Du kan downloade bladet her - Pharmadanmark

Recommendations

Info

26 | pharma januar 2012 SelvledelSe & TrivSel Katalysér din jobsamtale det er ikke nok at være rigtig god – du skal også være god til det rigtige. Jobsamtalen er den enestående mulighed for at formidle dine kompetencer, så det giver mest værdi for virksomheden. det handler derfor om at finde ind til, hvad virksomheden finder vigtigt og så formidle dine kompetencer i relation til det. læs her Malene gudes klumme om, hvordan simple teknikker kan katalysere din jobsamtale, så du når i mål med drømmejobbet. del 1 af 3. AF MALENE GUDE, GUDE COACHING Jobsamtalen er den sidste – og afgørende – knap, som du kan skrue på i en ansættelsesproces. Det er altså værd at give den gas. Det er min erfaring, at det kræver en del øvelse at komme godt igennem et ansættelsesforløb. Samtidig er der naturligvis grænser for, hvor ofte vi træner os selv i disciplinen jobsamtale. Hvis du er aktivt jobsøgende, vil du derfor ikke kun have glæde af at terpe dine faglige kompetencer udenad, men også af at lade dig inspirere af andres succeser inden for jobsamtaleområdet. På opfordring fra en af jer, som jeg har rådgivet i forbindelse med jobskifte, vil jeg derfor i de næste klummer dele ud af teknikker, der kan katalysere din jobsamtale. Se det fra den anden side Faglige kompetencer, en god ansøgning og netværk er uden tvivl vigtige parametre i din jobsøgning, men dit nye job kommer ikke uden en jobsamtale. Der er kun én, som kan udføre din jobsamtale, og det er naturligvis dig selv. På godt og ondt. For det er både svært og let at skulle formidle sine egne kompetencer. Ofte fokuserer vi efter samtalen på alle de kompetencer, som vi ikke fik præsenteret for den potentielle arbejdsgiver. »Jeg fik ikke solgt mig selv ind,« siger vi. Men det handler faktisk ikke om at dokumentere din egen eksistens gennem en præsentation af samtlige dine bedrifter. Jo mere faktaviden vi har, desto mere tilbøjelige kan vi være til at ryge i produktbeskriverrollen. Det er bare ikke altid, at du rammer plet ved at beskrive et produkt fra den ene ende til den anden, hvis modtageren ikke kan se et behov for produktet. Din faglighed kan du som sådan ikke rykke ved. Du kan til gengæld hjælpe din potentielle arbejdsgiver med at se, hvordan netop din baggrund, erfaring, ansvarsområder, resultater og endelig din tilgang til jobbet kan føre til værdiskabelse for virksomheden. Idéen her er, at god mental forberedelse giver et solidt afsæt for en værdifuld samtale. Se derfor dig selv fra virksomhedens side: Hvordan bidrager du til at løse deres problemstillinger? Og som konsekvens heraf: Hvordan bidrager du til deres bundlinje? Eksempel: Firmaet søger en projektleder på et tværgående projekt. Hvilken situation står firmaet i, og hvad skal den have løst? Hvilke udfordringer kan du forestille dig i denne stilling, og gennem hvilke cases fra dit tidligere arbejde kan du illustrere, hvordan du vil løse opgaven? Hvis du ikke har konkret erfaring, så prøv at finde paralleller til din øvrige erfaring. Ram ind i centrum Det handler om at ramme ind i centrum af virksomhedens behov. Lav en grundig research via firmaets hjemmeside – både i forhold til pipeline, organisationsdiagrammer, værdier og eventuelle nyheder. Skriv også firmaets navn i søgefeltet på LinkedIn, som så automatisk selv finder ud af, hvem du kender i første led og så videre. Du har nu mulighed for at sende en hilsen til en relevant kontakt, om at du har set et spændende job. Vi kan godt lide at blive informeret, så typisk vil modtageren tage godt i mod og måske endda tilbyde at lægge et godt ord ind for dig. Omvendt så kan du godt regne med at en god headhunter eller rekrutteringsmedarbejder vil søge referencer på dig rundt i netværket – du kan altså i nogle tilfælde være på forkant med denne situation. Netværk gør det ikke alene, der skal en jobsamtale til, og den kan kun du selv udføre. For god ordens skyld skal jeg lige sparke ind, at smarte teknikker ikke giver dig jobbet alene. Dine kompetencer og den øvrige kemi skal også passe ind i det nye job. Dine oplysninger skal derfor holde vand, ellers bliver du ’afsløret’ ved en samtale og har brændt din chance af.
