Fra de teologiske fakulteter, folkekirkens ... - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

1 Praktikmodellen i betænkning 1503 1.1 Sammenfattende vurdering af modellen Ved at opstille en detaljeret praktikmodel i tre dele – herefter omtalt som PS1 (to måneder), Praktiktid (3 måneder) og PS2 (1 måned) – foreligger der fra arbejdsgruppens side et meget væsentligt grundlag for at forholde sig til læringsform, udbytte, omkostninger, vejledning, evaluering/egnethedsbedømmelse og ordinationsmæssig status for dem, der skal blive fortrolige med præstearbejde. Modellen præges af, at en række interesser af forskellig art har skullet tilgodeses. De er ikke alle læringsorienterede, men ikke desto mindre alle betydningsfulde, hvis man skal nå et resultat, som kan få opbakning hos såvel studerende som kirkelige myndigheder og interessenter. Vi vil derfor både forholde os til modellen og til de bærende interesser for at kunne trække dem med ind i vores bud på en revision af modellen. Overordnet er vores vurdering: 1. Hvis man vil, er det muligt at operationalisere modellen. Det kræver dog væsentlige justeringer af tidsramme, kompetencefordelingen mellem provst, stift og FIP samt ressource-tilskrivninger for at opbygge en ligeværdig vejledningskultur, ikke mindst i opstartsfasen første 3-5 år. 2. Selv da er udbyttets omfang tvivlsomt, fordi man generelt undervurderer forskellen på at være tilknyttet som forbigående praktikant og være ansat, fordi opgavemulighederne er begrænsede, og læringspotentialet derfor bliver uambitiøst. Hermed begrænses også mulighederne for evaluering. Endelig er den uddannelsesmæssigt ikke en overbevisende forbedring i forhold til det, der er muligt indenfor nuværende ordning. 3. Modellen er en meget omkostningsfuld satsning på en gruppe, hvoraf mange ikke har afklaret, om de vil være præster, frem for at satse på dem, som gerne vil være det, eller vil prøve at være det. 4. Vi ser en vis risiko for, at en praktikmodel i denne form vil blive opfattet af nogen som en besværliggørelse af vejen til præstearbejde (bl.a. hvis de skal flytte) – især for de mange, der i dag kommer på pastoralseminariet uden afklaring af, om de vil være præster og som først i løbet af fire måneders intenst introduktionsforløb når frem til at de på et (ofte meget senere) tidspunkt søger en stilling. 5. I sin udformning af modellen og på centrale steder i øvrigt nærmer betænkningen sig udvikling af en uddannelsesstilling og sætter sig således mellem to stole: En af uddannelsesinstitutionen styret praktik som en del af en uddannelse inden ansættelse og en ansættelse med forøget uddannelsesindhold. Vil udbygge dette i dette i det følgende. 1.2 Tidsmæssig placering af forløbet Vi gør opmærksom på, at der – med universiteternes fastlagte afslutningsterminer i januar og august – er problemer, som gør, at modellen bør justeres hvad tidsplacering og dermed omfang angår (jf. p. 105). Det er, som den fremstår nu, kun muligt at tilrettelægge et forløb om året, som opfylder kravet om, at praktikken skal ligge i højsæsonen. Forløbet kan begynde 1.9, 1.10, 1.11, og vil således -3-
skulle opsamle to semestres kandidater. Med mindre man ønsker et forårs-forløb, som strækker sig ind i begyndelsen af september: dvs. 7 måneder med en måneds sommerferie indlagt Det vil betyde, at kandidater fra januar kan komme til at vente 7-9 måneder (uden SU), hvilket må anses for en unødig gene for kommende præster og dermed også rekrutteringshæmmende. Vi vil derfor foreslå, at man – evt. i den omtalte projekt-gruppe – ser på andre muligheder for at fordele perioderne med hhv. praktiktid og PS-tid, såfremt resultatet af høringsprocessen er, at man ønsker at gå videre med at udvikle modellen. En begyndelse kunne være at forkorte praktiktiden til to måneder – en fordobling i forhold til nuværende. Det vil løse gene-problemet, fordi man kunne begynde to gange årligt og undgå forlængelse af perioden pga. sommerferie, men det vil stadig ikke give forårs-praktik i fuld højsæson. Andre løsninger kunne gå i retning af at lægge et pastoralseminariesemester det ene halvår og en praktikansættelse det andet. Men så er vi på vej mod en uddannelsesstilling, – jf. senere om alternative løsninger. 