temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

More documents

Recommendations

Info

JEPPE BÜCHERT NETTERSTRØM SOLDATER OG CIVILE I DANSKE KRIGSARTIKLER FRA 1500- OG 1600-TALLET Så godt som alle kendte samfund i historien har skelnet mellem krigere og ikkekrigere, ligesom de har opereret med normer og regler om forholdet mellem disse to grupper i krigstid. Det synes at være et tværkulturelt fællestræk, at samfund opstiller normer og regler for, hvornår krigere må dræbe og øve vold mod ikkekrigere og hvornår de ikke må. I mange fortidige samfund udforsket af historikere, såvel som ”primitive” kulturer analyseret af antropologer, skal kvinder og børn skånes for krigens rædsler. Det samme gælder ofte en større eller mindre gruppe af mandlige ikke-krigere, f.eks. præster og alderstegne mænd. Men disse regler er ikke universelle. Dels kan grænserne mellem krigere og ikke-krigere fastlægges på stærkt varierende måder, ligesom grænserne ofte er porøse og fleksible. Dels er det ikke noget almengyldigt ideal, at alle ikke-krigere til enhver tid skal beskyttes mod krigernes hærgen. Denne artikel handler om udviklingen i regler om soldaters behandling af civile i 1500- og 1600-tallets Danmark. I hele Europa var perioden præget af stadig flere og større krige, en rivende militær udvikling og en dermed sammenhængende udvikling af moderne stater, som til sammen bevirkede, at middelalderens normer om krigeres fremfærd overfor ikke-krigere blev udfordret og med tiden afgørende forandret. Forskningen har hovedsagelig studeret disse forhold ud fra tidens lærde værker om retfærdig krig (bellum iustum), som imidlertid beskæftigede sig mere med statens ret til at påbegynde en krig (ius ad bello) end med soldaternes adfærd i krig (ius in bello). I det omfang, de lærde værker overhovedet indeholdt konkrete forskrifter og forbud til soldaten, er det højst tvivlsomt, om de var kendt i en bredere off entlighed eller havde nogen stor direkte betydning for den militære praksis. Denne artikel retter i stedet opmærksomheden mod tidens militære straff elovgivning, som indeholdt konkrete og præcise forbud mod specifikke former for vold mod bestemte civile personer under bestemte omstændigheder. Den militære straff elovgivning manifesteredes i 1500- og 1600-tallet i bl.a. Tyskland, Nederlandene, Sverige, England og Danmark i en stor mængde såkaldte ”krigsartikler” eller ”artikelbreve”, som de enkelte stater eller fyrster udstedte,
ofte umiddelbart inden en krig, og som soldaterne skulle sværge at overholde. 1 Krigsartiklerne regulerede soldaternes adfærd på mange forskellige områder som f.eks. religion, subordination, disciplin, felttog, lejr og indkvartering, druk og spil, dueller – samt forholdet til civile. Nærværende artikel undersøger reglerne om forholdet mellem soldater og civile i de danske krigsartikler fra 1500- og 1600-tallet. Det påvises, at 1500-tallets krigsartikler begrænser gruppen af personer, som soldaterne skal skåne, mens denne gruppe atter udvides i 1600-tallets krigsartikler. Det foreslås, at årsagen til det første led i udviklingen bl.a. skal søges i styrkelsen af et militært og statsligt rationale i den militære revolutions tidlige fase, mens udviklingen i 1600-tallet bl.a. skyldtes import af ideologien bag den oraniske hærreform og konkret optagelse af regler fra Hollands krigsartikler fra 1590. Der argumenteres således for, at de påviste forandringer i krigsartiklerne ikke er tilfældige, men udtryk for bevidste lovændringer, og at der altså i 1500tallet skete en dehumanisering af dansk militær straff eret, for så vidt angår soldaternes behandling af civile, efterfulgt af en rehumanisering i 1600-tallet. Ved udgangen af den undersøgte periode gik udviklingen klart i retning af den moderne humanitære folkerets fundamentale beskyttelse af alle non-kombattanter som knæsat i Geneve- og Haagkonventionerne. Krigsartikler inddrages ofte i den internationale forskning om tidligt moderne militærvæsen og socialdisciplinering, men en nærmere analyse af udviklingen i regler om soldater og civile er så vidt vides ikke foretaget. Mine egne foreløbige undersøgelser tyder på, at en udvikling lig den danske kan aflæses af tyske, nederlandske og svenske krigsartikler fra perioden ca. 1450-1700. 