Fra de teologiske fakulteter, folkekirkens ... - Kirkeministeriet

2 Fælles vurdering af betænkningen
2.1 Grundlæggende intentioner
Betænkningen har en række grundlæggende intentioner, som vi tilslutter os som vigtige, og hvor vi
meget gerne bidrager til det videre udviklingsarbejde.
a. At lette transmissionen fra teologisk uddannelse til præstearbejde gennem styrkelse af såvel
forberedelse og introduktion af teologiske kandidater og nyansatte præster på
arbejdsmarkedet. Betænkningen peger her på, at der er behov for en yderligere indsats og
undersøger – ved at fremlægge en model for udvidet praktik – potentialet for en sådan
indsats. Der peges i sær på:
Styrkelse af forbindelse mellem universitetet og folkekirke gennem oprettelse af et
kontaktforum, et praktisk-teologisk institut, Ph.d.. stillinger, rekrutteringsindsats,
forskning, etc.
En styrkelse af praktikken.
En øget indsats for nyansatte – fordobling af deres kursuspligt i de første fem år
b. At provstierne skal udvikles til et af de lokale læringsrum, styrket gennem forpligtelse på
kollegial vejledning (jf. praktikmodellen), dannelse af fælles målsætninger gennem en
styrkelse af et samarbejdende teologisk fællesskab i stift og provsti (STF), mulighed for at
styrke fælles indsatsområder (profiler) og faglig individuel udvikling med MUS som
omdrejningspunkt.
Her lukker 1503 op for en udvikling som – under forudsætning af, at den
individuelle udviklingsmulighed samtidig styrkes – kan ændre den kirkelige kultur i
positiv retning. Det er en udvikling, vi gerne bidrager til med ideer,
operationalisering og med erfaringer fra provstikurser, provsteuddannelse, og
kontakt med provster i forbindelse med obligatorisk efteruddannelse i bagagen.
c. At sikre provsten bedre muligheder for at kunne bidrage til opfølgning på MUS ved i højere
grad at være medspiller i den uddannelsesmæssige del af præsters kompetenceudvikling.
d. At udvide mulighederne for at uddannelse udenfor institutionernes regi kan støttes af
folkekirkelige midler.
Arbejdsgruppen har ved at udforme modeller for, hvordan disse intentioner kan imødekommes, sat
en meget vigtig proces i gang. Den kritik af betænkningen, som indgår i vores svar, bør således ikke
læses som afvisning, men som et bidrag til at videretænke intentionerne og modellerne. Det samme
gælder forslag til alternative løsninger.
2.2 Forholdet ml. den folkekirkelige struktur og FU
Betænkningen præges af, at provsti-udviklingen har været i fokus hele vejen igennem. Men også af,
at man ikke er nået frem til gennemtænkning af, hvordan uddannelsesinstitutionerne skal bidrage til
og integreres som en naturlig del af organisationen. De står i dag som selvstændige institutioner
med løs tilknytning til organisationen. I betænkningen synes de skubbet endnu mere ud på en
sidelinje, idet man nok har sikret dem arbejde og ”kunder”, men til gengæld ikke har nået at tænke
deres arbejdsopgaver og samvirke med organisationen igennem. Nogle eksempler:
-3-