Fra de teologiske fakulteter, folkekirkens ... - Kirkeministeriet

8. Den indlægger en selvevaluering og ekstern evaluering, der er medejerskab til. Altså en
naturlig, udviklingsorienteret evaluering af aktuel egnethed med mulighed for vejledning og
styrkelse af svage områder. Og tilmed på bedre erfaringsgrundlag og i en længere periode.
9. Den inddrager menigheden som medansvarlig for præstens udvikling, dels gennem
ansættelse, dels gennem opfølgende samarbejde og deltagelse i udvikling.
Kommentar: Menigheden synes fraværende i 1503 for praktikmodellens
vedkommende. Måske logisk: De har ikke selv valgt, og er ikke forpligtede!
10. Kaldelsesretten fastholdes med den status, den har i dag. Ordinationssynet befries for
nydannede flerbrugermodeller.
11. Formodentlig vil vores model også kunne løfte Folkekirkens image og dermed fremme
rekruttering. Den afspejler, at Folkekirken tager vare på sine nyansatte, og svækker myterne
om, at præsten er en ensom kæmper i en skov af problemer med menighedsråd, ledelse,
manglende menighed etc. I denne ordning er præsten netop ikke alene. Problemer kan
anerkendes og takles som mere end en enkelts udfordringer.
12. Endelig er den betydelig nemmere at sætte i værk. 1503-modellen kræver, at der er
forhåndsstyr på vejledningskvalitet, opgaveomfang, klare evalueringsformer etc. (alle
opgaver skal jo lånes af andre), for ikke fra starten at blive oplevet som utilfredsstillende.
Strategien bag bliver: Vi må bygge et helt hus og så prøve at trives i det. Den alternative
løsning er næsten modsat. Den kan bygges op langsomt, nedefra, med muligheder for
udvikling gennem opbygning. Der skal forholdsvis få startere til, det kan være f.eks.
mentorordninger, kollegial modtagelse og vejledning, måske et læringsrum omkring
udvalgte aktiviteter. Man kan forholdsvis hurtigt fremrykke efteruddannelsen og sætte ting i
gang dér og ellers begynde i det stille med udviklingsplaner og evalueringsmetoder etc. Og
man behøver ikke at begynde med det samme element alle steder. Derfra kan
vejledningsintensiteten, indholdet og netværksmodeller bygges op.
13. Økonomisk overskuelig: Vejledningsmæssigt stilles samme krav som betænkningens model.
Alle forhold omkring pålagt flytning i en periode eller transport er til gengæld løst. Den vil
ikke belaste præstelønssummen eller kræve ekstra lønmidler fra Fællesfonden. Man kan dog
overveje, om man vil bruge nogle af de penge, man har sat af, til at udvide enkelte
ansættelsesforhold f.eks. fra tre til seks måneder – efter ansøgning fra et stift eller et provsti.
Men det vil i alle tilfælde blive billigere.
Vi skal dog gøre opmærksom på at der – for at det kan gennemføres – må tilføjes
personaleressourcer, også til uddannelsesinstitutionerne. Det gælder begge modeller.
2.3.7 Fremgangsmåde
1. Der nedsættes en faglig arbejdsgruppe til at følge op på betænkningen og gøre de modeller,
man vælger, klar til iværksættelse, og lægge op til nødvendige formelle ændringer. Den
sammensættes af ansatte på institutionerne, suppleret med en, der har arbejdet med
uddannelse i andre fag, og med en repræsentant for hver af de grupper, der var med i den
første gruppe. Denne del vil formodentlig kunne færdiggøres i år.
I sammensætningen vil det være en fordel, hvis der kommer nye folk ind, hvis opgave det er
at følge op på den faglige del, som helt mangler i betænkningen.
Arbejdsgruppen skal lave modeller for en ordning, som integrerer uddannelsesinstitutionerne
i organisationen og for fordeling af opgaver institutionerne imellem.
-15-