temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

94
1648, hvor ødeprocenten gennemsnitlig også synes at have ligget på omkring 50,
men det er dog ikke så slemt som Mecklenburg, hvor man regner med en andel af
øde gårde og huse på måske 60-70 %, ja helt op til 80-100 % i de værst ramte områder,
endnu et par år efter krigen. 54
Figur 1: Andel af gårde og huse i Haderslev amt, som var øde 1662, set på sogneniveau
Under de to første besættelser havde ødelæggelser og omkostninger været så begrænsede
i tid og rum, at det samlede landbosamfund ret hurtigt var kommet på
fode igen og havde kunnet lukke hullerne. 1657-60 betød derimod et fuldstændigt
sammenbrud for store dele af Haderslev amt og væsentlig kraftigere forstyrrelser
end før i de andre amter. Forklaringerne er, at der var tale om tredje besættelsesperiode,
så reserverne var færre, at den samlede besættelsesperiode var
længere, at den allierede hær var så stor, og endelig at så voldsom en epidemi
bredte sig. Epidemien må i hvert fald til dels også skrives på krigens konto. Selv
hvis det ikke var de fremmede tropper, som medførte og spredte epidemien, hvad
der stadig er sandsynligt, peger alt på, at krigstilstanden var skyld i, at den blev
så voldsom. Besættelsen medførte, at folkeskarer bevægede sig rundt og stimlede
sammen på en måde, der væsentlig øgede smittefaren. 55
GENOPBYGNINGEN
Første forudsætning for, at landbruget kom i gang igen, var, at der var folk på gårdene.
En del af det tomrum, der var opstået, blev hurtigt fyldt, som det var sket
under og efter tidligere krige. 56 På Barsø var ikke mindre end seks af elleve fæste-
54 Franz: Der Dreißigjährige Krieg, s. 19-21, 25-27.
55 Dahl Hansen: I pest, blodsot, s. 98-101.
56 Genopbygningen er tidligere analyseret af Lassen i Skæbneåret, s. 99-114. Ikke alle benyttede
kilder er dog lige gode.