temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie
temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie
temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Artikelbrevet indeholder intet <strong>for</strong>bud mod at dræbe eller øve vold mod voksne<br />
mænd mellem 14 og 70 år.<br />
Med sine særskilte paragraff er, der <strong>for</strong>byder soldaterne at begå overgreb mod<br />
bestemte grupper af civilbefolkningen i fjendeland, ligner Christian 3.s krigsartikler<br />
i høj grad samtidens tyske artikelbreve. Måden at sikre <strong>for</strong>skånelse af civile<br />
på, nemlig ved at opregne en række udvalgte (ofte overlappende) persongrupper<br />
som i middelalderens landefreds<strong>for</strong>ordninger, er den samme som i de tyske<br />
krigsartikler. Endda er de beskyttede personkategorier i Christian 3.s artikelbrev<br />
omtrent de samme som i kejser Maximilian 1.s krigsartikler af 1508. 12 Imidlertid<br />
er bestemmelsen om civile ikke en direkte kopi af lignende regler i hverken<br />
Maxi milian 1.s krigsartikler eller noget andet tysk artikelbrev, som er undersøgt<br />
i <strong>for</strong>bindelse med nærværende arbejde. Maximilian 1.s krigsartikler indeholder<br />
eksempelvis intet krav om at skåne gamle (mænd), til gengæld beskyttes her udtrykkeligt<br />
præster (som Christian 3.s artikler dog muligvis <strong>for</strong>skåner i medfør<br />
af <strong>for</strong>buddet mod at øve vold på kapeller og gudshuse). En mere markant <strong>for</strong>skel<br />
er, at den i Christian 3.s artikler <strong>for</strong>ekommende sondring mellem ”fredeland” og<br />
fjendtlige områder, der ikke er blevet fredet, ikke findes i nogen af de undersøgte<br />
tyske artikelbreves bestemmelser om civile. Christian 3.s krigsartikler er også<br />
unikke ved at inkorporere beskyttelsen af møller i reglerne om civile. I samtidens<br />
tyske krigsartikler og senere danske var lignende <strong>for</strong>bud mod at ødelægge møller<br />
knyttet til helt andre bestemmelser (se neden<strong>for</strong>). Med mindre Christian 3.s artikelbrev<br />
kopierede et endnu ukendt tysk <strong>for</strong>læg, må man konkludere, at det repræsenterer<br />
et selvstændigt dansk lovarbejde, som bevidst omtolkede de tyske krigslove,<br />
så de passede til den danske hærledelses ønsker. Åbenbart var der særligt<br />
et ønske om at markere, at de danske soldater kun skulle skåne gamle mænd og<br />
drengebørn, når disse blev påtruff et i ”fredeland”. På den måde var Christian 3.s<br />
krigsartikler mindre ”humane” end mange af de tyske krigsartikler. Til gengæld<br />
tilsigtede Christian 3.s krigsartikler en beskyttelse af kvinder, som var mere omfattende<br />
end de fleste tyske krigsartikler efter 1508, så billedet er ikke entydigt.<br />
Christian 3.s krigsartikler indeholder endnu et par regler, der vedrører soldaternes<br />
<strong>for</strong>hold til civile. En bestemmelse <strong>for</strong>byder soldaterne at afbrænde byer<br />
og gårde samt tage brandskat af befolkningen uden øverstens befaling og samtykke<br />
(§6). At øversten således kunne give ordre eller tilladelse til ildspåsættelse<br />
og brandskatning, indikerer, at <strong>for</strong>målet med bestemmelsen ikke var at beskytte<br />
civilbefolkningen, hvilket fremgår tydeligere af senere artikelbreve. En<br />
anden bestemmelse vedrører plyndring og fanger, men heller ikke denne artikel<br />
har til hensigt at begrænse soldaternes overgreb mod civile. Formålet er at regulere<br />
deling af bytte mellem hærledelse og soldater. Fanger betragtes som en del<br />
af byttet, <strong>for</strong>di de kan løskøbes af fjenden. Det påbydes her soldaterne at over-<br />
12 Hermsdorff : Corpus juris militaris, s. 83-88 (§14, jf. §13).<br />
17