03.09.2013 Views

temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Artikelbrevet indeholder intet <strong>for</strong>bud mod at dræbe eller øve vold mod voksne<br />

mænd mellem 14 og 70 år.<br />

Med sine særskilte paragraff er, der <strong>for</strong>byder soldaterne at begå overgreb mod<br />

bestemte grupper af civilbefolkningen i fjendeland, ligner Christian 3.s krigsartikler<br />

i høj grad samtidens tyske artikelbreve. Måden at sikre <strong>for</strong>skånelse af civile<br />

på, nemlig ved at opregne en række udvalgte (ofte overlappende) persongrupper<br />

som i middelalderens landefreds<strong>for</strong>ordninger, er den samme som i de tyske<br />

krigsartikler. Endda er de beskyttede personkategorier i Christian 3.s artikelbrev<br />

omtrent de samme som i kejser Maximilian 1.s krigsartikler af 1508. 12 Imidlertid<br />

er bestemmelsen om civile ikke en direkte kopi af lignende regler i hverken<br />

Maxi milian 1.s krigsartikler eller noget andet tysk artikelbrev, som er undersøgt<br />

i <strong>for</strong>bindelse med nærværende arbejde. Maximilian 1.s krigsartikler indeholder<br />

eksempelvis intet krav om at skåne gamle (mænd), til gengæld beskyttes her udtrykkeligt<br />

præster (som Christian 3.s artikler dog muligvis <strong>for</strong>skåner i medfør<br />

af <strong>for</strong>buddet mod at øve vold på kapeller og gudshuse). En mere markant <strong>for</strong>skel<br />

er, at den i Christian 3.s artikler <strong>for</strong>ekommende sondring mellem ”fredeland” og<br />

fjendtlige områder, der ikke er blevet fredet, ikke findes i nogen af de undersøgte<br />

tyske artikelbreves bestemmelser om civile. Christian 3.s krigsartikler er også<br />

unikke ved at inkorporere beskyttelsen af møller i reglerne om civile. I samtidens<br />

tyske krigsartikler og senere danske var lignende <strong>for</strong>bud mod at ødelægge møller<br />

knyttet til helt andre bestemmelser (se neden<strong>for</strong>). Med mindre Christian 3.s artikelbrev<br />

kopierede et endnu ukendt tysk <strong>for</strong>læg, må man konkludere, at det repræsenterer<br />

et selvstændigt dansk lovarbejde, som bevidst omtolkede de tyske krigslove,<br />

så de passede til den danske hærledelses ønsker. Åbenbart var der særligt<br />

et ønske om at markere, at de danske soldater kun skulle skåne gamle mænd og<br />

drengebørn, når disse blev påtruff et i ”fredeland”. På den måde var Christian 3.s<br />

krigsartikler mindre ”humane” end mange af de tyske krigsartikler. Til gengæld<br />

tilsigtede Christian 3.s krigsartikler en beskyttelse af kvinder, som var mere omfattende<br />

end de fleste tyske krigsartikler efter 1508, så billedet er ikke entydigt.<br />

Christian 3.s krigsartikler indeholder endnu et par regler, der vedrører soldaternes<br />

<strong>for</strong>hold til civile. En bestemmelse <strong>for</strong>byder soldaterne at afbrænde byer<br />

og gårde samt tage brandskat af befolkningen uden øverstens befaling og samtykke<br />

(§6). At øversten således kunne give ordre eller tilladelse til ildspåsættelse<br />

og brandskatning, indikerer, at <strong>for</strong>målet med bestemmelsen ikke var at beskytte<br />

civilbefolkningen, hvilket fremgår tydeligere af senere artikelbreve. En<br />

anden bestemmelse vedrører plyndring og fanger, men heller ikke denne artikel<br />

har til hensigt at begrænse soldaternes overgreb mod civile. Formålet er at regulere<br />

deling af bytte mellem hærledelse og soldater. Fanger betragtes som en del<br />

af byttet, <strong>for</strong>di de kan løskøbes af fjenden. Det påbydes her soldaterne at over-<br />

12 Hermsdorff : Corpus juris militaris, s. 83-88 (§14, jf. §13).<br />

17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!