temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

MILITÆRTJENESTE SOM UNDVIGEMANØVRE
137
Den gradvise udvidelse af straff riheden ved første lejermål viser formentlig, at
der var en vis interesse, fra soldaternes side, i at komme under militær lovgivning
på dette punkt. Regimentschefernes behandling af sagerne antyder også, at
det kunne være en fordel, at være under militær jurisdiktion. Regimentscheferne
værnede om deres jurisdiktion over soldaterne, og var ikke specielt ivrige for
at retsforfølge dem for lejermål. 63 Praksis viser, at soldaterne indimellem aktivt
brugte militæret og dets straff rihed for lejermål til at undvige civilsamfundets
forventninger.
Indimellem kan man ligefrem få en mistanke om, at fritagelsen for straf ved
lejermål har været hovedattraktionen ved at blive soldat, f.eks. i de tilfælde, hvor
soldaterne havde begået lejermål, før de kom i tjeneste, men hvor forseelsen først
blev kendt efterfølgende. En skrivelse i 1741 afgjorde dette tvivlsspørgsmål til
soldaternes fordel, idet det fastsatte at: “de soldater, som begå lejermål, førend de
er blevne enrollerede, fritages for straf”, 64 hvilket tilsyneladende gjorde det lidt
for fordelagtigt, at melde sig som soldat, hvis man begik lejermål. 65 Fritagelsen for
straf for lejermål begået før indrulleringen blev trukket tilbage igen i 1744, med
henvisning til det misbrug, den havde medført.
Noget tyder også på, at Søren Mortensen i 1724 forsøgte at bruge militærtjeneste
som en udvej til at undgå et uønsket ægteskab med Abelone Madsdatter.
Hun var blevet gravid og påberåbte sig, at det var sket under ægteskabsløfte. Derfor
lykkedes det hende at erhverve Tamperretsdom på, at Søren Mortensen skulle
indgå ægteskab med hende. Han stak imidlertid af og meldte sig til soldatertjeneste
ved et rytterregiment. Det forekom formentlig at være en løsning, hvor han
både kunne undslippe det tilsyneladende uønskede ægteskab, slippe for at betale
til barnets underhold og ikke mindst slippe for lejermålsbøderne og det åbenbare
skriftemål. Men Abelone Madsdatter lod sig ikke slå ud og indsendte i 1724 supplik
til Kongen. Herefter fik amtmanden ordre til at lade Søren Mortensen eftersøge.
Når han blev fundet skulle han holdes i arrest, indtil han havde fuldført ægteskabet.
Den samme besked blev givet til hans militære øvrighed, men det vides
ikke hvordan sagen ender. 66
SOLDATERNE SOM BARNEFÆDRE
I 1763 bragte bestemmelsen om fædrenes forpligtelse til at bidrage til deres uægte
børns opvækst, fornyet tvivl om omfanget af soldaternes straff rihed. Spørgs-
63 Reskript af 22. januar 1740; reskript af 29. april 1740; reskript af 19. maj 1740.
64 Reskript af 23. juni 1741.
65 Skrivelsen fra 1744 talte om lejermål begået før indrulleringen, hvor besvangrelsen først
blev kendt efter indrulleringen. Man kunne argumentere for, at lejermålet under alle omstændigheder
har været begået før, men tilsyneladende var lejermålsforseelsen på dette
tidspunkt i praksis knyttet til kvindens graviditet. Reskript af 16. oktober 1744.
66 RA, DK, D28, Jyske tegnelser, sag nr. 70, 1724