagererne kunne nyde synet af dem og af hvaler, som også befandt sig i
farvandet.
Grundstødningen var ret voldsom, da den foregik med 9 knobs fart. Skibet blev
stående på skæret, og stod næsten tørt ved lavvande med en hældning på ca.
15 grader.
QUEST på skæret ved lavvande
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 10

Passagererne blev sejlet i land med skibets Zodiac både.
QUEST blev trukket fri ca. 2 døgn senere og fik, efter dykkerundersøgelse,
tilladelse til at sejle til Nuuk for reparation. Den havde fået skadet bulben og
fået adskillige buler og indtrykninger i bunden.
Opklaringsenheden har udarbejdet en søulykkesrapport, som kan læses på
Internettet.
5 Grundstødninger i fiskeskibe
Opklaringsenheden har kendskab til kun 11 grundstødninger med fiskeskibe fra
år 2000 til 1/8 2008. Det er et meget lille antal, når man tager de specielle
forhold i de grønlandske farvande i betragtning. 2 af grundstødningerne
medførte, at skibet forliste.
Sandsynligvis sker der flere mindre alvorlige grundstødninger, som
Opklaringsenheden ikke bliver gjort bekendt med. Opklaringsenheden vil dog
blive underrettet om de grundstødninger, som medfører forlis, eller hvor der er
alvorlig personskader.
5.1 Hvor skete grundstødningerne
7 grundstødninger er sket i fjordene mellem Disko øen og Kangerlussuaq, 1 ved
Nuuk, 2 ved Paamiut og 1 syd for Qaqortoq.
5.2 To fiskeskibes grundstødning og forlis
IMERISOQ
Den 17. februar 2001 grundstødte og forliste den 209 BT store trawler
IMERISOQ fra Ilulissat. Besætningen på 7 mand kom over på en anden trawler.
IMERISOQ fiskede i farvandet ud for Kangaatsiaq. Midt på eftermiddagen
begyndte isen at lukke omkring trawleren, og styrmanden forsøgte at slippe fri
ved at sejle bort fra kysten mod åbent vand. Strømmen og ispresset var
imidlertid for stærkt, og trawleren blev ført af sted med isen, uden at kunne gøre
noget, selv om motoren blev brugt for fuld kraft. Isen førte IMERISOQ lige ned
mod Simiutarsuaq skæret.
Kl. 15.51 ramte styrbord side af kølen Simiutarsuaq skæret, og ispresset var så
stort, at trawleren straks fik en kraftig styrbord slagside. Der lå 3 – 4 andre
trawlere i nærheden i isfrit farvand, men de kunne intet gøre. På et tidspunkt gik
4 af IMERISOQ’s besætningsmedlemmer over isen hen til en af de andre
trawlere.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 11

Da det blev højvande blev IMERISOQ af isen trukket over skæret. På et
tidspunkt var krængningen ca. 70 grader, og hele siden og kølen lå op mod
skæret. Trawleren endte med at stå i en form for en rende på skæret, således
at den nu kun krængede ca. 10 grader ved lavvande. Den slog imidlertid hele
tiden bunden mod grunden.
Flere skibe forsøgte at trække IMERISOQ fri af skæret, men de kunne ikke
rokke den. Under slæbeforsøgene fik styrmanden brækket en finger, da en
trosse sprang og ramte ham på hånden, og fiskeskipperen brækkede
næsebenet, da en wirekinke ramte ham.
Samtidig begyndte det at blæse op, de tre sidste besætningsmedlemmer forlod
trawleren, og bjærgningsforsøgene blev indstillet. Senere totalforliste trawleren
LAILA
Den 23. maj 2000 grundstødte og forliste det 24,6 brt. store fiskeskib LAILA fra
Paamiut. Besætningen på 4 mand blev reddet.
LAILA sejlede fra Paamiut den 21. maj på krabbe fiskeri. På grund af dårligt vejr
sejlede de ind til Kuannit for at afvente bedre vejr. I Kuannit opstod der
driftsproblemer med hovedmotoren på grund af vand i brændstoffilteret. Det
blev renset, men problemet opstod igen. Den 23. maj påbegyndte LAILA sejlads
tilbage til Paamiut.
På læsiden af Søndre Storø blev motoren stoppet for igen at rense
brændstoffilteret for vand, så den sidste del af rejsen kunne foregå uden stop.
Imidlertid gik motoren igen i stå, da LAILA var tæt under land syd for Søndre
Storø. Skibet blev af den kraftige vind ført ind på skæret Anillagissat, selv om
det blev forsøgt at ankre.
Der blev sendt nødsignal, alle iførte sig redningsdragt, og flåden blev sat i
vandet. Skibet lå og bankede på skæret og blev slået læk, og da det var ved at
synke, sprang besætningen i vandet og fik sig bjærget om bord i
redningsflåden.
De kunne ikke frigøre flåden fra skibet, fordi de kunne ikke finde kniven, og da
skibet kæntrede, ramte masten redningsflåden og pressede den under vand.
Alle fire sprang derfor igen i søen, hvorfra de kort efter blev reddet af en fisker
fra Paamiut, som hjemme havde hørt nødopkaldet på en bærbar VHF.
Grundstødningen og det efterfølgende forlis skyldes motorstop forårsaget af
vand i dieselolien, der ikke blev effektivt drænet ud fra brændstoftankene.
5.3 Grundstødninger fordelt på år
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 I alt
1 4 3 2 1 11
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 12

