temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

More documents

Recommendations

Info

114 de soldater, som Meier omtalte i sin klage over, at officerer og menige fanger var blevet sendt til Stockholm. Det er dog bemærkelsesværdigt, at det specifikt skulle være de tyske fanger, der blev ført til Stockholm, i og med at disse på både dansk og svensk side som regel blev indstukket i egne rækker, når de blev taget som fanger. Måske skal overførelsen af de tyske fanger til Stockholm ses som et led i deres indstikning i den svenske hær. Tabel 2. Status for krigsfangerne fra Lund i januar 1677 37 Rang Døde Taget tjeneste Udvekslet Sverige Uvist Oberst 1 1 Oberstløjtnant 4 Major 1 1 1 Regiments kvartermester 1 1 Auditør 2 Vognmester 1 Adjudant 2 1 3 Ritmester 1 1 Kaptajn 3 19 2 2 Løjtnant 7 3 20 9 4 Cornet 1 4 1 Fændrik 4 2 17 9 6 Kaptajnløjtnant 2 1 1 Mønsterskriver 1 Underofficerer og menige 487 838 Feltpræster 6 3 Feltskærere 4 Trompeterer 1 6 Pauker 1 Civilbetjente 8 2 Studiosi 2 2 Lakej 1 I alt 22 7 572 28 872 37 Tabellen er lavet med udgangspunkt i tidligere omtalte liste over fangerne fra Lund. Oplysningerne er suppleret med andre kilder og Hirsch & Hirsch og på den baggrund justeret på nogle få punkter. Örtzen er anført som udvekslet, da han først døde efter oversendelsen til Danmark.
115 Det er altså svært at vurdere hvor mange menige soldater, der sammen med de 28 overofficerer blev overført til Sverige som krigsfanger; 38 men deres antal kan højst have udgjort halvdelen af de tagne fanger, og det kan ikke udelukkes, at der stort set ingen var tilbage, efter at udvekslinger, indstikninger og dødsfald havde gjort deres indhug. 39 I forhold til, at de fleste krigsfanger fra slaget ved Halmstad 3½ måneder tidligere stadig sad fanget – og skulle vedblive med at gøre det indtil september/oktober 1677, var det faktisk bemærkelsesværdigt så gode resultater, der var opnået. Det ændrede dog ikke ved, at man var kommet ind i en spiral af mistillid og beskyldninger, der forhindrede ratificeringen af kartellet og dermed vanskeliggjorde udvekslingen af de endnu fangne overofficerer fra Lund og fangerne fra Halmstad. Og netop i forhold til de højerestående officerer synes man i særlig grad at have haft brug for et kartel til at værdisætte dem og deres forplejning. Den eneste af de udvekslede danske fanger fra Lund, der havde en højere grad end major, var den dødeligt sårede oberst Örtzen. I hans tilfælde gjaldt det om at indløse værdien, mens tid var. De fire overlevende oberstløjtnanter blev sendt til Sverige. I deres tilfælde gjaldt det antageligt om ikke at spille sig værdifulde kort af hænde til en gal takst. UDVEKSLINGSPROJEKTER I FORÅRET 1677 Medvirkende til at situationen syntes fastlåst i foråret 1677 var den danske generalauditør Meiers insisteren på, at en svensk ratificering af kartellet nu var en forudsætning for at kunne komme videre. Den 14. april 1677 skrev han i tråd med sit brev fra februar: Hvad cartellet angår, berettes af hr. General Auditør, at man på deres side ej anderledes sindet er, end at det, som det oprettet findes, verificeres skal, og at han desidererer at vi en gang kunne komme tilsammen. Nu er det hr. General Auditør vel vitterligt, at conceptet på begge sider såvel samtykket er, dersom det nu af hans kongelige majestæt, hans nådigste konge og herre var underskrevet og ratificeret, og hr. General Auditør med fuldmagt til extraditionen tilstillet, og dertil en kongelig pas for mig til conferencen forhvervet, ville jeg i lige måde min allernådigste herre og konges ratifikation og fuldmagt til extradition medbringe, så og en kongelig pas for hr. general auditør ham tilskikke. Og førend dette sker, ser jeg ikke hvad nytte fangerne af vores konference have kunne. 