De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam

samfundet gør. Den lidt idylliserende holdning til frihed er et aspekt som diskuteres af bl.a.
Carsten som nok oplever friheden som et positivt og ønskværdigt element i hjemløselivet,
men som samtidig forbinder friheden med usikkerhed og utryghed. Han beskriver dermed
hvad Bauman betegner som ’teoretisk frihed’, men ikke som et entydigt billede – det kan
samtidig ses som et eksempel på at jeg vælger at ophøje Carsten til teoretiker og lader ham
diskutere med både Bauman og Wilson i beskrivelsen af frihedsbegrebet.
Et andet af de gennemgående temaer i mine resultater er oplevelsen af fællesskabet i
hjemløselivet. Der er flere aspekter som alle har fællesskabet som omdrejningspunkt, dels
fællesskabet omkring brugen af alkohol, fællesskabet ved at sidde på bænken med de andre
og dele den samme livshistorie, fællesskabet ved at være blandt ligestillede og dermed bruge
det som et middel til at håndtere ensomheden og stigmatiseringen. Som tidligere nævnt
beskriver Janzen fællesskabet som et communitas, overført til hjemløse miljøet er det et
communitas hvor der er forståelse og accept af identiteten som hjemløs og et communitas der
giver mulighed for at organisere sig, f.eks. i hjemløseforeningen ’Hus Forbi’. Hjemløs bliver
dermed en betegnelse man kan agere på baggrund af, frem for en betegnelse der betegner den
passive rolle som en ’skæbne’ eller en ’stakkel’.
Et andet aspekt af fællesskabet ligger omkring brugen af alkohol. Alkoholen er en vigtig del af
det at være sammen og bliver en slags motor for sammenholdet. Brugen af alkohol gør at
stemningen bliver løftet og der fortælles livs anekdoter som understreger sammenholdet i
gruppen. Brugen af alkohol er for de hjemløse en del af ritualerne i livet på gaden og bliver
bl.a. brugt til at opnå hvad Durkheim beskriver som effervescense – at drikke med de andre på
bænken giver en fælles samhørighed omkring beruselsen, et ’buzz’ og et pusterum fra
ensomheden og hverdagens genvordigheder. Ønskede effekter der ikke er væsentlig
anderledes end resten af befolkningens begrundelser for at beruse sig, men som for de
hjemløse fører til stigmatisering, en stigmatisering som nogle af informanterne håndterer ved
at tilpasse deres adfærd normalbefolkningens forventninger – som Anders der stiller sin øl til
side når han sælger hjemløse aviser. Et andet perspektiv ved brugen af alkohol er som et
middel til at håndtere oplevelsen af stigmatisering. Alkohol bruges til at sløve sig for derved at
lukke normalsamfundet ude – som Jens der beskriver at det kun er når han er beruset at han
uden blusel vil sidde og drikke en øl på en bænk eller som Kim der ser sig som fange i et
alkoholfængsel der beskytter ham mod at skulle forholde sig til virkeligheden. Mine resultater
33