Jobtræf Århus? - LiveBook

Sociale

WE CREATE 

THE TECHNOLOGY 

OF TOMORROW 

Image: Lockheed Martin 

Terma is an international high-tech company committed to 

supplying unique solutions for the defense, aerospace, and 

security industries. 

Our products are developed and designed for use in extreme 

mission-critical environments and situations, where human 

lives and crucial material assets are at stake. 

www.terma.com 

Image: ESA - P. CARRIL 

We supply state-of-the-art products and systems for a number 

of non-defense and defense applications, including command 

and navigation equipment, radar and space technology, selfprotection 

systems and structures for high-performance military 

aircraft and helicopters. 

idworks.dk 4821/05.10

Spild 

ikke dit 

talent! 

Scan stregkoderne eller SMS ”visioner” til 1919 og mød Lars, Marie og U e. 

Se lmen lige nu på din mobiltelefon. 

Lars Hagstrøm, 38 år 

Afdelingschef, Planning 

& Design, VVS 

Marie Rande, 30 år 

Ingeniør, Transportation 

& Mobility, Geotechnics 

For os handler bæredygtighed om at skabe balance mellem 

klima, miljø, økonomi og samfundsmæssige hensyn. Din viden, 

din faglighed og dit talent gavner vores kunder – og dermed os 

alle sammen. Og samtidig udvikler du dig fagligt og personligt. 

Bliv rådgivende ingeniør 

– vær bannerfører for 

bæredygtighed 

U e Gangelhof, 30 år 

Ingeniør og Frontløber, 

Water & Energy, Utilities 

Bæredygtighed er dermed ikke et spørgsmål om enten/eller, det 

handler om evnen til at turde tænke stort og nyt. Vi vil være førende 

i Europa inden for projektering og rådgivning af bæredygtige 

løsninger. Kan dit talent bære? 

fremtidsvisioner.dk

4 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011 

Jobtræf Århus 2011 

meSSe 

Få fingeren på pulsen 

Brug Jobtræf Århus 2011 til at blive 

klogere på, hvad virksomhederne 

efterspørger. Og husk at stille dem 

nogle gode spørgsmål, så de husker 

dig efterfølgende. 

velkOmmeN 

Af Morten Lund redaktion@ing.dk 

Puds skoene, smør tungebåndet og find din indre 

Spørge Jørgen frem. Og kig så forbi Ingeniørhøjskolen 

10. november og stil virksomhederne 

en masse gode spørgsmål på årets Jobtræf 

Århus. 

Her kan du komme i nærkontakt med 23 virksomheder 

fra alle ender af spektret – rådgivere, 

entreprenører samt virksomheder inden for 

produktion, it og forsyning. Plus en pensionskasse, 

Ingeniørernes Akasse og IDA. 

Næsten hver tredje nyslåede ingeniør går stadig 

ledig, viser ledighedsprocenten fra september, 

og alene dén skræmmende statistik burde 

være rigelig grund til at besøge årets jobtræf. 

Men et besøg på messen kan også danne fundamentet 

for et livsvigtigt netværk, understreger 

messekoordinator Jacob P.V.V. Jacobsen. 

»Du skal besøge Jobtræf Århus for at have en 

finger på pulsen i forhold til, hvad firmaerne efterspørger. 

Få en snak med dem og se, hvad 

man kunne tænke sig,« siger han. 

»Hvis man måske har snakket med én fra 

HRafdelingen, så er det også givet, at de husker 

dig bedre. Det handler om at sondere terrænet 

og skabe et netværk. Det er måske et netværk 

på mindre plan, men man får nogle ideer 

og forbindelser til folk.« 

Selv er han en erfaren messedeltager med 

fem jobtræf på bagen. Og han vil gerne give et 

helt simpelt råd videre: 

»Spørg endelig løs. Måske har virksomheder 

JObtRæF ÅRhUS 2011 

INGENIØRHØJSKOLEN 

DALGAS AVENUE 2, 8000 ÅRHUS C 

Torsdag 10. november kl. 9.15-15.30 

Se standplan og virksomhedsinfo side 32-35. 

ne mere at byde på, end man kan læse på nettet. 

Se, hvad firmaerne har at byde på. Se, om de har 

nogle semesterprojekter, man kan lave for dem. 

Men man skal også være klar på at få nogle 

spørgsmål retur.« 

Jacob P.V.V. Jacobsen tilføjer, at det selvfølgelig 

er mere relevant at spørge virksomhederne, 

hvad de selv mener, er vigtigst. 

Hvilket netop er, hvad Ingeniøren har gjort. I 

en rundspørge blandt de deltagende virksomheder 

har vi spurgt, hvad de lægger vægt på hos 

ansøgerne. Læs mere på side 9, hvor du også 

RedaktION: Morten Lund (redaktør), Helle Thilo og Søren Rask Petersen (redigering), Ditte Mellson (layout) / aNNONceR: Kåre Eliasen / Telefon +45 33 26 53 92 

tRyk: Dansk Avistryk / Samlet Oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon +45 33 26 53 00, 

Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / dIRektION: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør 

meSSekOORdINatOR Jacob P.V.V. Jacobsen opfordrer 

deltagerne i Jobtræf Århus 2011 til at 

spørge løs på virksomhedernes stande. Måske har 

de mere at byde på, end man kan læse på deres 

hjemmesider. Foto: Das Büro 

kan få gode råd fra en erfaren jobtræfdeltager, 

der scorede drømmejobbet på sidste års messe. 

Desuden kan du i dette tillæg blandt andet 

også læse om Line Nørmark, der fik succes med 

at sadle helt om i sin jobsøgningsstrategi, og du 

kan blive klogere på, hvad man egentlig laver 

som trainee. Eller hvad med nogle gode fif til, 

hvordan du bruger Facebook og LinkedIn i din 

jobsøgning? 

Så ligesom med messen er der ikke nogle 

undskyldninger for ikke at tygge sig gennem de 

følgende sider. j


karrIerestart 

Praktikanten skaber sit eget job 

Som praktikant i en iværksættervirksomhed 

i Horsens 

er det op til eksportingeniør 

Alem Zolj selv at skabe sit 

fremtidige job. Den opgave 

klarer han sammen med ni 

andre praktikanter fra hele 

verden. 

praktIkforløb 


Det lille glasbur på vel seks gange 

fem meter agerer global kommandocentral, 

tekøkken, mødelokale og socialt 

samlingspunkt i ét. På reolen 

ovre i hjørnet står en elkedel og nogle 

krus. 

På væggen er forretningsplaner og 

tidslinjer blæst op i planchestørrelse. 

Det aflange bord i midten af lokalet 

er overstrøet med bærbare computere 

hele vejen rundt – er man praktikant, 

må man finde sig i at dele skrivebord 

med andre. 

Det er her, på tredje etage i en afkrog 

af VIA University Colleges rødstenskompleks 

i Horsens, at eksportingeniørstuderende 

Alem Zolj tilbringer 

størstedelen af arbejdsdagen. 

Sporingsenhed skal sælges globalt 

I samarbejde med ni andre praktikanter, 

alle hentet fra uddannelsesinstitutionens 

ingeniør- eller merkantile 

uddannelser, skal han som en del 

af Munin Spot Technologys såkaldte 

Team Globalization udvikle og sælge 

iværksættervirksomhedens kerneprodukt: 

en lille sporingsenhed til 

stjålne biler, fladskærme eller luksusmøbler 

til markeder som Kenya, 

Rumænien og Tyskland. 

»Jeg tænker globalt og opfatter hele 

verden som min arbejdsplads. Det er 

mit ønske at komme ud og opleve noget, 

og noget af det, som Munin Spot 

Technology fokuserer meget på, er at 

eksportere og oprette mindre afdelinger 

rundt omkring i verden,« fortæller 

22-årige Alem Zolj, der er født i 

Bosnien, men har boet i Danmark 

størstedelen af sit liv. 

Ti praktikanter på én gang 

Han er i gang med 7. semester på 

Global Business Engineering-linjen, 

som eksportingeniørprofessionen 

benævnes i disse globale tider. Han 

er godt to måneder inde i sin praktikperiode, 

og springet fra sorgløs studerende 

til travl praktikant har i geografisk 

henseende ikke været særligt 

stort. 

Går man fra glasburet og ud i det 

overdækkede atrium, kan man på 

jeg tænker globalt og 

opfatter hele verden som 

min arbejdsplads. det er 

mit ønske at komme ud 

og opleve noget. 

Alem Zolj, 

Munin Spot Technology 

sporIngsenheden er en lille, rektangulær 

boks, der fungerer uden antenne 

og ekstern strømforsyning. Derfor kan 

den skjules under forsædet eller ligefrem 

bygges ind i bilens paneler. 

etagen neden under kigge direkte ind 

i flere af skolens klasseværelser. Munin 

Spot Technology, navngivet efter 

den ene af Odins to ravne, der hver 

nat flyver ud i verden og aflægger rapport 

til sin herre, er en del af VIA 

University Colleges forskerpark Vitus 

Bering Innovation Park og deler 

således bygninger med den østjyske 

højskole. 

Derfor var det let for teknologimanager 

og medstifter af virksomheden 

Peder Schjødt at tage elevatoren ned i 

stueetagen og gå de få hundrede meter 

hen til skolens karrierecenter, da 

behovet for praktikanter meldte sig 

tidligere i år. 

»Vi er inde på et produktområde, 

hvor de store vil komme efter os efter 

et par år. Så det er med at komme 

hurtigt ud på markederne. Og med 

investeringsmiljøet i Danmark er det 

svært at gå globalt, når man er en lille 

virksomhed. Samtidig er det svært at 

finde ordentlige praktikpladser. Så vi 

tænkte: ‘Kan vi ikke kombinere 

det?’,« fortæller Peder Schjødt, da Ingeniøren 

har taget elevatoren op til 

femte sal, hvor han deler kontor med 

de to andre stiftere. 

At innovationsvirksomheden så 

endte med at tage ti praktikanter og 

ikke kun én, var ud fra devisen om, at 

det alligevel ikke ville koste så mange 

flere ressourcer at køre ti nye medarbejdere 

ind i forhold til én. 

Find en investor 

Alem Zolj og hans ni medpraktikanter 

er foreløbig de eneste medarbejdere 

i Munin Spot Technology ud 

over de tre stiftere og en kommerciel 

direktør. 

Går det efter planen, er det meningen, 

at de unge mennesker kan gå direkte 

fra den ulønnede praktikantstilling 

til et fast job. Det kræver bare, 

at de kan finde investorer på deres respektive 

eksportmarkeder, som vil 

skyde penge i virksomheden. 

»Hvis de er dygtige nok, så er de 

sikret et job. Vi kigger på deres research 

inden for de næste 14 dage, og 

derefter kan de så lave markedsanalyser, 

forretningsplan og skabe kontakter. 

Så de skaber sådan set deres eget 

job,« uddyber Peter Schjødt. 

En myre i myretuen 

For Alem Zoljs vedkommende skal 

han dog lige være færdig med studiet 

først. Det sker i vinteren 2013. Men 

han er ikke i tvivl om, at han senere 

kan drage stor nytte af at have brugt 

et halvt år på at lave markedsanaly- 

ser, produktudvikling og kvalitetskontrol. 

»Det giver rigtigt meget, og det giver 

rigtig god erfaring. Vi er allerede 

på arbejdsmarkedet, så den erfaring, 

vi får nu, kan forberede os til om 

halvandet år. I en større virksomhed 

ville du måske bare løfte telefonen og 

agere support – her er vi med til at 

træffe de store beslutninger,« siger 

han. 

Og selvom cheferne sidder to etager 

højere oppe, er der altså noget 

kortere kommandoveje i en lille virksomhed 

som Munin Spot Technolo- 

munin spot technologys lille dusin 

praktikanter kommer fra lande som 

Rumænien, Kenya og Filippinerne. Og 

det er ikke uden grund, da det er lande 

med en voksende middelklasse, som 

har noget større behov for en sporingsanordning 

til deres privatbiler 

end den gennemsnitlige parcelhusejer 

fra Vejle. 

sporingsenheden, p.t. kaldet ’the Spot’, 

er en lille, rektangulær boks, der er 

mindre end en tændstikæske. Enheden 

fungerer uden antenne og ekstern 

strømforsyning og kan derfor skjules 

under forsædet eller ligefrem bygges 

ind i bilens paneler. 

enheden kombinerer forskellige spo- 

ringsteknologier, herunder GMS, og 

rummer en indbygget RFID-chip, som 

alem Zolj med tre af sine kvindelige 

medpraktikanter fra Team Globalization. 

Forrest ses den radar, der bruges til 

at spore RFID-chippen i den stjålne genstand. 

Foto: Morten Lund 

gy, betoner Alem Zolj. Hvilket da også 

var grunden til, at han overhovedet 

søgte stillingen i første omgang. 

»Jeg ville gerne ind i et firma, der 

var nyoprettet, for at få noget ansvar. 

Kommer man ind i Velux eller Siemens, 

er man bare en myre i en myretue. 

Her har man direkte kontakt 

til cheferne,« siger han. j 

rfId-chIp leder polItIet tIl dIn stjålne bmW 

man kender fra blandt andet fødevarebranchen. 

I det øjeblik, bilen bliver stjålet, 

aktiveres signalet, og bilen kan – 

ifølge Munin Spot Technology – findes 

inden for en halv til to timer. 

munin spot technology har indledt et 

samarbejde med blandt andre sikker- 

hedskoncernen G4S – samme G4S, som 

opkøbte ISS for et par uger siden – så 

virksomheden kan tilbyde eksempelvis 

den rumænske kunde en samlet pakke, 

der inkluderer såvel den tekniske løsning 

som genanskaffelse af det stjålne 

udstyr. 

I teorien har sporingsenheden en bat- 

terilevetid på op til ti år, men det er 

blandt andet dette, foruden størrelsen 

på enheden, som Alem Zolj og co. sidder 

og tester i disse måneder.