2 Dette gør det 1 Wilhelm Erben: “Ursprung und Entwicklung der deutschen Kriegsartikel”, Mitteilungen des Instituts für österreichische Geschichtsforschung, Ergänzungsband 6, 1900, s. 473-529. 2 Foreløbig omfatter undersøgelsen, som jeg håber at publicere ved en senere lejlighed, i alt ca. 40 tyske, nederlandske og svenske artikelbreve fra perioden ca. 1450-1700, trykt i følgende publikationer: Christian Hermsdorff : Corpus juris militaris … oder Neuverbessertes und vermehrtes Kriegs-Recht, Frankfurt am Main 1674; Thomas Fritsch: Corpus iuris militaris novissimvm oder neuestes Kriegs-Recht, Leipzig 1724; Wilhelm Beck: Die ältesten Artikelsbriefe für das deutsche Fussvolk. Ihre Vorläufer und Quellen und die Entwicklung bis zum Jahre 1519, München: J. Lindauersche Buchhandlung 1908, Urkunden; Hermann Meynert: Geschichte der k. k. österreichischen Armee, 1, Wien 1852, s. 55-60; Burkhard von Bonin: “Ein Artikelsbrief für das Reichsheer von 1532”, Historische Vierteljahrschrift 14, 1911, s. 62-67; H.J. Zeibig: “Beiträge zur österreichischen Geschichte aus dem Klosterneuburger Archive”, Archiv für österreichischer Geschichts-Quellen, 9, 1853, s. 352-391, her s. 368-381; August von Druff el og Karl Brandi: Beiträge zur Reichsgeschichte 1553-1555 (Briefe und Akten zur Geschichte des Sechzehnten Jahrhunderts, 4), München: Rieger’sche Universitäts-Buchhandlung 1896, nr. 275; Hans-Jürgen Bömelburg, Bernhard Chiari og Michael Thomae: Die Kriegsordnung des Markgrafen zu Brandenburg Ansbach und Herzogs zu Preussen Albrecht des Älteren, Archiv Verlag Braunschweig 2006; L.J. von Stadlinger: Geschichte des Württembergischen Kriegswesens, Stuttgart: K. Hofbuchdruckerei zu Guttenberg 1856, s. 59-63; Eugen von Frauenholz: Das Heerwesen in der Zeit des Dreissigjährigen Krieges, 1, München: Verlag C.H. Beck 1938, Beilagen. Jeg takker professor Gunner Lind for at henlede min opmærksomhed på 1600-1700-tallets militærjuridiske kompendier. 13
Page 1: TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4 2012
Page 4 and 5: Udgives af: Nyt Selskab for Histori
Page 6 and 7: DEBAT OG ANMELDELSER Claus Møller
Page 8 and 9: KRIGENS SAMFUNDSMÆSSIGHED OG SAMFU
Page 10 and 11: 8 ARBEJDSDELINGENS SPØRGSMÅL Den
Page 12 and 13: 10 impulser i den modsatte retning.
Page 16 and 17: 14 nødvendigt at tage stilling til
Page 18 and 19: 16 fruer og jomfruer skal skånes,
Page 20 and 21: 18 drage visse former for bytte, he
Page 22 and 23: 20 nyt reguleres soldaternes adfær
Page 24 and 25: 22 telse af civile i 1500-tallets k
Page 26 and 27: 24 sommelige kvinder, ”hvilke dog
Page 28 and 29: 26 1625-1629), gjaldt både ryttere
Page 30 and 31: 28 men også selve nyorienteringen
Page 32 and 33: 30 En række herpå følgende artik
Page 34 and 35: 32 artikler om det militære retsv
Page 36 and 37: 34 an 4.s krigsartikler fra 1625 ka
Page 38 and 39: 36 JEPPE BUCHERT NETTERSTRØM PH.D.
Page 40 and 41: 38 ETT EUROPEISKT LONGUE DURÉE 3 M
Page 42 and 43: 40 krav att bönderna skulle erkän
Page 44 and 45: 42 de med krav på personlig frihet
Page 46 and 47: 44 in på frågan om principerna ba
Page 48 and 49: 46 mande uppbådade för att delta
Page 50 and 51: 48 behölls en vilande uppbådsorga
Page 52 and 53: 50 de återkommande uppbåden. 41 S
Page 54 and 55: 52 skala, och rapportörer till Chr
Page 56 and 57: 54 det är ett tecken på hur en ti
Page 58 and 59: 56 seglt” sig, gjort ett skriftli
Page 60 and 61: 58 och arvsavgifter för änkor, mo
Page 62 and 63: 60 adeln på att förlora mark gäl
Page 64 and 65:
IBEN FONNESBERG‐SCHMIDT DANSKE BY
Page 66 and 67:
64 Indkvarteringerne gav naturligvi
Page 68 and 69:
66 førte til, at en anden, helt ud
Page 70 and 71:
68 Illustration 2: En lejesoldat om
Page 72 and 73:
70 I 1500-tallet rådede kongen ikk
Page 74 and 75:
72 etableret, at der retligt set va
Page 76 and 77:
74 De samme temaer findes - som bla
Page 78 and 79:
76 hvilket viser den lokale brug af
Page 80 and 81:
78 var blevet konstrueret i Nordeur
Page 82 and 83:
80 at lede efter sin tjenestepige,
Page 84 and 85:
CARSTEN PORSKROG RASMUSSEN KRIGENS
Page 86 and 87:
84 egenskab, til Gutsherrschaft, so
Page 88 and 89:
86 - altså omkring tyve måneder.
Page 90 and 91:
88 for Aabenraa meddelte under krig
Page 92 and 93:
90 anden. Det var næppe nogen ford
Page 94 and 95:
92 Ud over disse malende beretninge
Page 96 and 97:
94 1648, hvor ødeprocenten gennems
Page 98 and 99:
96 Tvangen vidner om, at det ikke v
Page 100 and 101:
98 den overlevede, eller andre fami
Page 102 and 103:
100 de tre følgende år under ét
Page 104 and 105:
HANS HENRIK APPEL DE DANSKE KRIGSFA
Page 106 and 107:
104 Det vil sige, at den del af det
Page 108 and 109:
106 og at han ”med tilbørlig for
Page 110 and 111:
108 endte med at blive sat til i ka
Page 112 and 113:
110 uden videre udveksle. For at fi
Page 114 and 115:
112 ning til trompeterens udeblivel
Page 116 and 117:
114 de soldater, som Meier omtalte
Page 118 and 119:
116 Thi såsom udi Cartellet intet
Page 120 and 121:
118 På trods af den skarpe tone ma
Page 122 and 123:
120 oversendte 14 menige fanger, ha
Page 124 and 125:
122 døde af deres sår og dermed m
Page 126 and 127:
MILITÆR SÆDELIGHEDSLOVGIVNING I S
Page 128 and 129:
126 formationen havde været en del
Page 130 and 131:
128 le kvinder, og det vakte forarg
Page 132 and 133:
130 see, være frie for aabenbare S
Page 134 and 135:
132 te børn. Hvis det blev opdaget
Page 136 and 137:
134 og brød. 46 Det ændrede man i
Page 138 and 139:
136 Mere direkte konsekvens for int
Page 140 and 141:
138 målet var, om pligten til at f
Page 142 and 143:
140 Et kig i kirkebøgerne viser, a
Page 144 and 145:
142 NINA KOEFOED PH.D., LEKTOR INST
Page 147 and 148:
CLAUS MØLLER JØRGENSEN HISTORIOGR
Page 149 and 150:
147 som studiet af fortiden selv. O
Page 151 and 152:
149 bestemt gruppe udøvere, genrer
Page 153 and 154:
151 I den sidste kategori falder Ty
Page 155 and 156:
153 reres fremstillingerne efter de
Page 157 and 158:
155 ding, der præsenterer Michel F
Page 159 and 160:
157 kritik er udelukkende negativ,
Page 161 and 162:
159 vendig del af historikerens teo
Page 163 and 164:
161 skridelse af eurocentrismen bri
Page 165 and 166:
163 historisk orienterede side af d
Page 167 and 168:
JENS A. KRASILNIKOFF ANTIKKEN PÅ F
Page 169 and 170:
167 de dominerende historievidenska
Page 171 and 172:
169 nogle af de tematikker, som fil
Page 173 and 174:
171 sesværdigt hvor relevant Leven
Page 175 and 176:
173 brugstypologier, som vi kender
Page 177 and 178:
175 noget om Alexanders barndom, me
Page 179 and 180:
MIKKEL THORUP INTELLEKTUEL HISTORIE
Page 181 and 182:
179 tet, enten som egentlig tænkni
Page 183 and 184:
181 flere intellektuelle historiker
Page 185 and 186:
183 medicinhistoriker Roy Porter25
Page 187 and 188:
185 er kommet en afløser for 1973-
Page 189 and 190:
187 ger at respondere på de seks p
Page 191 and 192:
189 MIKKEL THORUP PH.D., LEKTOR I P
Page 193 and 194:
191 på tanden ved efterretningerne
Page 195 and 196:
193 Bondeemancipatoriske reformer s
Page 197 and 198:
195 forsimplet og ensidigt at ville
Page 199 and 200:
197 udsigelig for mange. Den fri of
Page 201 and 202:
199 fandt sted i 1840’erne, men a
Page 203 and 204:
201 tets potens og materiens objekt
Page 205 and 206:
203 Men derfor kunne en parallelise
Page 207 and 208:
205 en interessant personlighed, so
Page 210:
temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4
show all

temp nr. 4 2012 - temp – tidsskrift for historie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?