38 En håndfuld af de fangne officerer forblev dog i Malmø. Det gjaldt bl.a. kaptajn Andreas Meldrum, se nedenfor. 39 At der også i samtiden var usikkerhed om, hvad der var blevet af fangerne, fremgår af en supplik indsendt af fire kvinder d. 26. april 1677. Deres mænd var forsvundne i slaget før jul, dvs. slaget ved Lund. Om de var døde eller levende, vidste de fire koner ikke, men de havde ladet sig fortælle, at de skulle være iblandt de fangne. Nu bad de fire kvinder om hjælp fra kongen til deres husleje og deres arme livs ophold, da nu deres mænd ikke kunne tage sig af dem. RA. Indkomne Breve 1677, 7, nr. 439.
Page 1:
TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4 2012
Page 4 and 5:
Udgives af: Nyt Selskab for Histori
Page 6 and 7:
DEBAT OG ANMELDELSER Claus Møller
Page 8 and 9:
KRIGENS SAMFUNDSMÆSSIGHED OG SAMFU
Page 10 and 11:
8 ARBEJDSDELINGENS SPØRGSMÅL Den
Page 12 and 13:
10 impulser i den modsatte retning.
Page 14 and 15:
JEPPE BÜCHERT NETTERSTRØM SOLDATE
Page 16 and 17:
14 nødvendigt at tage stilling til
Page 18 and 19:
16 fruer og jomfruer skal skånes,
Page 20 and 21:
18 drage visse former for bytte, he
Page 22 and 23:
20 nyt reguleres soldaternes adfær
Page 24 and 25:
22 telse af civile i 1500-tallets k
Page 26 and 27:
24 sommelige kvinder, ”hvilke dog
Page 28 and 29:
26 1625-1629), gjaldt både ryttere
Page 30 and 31:
28 men også selve nyorienteringen
Page 32 and 33:
30 En række herpå følgende artik
Page 34 and 35:
32 artikler om det militære retsv
Page 36 and 37:
34 an 4.s krigsartikler fra 1625 ka
Page 38 and 39:
36 JEPPE BUCHERT NETTERSTRØM PH.D.
Page 40 and 41:
38 ETT EUROPEISKT LONGUE DURÉE 3 M
Page 42 and 43:
40 krav att bönderna skulle erkän
Page 44 and 45:
42 de med krav på personlig frihet
Page 46 and 47:
44 in på frågan om principerna ba
Page 48 and 49:
46 mande uppbådade för att delta
Page 50 and 51:
48 behölls en vilande uppbådsorga
Page 52 and 53:
50 de återkommande uppbåden. 41 S
Page 54 and 55:
52 skala, och rapportörer till Chr
Page 56 and 57:
54 det är ett tecken på hur en ti
Page 58 and 59:
56 seglt” sig, gjort ett skriftli
Page 60 and 61:
58 och arvsavgifter för änkor, mo
Page 62 and 63:
60 adeln på att förlora mark gäl
Page 64 and 65:
IBEN FONNESBERG‐SCHMIDT DANSKE BY
Page 66 and 67: 64 Indkvarteringerne gav naturligvi
Page 68 and 69: 66 førte til, at en anden, helt ud
Page 70 and 71: 68 Illustration 2: En lejesoldat om
Page 72 and 73: 70 I 1500-tallet rådede kongen ikk
Page 74 and 75: 72 etableret, at der retligt set va
Page 76 and 77: 74 De samme temaer findes - som bla
Page 78 and 79: 76 hvilket viser den lokale brug af
Page 80 and 81: 78 var blevet konstrueret i Nordeur
Page 82 and 83: 80 at lede efter sin tjenestepige,
Page 84 and 85: CARSTEN PORSKROG RASMUSSEN KRIGENS
Page 86 and 87: 84 egenskab, til Gutsherrschaft, so
