64 Indkvarteringerne gav naturligvis nogle byboer mulighed <strong>for</strong> at sælge varer eller ydelser <strong>–</strong> hvad de så gjorde på mere eller mindre ærlig vis. 9 Men overordnet set var det en stor økonomisk og logistisk belastning <strong>for</strong> byboerne at skulle skaff e de indkvarterede mad og drikke, foder og andre <strong>for</strong>nødenheder <strong>–</strong> frembringe råvarer og bruge arbejdskraft på <strong>for</strong>arbejdning af råvarerne, og på den måde få lagt beslag på hvad der måtte være af ressourceoverskud. Og dette <strong>for</strong>egik vel at mærke i en tid, hvor kravene om bidrag til krigsindsatsen regnede ned over de danske byer, især i Østdanmark nær krigszonen. De skulle sende krigskarle, skibe til færgefart og provianttransport, bådsmænd, skippere, tømrere, bartskærere, øl, heste, penge, brød, havre, kedler, støvler, lædersække og meget andet. 10 Dertil kom de fysiske og sociale problemer ved at skulle dele byens rum med en stor flok bevæbnede, krigserfarne og kampdygtige mænd. Krigsmændene må have domineret byen og dens lyde, når de <strong>–</strong> ubeskæftigede som de var en stor del af dagen <strong>–</strong> <strong>for</strong>drev tiden med snak, druk, musik og andre <strong>for</strong>lystelser. De bevarede kilder viser da også, at indkvarteringerne flere gange resulterede i konfrontationer mellem byboer og indkvarterede, sådan som det sås i Roskilde i pinsen 1569. OPTØJER, OPRØR OG OVERGREB Roskilde-sagen kendes med en del detaljer, <strong>for</strong>di der er bevaret et brev fra byens råd til rigshofmester Peder Oxe (1520-75). Her beskrev rådet de ulykker, som de indkvarterede skotske lejesoldater <strong>for</strong>årsagede, når de overfaldt byens beboere og chikanerede dem, f.eks. ved at slå deres hunde ihjel. Men klagen drejede sig primært om sagen om Mads Smeds tjenestepige. Efter overfaldet på gaden trak lejesoldaten hende med til sit herberg, hvor han voldtog hende; men derefter fik hun vristet hans kniv fra ham og dræbte ham. Mens dette stod på, hørte Mads Smed fra andre i gaden, hvad der var sket. Han gik ud <strong>for</strong> at finde hende og tog sin svend og to skotske lejesoldater, som han havde indkvarteret, med. De fandt ikke pigen, men hun kom kort efter løbende hjem og <strong>for</strong>talte, hvad der var sket. Næste morgen kom den skotske kaptajn, Alexander Durham, og arresterede pigen og hendes husbond, 11 men efter protester fra Mads’ hustru og en række borgere blev Mads dog hurtigt sat fri. Så begyndte balladen <strong>for</strong> alvor: oprørte over drabet på deres krigsfælle ville de skotske lejesoldater ikke lade Mads gå. De troppede op ved byens rådhus med ladte våben og truede med at dræbe ham. Rådet bad nu kongen om hjælp; han reagerede hurtigt og befalede kaptajn Durham at løslade både 9 For eksempler på byboernes (og andres) overpriser <strong>for</strong> de varer, de leverede til lejesoldaterne, se breve af 18. juli 1563 og 20. november 1563, Kancelliets Brevbøger, hhv. s. 285 og s. 358; <strong>for</strong> problemer med at få betaling <strong>for</strong> de varer, lejesoldaterne købte, se brev af 15. juli 1563, Kancelliets Brevbøger, s. 280. 10 Kravene til byerne under Syvårskrigen kan følges nøje i Kancelliets Brevbøger. 11 For Durhams karriere, se Riis: Should Auld Acquaintance, bind 2, s. 87 og s. 103.