Light may well 

be travelling 

at 300,000 

kilometres 

per second, 

but you 

won’t have 

to rush to 

conclusions 

Meet us at Jobtræf Århus 

As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z and help us set 

new standards for innovative daylight and ventilation solutions. To us there is no such thing as 

just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. We take 

our responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our 

employees is what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs


messe 

Jobtræf gav bingo for Danny 

Maskiningeniør Danny Lai 

Laursen troppede op og 

sagde ’dav’ til en rådgivende 

ingeniørvirksomhed under 

sidste års jobtræf. En uge efter 

blev han kaldt til samtale 

og fik jobbet. 

jobsøgnIng 


Skal man score sig et job på en messe, 

kunne drejebogen skrives nogenlunde 

sådan her: Udvælg en potentiel 

virksomhed fra jobtræfs firmakatalog, 

send virksomheden en uopfordret 

ansøgning og kig så ‘tilfældigvis’ 

forbi standen til jobtræf et par 

uger senere. Og bingo, jobbet er så 

godt som i hus. 

Det var i hvert fald langt hen ad vejen 

handlingsforløbet, da Danny Lai 

Laursen sikrede sig sit første job 

som maskiningeniør. Bortset fra, at 

hverken Danny Lai Laursen eller 

hans studiekammerat, som begge 

nogle uger tidligere havde sendt en 

uopfordret ansøgning til Dansk IngeniørService 

(DIS), anede, at virksom- 

et succesfuldt besøg på jobtræf førte til, at maskiningeniør Danny Lai Laursen 

gik direkte fra studie til fast job hos Dansk IngeniørService. Privatfoto 

heden var at finde på jobtræf sidste 

år. 

»Det var slet ikke beregnet. Vi vidste 

ikke, at DIS ville være på jobtræffet, 

for de var der ikke året før. Vi hav- 

Today’s talent, tomorrow’s leader, specialist or innovator 

Graduate Programme 

www.grundfos.dk/job 

de ikke lige tænkt over, at de ville være 

dernede. Det så vi først, da standplanen 

kom ud. Og så tænkte vi: ‘Der 

må vi lige ned og sige dav’,« fortæller 

23-årige Danny Lai Laursen fra Inge- 

Anne-Mette 

Anne-Mette has an MA in Culture, 

Communication and Globalization. She has 

been involved in the marketing of Grundfos 

ALPHA2 – which included a high-profile 

international campaign in more than 15 

countries. 

It is no small task we have before us. We are the world’s leading pump company, recognised for innovation and premium quality. 

Now, we have challenged ourselves to raise the bar even further. 

So, we need people who are ready to engage in our goal to put sustainability first and meet the challenges the world faces. 

In return Grundfos offers attractive opportunities and challenges for personal development and an international career. 

The Grundfos Graduate Programme is a career development programme offered to a limited number of hand-picked, high potential 

graduates with the intellectual strength, global mindset and innovative ability to contribute to our joint purpose. You enter a 2-year 

programme designed to meet your professional ambitions and the Grundfos strategies. You lead high-priority projects of 6 months 

each, spending at least 6 months abroad. 

niørhøjskolen i Århus (IHA), mens 

han genkalder sig situationen fra sidste 

efterår, hvor hans professionelle 

fremtid med ét faldt i hak. 

Erfaren kollega udslagsgivende 

På daværende tidspunkt var han kun 

et par omgange i studenterlivets trædemølle 

fra at blive færdiguddannet 

maskiningeniør. Sammen med kammeraten 

Christian Wind Bøglund 

havde han specialiseret sig i maskinkonstruktioner 

og også skrevet afgangsprojekt 

om emnet. 

Det var derfor logisk at søge job hos 

den rådgivende ingeniørvirksomhed 

DIS, især fordi de to maskiningeniører 

allerede kendte lidt til firmaet fra 

Hasselager ved Aarhus fra et virksomhedsbesøg 

på tredje semester. 

Og så var der selvfølgelig ingen vej 

uden om at kigge forbi DIS’ stand på 

Jobtræf Århus 2010. Her faldt Danny 

Lai Laursen og Christian Wind Bøglund 

hurtigt i snak med en maskiningeniør 

fra DIS, som havde været 

ansat i nogle år. 

Efterfølgende snakkede de så lidt 

med HR-chefen, og inden de gik 

hjem, nåede de også at veksle et par 

ord med direktøren og fortælle ham 

om deres respektive ansøgninger 

nogle uger tilbage. Men det var stadig 

den faglige snak med den ældre kollega, 

der mest af alt fik pilen til at pege 

i DIS’ retning, forklarer Danny Lai 

Laursen: 

»Vi snakkede længere tid med 

Henrik (en af DIS’ maskiningeniører, 

red.), som fortalte om de forskellige 

projekter, han arbejdede på. Det 

var det, der gav os meget – vi kunne 

relatere til det, han lavede.« 

Drejebogen blev fulgt 

HR-chefen kunne fortælle de to håbefulde 

ansøgere, at hun skam godt 

kunne huske deres ansøgninger. De 

skulle først forbi cheferne, men Danny 

Lai Laursen og Christian Wind 

Bøglund ville høre fra DIS inden for 

en uges tid. 

Og ganske rigtigt. Den efterfølgende 

uge vankede der opkald og jobsamtale 

til de to studiekammerater. 

De blev begge tilbudt en stilling, og 

sådan gik det til, at Danny Lai Laursen 

tiltrådte hos DIS kun få uger efter, 

at han i januar i år dimitterede fra 

IHA. Så selvom der var tilfældigheder 

indblandet, blev drejebogen altså 

fulgt i sidste ende. j

Det kan godt betale sig at gå lidt til virksomhederne 

engang imellem. Pres dem 

lidt, for ofte har de mere at tilbyde, end 

man umiddelbart får at vide. Udfordr 

dem, så du selv får nogle rigtig gode svar. 

Hold dig endelig ikke tilbage, men sørg 

for at stille alle dine spørgsmål. Der findes 

ingen dumme spørgsmål. Men lad være 

med at sige, at du foretrækker Siemens, 

hvis du står og snakker med Vestas. 

Du behøver ikke troppe op med vandkæmmet 

hår og slips. Men iklæd dig i det 

mindste en pæn T-shirt – og træk en 

smule op i hængerøvsbukserne. 

Danny Lai Laursen har besøgt jobtræf tre gange. Tredje gang scorede han et job. 

Her er hans gode råd til, hvordan dit messebesøg bliver en succes. 

EL-BIL 

Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden 

strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det 

er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence 

på markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et 

fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du 

lyst til at være helt uundværlig? Så tjek 

Vi glæder os til at se dig på standen 

Vær velforberedt og giv et 

ordentligt håndtryk. Her kan 

du læse virksomhedernes 

råd til, hvordan du bør gebærde 

dig, hvis du vil have 

succes på årets jobtræf. 

KarrIerestart 


Du har sikkert hørt det før, men vi tager 

den lige igen: Når du nu sidder og 

har en ledig stund i dagene op til årets 

jobtræf, så brug endelig tiden på at 

researche lidt på de virksomheder, du 

gerne vil snakke med på messen. 

Og øv dig så samtidig i at ranke 

ryggen, give et fast håndtryk og få 

øjenkontakt med modparten. 

En helt igennem uvidenskabelig 

rundspørge, som Ingeniøren har 

foretaget blandt otte af de virksomheder, 

der deltager på årets Jobtræf 

Århus, bekræfter nemlig, at forberedelse 

og godt kropssprog er to altafgørende 

parametre, som virksomhederne 

måler dig på. 

Vær velsoigneret 

Alle otte virksomheder tilkendegiver, 

at de gerne ser, at de studerende har 

sat sig ind i virksomhedens kerneydelser 

og forretningsgrundlag. Ligeledes 

siger alle de otte virksomhedsrepræsentanter, 

vi har spurgt, at 

kropssproget har stor betydning. 

»Kropssproget skal udstråle positiv 

energi. Er de der for at få tiden til at 

gå, eller er de oprigtigt interesserede? 

Det betyder meget med et fast håndtryk,« 

understreger HR-konsulent 

fra Linak Lone Midtgaard Wrang. 

»Er der noget positiv energi bag 

dem, er der noget øjenkontakt? Har 

vi en masse kandidater i en ansættelsessituation, 

vælger vi selvfølgelig 

også den, som med sit kropssprog viser, 

at der sker noget inde bagved,« siger 

hun og tilføjer, at det også er vigtigt, 

at man er velsoigneret. 

Hos konsulentvirksomheden Accenture 

oplever rekrutteringsspecialist 

Hanne F. Andersen til tider, at de 

studerende ikke på forhånd kender 

de virksomheder, de tager kontakt til 

på en messe. 

»Mange af de studerende, vi møder 

på messerne, har et kendskab til Accenture. 

Det hænder dog, at vi kommer 

i dialog med studerende, der ikke 

er bekendt med vores virksomhed. 

For at kunne målrette sit messebesøg 

er det en god idé på forhånd at have 

lavet lidt research om de virksomhe- 

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011 

er der noget positiv energi bag dem, er der 

noget øjenkontakt? Lone Midtgaard Wrang, 

HR-konsulent, Linak 

det forventer virksomhederne af dig 

9 

der, der er repræsenteret. På den måde 

sikrer de studerende sig, at de når 

at tale med de virksomheder, der er 

relevante for dem,« siger hun. 

Jo bedre forberedt de studerende 

er, desto lettere er det at indgå i en 

dialog omkring karrieremuligheder, 

forklarer Hanne F. Andersen. 

Totallet er ingen katastrofe 

Syv ud af otte virksomheder oplyser, 

at de kigger på karaktererne i en ansættelsessituation. 

Men huserer der 

et par grimme totaller på eksamensbeviset, 

kan du godt tørre sveden af 

panden. De fleste virksomheder svarer, 

at karaktererne ikke er afgørende. 

Ligeledes behøver du ikke partout 

slæbe en nystrikket, motiveret ansøgning 

med til messen. Seks af virksomhederne 

tilkendegiver, at det er 

fint med et CV. Vil du gerne sende en 

decideret ansøgning, kan du med fordel 

gøre det på nettet via virksomhedernes 

rekrutteringsportaler. 

Og selv om du ikke er sidsteårsstuderende 

og måske kun er en eksamen 

eller to fra at kalde dig ingeniør, 

kan du roligt troppe op på messen. 

Fem af de adspurgte virksomheder 

fortæller således, at de leder efter 

praktikanter på årets jobtræf. j 

helt uundværlig


karrIerestart 

Første arbeJdsuge hos grundFos: 

Svedige hænder og stram deadline 

Én kilometer fra afdelingen 

hen til den parkerede cykel 

og flere millioner nye produkter. 

Der er meget at holde 

styr på for nyuddannede 

Johannes Sælsen Nielsen i 

løbet af hans første arbejdsuge 

hos Grundfos. Læs hans 

logbog. 

dagbogsblade 


torsdag 

ma ti on to fr lø sø 

1 2 3 4 5 6 7 

8 9 10 11 12 13 14 

15 16 17 18 19 20 21 

22 23 24 25 26 27 28 

29 30 31 

Mit nye hjem 

Vågner tidligt om morgenen i min 

nye lejlighed i Bjerringbro, som jeg 

er flyttet ind i for under en uge siden. 

Herefter cykler jeg ud til Grundfos 

og melder mig i receptionen med 

GEO 

- Alt i ét job 

København 

Maglebjergvej 1 

2800 Kgs. Lyngby 

svedige hænder, nervøs for, hvad der 

skal ske. 

Jeg bliver modtaget af min nye 

chef, som stikker mig en ordentlig 

stak papirer – godt 200 sider i alt med 

årsrapporter, introduktionsmapper 

med mere – inden vi går forbi sikkerhedsvagten 

for at få lavet mit adgangskort. 

Men det kan først blive 

mellem kl. 10 og 12, får vi at vide. 

I stedet fortsætter vi direkte over i 

den afdeling, hvor jeg skal sidde. På 

vejen derover går det op for mig, at 

afdelingen ligger én kilometer fra 

hovedbygningen, så jeg har parkeret 

min cykel det forkerte sted. 

Mit nye ’hjem’ hedder Product 

Data Management og er en supportafdeling. 

Jeg smider hurtigt jakke og 

taske ved den anviste plads og får en 

hurtig rundvisning. Vi sidder i et 

kæmpestort åbent kontorlandskab. 

Dog er bygningen indrettet således, 

at der kan sættes skærme op for at 

adskille de enkelte afdelinger. Det er 

ofte lige nødvendigt at tørre hånden 

af i bukserne, inden jeg hilser på mine 

nye kolleger. 

Hvordan skal din arbejdsdag se ud? Skal teori afløse 

praksis og kontoret veksle med felten? Vil du være 

med til at udvikle nye metoder og nyt udstyr? 

Så ret blikket mod GEO. 

Vi er en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor der er 

kort fra idé til virkelighed, store frihedsgrader og fokus 

på udvikling og innovation. 

Web: www.geo.dk 

Mail: geo@geo.dk 

Tlf.: +45 4588 4444 

Aarhus 

Sødalsparken 12 

8220 Brabrand 

Jeg vil gerne vise, at jeg er 

her og gerne vil lave noget, 

men det virker ikke så godt 

her sidst på eftermiddagen 

– alle andre er taget hjem, og 

ingen lægger mærke til min 

arbejdsiver. så jeg følger deres 

eksempel og tager hjem. 

Johannes Sælsen Nielsen, 

Grundfos 

Herefter introducerer min chef 

mig kort til afdelingen og mine kommende 

arbejdsopgaver, inden det er 

tid til gratis frokost på virksomhedens 

regning – det er jo første dag. 