Page 88 and 89: 86 - altså omkring tyve måneder.
Page 90 and 91: 88 for Aabenraa meddelte under krig
Page 92 and 93: 90 anden. Det var næppe nogen ford
Page 94 and 95: 92 Ud over disse malende beretninge
Page 96 and 97: 94 1648, hvor ødeprocenten gennems
Page 98 and 99: 96 Tvangen vidner om, at det ikke v
Page 100 and 101: 98 den overlevede, eller andre fami
Page 102 and 103: 100 de tre følgende år under ét
Page 104 and 105: HANS HENRIK APPEL DE DANSKE KRIGSFA
Page 106 and 107: 104 Det vil sige, at den del af det
Page 108 and 109: 106 og at han ”med tilbørlig for
Page 110 and 111: 108 endte med at blive sat til i ka
Page 112 and 113: 110 uden videre udveksle. For at fi
Page 114 and 115: 112 ning til trompeterens udeblivel
Page 118 and 119: 116 Thi såsom udi Cartellet intet
Page 120 and 121: 118 På trods af den skarpe tone ma
Page 122 and 123: 120 oversendte 14 menige fanger, ha
Page 124 and 125: 122 døde af deres sår og dermed m
Page 126 and 127: MILITÆR SÆDELIGHEDSLOVGIVNING I S
Page 128 and 129: 126 formationen havde været en del
Page 130 and 131: 128 le kvinder, og det vakte forarg
Page 132 and 133: 130 see, være frie for aabenbare S
Page 134 and 135: 132 te børn. Hvis det blev opdaget
Page 136 and 137: 134 og brød. 46 Det ændrede man i
Page 138 and 139: 136 Mere direkte konsekvens for int
Page 140 and 141: 138 målet var, om pligten til at f
Page 142 and 143: 140 Et kig i kirkebøgerne viser, a
Page 144 and 145: 142 NINA KOEFOED PH.D., LEKTOR INST
Page 147 and 148: CLAUS MØLLER JØRGENSEN HISTORIOGR
Page 149 and 150: 147 som studiet af fortiden selv. O
Page 151 and 152: 149 bestemt gruppe udøvere, genrer
Page 153 and 154: 151 I den sidste kategori falder Ty
Page 155 and 156: 153 reres fremstillingerne efter de
Page 157 and 158: 155 ding, der præsenterer Michel F
Page 159 and 160: 157 kritik er udelukkende negativ,
Page 161 and 162: 159 vendig del af historikerens teo
Page 163 and 164: 161 skridelse af eurocentrismen bri
Page 165 and 166: 163 historisk orienterede side af d
Page 167 and 168:
JENS A. KRASILNIKOFF ANTIKKEN PÅ F
Page 169 and 170:
167 de dominerende historievidenska
Page 171 and 172:
169 nogle af de tematikker, som fil
Page 173 and 174:
171 sesværdigt hvor relevant Leven
Page 175 and 176:
173 brugstypologier, som vi kender
Page 177 and 178:
175 noget om Alexanders barndom, me
Page 179 and 180:
MIKKEL THORUP INTELLEKTUEL HISTORIE
Page 181 and 182:
179 tet, enten som egentlig tænkni
Page 183 and 184:
181 flere intellektuelle historiker
Page 185 and 186:
183 medicinhistoriker Roy Porter25
Page 187 and 188:
185 er kommet en afløser for 1973-
Page 189 and 190:
187 ger at respondere på de seks p
Page 191 and 192:
189 MIKKEL THORUP PH.D., LEKTOR I P
Page 193 and 194:
191 på tanden ved efterretningerne
Page 195 and 196:
193 Bondeemancipatoriske reformer s
Page 197 and 198:
195 forsimplet og ensidigt at ville
Page 199 and 200:
197 udsigelig for mange. Den fri of
Page 201 and 202:
199 fandt sted i 1840’erne, men a
Page 203 and 204:
201 tets potens og materiens objekt
Page 205 and 206:
203 Men derfor kunne en parallelise
Page 207 and 208:
205 en interessant personlighed, so
Page 210:
temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4
show all

temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?