De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam

alternativ. Han lever i en hverdag hvor alkoholen er en del af det sociale liv og den enkeltes
identitet. Det er min oplevelse at den enkelte hjemløses baggrund for at søge behandling for et
alkoholmisbrug oftest har udgangspunkt i fysiske gener – at han ikke længere magter at ’leve
livet på gaden’, at kroppen er blevet slidt og konsekvenserne af et mangeårigt misbrug er
mærkbare og begrænsende for de daglige aktiviteter. Alternativt kan årsagen til at søge
behandling bunde i omgivelsernes krav – f.eks. fra et herberg eller i forbindelse med et
aktiveringsforløb. Det er mit indtryk at det sjældent bunder i et ønske om at ændre levevis og
leve det liv der ud fra et samfundsmæssigt – og måske fra behandlingssystemets - syn virker
attråværdigt og giver en mulighed for at være ’indenfor’ i samfundet, et liv med hjem, job etc.,
for nogle hjemløses vedkommende et liv de har svært ved at relatere sig til. Sociolog og
professor Jørgen Elm Larsen har i forbindelse med et forskningsprojekt omkring
magtudredning – ’Det magtfulde møde mellem system og klient’ - interviewet en gruppe han
betegner som ’øldrikkerne’, en gruppe der består af hjemløse alkoholbrugere i bydelen Kgh.’s
Enghave i København. De interviewede blev bedt om at give deres perspektiver på hvad et
sundt liv er. I forhold til at ændre livsstil gav de udtryk for, at det for dem er et spørgsmål om
hvilke alternativer der tilbyder sig ved at ændre livsstil mod et sundere liv. Hvis ikke det
forbedrer mulighederne for at komme i job, stifte familie og få nye venner, vil en
livsstilsændring måske nok føre til en sundere livsstil, men det vil i deres øjne samtidig være
et liv uden det tidligere sociale fællesskab og sammenhold. Det at bevæge sig imod
normalisering kan dermed indebære en risiko for social isolering, såfremt der ikke kan
opbygges et netværk i normalitetens verden.(Larsen 2004, s.174)
At være hjemløs er andet og mere end ikke at have egen bolig, jeg har i min opgave valgt at
anvende en definition af hjemløshed som tager udgangspunkt i personens boligsituation. Den
bygger på den europæiske hjemløsheds klassifikation ETHOS tilpasset danske forhold (SFI
2011, s.15). En person defineres her som hjemløs hvis vedkommende overnatter på gaden,
hos venner, på natvarmestuer, på midlertidige/akutte herberger eller udslusningsboliger, på
hotel/vandrehjem p.g.a hjemløshed eller i fængsel/på hospital og skal løslades eller udskrives
uden bolig indenfor 1 måned. Derudover er begrebet hjemløshed i denne opgave udvidet til
at omfatte personer der er ’funktionelt hjemløse’ – det vil sige personer som bor i lejlighed,
men som benytter tilbuddene for hjemløse, og i det hele taget primært opholder sig i
hjemløsemiljøet (SFI 2007, s.129)
5