De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam

’Den kompetente hjemløse’
Jeg har tidligere nævnt at udenlandske forskere (Boydell et al, 2000) beskriver hvorledes
hjemløses selvopfattelse over tid ændres fra at være en positiv selvopfattelse til at være
negativ. Som en slags modvægt tilegner den hjemløse sig i stedet visse kompetencer ’- som et
udtryk for at de får det bedste ud af en trængt situation’ (Siiger, s.24) for derved at blive en
erfaren hjemløs. Oplæringen i de kompetencer der kræves for at være en del af livet på gaden,
devaluerer det der for den enkelte tidligere var værdifuldt i livs fortællingen. I stedet skabes
der i kraft af de erhvervede kompetencer en positiv selvopfattelse som bekræftes, både i
hjemløsemiljøet, men også af det omgivende samfund.
Jens er den af mine informanter der har været hjemløs kortest tid, og som samtidig bedst
beskriver den ændringsproces han oplever. I relationen til familie, tidligere kollegaer,
offentlige instanser m.m. oplever han det som om han ikke længere bliver regnet for noget
fordi ’han ikke har bil, fast indtægt, stabilt liv, ser sin familie…’. Han er ikke længere i besiddelse
af det der gav livet værdi og status, og har en oplevelse af at stå midt imellem et tidligere og et
nuværende liv – ikke at høre hjemme nogen steder.
’ – jeg opfatter mig selv som en paria, en persona non grata i næsten alle sammenhænge,
undtagen nede på bænken måske… men selv nu, hvor jeg er i samme båd som dem er jeg lidt
anderledes og udenfor gruppen’ (Jens, Interview nr. 1)
Historien han tidligere plejede at fortælle om sig selv devaluerer han, dels fordi det føles
dumt, og dels fordi han ikke føler den har nogen værdi i den sammenhæng han er i.
’jeg føler mig som en idiot når jeg fortæller om det jeg har oplevet i mit liv…, jeg føler det
lynhurtigt går over i noget der ligner pral, de er sgu’ da ligeglad med at jeg har været i
Venezuela. Når jeg ikke længere fortæller anekdoter fra mit liv bliver jeg en af drengene på
bænken i stedet.’ (Jens, Interview nr. 1)
Jens befinder sig et sted hvor han er hverken udenfor eller indenfor, han har endnu ikke
tillært sig de kompetencer der skal til for at blive en erfaren hjemløs, så i stedet trækker han
på de kompetencer han har fra sit tidligere liv i medieverdenen – han tilegner sig en læring
som han forventer gør ham klogere og måske et bedre menneske når han vender tilbage til sit
tidligere liv igen. Dermed bekræfter han Boydells studier der viste at ’nye’ hjemløse
18