De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam
De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam
De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>De</strong> fleste hjemløse har en dagligdag hvor de opholder sig i hjemløsemiljøet, et miljø der kan<br />
opfattes som en subkultur der består af talrige varmestuer, primært drevet af kirkelige<br />
organisationer, hvor man kan få mad, tøj og en uforpligtende snak, nat herberger hvor man<br />
kan få en madras for natten samt mobile tilbud om varm mad, bl.a. fra den private<br />
organisation Projekt Udenfor’s mobile café. Alt sammen tilbud som er uforpligtende, tæt på,<br />
let tilgængelige på gaden og giver mulighed for anonymitet – tilbud som er baseret på at leve<br />
fra dag til dag. <strong>De</strong>rudover er pladser og torve ofte samlingssteder hvor de hjemløse mødes, og<br />
mange har faste ruter og rutiner i forhold til hvor de sover, spiser, opholder sig om dagen osv.<br />
<strong>De</strong>r er sociale og sundhedsfaglige kommunale tilbud som arbejder ’på gaden’ hvor de<br />
hjemløse opholder sig, og som tilbyder det samme som tilbydes på socialkontorer og i<br />
sygeplejeklinikker. På det overordnede plan er der flere organisationer for hjemløse, baseret<br />
på brugerinddragelse bl.a. ’Hus Forbi’ der udover muligheden for at sælge aviser og tjene lidt<br />
ekstra penge, også tilbyder et fællesskab med diverse aktiviteter og et ’talerør’ for de<br />
hjemløse.<br />
<strong>De</strong>n politiske scene har i mange år været et velfærdssamfund præget af neo-liberalistiske<br />
strømninger hvor udgangspunktet er at den enkelte har ansvar for eget liv. Grundtanken er at<br />
samfundet består af enkelt individer som til enhver tid ’ – til tider i konkurrence og modstrid<br />
med hinanden søger at maksimere deres individuelle egennytte’. (Lund 2010, s.32) <strong>De</strong> grupper<br />
der ikke formår at tage ansvar uddanner samfundet i henhold til strategierne indenfor<br />
empowerment, hvor det overordnede mål er at få den enkelte til at handle i egen interesse<br />
(Cruikshank 1999, s.68). En strategi som er med til at frigøre undertrykte personer og styrke<br />
dem personlig, interpersonel og politisk – hjælpe dem til at få kontrol over deres eget liv<br />
således at de bliver i stand til at tage styring på det(Asmussen 2003, s.13). Samtidig med at<br />
man gerne vil styrke den enkelte, er statens overordnede opgave i velfærdssamfundet er at<br />
tage sig af både hele befolkningen og hvert enkelt individ – ’fra vugge til grav’ – bl.a. når det<br />
handler om sundhed og forebyggelse. Statens opgave og styring beskrives af Foucault som en<br />
’pastoralmagt’ der – med Järvinen og Mortensens ord - udøver en ’blid normaliserende<br />
disciplinering af den enkelte med henblik på mål som synes at være til den enkeltes bedste’<br />
(2005, s.14) Foucault betegner statens styring som en magtudøvelse der skaber særlige<br />
moralske normer (Foucault 1983, s.259). Normer der betinger menneskets handlemåder og<br />
gør den enkelte til et subjekt. Subjektivering er en form for magt hvor den enkelte tildeles en<br />
6