5.4 Skibsstørrelser i BT
< 20 20 – 50 50 – 100 100 - 300 I alt
1 2 3 5 11
5.5 Måned
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC I
alt
1 2 1 1 2 2 1 1 11
5.6 Lyst / Mørkt
8 af de 11 grundstødninger skete i mørke og de resterende 3, medens det var
lyst.
5.7 Vejrforhold
Vind: 2 grundstødninger skete i stille vejr, 2 i svag vind og 5 i hård vind.
Opklaringsenheden har ikke oplysninger om vinden i de sidste 2
grundstødninger.
Sigtbarhed: I 4 af grundstødningerne er det angivet at have været dårlig
sigtbarhed.
Is: I 2 af grundstødningerne har der været is i farvandet, og i begge tilfælde har
dette været hovedårsagen til grundstødningen.
5.8 Brovagtshold
I 5 af grundstødningerne var den vagthavende alene i styrehuset. 4 af disse
skete i mørke. I 5 grundstødninger var der 2 eller flere i styrehuset, og i den
sidste har Opklaringsenheden ikke oplysninger herom.
5.9 Årsager
3 af grundstødningerne skyldes, at den vagthavende faldt i søvn. I 4 andre
grundstødninger har Opklaringsenheden bedømt årsagen som navigationsfejl
kombineret med dårligt vejr. 2 af grundstødningerne skyldes is, 1 motorstop, og
1 er uopklaret.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 13

6 Arbejdsulykker i handelsskibe
Som vist i afsnit 2 har Opklaringsenheden, siden år 2000, indhentet oplysninger
om 7 arbejdsulykker i handelsskibe samt om en hændelse, hvor en passager
forsvandt. 1 besætningsmedlem omkom.
Den nævnte passager forsvandt fra passagerskibet SARPIK ITTUK under
skibets rejse fra Qeqertarsuatsiaat til Nuuk. Skibsledelsen blev først bekendt
med, at pågældende passager var savnet, ca. ½ time efter ankomst til Nuuk.
Politiet i Nuuk har behandlet sagen.
Det omkomne besætningsmedlem var skibsassistent på tankskibet ORASILA.
Han blev fundet omkommet i havnen i Tasiilaq ca. 4 timer efter, at skibet var
afsejlet. Om bord havde man fået det indtryk, at han ville overnatte i land.
I sin redegørelse, ”ORASILA – Dødsfald under havneophold – 12. november
2006”, har Opklaringsenheden konkluderet, at Enheden ikke kan udtale sig om,
hvordan skibsassistenten er faldet i vandet. I redegørelsen anføres, at der ikke
var etableret sikre adgangsforhold fra kajen, via et andet skib til ORASILA, samt
at der på grund af kajforholdene og et glat føre var risiko ved at færdes mellem
kajen og det inderst liggende skib.
Foto af den pågældende kaj taget af politiet den 13. november.
Ved 2 af de øvrige 6 arbejdsulykker kom skibets styrmand alvorlig til skade.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 14