Efter frokost tager en kollega mig 

med over i it-afdelingen, hvor de laver 

mit adgangskort. De jyske vinde 

har ikke været gavmilde ved mit hår, 

så det bliver et løjerligt billede. Samtidig 

benytter jeg lejligheden til at 

Web: www.geo.dk 

Mail: geo@geo.dk 

Tlf.: +45 8627 3111 

kigge forbi administrationen og skrive 

under på en lejekontrakt. Jeg lejer 

nemlig min lejlighed af Grundfos, i 

hvert fald det første stykke tid. 

Resten af dagen bliver brugt på at 

bladre introduktionspapirerne igennem 

og læse de mails, der begynder 

at tikke ind. Jeg vil gerne vise, at jeg 

er her og gerne vil lave noget, men 

det virker ikke så godt her sidst på eftermiddagen 

– alle andre er taget 

hjem, og ingen lægger mærke til 

min arbejdsiver. Så jeg følger deres 

eksempel og tager hjem. 

Fredag 

I GEO har vi styr på jorden under Danmark og sørger for 

at huse, broer og havmølleparker står på sikker grund. 

Vi er førende inden for avancerede laboratorieforsøg 

og geomekanisk modellering. 

GEO bekæmper forurening og finder rent drikkevand. 

Og så er vi med når Danmarks største byggerier skal 

projekteres – som fx Amager Bakke og Cityringen. 


1 2 3 4 5 6 7 

8 9 10 11 12 13 14 

15 16 17 18 19 20 21 

22 23 24 25 26 27 28 

29 30 31 

Nyt it-værktøj 

Grundfos’ normale mødetid er mellem 

kl. 7.30 og 8.30, så jeg møder 

ind kl. 7.45. Dagen starter med fælles 

morgenbrød, sådan som der tradition 

for i virksomheden. Så har 

jeg et introduktionsmøde med afde- 

lingens anden chef, og dernæst følger 

en introduktion til det it-værktøj, 

jeg skal bruge til at udvikle min 

model. 

Jeg skal bruge de første tre uger på 

at lave et såkaldt introduktionsprojekt. 

Jeg skal udvikle en model for et 

givent produkt, så produktet kan 

konfigureres nemmere. Normalt 

hedder tidsplanen fire-fem uger, 

men da jeg har arbejdet med dette på 

mit studie, er der deadline allerede 

efter tre uger. Så jeg bliver smidt ud 

på det dybe vand med det samme. 

Det suger lidt i maven af spænding, 

men jeg er glad for den tillid, der bliver 

vist mig, og vil gerne vise, hvad 

jeg kan. 

Projektet arbejder jeg med indtil 

kl. 13. Hernæst følger endnu et introduktionsmøde 

– denne gang om 

produkter, processer og ansvarsområder. 

Alene i min afdeling har vi ansvaret 

for at strukturere data for flere 

millioner produkter, så der er noget 

at holde styr på. 

Resten af dagen bruger jeg på at 

nørkle med mit projekt. 

BIG/Glessner 

Internationalt arbejder vi så forskellige steder som 

Grønland, Nordsøen og Mellemøsten. 

Vi er med andre ord en alsidig virksomhed, hvor du kan 

få en meget alsidig arbejdsdag. Alt i ét job. 

Klik ind på vores hjemmeside – www.geo.dk – og få 

mere at vide.

MaNdag 


1 2 3 4 5 6 7 

8 9 10 11 12 13 14 

15 16 17 18 19 20 21 

22 23 24 25 26 27 28 

29 30 31 

Feedbackmøde 

Da jeg møder om morgenen, er der 

kommet to bøger til mig – en om hydraulik 

og en databog med beskrivelser 

af Grundfos’ standardpumpemodeller. 

Jeg tænker: ‘Yeah, lektier’. 

Dagen starter med et feedbackmøde 

på den model, jeg indtil videre 

har nået at arbejde med i mit 

introduk tionsprojekt. To kolleger har 

kigget på det og giver feedback på 

godt og ondt. De er tilfredse med 

sprog og tankegang, men modellen 

kan godt gøres lidt mere kompleks. 

Og så skal jeg tænke mere i termer af 

en stor international virksomhed 

med store skel mellem de forskellige 

afdelinger. 

Eftermiddagen byder på rundvisning 

i de forskellige værksteder og 

produktioner, blandt andet i virksomhedens 

test- og udviklingscenter. 

Fotocollage 

Tirsdag 


1 2 3 4 5 6 7 

8 9 10 11 12 13 14 

15 16 17 18 19 20 21 

22 23 24 25 26 27 28 

29 30 31 

Faglige diskussioner 

Jeg møder tidligt og bruger nogen tid 

på at kigge på min situationsmodel 

og lave nogle rettelser, så jeg er klar 

til det feedbackmøde, der følger lidt 

senere på formiddagen. Efter at have 

fået tips til, hvordan jeg strukturerer 

JOHANNES SÆLSEN NIELSEN 

NAVN 

15.10.2011 14.10.2013 

UDSTEDT 

130800254 

KORTNUMMER 

Test din viden i 

den virkelige verden 

M E D A R B E J D E R K O R T 

ny I Job 

FORNYES 

Johannes sælsen nielsen er 26 år og 

uddannet civilingeniør fra DTU i 2011. 

Han startede hos Grundfos den 15. september 

2011. Hans jobtitel er Product 

Configuration Engineer. 

min model og forsyner den med 

kategoriseringsnumre, arbejder 

jeg med at implementere de nye 

løsninger i min model frem til frokost. 

Over middag bruger jeg først lidt 

tid på at sidde og bladre i de to bøger, 

der kom til mig går, inden det er 

videre til et projektmøde. Her lærer 

jeg rigtig meget om, hvordan projektmøder 

foregår i Grundfos -regi, 

og jeg kommer da også med et par 

indspark til de faglige diskussioner. 

Resten af dagen går med at arbejde 

videre på min model. Det foregår 

stort set på egen hånd, men jeg er 

selvfølgelig ovre at spørge mine kolleger 

til råds ind imellem. 

ONsdag 

Karriere i NCC 

Er du studerende og skal bruge en praktikplads? Vil du vide mere, om hvordan det er at være i praktik hos os, 

så klik ind på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet se og høre, hvad tidligere praktikanter fortæller om 

deres oplevelser og erfaringer. Læs mere på ncc.dk/praktikant. 

Vi ansætter løbende nye medarbejdere, så hvis du tror, at NCC er stedet for dig, så hold øje med vores ledige 

stillinger på ncc.dk eller registrer dit cv i vores database. 

NCC er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med omkring 

3000 ansatte. NCC i Danmark består af fire selvstændige søster selskaber 

med hver sit forretnings område. Sammen dækker vi hele værdikæden i 

bygge- og anlægsbranchen. 



1 2 3 4 5 6 7 

8 9 10 11 12 13 14 

15 16 17 18 19 20 21 

22 23 24 25 26 27 28 

29 30 31 

Træningssession i saP 

Da jeg møder ind, får jeg at vide, at 

jeg nu har fået adgang til et andet it- 

11 

værktøj, et SAP-program, som jeg 

skal bruge i mit daglige arbejde med 

modellen. Så efter et tredje feedbackmøde 

med de to erfarne kolleger starter 

en decideret træningssession i 

SAP. 

Det hele foregår ved mit eget skrivebord, 

og det fungerer således, at 

vejlederen gennemgår de forskellige 

niveauer med mig, og så får jeg efterfølgende 

lov til selv at arbejde med 

hvert enkelt niveau. Det er altså learning 

by doing og slet ikke så ligetil. 

Undervejs kommer vi ind på nogle 

generelle diskussioner om, hvordan 

afdelingen arbejder med tingene. 

Og her kommer jeg faktisk med nogle 

forslag til måder at gribe tingene 

an på, som de ikke selv har tænkt 

over. 

Jeg bruger resten af dagen på at arbejde 

videre med min model. Da det 

bliver fyraften, gemmer jeg og laver 

et notat om, hvor langt jeg er nået. Jeg 

finder min cykel og cykler hjem. Jeg 

har i mellemtiden lært at parkere den 

noget tættere på. Lidt klogere bliver 

man jo hele tiden. j 

Læs mere på ncc.dk/praktikant


netværk 

Fotos: Vælg et passende profilfoto 

og fjern de pinligste fra dit album. 

Statusopdateringer: Ikke alle behøver at vide alt om dig. 

Kommentarer på din væg og 

billeder fra rusturen risikerer 

at spænde ben for drømmejobbet. 

Ryd op i din Facebook-profil, 

inden du går fra 

tilværelsen som studerende 

til jobsøgende. Og pas på 

Facebooks nyeste påfund, 

advarer eksperter. 

netværk 

Af Stine Nysten redaktion@ing.dk og 

Claes Brendholdt Rasmussen 

For studerende er Facebook og andre 

sociale online-netværk en fuldt integreret 

del af det sociale liv. Men hvad 

man måske ikke tænker over, er, at 

nettet kan bruges på andre måder, 

end man selv gør. Og det kan give 

problemer. 

»En kommende arbejdsgiver afkoder 

ikke nødvendigvis oplysninger 

på samme måde som unge. De unge 

bliver kigget på fra en anden verden, 

og arbejdsgiveren får måske flere 

informationer, end han har lyst til,« 

siger Abelone Glahn, journalist og 

forfatter til bogen ‘Det Virtuelle 

Håndtryk’. 

En undersøgelse lavet af Samvirke i 

2 

2008 viser, at seks ud af ti rekrutteringsfirmaer 

søger oplysninger om 

den jobsøgende på nettet. Og hver tiende 

har direkte fravalgt en kandidat 

på baggrund af de informationer, 

som nettet afslørede. 

Styr på profilen 

»Derfor er et godt råd, når man går 

fra at være studerende til jobsøgende, 

at spørge sig selv: Vil min mor synes, 

at det her er sjovt at læse om mig? Og 

så kan det være, at man skal rense lidt 

ud i sin profil,« siger Abelone Glahn. 

Hun mener, at jobsøgende skal opføre 

sig på nettet, som når man står i 

køen i supermarkedet. Her er der 

ting, man ikke taler om. Ting, man 

ikke synes rager de andre i køen. 

Ud over billeder fra sidste brandert, 

falske kvalifikationer og udstillinger 

af eventuelt misbrug skal man 

også passe på sin aktivitet. 

Billederne måske er ubehagelige, 

men det er også det skrevne, man 

skal passe på: 

»Arbejdsgivere kigger i højere grad 

på, hvordan man omgår hemmeligheder 

og kommunikerer på nettet. 

De skal bruge medarbejdere, der taler 

ordentligt,« siger Abelone Glahn 

og nævner samtidig, at man ikke skal 

skrive ting, man ikke vil stå inde for 

tre år senere. 

1 

OVERVEJ DINE 

OPLYSNINGER PÅ FACEBOOK 

5 

Oprydning: Inden du sender en ansøgning, bør 

du overveje, hvad din kommende arbejdsgiver 

kan se og læse om dig på din profil. Her er fem 

ting, du bør overveje at slette eller rydde op i. 

Grafik: Martin Kirchgässner 

Personlige oplysninger: 

Angiv aldrig urigtige oplysninger. 

Ryd op i din Facebook-profil 

Og det er lige præcis det, det bliver 

nemmere at finde med Facebooks 

nye design. Timeline gør det muligt 

at gå tilbage i tiden og kigge på billeder 

og aktiviteter fra tidligere år. 

»Vi har ikke længere et privatliv,« 

advarer Abelone Glahn. 

»Facebooks nye design er for kompliceret 

og gør det sværere at filtrere 

sin aktivitet.« 

Filtrér dine Facebook-venner 

Det er dog måder at beskytte sig på, 

så en kommende arbejdsgiver ikke 

har fri adgang til den kommunikation, 

man har med sine venner. 

Ifølge Lisbeth Klastrup, der er lektor 

ved IT-Universitetet i København 

og forsker i digitale medier, er mange 

Facebook-brugere eksempelvis ikke 

klar over, at de kan lave forskellige 

vennelister på deres profil. 

»Det er en virkelig god ting på den 

måde at filtrere sine Facebook-venner,« 

siger Lisbeth Klastrup. 

Selv er hun som underviser ven 

med mange af sine studerende på 

Facebook, men de har ikke adgang til 

de personlige dele af profilen. De er 

kun for familie og ‘rigtige’ venner. 

Brug vennelisterne 

På din startside er der i venstre side 

en kategori, der hedder ‘Lister’. Tryk- 

3 

4 

Sprog: Hold en god tone, undgå skældsord og hold dig 

fra bagtalelse af nuværende og tidligere kolleger. 

ker du ‘flere’, kan du under hver liste 

fjerne og tilføje venner, som du har 

lyst. 

Standardlisterne er blandt andet 

nære venner, bekendte, familie og 

måske dit netværk. 

Kontrollér, hvem der kan se hvad 

Når en person sender dig en venskabsanmodning, 

eller når du selv 

tilføjer en person, kan du vælge, hvilken 

venneliste vedkommende skal 

på. På den måde kan du udelukke 

bestemte venner fra private informationer. 

Dine statusopdateringer kan indstilles 

til kun at blive vist for bestemte 

vennelister eller venner, og alle dine 

informationer kan filtreres under 

‘redigér profil’, hvor du også kan vise 

din profil som set fra en bestemt ven. 

Det samme kan gøres med din offentlige 

profil. 

Tjek dig selv 

En mulig arbejdsgiver, der sidder 

med din ansøgning i hånden, er efter 

al sandsynlighed ikke din ven endnu. 

Derfor skal du som minimum lukke 

din profil, så kun accepterede venner 

kan se den, ellers er alt tilgængeligt 

på din offentlige profil – også for en 

kommende chef. 

»Den funktion skal man også være 

Grupper: Overvej medlemskab af grupper, 

der kan sende et forkert signal. 

opmærksom på,« siger Lisbeth Klastrup. 