Illustration 1: En landsknægthore. Tysk træsnit fra omkring 1560 af Matin Weygel (d. før 1578) (Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg) Mads og pigen. Pigen havde kun handlet i nødværge, og hvis hun skulle straff es, var det byens øvrighed, der skulle gøre det, ikke kaptajn Durham, fastslog han. 12 En anden klage kom fra Odense bys råd i efteråret 1570, kort efter at Syvårskrigens krigshandlinger var afsluttede. En skotsk lejesoldat, som havde været indkvarteret i Odense i <strong>for</strong>året og sommeren 1570, 13 var blevet aftakket og besluttede sig så <strong>for</strong> at blive i byen. Han fik borgerskab, så han kunne slå sig ned med sit håndværk, skomageriet, og i november samme år blev han gift med en lokal borgerdatter. Natten efter brylluppet kom tre skotske lejesoldater, som ikke havde været inviteret til festen, og ville overfalde brudeparret. De barrikaderede sig dog i soveværelset, så i stedet gik de skotske soldater efter brudens far. Optøjerne 12 Danske Magazin, 1.-8. rk., København 1745-1995, bind 4:6, s. 318-320. 13 Se brev af 25. marts 1570, Kancelliets Brevbøger, s. 567. 65
- Page 1:
TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4 2012
- Page 4 and 5:
Udgives af: Nyt Selskab for Histori
- Page 6 and 7:
DEBAT OG ANMELDELSER Claus Møller
- Page 8 and 9:
KRIGENS SAMFUNDSMÆSSIGHED OG SAMFU
- Page 10 and 11:
8 ARBEJDSDELINGENS SPØRGSMÅL Den
- Page 12 and 13:
10 impulser i den modsatte retning.
- Page 14 and 15:
JEPPE BÜCHERT NETTERSTRØM SOLDATE
- Page 16 and 17: 14 nødvendigt at tage stilling til
- Page 18 and 19: 16 fruer og jomfruer skal skånes,
- Page 20 and 21: 18 drage visse former for bytte, he
- Page 22 and 23: 20 nyt reguleres soldaternes adfær
- Page 24 and 25: 22 telse af civile i 1500-tallets k
- Page 26 and 27: 24 sommelige kvinder, ”hvilke dog
- Page 28 and 29: 26 1625-1629), gjaldt både ryttere
- Page 30 and 31: 28 men også selve nyorienteringen
- Page 32 and 33: 30 En række herpå følgende artik
- Page 34 and 35: 32 artikler om det militære retsv
- Page 36 and 37: 34 an 4.s krigsartikler fra 1625 ka
- Page 38 and 39: 36 JEPPE BUCHERT NETTERSTRØM PH.D.
- Page 40 and 41: 38 ETT EUROPEISKT LONGUE DURÉE 3 M
- Page 42 and 43: 40 krav att bönderna skulle erkän
- Page 44 and 45: 42 de med krav på personlig frihet
- Page 46 and 47: 44 in på frågan om principerna ba
- Page 48 and 49: 46 mande uppbådade för att delta
- Page 50 and 51: 48 behölls en vilande uppbådsorga
- Page 52 and 53: 50 de återkommande uppbåden. 41 S
- Page 54 and 55: 52 skala, och rapportörer till Chr
- Page 56 and 57: 54 det är ett tecken på hur en ti
- Page 58 and 59: 56 seglt” sig, gjort ett skriftli
- Page 60 and 61: 58 och arvsavgifter för änkor, mo
- Page 62 and 63: 60 adeln på att förlora mark gäl
- Page 64 and 65: IBEN FONNESBERG‐SCHMIDT DANSKE BY
- Page 68 and 69: 66 førte til, at en anden, helt ud
- Page 70 and 71: 68 Illustration 2: En lejesoldat om
- Page 72 and 73: 70 I 1500-tallet rådede kongen ikk
- Page 74 and 75: 72 etableret, at der retligt set va
- Page 76 and 77: 74 De samme temaer findes - som bla
- Page 78 and 79: 76 hvilket viser den lokale brug af
- Page 80 and 81: 78 var blevet konstrueret i Nordeur
- Page 82 and 83: 80 at lede efter sin tjenestepige,
- Page 84 and 85: CARSTEN PORSKROG RASMUSSEN KRIGENS
- Page 86 and 87: 84 egenskab, til Gutsherrschaft, so
- Page 88 and 89: 86 - altså omkring tyve måneder.