Det drejer sig om en ulykke i GREENLAND SAGA den 8. august 2000, hvor
styrmanden fik skadet ryggen, da han under betjening af lossespillet blev ramt
af en svingende palle og skubbet ned i lasten, samt
en ulykke i ARINA ARTICA den 26. juli 2007, hvor skibets overstyrmand fik
skadet ryggen, da han faldt ca. 2 m fra lugen ned på sidegangen i forbindelse
med flytning af en lastoliecontainer.
De sidste 4 arbejdsulykker medførte mindre alvorlig tilskadekomst af personer.
Et besætningsmedlem kom til skade i forbindelse med lastning, 4
besætningsmedlemmer kom til skade i forbindelse med en redningsøvelse i et
passagerskib, et besætningsmedlem faldt gennem en åbnet lem i et
maskinrum, og et besætningsmedlem kom til skade, da han faldt i vandet fra en
MOB-båd under udsætningen.
7 Arbejdsulykker i fiskeskibe
Som vist i afsnit 2 har Opklaringsenheden, siden år 2000, undersøgt 15
arbejdsulykker i fiskeskibe i Grønland.
Ved disse ulykker er omkommet 5 personer og 10 personer er kommet til
skade.
Størrelse
i BT
Hændelsen Skade Evakueret Bemærkninger
2223 Snublede under Sår på Ja
udsætning af albuen.
trawl
Betændelse
i såret
1598 Kom i klemme i Indre Nej Kom på hospitalet
rejekoger under kvæstelser
3 døgn efter
reparation af
ulykken.
denne
Kvæstelserne var
værre end først
antaget.
Se rapport
313 Blev under Skader i Ja
pakning og isning hoved og på
af fangst i lasten
ramt af en stor
klump is
overkrop
192 Trukket over Omkom Han forsvandt, før
bord under
besætningen
udsætning af
kunne nå ham
rejetrawl
Se rapport
16 Fik fingre i
klemme under
ophaling af
krabberedskaber
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 15

106 Blev hevet over
bord under
udsætning af
krabbetejner
14 Trådte igennem
løsliggende
dørkplade over
skrueaksel
2251 Blev under
udredning af
trawlwirer ramt af
en wire og kastet
over bord
3207 Blev under
indhivning trukket
over bord af wire
16 Ved skud efter
sæl brækkede is
af en bræ og
skabte så meget
sø, at jægeren
faldt i vandet og
forsvandt
776 Blev ramt i
hovedet af
sjækelbolt under
indtagning af
trawlskov på dæk
2772 Ramte sig selv i
hovedet med
kniv, da skibet
tog en overhaling
5 Forsvandt fra en
jolle på slæb, da
jollen bordfyldte
241 Blev ramt af bom
under reparation
af
muslingeskraber
53 Fik ben i kinke
under udsætning
af krabbetejner
og blev trukket
over bord
Et ben blev
læderet
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 16
Skibet
sejlede i
havn
Skibet
sejlede i
havn
Besætningen fik
ham reddet i
bevidstløs tilstand
og genoplivet ham
Se rapport
Omkom Han blev reddet
om bord igen, men
var dræbt af slaget
fra wiren
Omkom
Alvorligt
kraniebrud
Åbent sår i
hovedet
Se rapport
Blev reddet om
bord igen
Ja Se rapport
Ja
Omkom Se rapport
Alvorlige
kvæstelser i
hoved og på
overkrop
Skibet
sejlede i
havn
Se rapport
Omkom Forsvandt i søen
Se rapport

Bom med muslingeskraber
8 Hændelser i mindre joller
2006
4 joller og 1 kajak – 5 omkomne.
3 af jollerne blev fundet tomme, de 3 personer forsvundet, jagt/fiskeri.
1 jolle kæntrede efter kontakt med isskosse. 1 person druknede.
1 kajak kæntrede og roeren druknede.
2007
10 joller – 13 omkomne.
4 af jollerne, med henholdsvis 3, 2, 1 og 1 personer om bord, forsvandt.
1 jolle blev fundet med afrevet påhængsmotor og de 2 ombordværende døde.
1 jolle blev fundet beskadiget, og den ombordværende blev fundet druknet 4
dage senere.
En omkom ved en vådeskudsulykke i en jolle, fordi der gik tid, inden han kom
på hospitalet.
1 udeblivende jolle blev fundet uden den ombordværende.
To blev smidt i vandet, da jollen utilsigtet drejede skarpt. Den ene kunne ikke
svømme og druknede.
1 jolle sank, da den med fuld fart sejlede over et skær og fik bunden revet op.
Familien på 2 voksne og 2 børn fik sig reddet over i en gummibåd og blev
fundet uskadte et par timer senere.
2008
2 joller – 2 omkommet.
En gruppe jægere fandt en anden jæger druknet ved siden af sin jolle.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 17