Men selv om du rydder op i din profil, 

kan du ikke styre, hvad vennerne 

skriver på din væg, påpeger Abelone 

Glahn: 

»Det kan godt være, det er noget 

bøvl at rydde op i sin profil, men det 

kan koste ikke at gøre noget. Du kan 

godt have den holdning, at de må tage 

mig, som jeg er, og det gør de så ikke.« 

Professionel profil 

Abelone Glahn understreger samtidig, 

at man, når man har gaflet jobbet, 

skal huske på, at chefen stadig 

kan følge med i, hvad man skriver på 

nettet. 

Hun henviser til en episode, hvor 

en engelsk kassedame blev fyret efter 

at have bagtalt sin arbejdsplads på sin 

profil. 

Men man skal heller ikke blive 

paranoid og slette alle sine profiler, 

hjemmesider og blogs. 

»Husk på, at mange virksomheder 

mener, at hvis du ikke findes på 

nettet, ja så findes du ikke,« siger 

hun. 

Så kort sagt: Er du på jagt efter et 

job, så sig til dig selv: ‘Nu er jeg blevet 

professionel’ og tilpas din profil derefter. 

j

Sådan bruger du LinkedIn i din jobsøgning 

LinkedIn og Twitter 

x=26736-13736+368 

bliver som nyuddannet kan bruge Linked- 

din branche på LinkedIn. Så dukker 

In i din jobsøgning 

der garanteret en masse virksom- 

også gransket, når en kom- 

På LinkedIn kan du finde hedsnavne op, som du kan kaste dig 

mende arbejdsgiver skal Studiet giver også kompetencer 

over – også små og mellemstore virk- 

finde den rette ansøger. Læs Først og fremmest skal du ikke opfat- frem til personer, der sidder somheder.te 

dig selv som nyuddannet uden i den stilling, du gerne vil Endelig kan du også følge bestemte 

her chefkonsulent Mary 

praktisk erfaring. Se i stedet dig selv sidde i om fem år. 

organisationer, virksomheder og 

Kobias gode råd til, hvordan som én, der kommer med den nyeste 

alumnigrupper på LinkedIn. Det kan 

du aktivt kan bruge din vir- viden inden for faget – ligegyldigt om Mary Kobia 

give dig information om faglige ar- 

det er geofysik eller spildevandsrensrangementer 

eller stillingsopslag, og 

tuelle profil i jobsøgningen. 

ning.ge 

dig hen. Det er samtidig en glim- det er en god mulighed for at skabe 

Overvej, hvilke kompetencer du rende mulighed for at beskrive den nye kontakter med folk inden for dit 

netværk 

har tilegnet dig i din studietid, og røde tråd i dit studieforløb og hidtidi- felt. 

Af Lene Wessel lw@ing.dk og 

Morten Lund redaktion@ing.dk 

hvordan de kan være relevante for en 

arbejdsgiver. Måske har du ikke væge 

karriere. Men gør det kort – og sortér 

alt den irrelevante information Brug de sociale medier effektivt 

ret projektleder på et stort projekt, fra. Det er ligegyldigt, hvad dit kæle- De færreste bruger de sociale medier 

Når du sender en jobansøgning, stil- men du har immervæk sandsynligdyr hedder. 

effektivt og strategisk. Når du bruger 

ler arbejdsgiveren sig ikke tilfreds 

med at læse dén og bladre lidt i dit 

vis gennemført otte-ti projekter i løbet 

af dit studie, så selvfølgelig har du LinkedIn – en kilde til viden 

f.eks. LinkedIn, skal du sørge for, at 

din profil er 100 procent udfyldt, så 

CV. 

erfaring med at arbejde i projekter. Rigtig mange nyuddannede glem- de, der søger på dig, får det hele med. 

Flere og flere chefer tjekker også de 

spor, du efterlader dig i den virtuelle Find den røde tråd 

mer, at LinkedIn kan være en lige så 

stor kilde til viden og inspiration som 

Lav resumeer af de projekter, du har 

været med til, så dine kompetencer 

verden, men det kan du lære at bruge Er det begrænset, hvad du kan nævne Google. På LinkedIn kan du eksem- træder tydeligt frem. 

til din fordel – også selv om du er ny- af relevant erhvervserfaring, så brug pelvis finde frem til personer, der sid- Det er vigtigt med to anbefalinger, 

uddannet og måske ikke har et alen- i stedet LinkedIns Summary-funkder i den stilling, du gerne vil sidde i men fra de rigtige mennesker. Tænk 

langt CV, fortæller chefkonsulent i tion til at fortælle uddybende om dig om fem år. Skab kontakt til dem og få over, hvilke signaler du sender i kraft 

Komplement Mary 

x=26736-13736+606 

Kobia. 

selv. Tænk fremadrettet og dyna- dem til at fortælle om, hvordan de er af dem, der anbefaler dig. En kollegas 

Hun har blandt andet har stået for misk. 

nået dertil, hvor de er. Måske ved- anbefaling er ikke så vægtig som en 

workshopper i brug af LinkedIn for Italesæt dit interessefelt og dine kommende ligefrem kan blive din chefs. Troværdigheden bliver min- 

ledige, ligesom hun coacher og vejle- fremtidige karriereønsker, så du der- personlige mentor. 

dre, hvis du selv har anbefalet den, 

der jobsøgende. Her bidrager hun ved kan give arbejdsgiveren et ind- Mangler du ideer til, hvor du kan der anbefaler dig. 

med sine gode råd til, hvordan du tryk af, hvor du fagligt gerne vil bevæ- søge job henne, kan du også søge på Kom ud over første led i dit net- 

Gratis studiemedlemskab sikrer dig 

x=13.607 – det tjener du med et 

gratis studie-medlemskab af IAK. 

Du får altså en måneds dagpenge 

– i 2011 svarer det til 13.607 kr. 

Normalt skal nyuddannede ellers 

vente en hel måned, før de kan få 

dagpenge. 

Løs en ligning på vores stand og vær med i konkurrencen. 

Her kan du også blive gratis studiemedlem. 

Et gratis studiemedlemskab i IAK er en 

mulighed for dig, som 

• studerer til ingeniør 

• er under 30 år 

• har mindst 1 år tilbage af dit studie 

• har et studiejob. 

Søg om optagelse på iak.dk. Her kan 

du også læse meget mere om studiemedlemskabet. 


13 

Se Ikke dIg SeLv som en nyuddannet 

uden erfaring, men som én der kommer 

med den nyeste viden inden for faget, 

råder chefkonsulent i Komplement 

Mary Kobia. 

værk: Brug dit netværks netværk. 

Tænk over, om du bruger LinkedIn 

som en elektronisk visitkortmappe 

eller aktivt til for eksempel at booke 

kaffemøder med folk, som måske 

kan hjælpe dig med råd og vejledning. 

j 

Løs også en ligning 

på iak.dk og 

vind 

biografbilletter 

hver uge 

Ingeniørernes A-kasse


jobsøgnIng 

Line søgte småt – og scorede stort 

Line Nørmark tog et lynkursus 

i a-kassen og sadlede 

markant om i sin jobsøgningsstrategi. 

Det var med til at 

bane vej til hendes første job 

som hjemmearbejdende 

energikonsulent med masser 

af frihed. 

konsulentjob 


Hjemmearbejdsplads, frihed til selv 

at planlægge sin tid og ingen faste 

mødetider. 

De fleste nyuddannede må ofte 

henslæbe et par år som lønslaver nederst 

i hierarkiet med faste arbejdstider, 

men 26årige Line Nørmark er 

sprunget direkte fra studiet og ud i et 

job som energikonsulent. Chefen sidder 

i Brøndby, mens hun selv sidder i 

Aarhus og derfor har frihed til at disponere 

over sin arbejdsdag, der inkluderer 

talrige energimærkninger 

af huse i det jyske. 

»Jeg er virkelig glad for min hverdag 

og for, at det er så fleksibelt, men 

bygningsreglementet, SBianvisninger 

og diverse normer kommer også 

til at sidde på rygraden. Og hvis jeg 

vil videre som rådgiver på et tidspunkt, 

er det rigtig godt for mig at 

have,« fortæller Line Nørmark. 

Kursen blev lagt om 

Det stod ellers skrevet i sol, måne og 

eksamenspapirer, at Line Nørmark 

med diplomingeniørtitlen i integreret 

energidesign fra IHA skulle være 

rådgiver. Og det var da også de store 

rådgivervirksomheders adresser, der 

stod på de konvolutter indeholdende 

jobansøgninger, som hun begyndte 

at poste i efteråret 2010. 

Men efter kun godt en uges tid gav 

den jobsøgende ingeniørdimittend 

op. Svar kom der ingen af, usikkerheden 

begyndte at melde sig og utålmodigheden 

ligeså. Havde virksomhederne 

ikke svaret endnu, ville der nok 

gå flere måneder, før de meldte tilbage, 

at de ikke kunne bruge hende, lød 

Line Nørmarks ræsonnement. 

Så i stedet for tilmeldte hun sig et 

intensivt endagsjobsøgningskursus 

gennem akassen IAK. Her stod der 

CVskrivning, jobsøgningsfif og tips 

Det er en god idé at søge 

arbejde hos små og mellemstore 

virksomheder, hvis du 

vil præge dit eget job, råder 

karrierekonsulent Morten 

Esmann fra Komplement. 

jobsøgnIng 


Hvorfor bør man søge arbejde hos de 

små og mellemstore virksomheder? Der 

er vel ikke flere job at hente end hos de 

store koncerner? 

til jobsamtalen på programmet. Og 

det fik Line Nørmark til at rebe sejlene 

og styre jobsøgningen i en helt anden 

retning – hvorfor ikke søge hos 

nogle af de mindre, ukendte virksomheder? 

»Det gav mig en anden måde at søge 

efter, hvad der kunne være relevant. 

Hvor kunne jeg se mig selv ud 

over de store rådgivere? Og der er jo 

masser af konsulentarbejde derude.« 

Ud i marken og hjem igen 

En række Googlesøgninger på ordene 

’energimærkning’ og ’tilstandsrapporter’ 

bekræftede kun, at der 

skam fandtes mange mindre energikonsulenthuse 

rundt omkring; 

blandt andre virksomheden EConsult, 

som søgte en konsulent. Godt 

nok lå den i Brøndby, langt fra Aar 

»For det første får de store virksomheder 

langt flere uopfordrede ansøgninger. 

Noget andet er, at når man søger 

hos de små og mellemstore virksomheder, 

så er sandsynligheden for, 

at jobbet kan vokse, mens man snakker 

med virksomheden, meget større. 

Og så kan man udvikle jobbet i 

fællesskab. Hvis du har formået at 

fortælle dem, hvad du kan, og hvad 

de kan få ud af det, så vil flere virksomheder 

måske sige: ‘O.k., her er en 

medarbejder, vi kan bruge til noget. 

Det sker faktisk jævnligt. Og det at 

søge hos små og mellemstore virksomheder 

kan desuden være med til 

hus, men Line søgte alligevel, kom til 

samtale og fik jobbet. 

Det viste sig nemlig, at EConsult 

ledte efter en energikonsulent, der 

fra et hjemmekontor et sted vest for 

Storebælt kunne dække Jylland og 

Fyn. Og det er præcis, hvad Line Nørmark 

laver i dag godt et år senere. 

Hver fredag kommer ugeplanen 

for den følgende uge. Måske skal der 

laves en energimærkning af en universitetsbygning 

i Aarhus, måske 

skal der laves en trykprøve at et nybygget 

parcelhus i Brande. Ud i landet 

og måle og så tilbage på kontoret 

og lave beregningerne. 

Ser kollegerne seks gange årligt 

Et moderne arbejdsliv i en moderne 

verden, hvor mobiltelefoner, smartphones, 

bærbare computere og tråd 

at udfordre dig på, hvad dine kvalifikationer 

kan bruges til.« 

Lettere at påvirke virksomheden 

Men er det ikke nemmere at skabe et job 

hos de store virksomheder, hvor organisationen 

er større, og det er lettere at få 

en enkelt ny medarbejder med om bord? 

»Det kan man sige. Men rekrutteringen 

hos de store virksomheder 

foregår ofte sådan, at de på forhånd 

har konstateret, at de har et behov. 

Hos en lille virksomhed gør man sig 

måske ikke de samme tanker på forhånd, 

og derfor er det lettere at påvirke 

dem. Og er det en syvmands virk 

løst internet har gjort op med tanken 

om at være stavnsbundet til et fysisk 

arbejdssted. Men måske også et arbejdsliv, 

hvor der er temmelig langt 

til kollegialt samvær, hygge over kaffemaskinen 

og faglig sparring? 

Ikke nødvendigvis, mener Line 

Nørmark. Et medarbejdertræf midt i 

Danmark femseks gange om året 

sikrer kontakten til kollegerne. 

»Hvis man ikke har noget socialt 

netværk, så kunne det godt være, det 

blev lidt ensomt med tiden. Men mine 

chefer og kolleger er rigtig gode til 

at ringe på telefonen og sparre. Og 

cheferne er gode til at samle alle ansatte 

cirka hver anden måned i Middelfart,« 

fortæller Line Nørmark, der 

pointerer, at hun ikke fører en afsondret 

eneboertilværelse. Det meste af 

arbejdsdagen tilbringes ude i mar 

somhed, kan den spare rigtig mange 

penge ved at få en medarbejder via en 

uformel ansøgning.« 

Skal man gribe sin jobsøgning anderledes 

an, hvis man søger hos en lille virksomhed, 

end hvis man søger hos eksempelvis 

Rambøll? 

»Nej, det skal man ikke. Små virksomheder 

har typisk en kortere vej til 

personen med ansættelsesansvar. 