1.3 Vurdering af modellens kompetencefordeling, indhold og udbytte 1.3.1 Interaktion mellem pastoralseminariekursus og praktik Målsætningen for modellen er, at ”studerende” (betænkningens udtryk for kandidater) skal lære ”at være præst ved rent faktisk at være præst og at tage det dertil hørende ansvar på sig, samtidig med at evnen til at kunne varetage embedet udvikles” (p. 91). Denne målsætning legitimerer sig endvidere som et svar på fokusgruppens udtalte ønske om, at det vekselvirkende ”forhold mellem teori og praksis bør styrkes”. (p. 200) Vi har længe fra FIP’s side argumenteret for en øget interaktion mellem seminariekurset hos os og kandidaternes praktik. Derfor hilses 1503s dybere overvejelse over dette forhold forbeholdsløst velkommen. Denne bestemmelse er til gengæld samtidig betænkningens grænse, idet den med sine indre uoverensstemmelser og løst skitserede hensigter kun er vanskeligt tilgængelig som et aktuelt handlingsgrundlag. Det er imidlertid heller ikke afgørende i vores nuværende situation. Det helt uomgængeligt fortjenstfulde er den opmærksomhed på revisionsbehovet for uddannelsens praktik, som betænkningen skaber. 1.3.2 Nærlæsning af modellens struktur og kompetencefordeling Modellen omfatter tre (to) måneders sammenhængende praktik efter to måneders indledende pastoralteologisk teori på FIP og en måneds refleksion over denne praktik på FIP med fortsat tilknytning til praktiksognet. Samtidig fastholdes det, at praktiksognenes provster er tænkt som forankringspersoner – forposter – for denne praktikordning (p. 92) med det overordnede ansvar for den og med myndighed til at vælge den enkelte praktikvejleder (p. 93). Følgelig melder det sig som et helt åbent spørgsmål, om ikke forslagets eventuelle ikraftsættelse uvilkårligt vil resultere i, at FIP’s praktikundervisning reduceres til konsulentvirksomhed for en folkekirkelig organisationspraktik. FIP skal således i relation til 1. periode: undervise i 8 uger i de pastoralteologiske fag – dog sådan, at de studerende i dette tidsrum samtidigt introduceres til det følgende praktikforløb (p. 94) 2. periode: udarbejde en tjekliste for praktikopgaverne, hhv. udforme en vejledning til handleplan for praktikken (p. 98) og derudover stå til rådighed for og bistå praktikanten -4
Page 6 and 7: Kirkeministeriet 14. april 2009 Fre
Page 8 and 9: Sine Thiman Dreyer Fra: Mogens Lind
Page 10 and 11: 1 Forbemærkning Rektorerne for de
Page 12 and 13: a. Betænkningens praktikmodel svæ
Page 14 and 15: d. Komme med forslag til ændringer
Page 16 and 17: j. Betænkningen betoner flere sted
Page 18 and 19: Høringssvar til Betænkning 1503 F
Page 22 and 23: samt i tilfælde af, at ”det ikke
Page 24 and 25: Hvad angår unges manglende evner t
Page 26 and 27: 4. Praktikken bliver en periode, hv
Page 28 and 29: For det andet viser 1503´s egen ge
Page 30 and 31: 2.3.4 Udviklingsplan Fra første pe
Page 32 and 33: 8. Den indlægger en selvevaluering
Page 34 and 35: Men vi anerkender behovet. Det er n
Page 36 and 37: uddannelse, for så vidt denne fore
Page 38 and 39: Betænkningen foreslår oprettelse
Page 40 and 41: kun indholdet er frivilligt, på s.
Page 42 and 43: muligheden for at uddanne bl.a. fun
Page 44 and 45: Formålet er at udvikle og gennemf
Page 46 and 47: Nævnes skal også, at flere af de
Page 48 and 49: S. 183f.: Mangelfuld opgørelse ove
Page 50 and 51: Studiemiljøet ‐ Studiehusene ‐
Page 52 and 53: Statistikker over TPC’s kursusvir
Page 56 and 57: 2005 1740 kursister total 632 øvri
Page 62 and 63: undre, at betænkningen vælger at
Page 64 and 65: for præstelige funktioner - uden f

Fra de teologiske fakulteter, folkekirkens ... - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?