temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

22
telse af civile i 1500-tallets krigsartikler: Når den ene stat ophørte med at skåne
en bestemt del af fjendens civilbefolkning, fulgte nabostaterne trop. Heri ligger
måske en del af forklaringen på, at de danske regler i vidt omfang fulgte udviklingen
i de tyske krigsartikler i 1500-tallet. Årsagen til denne udvikling var efter
alt at dømme den øgede mellemstatslige konkurrence i den militære revolutions
første faser. Dertil kom de religiøse modsætninger efter reformationerne i Nordog
Vesteuropa. Endelig havde ændringerne i det militære format fra ridderhære
til fodfolkshære formentlig stor betydning. Dels blev den brede civilbefolkning
som nævnt gjort til rekrutteringsgrundlag for infanteriet og dermed mere legitimt
mål. Dels kunne man ikke forvente de samme høje idealer af landsknægte
og udskrevne bønderkarle som af middelalderens riddere. Tværtimod pressede
landsknægtene på for at få så frie hænder som muligt til at plyndre og tage fanger.
17 Kun gradvist blev disse forhold bragt under statens fulde kontrol, 18 hvilket
kan have influeret på reglerne om forskånelse af civile. I den tidlige fase kunne
staten og landsknægtene måske mødes i et fælles ønske om at minimere hensynet
til bestemte dele af civilbefolkningen i fjendeland.
ARTIKELBREVE FRA KALMARKRIGEN
Inden de store artikelbreve for fodfolk og rytteri blev taget op til revision i forbindelse
med Kalmarkrigen (1611-1613), blev der i Danmark udstedt en række mindre
artikelbreve for afgrænsede og specialiserede enheder. At dømme efter disse
artikelbreve skete der i denne periode ingen betydelige forandringer i den danske
stats regulering af soldaternes forhold til civile. 19 I april 1611 erklærede Danmark
igen krig mod Sverige, og samme måned udstedte Christian 4. to store artikelbreve
for landstyrkerne, det ene for fodfolket, det andet for rytteriet. Krigsartiklerne
for rytteriet var delt i to. For det første en ”rytterret”, der skulle gælde
alle ryttere under danske faner, for det det andet en ”ridderret” (eller artikler for
ridderskabet), der særlig skulle gælde adelige ryttere. 20 Både rytterretten og ridderretten
bestod i vidt omfang af en oversat afskrift af en krigsbog, forfattet på
tysk af Joachim Arentsehe og udgivet i København tilbage i 1578. Gunner Lind har
med rette påpeget, at Joachim Arentsehes krigsbog på mange måder var forældet
og litterært konstrueret: ”Der blev skuet tilbage mod en fiktiv guldalder. I ånd og
sprogbrug befandt man sig mellem det idealiserende og den litterære utopi. Man-
17 Frank Tallett: War and Society in Early-Modern Europe 1495-1715, London: Routledge 1992,
passim; M.D. Feld: ”Middle-Class Society and the Rise of Military Professionalism. The
Dutch Army 1589-1609”, Armed Forces and Society 1, 1975, s. 419-442, her s. 238; Erben:
”Entwicklung der deutschen Kriegsartikel”.
18 Fritz Redlich: De Praeda Militari. Looting and Booty 1500-1815, Vierteljahrschrift für Sozialund
Wirtschaftsgeschichte, Beihefte 39, 1956.
19 Secher: Forordninger, Recesser og kongelige Breve, 1, nr. 147 og 562, samt 3, nr. 19, 31, 138,
143 og 157. Se også ibid., 1, nr. 77.
20 Ibid., 3, nr. 344.