De Professionelle Hjemløse - SundhedsTeam

ekræfter dermed Goffmans teorier omkring stigmatisering, at håndtere oplevelsen ved at
tilpasse sin adfærd så den bliver acceptabel og håndterbar for modparten, eller at trække sig
fra normalsamfundet.
Stigmatiseringen kan ses som et resultat af en social eksklusion, de hjemløse tilhører en
gruppe som er udenfor samfundets kontrol og normer – de udgør en social konflikt. Ifølge
Bauman er reaktionen på sociale konflikter at man i det industrielle samfund ekskluderer og
isolerer de ’uønskede’. De ekskluderede vil dog altid forsøge at opnå anerkendelse igen. Flere
af mine informanter er sælgere af hjemløseavisen, og beskriver hvordan de opnår
anerkendelse og dermed en følelse af at være en del af normalsamfundet – at tale med folk om
’vind og vejr’, at kende køberne og tale med om deres små hverdags skærmydsler giver en
følelse af at være ’indenfor’ og med i samfundet.
I forhold til min problemformulering mener jeg at resultaterne i min opgave viser at der sker
en ændring i den hjemløses adfærd og selvopfattelse over tid. Ændringen sker dels på
baggrund af den oplæring og tilegnelse af kompetencer den hjemløse erhverver sig i miljøet –
kompetencer som er nødvendige for at være en del af et ’communitas’, hvor både brugen af
alkohol og fortællingen om den samme livs historie er væsentlige elementer. Om nødvendigt
devalueres tidligere identiteter såfremt de ikke har nogen værdi i det nuværende fællesskab,
og man bliver en del af fortællingen om ’dem på bænken’. Resultatet modsiger Snow &
Andersons forskning. Deres studier viste at hjemløse overførte det der tillægges værdi i
samfundet til fortællingen om deres eget liv, mine resultater viser nærmest det modsatte – at
janteloven træder i kraft i gruppen af hjemløse. Dette underbygger Beckers teorier om
afvigelse, i dette tilfælde ikke en afvigelse i forhold til normalsamfundet, men en afvigelse i
forhold til de normer der gælder i hjemløsegruppen. Som Jens der ikke længere fortæller om
det han har oplevet eller har haft før fordi han føler sig som en idiot, og oplever det ’lynhurtigt
går over i noget der ligner pral’.
Resultaterne belyser endvidere en anden årsag til ændring i adfærd, en ændring der skyldes
en tilpasning af adfærden med det formål at opnå anerkendelse og opmærksomhed ved at
være ’en skæbne’ og ’en stakkel’. Tilpasningen kan ses som et resultat af vores samfund, hvor
det er normer og moral der betinger menneskets handlemåder og gør den enkelte til et
subjekt. Foucault beskriver dette i sine teorier omkring subjektiveringen, som i dette tilfælde
34