De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam
De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam
De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
devaluerer deres nuværende identitet, og i stedet idealiserer en fremtidig levevis som tager<br />
udgangspunkt i livet før hjemløsheden.<br />
’mit liv på gaden har været enormt lærerigt…, at komme ned i øjenhøjde med de mennesker som<br />
jeg normalt har været observant i forhold til’ (Jens, interview nr. 1)<br />
Tom har været hjemløs i næsten 4 år, og har ligesom Jens haft en tilværelse med job, bolig og<br />
familie før han blev hjemløs. Han beskriver i interviewet hvorledes hans selvopfattelse har<br />
ændret sig, han føler at livet på gaden nedbryder ham og er et symbol på at livet ikke er<br />
lykkedes.<br />
’man mister sit selvværd, føler ikke man er noget – man har kikset sit liv’ (Tom, Interview nr.2)<br />
I løbet af årene som hjemløs har han i stedet bygget en anden identitet op, en identitet der er<br />
hægtet op på hjemløsemiljøet og hvor værdierne for ham ligger i fællesskabet og omsorgen<br />
for hinanden.<br />
’det har ændret mig meget at være hjemløs, både ændret min person og min måde at se på de<br />
laveste i samfundet. Jeg ser ikke ned på dem som jeg gjorde da jeg havde arbejde (…) på gaden<br />
føler jeg mig aldrig ensom, der er der socialt samvær. Jeg vil gerne huskes for at jeg altid hjalp<br />
andre hjemløse hvis de havde brug for det, givet penge til en øl hvis de havde abstinenser eller<br />
aviser de kunne sælge’ (Tom, Interview nr.2)<br />
Tom er gennem en udvikling i miljøet kommet dertil hvor han føler sig som en del af det – han<br />
er ’læremesteren’ der kan hjælpe de andre og tage hånd om dem.<br />
Et andet eksempel på læringsprocessen og tilegnelsen af kompetencer beskrives af Anders.<br />
Han har været hjemløs i 7 år og fortæller om sit første møde med ’gadelivet’ på<br />
Rådhuspladsen i København, hvor han blev tiltalt af en gruppe hjemløse<br />
’vi kunne godt se det var sådan nogle ballademagere og alt muligt, dem skulle vi ikke have noget<br />
med at gøre, men vi gik derover (…) det var første gang vi lærte gaden at kende. <strong>De</strong> viste os hvor<br />
man kunne gå hen og få et bad og noget tøj, og hvor man kunne sove henne – der startede det<br />
hele faktisk. <strong>De</strong>t at være med i gruppen gjorde at man følte sig tryg’ (Anders, Interview nr.5)<br />
19