- Page 90 and 91: 88 for Aabenraa meddelte under krig
- Page 92 and 93: 90 anden. Det var næppe nogen ford
- Page 94 and 95: 92 Ud over disse malende beretninge
- Page 96 and 97: 94 1648, hvor ødeprocenten gennems
- Page 98 and 99: 96 Tvangen vidner om, at det ikke v
- Page 100 and 101: 98 den overlevede, eller andre fami
- Page 102 and 103: 100 de tre følgende år under ét
- Page 104 and 105: HANS HENRIK APPEL DE DANSKE KRIGSFA
- Page 106 and 107: 104 Det vil sige, at den del af det
- Page 108 and 109: 106 og at han ”med tilbørlig for
- Page 110 and 111: 108 endte med at blive sat til i ka
- Page 112 and 113: 110 uden videre udveksle. For at fi
- Page 114 and 115: 112 ning til trompeterens udeblivel
- Page 116 and 117:
114 de soldater, som Meier omtalte
- Page 118 and 119:
116 Thi såsom udi Cartellet intet
- Page 120 and 121:
118 På trods af den skarpe tone ma
- Page 122 and 123:
120 oversendte 14 menige fanger, ha
- Page 124 and 125:
122 døde af deres sår og dermed m
- Page 126 and 127:
MILITÆR SÆDELIGHEDSLOVGIVNING I S
- Page 128 and 129:
126 formationen havde været en del
- Page 130 and 131:
128 le kvinder, og det vakte forarg
- Page 132 and 133:
130 see, være frie for aabenbare S
- Page 134 and 135:
132 te børn. Hvis det blev opdaget
- Page 136 and 137:
134 og brød. 46 Det ændrede man i
- Page 138 and 139:
136 Mere direkte konsekvens for int
- Page 140 and 141:
138 målet var, om pligten til at f
- Page 142 and 143:
140 Et kig i kirkebøgerne viser, a
- Page 144 and 145:
142 NINA KOEFOED PH.D., LEKTOR INST
- Page 147 and 148:
CLAUS MØLLER JØRGENSEN HISTORIOGR
- Page 149 and 150:
147 som studiet af fortiden selv. O
- Page 151 and 152:
149 bestemt gruppe udøvere, genrer
- Page 153 and 154:
151 I den sidste kategori falder Ty
- Page 155 and 156:
153 reres fremstillingerne efter de
- Page 157 and 158:
155 ding, der præsenterer Michel F
- Page 159 and 160:
157 kritik er udelukkende negativ,
- Page 161 and 162:
159 vendig del af historikerens teo
- Page 163 and 164:
161 skridelse af eurocentrismen bri
- Page 165 and 166:
163 historisk orienterede side af d
- Page 167 and 168:
JENS A. KRASILNIKOFF ANTIKKEN PÅ F
- Page 169 and 170:
167 de dominerende historievidenska
- Page 171 and 172:
169 nogle af de tematikker, som fil
- Page 173 and 174:
171 sesværdigt hvor relevant Leven
- Page 175 and 176:
173 brugstypologier, som vi kender
- Page 177 and 178:
175 noget om Alexanders barndom, me
- Page 179 and 180:
MIKKEL THORUP INTELLEKTUEL HISTORIE
- Page 181 and 182:
179 tet, enten som egentlig tænkni
- Page 183 and 184:
181 flere intellektuelle historiker
- Page 185 and 186:
183 medicinhistoriker Roy Porter25
- Page 187 and 188:
185 er kommet en afløser for 1973-
- Page 189 and 190:
187 ger at respondere på de seks p
- Page 191 and 192:
189 MIKKEL THORUP PH.D., LEKTOR I P
- Page 193 and 194:
191 på tanden ved efterretningerne
- Page 195 and 196:
193 Bondeemancipatoriske reformer s
- Page 197 and 198:
195 forsimplet og ensidigt at ville
- Page 199 and 200:
197 udsigelig for mange. Den fri of
- Page 201 and 202:
199 fandt sted i 1840’erne, men a
- Page 203 and 204:
201 tets potens og materiens objekt
- Page 205 and 206:
203 Men derfor kunne en parallelise
- Page 207 and 208:
205 en interessant personlighed, so
- Page 210:
temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4