De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam

til at komme og gå som man selv vil, og livet begrænses ikke af regler og rutiner. Den hjemløse
kan ses som en visionær sandhedssøger med samfundsindsigt, som ’en moralsk helt der har
formået at frigøre sig fra det organiserede samfunds bånd’ (Järvinen 2009, s.104) Deres liv
kommer dermed til at fremstå mere givende og indholdsrigt end de fleste normale liv. I den
kontekst har friheden et sentimentalt og rosenrødt aspekt. At have frihed kan dog også være
forbundet med uvished og utryghed - at leve fra dag til dag og ikke vide hvilke problemer
dagen bringer. Järvinen betragter dette aspekt udfra Theodore Caplows beskrivelser af
hjemløshed som en passiv ’udenforhed’ der er både menings- og visionsløs, og ikke et frivilligt
valg (s.107) Man kan derfor diskutere om oplevelsen af frihed er reel, eller om det er et udtryk
for at den hjemløse gerne vil integreres i samfundet, men ikke kan håndtere det. Reaktionen
på det sidste er for nogen tilbagetrækning, apati og isolation – at kappe båndene til sit
tidligere familie- og arbejdsliv. Bauman betegner denne frihed som en teoretisk frihed, en
frihed som først og fremmest er forbundet med usikkerhed og utryghed – ’as a curse rather
than a blessing’(1991, s.79). Flere af informanterne beskriver dette dilemma mellem frihed og
utryghed, bl.a. Karsten og Hans
’der var vel på sin vis meget frihed i at leve det liv (som hjemløs), men det var svært at sove
forskellige steder og aldrig vide hvor man skulle være – et telt bag Mariakirken eller mellem
perronerne på Hovedbanegården’ (Karsten, Interview nr.3)
’hvis du sover på en sofa og bliver smidt ud om morgenen, ved du jo ikke hvor du skal sove næste
nat…, den er lidt hård. Man går hele tiden med et håb i sig om at der nok er nogen der skal
hjælpe en – det bliver en form for livsstil’ (Hans, Interview nr.4)
Oplevelsen af ’det frie liv’ påvirkes for nogle hjemløse af deres tilknytning til ’systemet’. De
fleste er ikke på arbejdsmarkedet, og som sådan ikke selvforsørgende. Deres økonomi er
baseret på enten pension eller kontanthjælp, og de er en del af et offentligt system med krav
og kontrol – et system normalbefolkningen opfatter som en del af velfærdssamfundet, men
som for den hjemløse opleves som begrænsende for friheden.
’De fleste har lidt ondt af folk der lever på gaden, de tror de lever et elendigt liv, men det er på en
måde et frit liv at være hjemløs – specielt for mig, jeg får tjenestemandspension og er derfor ikke
inde i systemet. Jeg kender en hjemløs der skulle i aktivering, så kom han med sin rygsæk og alt
22