Lagkagestykket som huskeregel Prøv at tænke på samtalen som en cirkel eller lagkage og dine sætninger som små prikker inde i cirklen. Forestil dig så, at virksomheden har særligt fokus på – og brug for – et bestemt stykke af lagkagen. Det gælder altså om, at dine sætninger – og dermed cases, der illustrerer dine kompetencer – ligger lige præcis inde i det eftertragtede lagkagestykke. I kan sagtens have haft en god snak, og du kan gå fra samtalen med en fornemmelse af at have præsenteret dig godt i den forstand, at du fik remset hele dit CV op for dem. De har jo netop taget dig til samtale med udgangspunkt i dit CV og din ansøgning, så på den måde har du i værste fald leveret en oplæsning af det, som de allerede har læst. En klassisk fælde er nemlig, at kandidaten falder i produktbeskriverrollen, alt imens modtageren gradvist mister interessen. Forestil dig, at dine potentielle arbejdsgivere efter samtalen beskriver dig sådan her: »Hun var ellers dygtig og kompetent, bare ærgerligt, at hun ikke kan det, som vi har brug for.« Du har med andre ord brugt dit gode krudt uden for det ønskede lagkagestykke og er derfor ikke blevet relevant og vigtig for dem. Konsekvens: De vælger en anden kandidat, som blev mere vigtig for dem, fordi hun gennem sin formidling bevægede sig i det vigtige lagkagestykke og på den måde gav mere værdi for arbejdsgiveren – også selv om I kompetencemæssigt måske var lige egnede. Behovsanalyse Hvordan kan du så arbejde dig ind til det eftertragtede felt, som udgør arbejdsgiverens behov? Udgangspunktet er at udarbejde den bedst mulige behovsanalyse ud fra de tilgængelige oplysninger inden samtalen. For det første så kan du lave et godt forarbejde via virksomhedens hjemmeside, hvor du som oftest kan orientere dig om mål, visioner, pipeline og organisationens opbygning og eventuelt aktuelle nyheder. Vi sætter i den næste tid her i klummen spot på, hvordan du kan katalysere din jobsamtale og dermed øge chancerne for at nå i mål med drømmejobbet. Del 1: Sådan bliver du vigtig Del 2: Hvad er dit brand? Del 3: Typiske spørgsmål – og gode svar Tjek dernæst i dit netværk og via LinkedIn, hvem du kender i første og andet led, og ring eller send dem en mail om, at du har søgt denne spændende stilling. På den måde kan du få viden om, hvad der aktuelt er af udfordringer i virksomheden eller den pågældende afdeling. Virksomheder bruger også LinkedIn, så det er samtidig en fordel, at dine kontakter er adviseret, hvis de bliver spurgt, om de kender dig. Herefter handler det om at undgå næste typiske fælde, nemlig faren for det forudfattede. Derfor må du ’tryk-teste’ din viden. God til det rigtige Under samtalen skal du have verificeret eller afkræftet din tese om virksomhedens behov. Det kan klares ved hjælp af to helt enkle spørgsmål: Hvad ser de som de største udfordringer i virksomheden/ afdelingen lige nu? Hvad ser de som de typiske udfordringer i denne stilling? Så handler det om virkelig at få lyttet til, hvad de svarer, for de svarer nemlig det, som ligger dem allermest på sinde lige nu – og det er lige præcis, hvad der er vigtigt for dem. Du kan nu katalysere samtalen ved at lade dine cases ramme inden for det felt, som er vigtigt for dem. Konsekvensen er, at du selv bliver vigtig, og du viser dig som en løsning på deres behov. Du er gået fra bare at være god – til at være god til det rigtige. Teknikken er bestemt ikke raketvidenskab. Det svære er at gøre det. Talrige salgskurser har gennem årene kredset om behovsanalysens vigtighed i forbindelse med salg. Fordi det virker. Så held og lykke med at tænke i lagkagestykker og effektfulde spørgsmål til din næste jobsamtale. Næste gang ser vi mere på, hvordan du kan opsummere dine kompetencer, dine mål og din drivkraft og på den måde definerer dit eget brand, så du bliver husket. pharma januar 2012 | 27
Page 1 and 2: Medlemsblad for Pharmadanmark. Janu
Page 3 and 4: 4 Dimittendledigheden stiger 6 Unge
Page 5 and 6: jobbene til de ledige, men vi håbe
Page 7 and 8: Det Unge Akademi er en ny, uafhæng
Page 9 and 10: virke meget væsentlig. Særligt i
Page 11 and 12: lå boG: mette GillinG nielsen, 35
Page 13 and 14: Ikke kernevirksomhed Apokjedens uti
Page 15 and 16: Danmarks højeste rente fylder to
Page 17 and 18: »En af de store udfordringer i arb
Page 19 and 20: der på nogen måde bliver gået p
Page 21 and 22: debat Gerne diskussion om sygehusap
Page 23 and 24: Storfusionen på Københavns Univer
Page 25: marks bedste mindre arbejdsplads, o
Page 29 and 30: DANSK EU-FoRMANDSKAB VIL BEKæMPE A
Page 31 and 32: Strammere regler for lægers samarb
Page 33 and 34: Bogaften for medlemmer af Pharmadan
Page 35 and 36: officielt bevillinger opgivet Apote
Page 37 and 38: Januar_opdateret_Pharma 16/01/12 14
Page 39 and 40: Netværksmøder i Pharmadanmark Pha
Page 41 and 42: pharma januar 2012 Lucca, Toscana,
Page 43 and 44: Erica Verbascum Dryas Soldug pharma
Page 45 and 46: pharma januar 2012 QA Kemiker til P
Page 47 and 48: Regulatory Affairs Manager Are you

Du kan downloade bladet her - Pharmadanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?