En mand blev fundet drivende og druknet ved siden af sin jolle, som sejlede i
rundkreds.
9 Indrapportering af ulykker
Regler for danske handels- og fiskeskibes underretning til Opklaringsenheden,
når skibet er involveret i en søulykke eller en alvorlig personulykke, findes i § 5 i
bekendtgørelse nr. 790 af 10. juli 2006 om undersøgelse af ulykker til søs.
Reglerne gælder også for handels- og fiskeskibe hjemhørende i Grønland.
Ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 2, vil Politimesteren i Grønland eller andre
grønlandske myndigheder underrette Opklaringsenheden om ulykker, som er
omfattet af anmeldelsespligten i § 5.
Reglerne for skibes rapportering under sejlads i grønlandske farvande findes i
bekendtgørelse nr. 170, 17/3 2003 om skibsrapporteringssystemer i farvandene
ved Grønland.
Ifølge § 1 i denne bekendtgørelse er der etableret to skibsrapporteringssystemer
med det formål at overvåge skibes sejlads i disse farvande samt om
nødvendigt at foranledige eftersøgnings- og redningsforanstaltninger iværksat.
9.1 GREENPOS
Det ene system er benævnt GREENPOS og er for skibe på rejse til og fra
grønlandske farvande.
Det er Grønlands Kommando (GLK), som administrerer GREENPOS, og som
iværksætter eftersøgnings- og redningsaktioner, såfremt en melding udebliver,
og det ikke er muligt at etablere forbindelse med skibet.
9.2 KYSTKONTROL
Det andet system er benævnt KYSTKONTROL og er for skibe i kystfart mellem
grønlandske havne og anløbspladser. Det er tvunget for alle skibe over 20 BT
og alle fiskeskibe. Ikke-rapporteringspligtige skibe kan imidlertid også deltage.
Kystradiostationerne fungerer som skibskontrolstationer under KYSTKONTROl.
Det er Aasiaat og Ammassalik radio.
Hvis en melding udebliver, og det ikke er muligt at etablere forbindelse med
skibet, skal skibskontrolstationen underrette politiet på det af skibet anmeldte
bestemmelsessted, som herefter iværksætter eftersøgning lokalt.
9.3 Opklaringsenhedens bemærkninger
Ovenstående betyder i praksis, at politiet tager sig af aktioner i tilfælde af
søulykker i det kystnære område, medens GLK iværksætter de nødvendige
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 18

operationer udenfor. De to myndigheder bistår naturligvis hinanden i mange af
aktionerne.
Der er i bestemmelserne om meldesystemerne ingen pligt til at rapportere,
såfremt et skib er udsat for et havari, en grundstødning eller lignende
hændelse.
I flere af de ulykker, som Opklaringsenheden har undersøgt, er der ikke indgivet
anmeldelse til en kystkontrolstation, eller anmeldelse er givet lang tid efter
hændelsen. I de fleste tilfælde skyldes det, at man ombord skønner, at man
”kan klare sig selv” eller, at der er et makkerskib i nærheden, som yder
assistance.
Det er vigtigt, at redningsmyndighederne underrettes så hurtigt som muligt efter
hændelsen er sket. Især i farvande som de grønlandske, hvor vejrsituationen
hurtigt kan ændre sig, hvor mange steder er vanskeligt tilgængelige, og hvor
eftersøgnings- og redningsresurserne er få.
Det er vigtigt for Opklaringsenhedens forebyggende arbejde, at Enheden
modtager indberetning om alle de ulykker til søs i Grønland, som er omfattet af
indberetningspligten.
Der synes at være et behov for at udbrede kendskabet i Grønland til
Opklaringsenhedens arbejde.
Opklaringsenheden agter derfor at få bekendtgørelsen om undersøgelse af
ulykker til søs oversat til grønlandsk.
Det er også Opklaringsenhedens hensigt at lade flere af Enhedens rapporter
om søulykker i Grønland oversætte til grønlandsk, og denne temaundersøgelse
vil også bliver oversat til grønlandsk.
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden
Side 19