De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam

De fleste hjemløse har en dagligdag hvor de opholder sig i hjemløsemiljøet, et miljø der kan
opfattes som en subkultur der består af talrige varmestuer, primært drevet af kirkelige
organisationer, hvor man kan få mad, tøj og en uforpligtende snak, nat herberger hvor man
kan få en madras for natten samt mobile tilbud om varm mad, bl.a. fra den private
organisation Projekt Udenfor’s mobile café. Alt sammen tilbud som er uforpligtende, tæt på,
let tilgængelige på gaden og giver mulighed for anonymitet – tilbud som er baseret på at leve
fra dag til dag. Derudover er pladser og torve ofte samlingssteder hvor de hjemløse mødes, og
mange har faste ruter og rutiner i forhold til hvor de sover, spiser, opholder sig om dagen osv.
Der er sociale og sundhedsfaglige kommunale tilbud som arbejder ’på gaden’ hvor de
hjemløse opholder sig, og som tilbyder det samme som tilbydes på socialkontorer og i
sygeplejeklinikker. På det overordnede plan er der flere organisationer for hjemløse, baseret
på brugerinddragelse bl.a. ’Hus Forbi’ der udover muligheden for at sælge aviser og tjene lidt
ekstra penge, også tilbyder et fællesskab med diverse aktiviteter og et ’talerør’ for de
hjemløse.
Den politiske scene har i mange år været et velfærdssamfund præget af neo-liberalistiske
strømninger hvor udgangspunktet er at den enkelte har ansvar for eget liv. Grundtanken er at
samfundet består af enkelt individer som til enhver tid ’ – til tider i konkurrence og modstrid
med hinanden søger at maksimere deres individuelle egennytte’. (Lund 2010, s.32) De grupper
der ikke formår at tage ansvar uddanner samfundet i henhold til strategierne indenfor
empowerment, hvor det overordnede mål er at få den enkelte til at handle i egen interesse
(Cruikshank 1999, s.68). En strategi som er med til at frigøre undertrykte personer og styrke
dem personlig, interpersonel og politisk – hjælpe dem til at få kontrol over deres eget liv
således at de bliver i stand til at tage styring på det(Asmussen 2003, s.13). Samtidig med at
man gerne vil styrke den enkelte, er statens overordnede opgave i velfærdssamfundet er at
tage sig af både hele befolkningen og hvert enkelt individ – ’fra vugge til grav’ – bl.a. når det
handler om sundhed og forebyggelse. Statens opgave og styring beskrives af Foucault som en
’pastoralmagt’ der – med Järvinen og Mortensens ord - udøver en ’blid normaliserende
disciplinering af den enkelte med henblik på mål som synes at være til den enkeltes bedste’
(2005, s.14) Foucault betegner statens styring som en magtudøvelse der skaber særlige
moralske normer (Foucault 1983, s.259). Normer der betinger menneskets handlemåder og
gør den enkelte til et subjekt. Subjektivering er en form for magt hvor den enkelte tildeles en
6