Frem for alt skal man gøre en indsats 

for at fremstå som en ressourceperson, 

der kan gøre nytte for virksomheden 

snarere end én, der mangler et 

job. Den tilgang rammer plet hos de 

små virksomheder. « j 

lIne nørmark har masser af personlig 

frihed i sit job, når hun er ude at 

energimærke bygninger i det jyske, da 

hendes chef sidder helt ovre i Brøndby. 

Foto: Das Büro 

ken, og der er som regel nogle håndværkere 

eller bygherrer at snakke 

med rundt omkring på byggepladserne. 

I stedet vil den unge konsulent hellere 

fremhæve den høje grad af personlig 

frihed, som jobbet giver: 

»Jeg er med i Ingeniører uden 

Grænser, og der er måske et foredrag 

kl. 14, og så kan jeg starte kl. 7 om 

morgenen eller arbejde om aftenen. 

Jeg skal ikke bede om fri, hvis det ikke 

står på min plan.« j 

gå efter de mindre virksomheder og få større indflydelse 

søger du arbejde hos mindre virksomheder, 

har du gode chancer for at 

skabe dit eget job, påpeger karrierekonsulent 

Morten Esmann. Privatfoto

guide til en god begyndelse i dit nye job 

Faglig usikkerhed kan være 

en stor problemskaber, når 

nyudklækkede ingeniører 

begynder i deres første job. 

Men ikke kun de faglige udfordringer 

venter. At kunne 

begå sig på en arbejdsplads 

kræver også forståelse for 

de usagte normer og sociale 

regler. 

jobstart 

Af Mikkel Meister Pedersen 

og Nina Ferdinand redaktion@ing.dk 

Få en guide 

Spørg virksomheden om et introduktionsprogram, 

hvis ikke du automatisk 

har fået et. Bed om at få en mentor 

eller kontaktperson tilknyttet de 

første måneder. 

At blive ansat efter endt uddannelse 

er som at komme til et nyt land, 

hvor det er en rigtig god idé at have en 

guide til at vise sig rundt og en kontaktperson 

at gå til. Hvis ikke du har 

det, kan du hurtigt blive meget alene 

på jobbet. Det kan give en usikkerhed 

og gøre det svært at opbygge den selvtillid, 

der skal til for at kaste sig over 

nye opgaver på egen hånd. 

Aflæs de sociale regler 

Stik en finger i jorden, find ud af jargonen, 

og hvem der er toneangivende. 

Den viden, du tilegner dig i starten, 

er den, du senere kan bruge til at 

få dine ideer igennem med. 

Andre kan have svært ved at tage 

dig alvorligt, hvis du bryder de usagte 

regler i det sociale hierarki lige med 

det samme. Du skal dog stadig huske 

at være dig selv og sige din mening, 

hvis nogen spørger dig. 

Lad kritikeren blive hjemme 

Det kan godt være, at du med det 

samme ser åbenlyse forbedringsmuligheder 

og uhensigtsmæssige 

arbejdsgange. Men det er ikke smart 

at starte med at kritisere den måde, 

man løser opgaver på. 

Din mening bliver først respekteret, 

når du udtaler dig på grundlag af 

viden og erfaring. Der kan jo også 

være fornuftige forklaringer på tingenes 

tilstand, som du ikke lige får 

øje på de første par uger. 

Når du har været på arbejdspladsen 

lidt tid, kan du begynde at stille 

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE 

spørgsmålstegn ved tingene og komme 

med forandringsforslag – men gør 

det altid med respekt for dine kolleger. 

Få forskellige opgaver 

Sørg for både at få nogle opgaver, du 

kan løse på egen hånd, så du kan prø 

You’re not an engineer 

You’re a fact-loving 

environmentalist on a mission 

Join our 2 year Postgraduate Programme 

ve dig selv af og for at komme med på 

nogle opgaver, som skal løses sammen 

med andre medarbejdere. Det 

er ofte i samspillet med mere erfarne 

medarbejdere, du udvikler dig. 

Vær social 

Deltag i sociale arrangementer på 

jobbet. Det er altid godt at have et 

bredt netværk i din virksomhed. Det 

giver bedre manøvremuligheder til 

forskellige karriereveje i virksomheden, 

hvis du er kendt i flere afdelinger. 

Og hvis du på et tidspunkt kvajer 

dig, kan du nemmere trække på den 

goodwill, du har opbygget ved at have 

udvist interesse for de andre. 

Vær ærlig om din viden 

Vær ikke bange for at sige ‘det ved jeg 

ikke’, når du bliver spurgt om noget 

fagligt. Der er ingen, der forventer, 

at du kan alt som nyuddannet. Tværtimod 

kan det vække mistanke, hvis 

du lader, som om du kan det hele. Så 

risikerer du, at der bliver udført dobbeltkontrol 

på det arbejde, du laver. 

Spørg endelig 

Hold dig ikke tilbage med at stille 

spørgsmål. Det er helt naturligt, at 

der er mange ting, du som nyansat 


Get even closer to a global career 

Scan the code and place your smartphone on the ad 

postgraduate.danfoss.com 

15 

ikke har styr på, og du finder kun ud 

af det ved at spørge. Men husk at skrive 

ned, hvad du får af svar, for der er 

mange nye ting, du skal forholde dig 

til, og du kan ikke huske det hele. Og 

med alle de spørgsmål, du er nødt til 

at stille, gælder det om at spare på 

kollegernes tålmodighed: Så undgå 

at stille samme spørgsmål flere gange. 

Se ud over dit eget team 

Vær nysgerrig over for dem, du skal 

arbejde sammen med. Gå rundt og 

sig ‘god morgen’, sæt dig forskellige 

steder ved frokostbordet og snak med 

de andre om, hvad de laver. Ellers risikerer 

du at havne i din egen lille 

osteklokke med de samme trefire 

personer, og så får du ikke det samlede 

overblik over, hvad virksomheden 

laver. 

Følg op 

Sørg for at få en evalueringssamtale 

efter tre måneders ansættelse. Samtalen 

skal sætte fokus på, hvilke opgaver 

du har løst godt nok, hvilke du 

kan gøre bedre, hvordan du fungerer 

socialt, og hvordan du synes, afdelingen 

har taget imod dig. j


karrIereveje 

TusIndkunsTner 

inden for vand og miljø 

Vejen til ingeniørvirksom hederne behøver 

ikke gå via ingeniørhøjskolerne. Anders 

Gade er uddannet landmand og biolog, men 

arbejder som rådgiver i Alectia – og er vild 

med jobbets faglige udfordringer. 

rådGIver 

Af Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dk 

anders Gade er glad for at arbejde sammen med 

mange forskellige faggrupper – ingeniører, biologer og 

geologer – i rådgivningsvirksomheden Alectia. Selv er 

han oprindeligt landmand, men med en bachelor i biologi 

og en agronomisk kandidatoverbygning. Fotos: Das Büro

Man behøver ikke være ingeniør for 

at arbejde i en ingeniørvirksomhed 

og udføre rådgivningsarbejde. Anders 

Gade er egentlig uddannet landmand, 

har en bachelor i biologi og en 

agronomisk kandidatoverbygning, 

men arbejder i rådgivningsvirksomheden 

Alectia, hvor han beskæftiger 

sig med grundvandsbeskyttelse den 

ene dag og CO 2-balancer den næste. 

»Det giver en masse udfordringer, 

fordi det går på tværs af forskellige 

faggrænser,« siger han. 

Egentlig har han lidt svært ved at 

definere, hvad han er, og hvad han 

skal skrive på visitkortet. Her godt et 

halvt år efter, han blev færdig på studiet 

og ansat i vand- og miljøafdelingen 

hos Alectia, har han stadig problemer 

med at definere sin jobtitel. 

»Hvis du finder en god titel, må du 

sige til. Jeg har ikke selv fundet en 

endnu. Jeg er lidt en tusindkunstner 

inden for vand og miljø,« siger den 

31-årige altmuligmand og griner 

højt. 

Fagområder flyder sammen 

Hos Alectia i Viby er Anders Gade 

omgivet af både ingeniører, geologer 

og biologer. Til tider er det udflydende, 

hvornår det ene ansvarsområde 

stopper, og hvornår det næste starter. 

De mange forskellige fagområder, 

der flyder sammen, gør arbejdet 

spændende og udfordrende. Han 

skal kunne lidt af det hele, når han 

rådgiver kunder: arbejde med GIS, 

identificere plantearter, udregne 

CO 2-balancer. 

»Når vi har problemer, der måske 

overlapper med en ingeniør eller 

med en geolog, så hører man lige naboen, 

hvad hans idé er. På den måde 

får man noget sparring, som man ellers 

ikke ville have fået,« siger Anders 

Gade. 

»Det er utrolig interessant at arbejde 

med så mange forskellige fagfolk, 

fordi man hører folk snakke om en 

Her I efTeråreT er en af 

Anders Gades arbejdsopgaver 

at tage på feltkontrol og 

tjekke, at de marker, som 

kommunerne har forpagtet 

til landmænd, ikke sprøjtes 

med pesticider. Den rute, 

han går, logges i den gule 

GPS. 

masse ting, som man ikke ved ret 

meget om, og pludselig får et indblik 

i deres verden. Det kan ikke undgå at 

smitte af.« 

En stor del af tiden går med at lave 

tekniske beregninger i GIS. Anders 

hyres typisk af vandforsyninger og 

kommuner til at beskytte områder, 

der er særligt sårbare over for pesticider 

og nitrat. 

Det bliver gjort ved at holde køkkenbordsmøder 

med lodsejerne, 

hvor de forsøger at nå frem til en ordning, 

som begge parter kan accepte- 

KICKSTART 

din karriere 

VI SØGER løbende dygtige Maskiningeniører, El/automationsingeniører og HW/SW ingeniører og tilbyder 

både studiejobs, praktik, fastansættelse og freelancesamarbejde. Send din ansøgning til job@d-i-s.dk 

Sæt dit aftryk på 

fremtidens løsninger 

Vil du have et spændende og afvekslende 

job, hvor du opnår 10 års erfaring på den 

halve tid? Brænder du for teknik, og er 

du god til at fi nde nye løsninger? Er du 

initiativrig, innovativ og selvstændig, og 

vil du gerne have det sjovt, når du går på 

arbejde? 

re. Det kan være, at landmanden skal 

holde noget af sin jord sprøjtefri til 

gengæld for, at han kompenseres 

økonomisk. 

Ved indgåelse af en aftale bliver 

arealerne kortlagt digitalt, så det 

præcise areal kan beregnes. Derefter 

beregnes kompensationen. 

GPS-logger og digitalkamera 

Aftalerne betyder også, at Anders Gade 

engang imellem skal lege detektiv. 

Godt nok uden gun eller babes, 

men med GPS-logger og digitalkamera. 

Hvor James Bond jager banditter, 

jager Anders pileurt, kamille og 

hvidmelet gåsefod. Det er ukrudtsarter, 

som næsten altid vil være at finde 

på landbrugsjord, der ikke er sprøjtet. 

Finder han dem ikke, er det tegn 

på, at landmanden har brugt pesticider. 

Så tages der billeder, og ruten 

logges. 

»Hvis vi ikke kontrollerer de aftaler, 

vi har indgået, er der ingen idé i at 

indgå dem,« siger han. 

På andre opgaver indrapporterer 

han, hvis han observerer invasive 

planter, eller beregner CO 2-balancer 

for dyrkningsaftaler. 

Det er de forskellige opgaver, han 

bliver stillet over for, der gør arbejdet 

interessant. 

»Udfordringen er, at man aldrig 

helt ved, hvad det næste projekt er. 

Så bliv en del af vores team i Aarhus, KøbenKøbenhavn, Esbjerg eller Nürnberg i Tyskland, og lad 

DIS kickstarte din karriere. 

Som en af Danmarks førende rådgivende ingeniørvirksomheder 

inden for produktudvikling 

og produktionsudstyr har DIS stor berøringsfl 

ade til industrien. En projektingeniør i DIS 

har ikke bare én arbejdsplads, men mange, 

og vil hurtigt opnå erfaring fra en lang række 

forskellige brancher og virksomheder. 

innovative 

engineering 


17 

når vi har problemer, der 

måske overlapper med en 

ingeniør eller med en geolog, 

så hører man lige naboen, 

hvad hans idé er. På den 

måde får man noget sparring, 

som man ellers ikke 

ville have fået. 

Anders Gade, Alectia. 

Jeg er ikke ansat til at varetage en eller 

anden specifik funktion. Jeg er 

ansat til at rådgive de kunder, der 

henvender sig med vand- og miljørelaterede 

problemstillinger. Det er 

nogle gange bred rådgivning, for 

man kan ikke have spidskompetencer 

inden for det hele,« siger Anders 

Gade, der ser sin brede uddannelsesmæssige 

baggrund som en fordel. 

»Så gælder det om at finde nogle, 

som har den rigtige viden. Hvis man 

ikke har svaret, så må man ringe til 

nogle, der har det. Det er udfordringen 

ved at arbejde i en ingeniørvirksomhed. 

Det var anderledes, hvis 

man var mekaniker og folk kun ringede 

ind, hvis de havde problemer 

med bilen.« j 

DIS består i dag af et stærkt team af mere 

end 80 engagerede ingeniører med specialer 

inden for mekanik, el, automation, hardware, 

software og design. Vi arbejder med produktudvikling, 

produktionsudstyr, kostoptimering 

samt projektledelse, og vores kunder tæller 

både danske og internationale virksomheder, 

som alle har det til fælles, at de hele tiden skal 

være på forkant med udviklingen. 

DIS - Dansk IngeniørService A/S 

Aarhus | København | Esbjerg | Nürnberg 

www.d-i-s.dk


karrIerestart 

Specialet blev den direkte vej til job 

To dataloger fik job ved at 

skrive speciale i samarbejde 

med en biotekvirksomhed. 

Samarbejdet viste, at de kunne 

skrive et praktisk orienteret 

speciale, der kan bruges 

i virkelighedens verden. 

specIale 

Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk 

Mange virksomheder har i øjeblikket 

lukket døren for nye medarbejdere, så 

det kan især for nyuddannede ingeniører 

og cand.scient.er være svært at 

få en fod inden for på arbejdsmarkedet. 

Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen 

skrev speciale sammen med 

biotekvirksomheden CLC Bio, og det 

vidste sig at blive den direkte vej til 

job. For allerede før, de var færdige 

med specialet, kom de til jobsamtale i 

virksomheden. 

Makkerparret afleverede specialet 

på en onsdag, og mandagen efter begyndte 

de i deres nye job hos CLC Bio. 

»Det var en fordel til jobsamtalen, 

at vi ikke skulle starte med at præsentere 

os. De vidste godt, hvem vi var. 

Derudover vidste vi, hvad det var for 

en arbejdsplads, og hvordan arbejdsforholdene 

var,« siger Steffen Mikkelsen. 

Poul Liboriussen supplerer: 

»For virksomheden er det en rig 

tigt god måde at se folk an på. Det giver 

langt mere for virksomheden, 

end man kan få ud af nogen jobsamtale. 

Du kan sige hvad som helst til en 

jobsamtale, men under et halvt års 

forløb viser det sig, hvem du i virkeligheden 

er,« siger han. 

Ideerne væltede frem 

Mens de studerede, havde både Steffen 

Mikkelsen og Poul Liboriussen 

arbejde som studenterprogrammører 

ved Center for Bioinformatik på 

Aarhus Universitet. Her arbejdede de 

sammen med en forsker, som også 

var deres vejleder på specialet. 

Han foreslog dem at skrive speciale 

i samarbejde med CLC Bio, hvor han 

havde nogle kontakter. Kort tid efter 

sad de to datalogistuderende til et 

møde hos den aarhusianske biotekvirksomhed. 

»Vi havde igennem længere tid forsøgt 

at finde forskellige specialeemner. 

Vi havde lyst til at lave noget 

praktisk og ikke kun teoretisk,« siger 

Steffen Mikkelsen. 

Da de først kom i gang med at tale 

med CLC Bio, væltede ideerne frem. 

Det endte med, at Steffen Mikkelsen 

og Poul Liboriussen indgik en aftale 

med virksomheden om at skrive et 

speciale om et itsystem til såkaldt 

genom alignment – et program, som 

man bruger til at sammenligne genomer. 

Med systemet kan man f.eks. sammenligne 

generne fra et menneske 

og en mus og finde ud af, hvilke gener, 

der ‘passer sammen’. 

Vigtigt at afstemme forventninger 

Målet med projektet var, at de to unge 

dataloger skulle lave skelettet til et 

program, som virksomheden så selv 

kunne udvikle færdigt. Da de var færdige 

med at skrive specialet, manglede 

programmet blandt andet hele den 

visuelle del med vinduer, knapper og 

felter, som brugeren kan se på skærmen. 

Det havde været alt for omfattende 

et specialeprojekt, hvis de to 

unge dataloger skulle lave et færdigt 

program. 

Når man går i gang med et samarbejde 

med en virksomhed, så er det 

vigtigt, at man får en lang snak med 

virksomheden og får sat på plads, 

hvad projektet skal indeholde og ikke 

indeholde, betoner de to dataloger. 

»Jeg tror, det er meget vigtigt at lave 

en forventningsafstemning, så 

virksomheden er helt med på, hvad 

det er, man har tænkt sig at lave,« siger 

Steffen Mikkelsen. 

»Der er helt klart forskel på, hvad 

der gavner virksomheden mest, og 

hvilke krav der er til et speciale. De 

vil gerne have et resultat, der er så 

færdigt så muligt, hvorimod underviserne 

på universitet går mere op i, at 

man tester modellen,« tilføjer Poul 

Liboriussen. 

Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen 

havde dog aldrig problemer 

med virksomhedens krav til indhol 

det af specialet. Det skyldes, at de fik 

afklaret formålet med projektet tydeligt, 

mener de to dataloger. 

»De var fra starten indstillede på, 

at de ikke skulle bruge vores produkt 

direkte, men at de fik noget erfaring, 

som de kunne bruge, hvis de besluttede 

at føre projektet ud i livet en anden 

dag,« siger Poul Liboriussen. 

Lige nu er projektet skrinlagt, fordi 

virksomheden ikke har ressourcerne 

til at gøre softwaren færdig. 

»Jeg kunne da godt tænke mig, at 

afstem forventningerne: Tag en lang 

snak med virksomheden om, hvad de 

forventer, der kommer ud af projektet, 

og hvad I rent faktisk vil lave. På den 

måde bliver virksomheden ikke skuffet, 

hvis jeres produkt er anderledes, 

end de havde forestillet sig. 

tag kontakt: Du behøver ikke at vide, 

hvad du vil skrive om, før du kontakter 

en virksomhed. Faktisk kan det være 

en fordel ikke at vide det, men bare at 

tage en snak med virksomheden – så 

skal inspirationen nok komme. Virksomhederne 

har typisk en masse forslag 

til ting, du eller I kan arbejde med. 

Gør det til et arbejde: Hvis du skriver 

speciale for en virksomhed, er det en 

god idé at arbejde i virksomheden. 

Mød for eksempel alle hverdage kl. 9. 

steffen mIkkelsen (t.v.) og Poul Liboriussen 

(t.h.) er studiekammerater 

fra datalogistudiet. De havde studiejob 

sammen, skrev speciale sammen, og nu 

arbejder de også i samme virksomhed. 

Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation 

vi fik del i det projekt, hvis det engang 

bliver prioriteret. Men vi tager 

også erfaringen med i andre projekter, 

så det er ikke, fordi jeg synes, det 

er trist, at det er blevet lagt på hylden 

indtil videre,« siger han. j 

skrIv specIale I samarbejde med en vIrksOmhed 

På den måde får du struktureret din 

hverdag, så du får lavet noget. Samtidig 

vedligeholder du kontakten til virksomheden 

og kan spørge om hjælp, 

hvis du har brug for det. 

Overvej et praktisk speciale: De fleste 

virksomheder vil nok foretrække, at du 

skriver speciale om et praktisk problem 

i stedet for at skrive speciale om et meget 

teoretisk problem. På den måde er 

der større chance for, at virksomheden 

kan se den værdi, dit speciale skaber. 

lad lysten drive værket: Selvom det er 

smart og kan føre til et job at skrive 

speciale i samarbejde med en virksomhed, 

skal man ikke gøre det for enhver 

pris. Du skal stadig vælge et emne, som 

du synes er spændende, ellers bliver 

det nogle lange måneder.

Mange studerende er ikke 

opmærksomme på, at de kan 

melde sig ind i en a-kasse 

allerede under studiet, 

mener IAK. Det er en del 

af ungdomskulturen, mener 

arbejdsmarkedsforsker. 

fOrsIkrInG 


Selvom det for snart to år siden blev 

muligt for studerende at melde sig 

gratis ind i en akasse allerede under 

studiet og samtidig undgå den normale 

måneds karantæneperiode 

uden dagpenge, har en del ingeniørstuderende 

tilsyneladende ikke opdaget 

det. 

I hvert fald melder ingeniørernes 

akasse IAK, at der stadig er en del dimittender, 

som først ‘forsikrer’ sig i 

sidste øjeblik. 

Studerende mangler viden 

Ifølge IAK’s formand, Bolette Mohr 

Sillassen, kan det bunde i, at mange 

studerende har en misforstået forventning 

om, at velfærdsstaten nok 

skal redde dem ud af suppedasen. 

»Vi er bekymrede for, at der er di 

mittender, der ikke har meldt sig ind, 

fordi de tror, at samfundets sikkerhedsnet 

griber dem,« siger hun. 

Bolette Mohr Sillassen mener, at 

mange studerende ganske enkelt har 

en alt for romantisk forestilling om 

kontanthjælpssystemet. 

»Jeg kunne forestille mig, at der 

mangler viden. Som studerende 

kommer man fra et offentligt forsørgersystem 

som SU, og så virker kontanthjælp 

måske mere attraktivt end 

dagpenge. Men kravene til den ledige 

er de samme. Forskellen er bare, at 

hvis man er på dagpenge, interesserer 

systemet sig ikke så meget for ens 

private forhold.« 

Hun henviser til, at man eksempelvis 

ikke kan komme på kontanthjælp, 

hvis man ejer en bil, eller ens ægtefælle 

eller samboende kæreste ejer et 

hus. Den slags krav eksisterer ikke i 

dagpengesystemet. 

DTU sender huskemail ud 

Karrierecentret på DTU oplyser, at 

man ikke her har kendskab til, at de 

studerende tænker på kontanthjælp 

som et alternativ til dagpenge. Men 

kontoret kan sagtens bekræfte, at 

mange først til allersidst tænker på 

næste skridt efter studiet. Af samme 

grund er DTU begyndt at sende en 

huskemail rundt til hver enkelt studerende, 

når vedkommende påbegynder 

afgangsprojektet. 

Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker 

ved Aalborg Universitet, 

mener, at de studerendes manglende 

fokus på tiden efter studierne som sådan 

er en del af ungdomskulturen. 

Men som studieleder på institut for 

økonomi og ledelse oplever han også, 

at fagforeningen nærmest først præsenterer 

sig ved dimissionsfesten. 

Selv om der på længere sigt er spået 

ingeniørmangel i tusindvis, kan 

en arbejdsløshedsforsikring sagtens 

betale sig, påpeger Jørgen Stamhus. 


mange studerende glemmer at melde sig ind i en a-kasse 

INGENIØR ELLER KONSTRUKTØR – OG HVAD SÅ? 

Hvis faglige udfordringer, ansvar, personlig udvikling og stolthed over at være del af et 

professionelt team appellerer til dig, er Pihl et oplagt sted at starte karrieren. 

Læs mere om praktikjob og jobmuligheder i Pihl på www.pihl-as.dk 

manGe InGe- 

nIørstuderende 

har et urealistisk 

syn på kontanthjælpssystemet, 

mener formand 

for IAK, 

Bolette Mohr 

Sillassen. 

Foto: IAK 

19 

rådet må være, at uanset 

at der er spået ingeniørmangel, 

vil dimittenderne 

komme ud i perioder, hvor 

de står uden job. Og hvem 

ved, hvor længe de perioder 

varer? så kan a-kasse-kontingentet 

hurtigt være pengene 

værd. 

Jørgen Stamhus, Aalborg 

Universitet 

»Rådet må være, at uanset at der er 

spået ingeniørmangel, vil dimittenderne 

komme ud i perioder, hvor de 

står uden job. Og hvem ved, hvor længe 

de perioder varer? Så kan akassekontingentet 

hurtigt være pengene 

værd.« j 

The Joy of Creating 

GLÆDEN VED AT SKABE GLÆDEN VED AT SKABE


karrIereveje 

Udlandet lokker, når morgendagens ingeniører 

En karriere uden for Danmark 

er afgjort en mulighed, 

mener de ingeniørstuderende. 

Ingeniøren har været en 

tur i kantinen på DTU og 

IHA, hvor udsigten til arbejdsløshed 

ikke kan undgå 

at fylde en del. 

dImIttender 

Tekst og fotos: Morten Lund, Claes 

Brendtholdt Rasmussen og Søren 

Ydemark redaktion@ing.dk 

www.linak.com 

Annette Beedholm Rasmussen 

26 år, læser til civilingeniør i byggeri 

på IHa, afleverer speciale til februar 

Hvor vil du gerne have job henne? 

»Jeg vil gerne ud til nogle af de 

større rådgivende ingeniører og går 

da også lidt og overvejer, om det skal 

være udlandet eller København.« 

Er du begyndt at søge? 

»Nej, jeg er ikke gået i gang endnu. 

Jeg har lige været til jobsøgningskursus.« 

Fylder det meget med den høje dimittendledighed? 

»Det gør det da, fordi man efterhånden 

kender rimeligt mange, som 

har gået arbejdsløse i op til et halvt eller 

et helt år, før de har fundet noget. 

Vi fanger solen 

Så ved man jo også, hvad det indebærer. 

Og man gør sig nogle overvejelser 

om, hvad nu hvis jeg går arbejdsløs 

i mere end et par måneder. Så det 

tænker man helt sikkert over. Men 

man må bare tage det, som det kommer.« 

Gør man noget for at komme forrest i 

køen? Kan man gøre noget, mens man 

studerer? 

»Man kan da gøre en masse for at 

få ting på CV’et, og det har jeg da også 

prøvet at gøre i form af det, der interesserer 

mig mest. Jeg har taget et 

semester i udlandet og været i praktik 

i udlandet og haft et studiejob her 

på skolen. Så jeg har prøvet at få lidt 

relevant studiejob ind over.« 

Har du sænket dine forventninger i 

forhold til job? 

»Det kan nok ikke undgås. Men jeg 

har det stadig sådan, at jeg ikke vil tage 

et hvilket som helst job, jeg bliver 

tilbudt. Når man starter på studiet, 

og man får at vide, at der bare er brug 

for os, så tænker man da, at så kan 

man vælge og vrage, når man bliver 

færdig. Sådan tænker man nok ikke 

mere.« j 

Aktuatorer sørger for, at solpaneler bevæger sig med solen, og så 

leverer de endnu mere klimavenlig energi. Aktuatorerne kommer 

fra LINAK. 

LINAKs innovative løsninger er i verdensklasse. Vi forbedrer klima, 

liv og arbejdsmiljø med elektrisk bevægelse. 

Nicolai F. Andresen er TECHLINE 

Product Manager hos LINAK på Als. 

LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og 

arbejdsmiljø. Med mere end 25 datterselskaber, fire fabrikker og 1600 medarbejdere, 

er LINAK verdens førende leverandør af elektriske aktuatorsystemer. 

Mathias Rahbek Iversen 

23 år, læser til civilingeniør i applied 

mechanics på IHa, 7. semester 

Hvad satser du på, du skal ud at lave, 

når du bliver færdig med studiet? 

»Jeg er indstillet på, at jeg nok bliver 

nødt til at få et introforløb hos en 

virksomhed, altså et graduateprogram 

eller lignende. Det kan være 

meget bredt, men det kunne være at 

bruge min ingeniørviden i nogle projekter 

sammen med nogle med andre 

baggrunde. Jeg har været med i en 

konkurrence ude hos Grundfos for 

ikke så længe siden, og det synes jeg 

var enormt spændende.« 

Fylder det meget med den høje dimittendledighed? 

»Ja lidt, det vil jeg da indrømme. 

Der var engang, man sagde, at hvis 

man uddannede sig som ingeniør, 

skulle man nok finde arbejde, men 

det har jo ændret sig. Så jo, det fylder 

da meget, men så man jo udnytte de 

muligheder, der er, og så eventuelt tage 

til udlandet. Det kan jo blive konsekvensen. 

Man kan ikke regne med, 

det kommer til én, så man er nødt til 

at kigge sig omkring noget før.« 

Og hvordan kan man så gøre det? 

»Jamen, nu holder jeg eksempelvis 

kontakten med Grundfos og prøver 

at opretholde et professionelt netværk 

på LinkedIn og bruge det i stedet for 

Facebook, når det handler om arbejde. 

Jeg tror, netværk er rigtig, rigtig 

vigtigt.« 

Var det jobudsigterne, der fik dig til at 

læse på overbygningen? 

»Nej, det har hele tiden været meningen. 

Jeg syntes ikke, jeg var klar 

til at rykke videre efter min bachelor, 

så jeg har ikke været ude og forsøge at 

finde arbejde og er endt med at læse 

videre, fordi jeg ikke kunne finde noget 

arbejde. Overbygningen har været 

min plan fra starten af.« j

overvejer job 

Winnie Eriksen 

24 år, læser anvendt kemi på kemisk 

Institut, dtU, 11. semester 

Hvad tager du i betragtning, når du 

skal søge job, og hvad er vigtigt ved en 

god arbejdsplads? 

»Jeg er meget ensporet, når det 

gælder valg af arbejdsplads. Det skal 

være en socialt god arbejdsplads, 

hvor folk fungerer med hinanden. 

Desuden er det vigtigt, at arbejdet er 

varieret, og at du nemt kan skifte afdeling 

efter behov og lyst.« 

Hvad er vigtigt, når man søger job – 

bruger du nogle tricks? 

»Det hjælper rigtig meget at finde 

ud af, hvad det er, man vil, først. Hvor 

vil du hen? Vil du søge opfordret eller 

uopfordret? Og så skal du huske vedholdenhed. 

Bliv ved med at søge, hvis 

det er noget, du virkelig vil. Hvis det 

er en virksomhed, du føler er perfekt, 

så søg eventuelt flere stillinger i samme 

virksomhed. Det kan være, du ender 

med at havne der, hvor du helst 

ville have været alligevel.« 

Hvad med selve samtalen? 

»Det er en rigtig god idé at øve på 

samtalen. Øv dig på det, du kunne 

forestille dig, at arbejdsgiveren ville 

spørge om. Inkludér dine venner, og 

få noget respons. Hvad er mine positive 

sider, og hvad er mine negative 

sider?« 

Hvor ser du dig selv om fem år? 

»Forhåbentlig i job da! Men hvis 

det ikke skulle ske, kunne jeg godt se 

mig selv læse videre eller måske endda 

tage til udlandet. Men hvis alt arter 

sig, som det skal, så bor jeg her i 

Danmark med min kæreste og har et 

godt fast job.« j 

Help us make 

software 

for people 

who make critical decisions every day 

www.systematic.com 

det skal være en socialt 

god arbejdsplads, hvor folk 

fungerer med hinanden. 

desuden er det vigtigt, at 

arbejdet er varieret, og at 

du nemt kan skifte afdeling 

efter behov og lyst. 

Winnie Eriksen 

Thomas Petersen 

22 år, læser kemisk og biokemisk teknologi 

på dtU, 9. semester 

Hvad er dine forventninger til jobmarkedet? 

»Sådan som jobmarkedet ser ud lige 

nu, regner jeg med at tage en ph.d. 

Med hensyn til erhvervslivet har jeg 

en idé om, at det er jeg relativt tæt 

knyttet til, så jeg fokuserer på at uddanne 

mig.« 

Har du haft nogen studierelevante 

job? 

»Ja, det har jeg. Jeg har været studentermedhjælper 

hos Haldor Topsøe, 

hvor jeg har skrevet simuleringer 

og data for dem.« 

Føler du, at det giver dig nogle for de 


21 

le i forhold til din fremtidige jobsøgning? 

»Ja, det føler jeg helt klart, både fordi 

alle arbejdsgivere altid vægter erfaring 

højt, men også fordi jeg den vej 

igennem allerede er blevet tilbudt gode 

job helt uopfordret.« 

Hvordan ser det perfekte job ud for 

dig? 

»Det skal være varieret og udfordrende, 

det er det vigtigste. Man skal 

uden tvivl – i den karriere, man nu 

vælger – kunne skubbe sig selv både 

fagligt og personligt.« j 

man skal uden tvivl – i den 

karriere, man nu vælger – 

kunne skubbe sig selv både 

fagligt og personligt. 

Thomas Pedersen 

DES449


karrIerestart 

Biotekingeniører skrev sig i arbejde med 

Hvis man er uddannet ingeniør, 

men ikke vil være forsker, 

hvad gør man så? Michael 

Gjevnøe og Jon Poulsen 

kastede sig ud i at undersøge 

det og skrev en kronik 

på ing.dk. Det førte til, at 

de begge fik job. 

jobsøgnIng 


Champagne, skåltaler og lykønskninger 

fyldte sommeren 2010 for Michael 

Gjevnøe og Jon Poulsen. De 

havde afleveret speciale og kunne 

kalde sig civilingeniører med speciale 

i bioteknologi. 

Da festerne var holdt, og tømmermændene 

sovet ud, gik de begge to i 

gang med at lede efter et arbejde. De 

sendte nogle enkelte ansøgninger, 

men kom ikke til jobsamtale ret mange 

gange – måske fordi de ikke vidste, 

hvad de egentlig ville lave. De vidste 

faktisk ikke engang, hvilke job man 

kan få som nyslået biotekingeniør. 

ida.dk 

Manglen på information og overblik 

over mulighederne førte til, at 

de sammen skrev en kronik i Ingeniøren. 

»Vi håber at gøre opmærksom på, 

hvor mange virksomheder man kan 

søge job hos, og hvilke stillinger folk 

kan gå efter,« fortæller Jon Poulsen 

om formålet med kronikken, der blev 

publiceret på ing.dk i juni i år. 

Gælder om at lave larm 

Inspirationen til kronikken fik de, da 

de for en kort stund var tilbage på 

skolebænken. I foråret deltog de i en 

såkaldt miniMBA, som blev afholdt 

af kursusudbyderen Competere. 

Det var et kursus, som havde som 

målsætning at give arbejdsløse forståelse 

for at drive forretning. Lærerne 

gav også nogle råd til, hvordan 

man som arbejdsløs kan få et job i en 

tid, hvor jobannoncerne ikke fylder 

mange sider i dagens avis. 

»Man skal have gåpåmod, og man 

må også gerne være lidt fræk. Det 

gælder om at lave noget larm, så 

man bliver hørt, men det skal selvfølgelig 

være god larm,« mener Jon 

Poulsen. 

Man skal have gåpåmod, 

og man må også gerne være 

lidt fræk. Det gælder om 

at lave noget larm, så man 

bliver hørt, men det skal 

selvfølgelig være god 

larm. 

Jon Poulsen, 

Statens Serum Institut 

1/2 

E F 

Inspireret af kurset sprang Michael 

Gjevnøe og Jon Poulsen så ud som 

kronikører. I kronikken bad de læserne 

om at bidrage med deres viden 

om, hvor der fandtes biotekarbejdspladser. 

Ud fra svarene ville de undersøge, 

hvilke job der egentlig er åbne 

for nyslåede biotekingeniører. Det 

ville de gøre ved at tage rundt og interviewe 

arbejdspladserne og så poste 

resultaterne af interviewene i kronikken. 

Formålet med kronikken var dels at 

undersøge, hvilke stillinger der er tilgængelige 

for nyuddannede ingeniører, 

dels at blive mere afklaret omkring, 

hvad de selv ville med deres 

karriere – og så ikke mindst åbne nogle 

døre ind til virksomhederne, så de 

to ledige biotekingeniører måske selv 

kunne finde et arbejde undervejs. 

Kronik gav pote til jobsamtale 

Arbejdet med kronikken gav ikke 

kun de to kronikører noget afklaring 

i forhold til, hvad de selv ville, men 

også noget meget mere håndgribeligt. 

En lørdag aften, hvor arbejdet 

med kronikken var på sit højeste, 

mødte Michael Gjevnøe en veninde, 

TANK FAGLIG VIDEN HOS IDA 

DANMARKS STØRSTE FAGLIGE ORGANISATION FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER 

Et enestående netværk 

IDA er Danmarks største netværk for tekniske og 

naturvidenskabelige akademikere. Det får du foræret, 

og hvem ved, om det næste job ligger her? 

Spændende arrangementer 

Løbende afholdelse af sociale og faglige arrangementer 

over hele landet. Derudover er der altid 

mange spændende aktiviteter på studiestederne. 

“INGENIØREN” leveret til døren 

Hver Hver uge uge får får du du leveret leveret NyhedsNyhedsmagasinet Ingeniøren, der der 

skriver fast fast om it, teknik og og 

naturvidenskab. 

Professionel rådgivning 

IDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a. 

ansættelses kontrakter, udstationeringer og forfremmelser. 

Det gælder også studie relevante jobs 

i studietiden. 

som fortalte, at Novo Nordisk i Kalundborg 

søgte medarbejdere til en 

række forskellige stillinger. 

Ansøgningsfristen var om mandagen, 

så Michael Gjevnøe havde kun 

én ting i kalenderen om søndagen, og 

det var at skrive jobansøgning. Det 

førte til, at han kort tid efter sad til 

jobsamtale i Novo Nordisk. Under 

samtalen faldt snakken blandt andet 

på kronikprojektet, som interesserede 

Michael Gjevnøes kommende arbejdsgiver 

meget. 

»Der er ikke en dårlig historie at 

fortælle, at man har gjort noget anderledes 

og opsøgende,« siger Michael 

Gjevnøe. 

Job som indkøbskonsulent 

Nogle måneder efter var Jon Poulsen 

på besøg hos Statens Serum Institut 

for at lave et interview til kronikken. 

Efter interviewet spurgte HRfolkene 

pludselig, om han selv var jobsøgende. 

De havde nemlig en ledig stilling 

som indkøbskonsulent. 

»Jeg tænkte: ‘Indkøbskonsulent? 

Det skal da være en fra handelshøjskolen 

eller noget i den stil’,« siger 

Jon Poulsen. 

Målrettet karriereplanlægning 

Du kan få hjælp til alt fra CV-skrivning og 

for beredelse af jobsamtalen til deltagelse i 

en række kurser og seminarer gennem hele 

karriereforløbet. 

Stærke kontante fordele 

Danmarks formentligt billigste og bedst dækkende 

forsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikker 

samt gode bankrenter er blot noget af det, der 

reelt gør IDA-medlemskabet gratis for mange.

kronik om jobsøgning 

Kort tid efter blev han ansat hos 

Statens Serum Institut, hvor han i 

dag står for indkøb af bl.a. maskiner 

og materialer til de forsøg, som instituttet 

laver. 

Mange typer ingeniørjob 

Jon Poulsen troede ikke, at inge niører 

kunne arbejde som indkøbskonsulenter, 

men en af de opdagelser, som 

de to kronikører tager med sig, er netop, 

at ingeniørjob nogle gange ser anderledes 

ud, end de troede. 

»Der er flere stillinger, man godt 

kan få som nyuddannet, end vi troede. 

Det har overrasket mig, at der er 

mange virksomheder, som man ikke 

kender. Der er sindssygt mange virksomheder, 

men man kender kun de 

store,« fortsætter den nyslåede indkøbskonsulent. 

De to kronikører har selv fået meget 

ud af arbejdet med kronikken og 

håber, at den kan bidrage til at give 

andre læsere en afklaring af, hvad de 

vil med deres karriere, og et indblik i, 

hvilke muligheder der findes. 

Jon Poulsen og Michael Gjevnøe 

forventer, at de inden for kort tid vil 

skrive en afslutningskronik, hvor de 

“As part of 

Crisplant, I am 

able to travel to 

different sites 

and experience 

a variety of 

Der er sindssygt mange virksomheder, 

men man kender kun de store. 

Jon Poulsen 

Jens, Technical Project Manager at 

Crisplant and currently stationed to 

major airport project in Spain. 

business areas...“ 

Automated and energy-efficient mail tray processing for 

collecting, sorting, storing and palletising mail. 

Automated airport baggage handling and transportation 

system. 


23 

De to nysLåeDe IngenIører Jon 

Poulsen (t.v.) og Michael Gjevnøe fejrer 

i 2010, at det er slut med at sidde på 

skolebænken. Derefter gik de to biotekingeniører 

i gang med at søge job – og 

skrive en kronik. Privatfoto 

fortæller om deres resultater. Arbejdet 

med at kortlægge biotekingeniørers 

arbejdspladser fortsætter imidlertid. 

Jon Poulsen og Michael Gjevnøe har 

nemlig givet stafetten videre til to andre 

nyuddannede biotekingeniører. j 

Læs jon Poulsen og Michael gjevnøes 

kronik her: 

ing.dk/k#9te8 

“Being a part of Crisplant for over 

16 years has been an exciting 

experience for me, both personally 

and professionally. As part of 

Crisplant, I am able to travel to 

different sites and experience a 

variety of business areas. Starting 

as a Service Technician and now a 

Technical Project Manager, Crisplant 

has given me the opportunity to 

utilise my technical expertise and 

broaden my project skills. 

What makes Crisplant special is 

the respect and the trust in people 

to take the right decisions. I have 

worked on many international 

and highly complex pro jects and 

although projects are different, 

you always work with nice, hard 

working and competent colleagues. 

To me, the Crisplant spirit is about us 

wanting to deliver on our promises 

and with a sense for delivering 

quality in all aspects. That really 

matters to me.” 

Explore more career options at 

www.crisplant.com/en/jobs 

Crisplant a/s 

P.O. Pedersens Vej 10 

DK-8200 Aarhus N 

Denmark 

Phone: +45 87 41 41 41 

Web: www.crisplant.com


karrIerestart 

trainee-forløb skyder 

karrieren i gang 

Bygherre og entreprenør i én og samme person 

Niklas Hovmøller Sørensen 

ved stadig ikke, hvilken karrierevej 

han vil gå. Et trainee- 

forløb hos Vejdirektoratet og 

NCC hjælper ham dog med at 

træffe beslutningen. 

karrIereafklarIng 


Det er med karrieren, som det er med 

kærligheden. Det kan ofte være svært 

at afgøre, hvem der skal være hjertets 

udkårne. 

Det gælder i hvert fald for Niklas 

Hovmøller Sørensen, der i januar 

2011 blev uddannet anlægsingeniør 

fra Ingeniørhøjskolen i Århus med 

speciale som forretningsingeniør. 

Gennem hele sin studietid har han 

shoppet lidt rundt på må og få – ikke 

mellem kvinderne, men mellem karriereretningerne. 

»I store dele af min studietid var 

jeg sikker på, at jeg skulle være rådgiver. 

Jeg kom i praktik som entreprenør, 

og så skulle jeg være entreprenør. 

Så skulle jeg skrive speciale, og 

så kom jeg lidt i tvivl igen. Og jeg er 

stadig i tvivl,« siger 29-årige Niklas 

Hovmøller Sørensen, som uopfordret 

indrømmer, at han sagtens kunne 

have ‘kørt en mere målrettet vej 

gennem studiet’. 

Første forløb nogensinde 

Havde han med sin håndværkerbaggrund 

valgt en anden frakørsel på 

karrierens flersporede motorvej, havde 

han måske ikke siddet, hvor han 

sidder i dag: På Vejdirektoratets kontor 

i beton og glas i Skanderborg, 

hvor han siden februar har haft sin 

daglige gang som en del af organisationens 

første traineeforløb nogensinde. 

Et forløb, som Vejdirektoratet udbyder 

i samarbejde med entreprenøren 

NCC og rådgiveren Grontmij. 

Trainee – det lugter lidt af underbetalt 

arbejdskraft, af frokostafhentning 

og af niveauet lige over erhvervspraktikanten. 

Men i Niklas 

Hovmøller Sørensens tilfælde er traineestillingen 

ensbetydende med et 

toårigt forløb, hvor han først arbejder 

otte måneder i Vejdirektoratets projekteringsafdeling 

og dernæst otte 

måneder som entreprenør hos NCC, 

nIklas Hovmøller sørensen får lov til både at agere bygherre og entreprenør i 

sin traineestilling hos Vejdirektoratet og NCC. Privatfoto 

inden han slutter af med endnu otte 

måneder tilbage i Vejdirektoratet, 

denne gang i driftsafdelingen – og 

det hele til stort set normal startløn 

(løntrin 4). 

Den eneste forskel er rotationsprincippet. 

Og at såvel Niklas Hovmøller 

Sørensen som hans traineekollega 

i København er udstyret med 

en personlig uddannelsesplan, som 

skal følge dem til vejs ende. Niklas 

Hovmøller Sørensens forventning 

er, at det toårige forløb kan kurere 

ham for det, man med et overbærende 

udtryk kunne kalde hans ‘faglige 

skizofreni’. 

»Der er to elementer i det her, som 

jeg finder interessante. Det ene er, at 

Der er to elementer i det 

her, som jeg finder interessante. 

Det ene er, at man på 

meget kort tid får en meget 

bred viden og erfaring. men 

det vigtigste er, at jeg finder 

ud af, hvad jeg vil. 

Niklas Hovmøller Sørensen 

man på meget kort tid får en meget 

bred viden og erfaring. Men det vigtigste 

er, at jeg finder ud af, hvad jeg 

vil. Vil jeg sidde som rådgiver, entreprenør 

eller måske som bygherre i en 

politisk styret organisation som Vejdirektoratet?« 

Får et bredt kendskab 

Da Ingeniøren møder Niklas Hovmøller 

Sørensen på en af årets første 

rigtige efterårsdage, er han kun få 

uger fra at skulle rykke over i den anden 

grøft. Over til entreprenørbranchen. 

I de første syv måneder i Vejdirektoratets 

projekteringsafdeling har 

han primært været tilknyttet den nye 

Silkeborg-motorvej, ligesom han også 

på det seneste har fået lov til at forfatte 

udbudsmateriale. 

Nu skal han om føje tid være den 

udførende i stedet for den planlæggende 

part. Og det skulle meget gerne 

blive en gevaldig fordel senere i 

karrieren. 

»Det håber jeg. Det er også et af 

målene for mig personligt. At jeg får 

det her brede kendskab. Hvis jeg for 

eksempel ender med at sidde i en projekteringsafdeling, 

så ved jeg, hvordan 

en entreprenør agerer, når jeg 

sidder og designer en vej. Eller hvis 

jeg ender i driftsafdelingen, så ved 

jeg, hvordan en projekteringsingeniør 

tænker. Og det håber jeg da, gør 

mig attraktiv som ny medarbejder et 

eller andet sted.« 

Nyt kuld trainees næste år 

Mens de kommende ingeniørdimittender 

ifølge nye undersøgelser vælger 

at specialisere sig ud af arbejdsløshedskøen, 

er Niklas Hovmøller 

Sørensen på sin vis gået imod strøm- 

men og er godt på vej til at blive en 

vaskeægte generalist – bygherre og 

entreprenør i ét. Og det er han ikke 

bekymret over. Tværtimod. 

»Det kan da godt være, jeg ender 

med at blive specialist, når jeg er færdig 

med de her to år. Men derfor har 

jeg stadig noget generel viden at falde 

tilbage på, som kan hjælpe mig. Og 

så er der måske heller ikke så mange 

specialister, som også har en lille 

smule generalist i sig. Så jeg ser det 

som en kæmpe fordel,« siger Niklas 

Hovmøller Sørensen. 

Han kan se frem til at få udbetalt 

en kontant bonus, hvis han fuldfører 

forløbet, for selvfølgelig vil Vejdirektoratet 

gerne have noget for deres 

penge. En trainee – godt betalt eller ej 

– skal helst ikke springe fra før tid til 

fordel for et fast job. 

»Vi har ikke sagt, at vi kan tilbyde 

dem en stilling bagefter. Men hvis vi 

får mulighed for at ansætte én, der 

har været igennem det her toårige 

forløb, så tror jeg på, at vi får en meget 

kvalificeret medarbejder, som 

har en tværfaglig indsigt i branchen i 

stedet for bare at have siddet her hos 

os i to år,« siger Helle Liocouras Nielsen, 

der er projektleder i Vejdirektoratet. 

Hun oplyser, at såvel hendes arbejdsplads 

som samarbejdspartnerne 

NCC og Grontmij hidtil har været 

så tilfredse med forløbet, at de sidst 

på året vil slå yderligere to traineestillinger 

op. j 

traIneeforløb 

et traineeforløb kan både være en 

form for praktik i løbet af ens studie og 

et længerevarende forløb for nyuddannede, 

der bedst kan sammenlignes med 

de mere kendte graduate-programmer. 

fælles for traineeforløbene er, at der 

er tale om tidsbegrænsede ansættelser, 

og at de som oftest involverer intern 

rotation i virksomheden. 

I Danmark tilbyder blandt andre Schneider 

Electric, Velux, Arla og Siemens 

trainee- eller graduateprogrammer af 

enten ét eller to års varighed.

At være trainee i erhvervslivet er ikke lig med piccolinetjanser og underbetalt 

arbejdskraft. Læs her om to ingeniører fra Ingeniørhøjskolen i Århus, som 

bruger deres traineestillinger til at skyde karrieren ordentligt i gang. 

Bygningsingeniør Mette 

Thordahl Nørgaard kalder 

sin traineestilling for en helt 

genial måde at komme ud i 

arbejdslivet på. Stillingen fik 

hun efter at være blevet 

nummer to i en national 

fjernvarmekonkurrence. 

karrIerestart 


På under to uger oplevede Mette 

Thordahl Nørgaard mere end de fleste. 

Først fik hun lov til at trykke kronprins 

Frederiks hånd, dernæst forsvarede 

hun sit afgangsprojekt fra 

Ingeniørhøjskolen i Århus, og inden 

de 14 dage var gået, havde hun også 

scoret sig en toårig trainee-stilling 

og dermed sit første job efter studiet. 

Okay, måske skal man være skabsroyalist 

for virkelig at værdsætte et 

håndtryk med Hans Kongelige Højhed, 

men mødet med kronprinsen 

var ikke desto mindre udslagsgivende 

for, at Mette Thordahl Nørgaard 

endte med at sikre sig den traineestilling, 

hun havde gået og drømt om i to 

år. 

Det royale håndtryk faldt nemlig i 

forbindelse med en idékonkurrence 

udskrevet af Fjernvarmens Udviklingscenter, 

hvor Mette Thordahl 

Nør gaard sammen med en studiekammerat 

blev nummer to og fik sit 

diplom og 8.000 kroner overrakt af – 

ja, gæt selv hvem. 

Så da hun den følgende uge sad til 

jobsamtale, var det selvfølgelig logisk 

at komme ind på, at hendes idé om at 

bruge boostervarmepumper i lavenergibyggeri 

med fjernvarme til at 

forhøje den samlede virkningsgrad 

var blevet ’runner-up’ i en national 

idékonkurrence. 

»Til jobsamtalen prøvede jeg at 

komme ind på det. Så det har da helt 

sikkert hjulpet,« siger Mette Thordahl 

Nørgaard om den idé, som udsprang 

af det afgangsprojekt, hun 

havde afleveret få uger tidligere. 

En praktisk overbygning 

I dag er hun godt to måneder inde i sit 

traineeforløb, som er et samarbejde 

mellem Affaldvarme Aarhus og Co- 

wi. Det første år sidder Mette Thordahl 

Nørgaard hos Affaldvarme Aarhus, 

der er ansvarlig for kommunens 

fjernvarmeforsyning og affaldshåndtering, 

hvorefter hun rykker godt tre 

kilometer ud i den anden ende af byen 

til Cowis Aarhus-kontor. 

Så der skulle blive rig mulighed for 

både at lære den kommunale sektor 

og rådgivningsbranchen at kende. 

Mette Thordahl Nørgaard, der er uddannet 

bygningsingeniør med speciale 

i energi og indeklima fra Ingeniørhøjskolen 

i Århus, er da heller ikke 

i tvivl om, at hun har skudt papegøjen. 

»Forskellen på det her og en almindelig 

ansættelse er, at man ikke bare 

skal løse en opgave. Man har stor indflydelse 

på sine arbejdsopgaver og 

har derfor mulighed for både at komme 

ud på byggepladsen og være på 

kontoret,« fortæller den kvindelige 

diplomingeniør, der anskuer traineestillingen 

lidt som en praktisk overbygning 

i livets skole. 

»Jeg ser det som en uddannelse. 

Jeg har stadig lov til at have indflydelse 

på, hvad jeg gerne vil lave. Så det er 

lidt som at læse en overbygning i 

civil ingeniør. Jeg kan få en mere generel 

viden, og så kan jeg specialisere 

mig senere. Og når jeg senere specia- 

liserer mig, har jeg større forståelse 

for, hvad mine kolleger laver, fordi jeg 

selv har prøvet det.« 

Genial måde at komme ud på 

Der er ikke på forhånd nedgriflet en 

færdig uddannelsesplan – i stedet er 

det op til Mette Thordahl Nørgaard 

selv at udøve indflydelse på, hvad hun 

vil lave. Indtil videre er det mest blevet 

til renovering af ledningsnettet, 

ligesom hun har været med på en 

byggemodning og udført hydraulisk 

simulering. 

Det er ikke slavearbejde, som lige 

så godt kunne varetages af en studerende, 

betoner hun. Hendes løn 

modsvarer normal startløn, og det 

samme gør arbejdsopgaverne. 

»Jeg sidder ved siden af en anden 

nyuddannet, og han laver meget af 

det samme. De er også nødt til at bruge 

mig ordentligt med den løn, jeg 


Fuld løn – og maksimal indflydelse på egne opgaver 

man har stor indflydelse på 

sine arbejdsopgaver og har 

derfor mulighed for at både 

at komme ud på byggepladsen 

og være på kontoret. 

Mette Thordahl Nørgaard 

25 

først en prIsoverrækkelse med 

kronprinsen og dernæst en jobsamtale. 

23-årige Mette Thordahl Nørgaard nåede 

meget i de sidste to uger af juni. Foto: 

Steen Brogaard 

får. Det er jo dyrt med oplæring to 

steder,« siger Mette Thordahl Nørgaard, 

som også var fristet af at tage 

et almindeligt fast job: 

»Det fristede da. For så er man lidt 

bedre sikret. Men jeg er ikke så gammel, 

så jeg syntes, det her var en god 

mulighed for at lære lidt mere. Og en 

fast stilling er jo heller ikke nogen garanti, 

slet ikke lige nu,« mener 23-årige 

Mette Thordahl Nørgaard. 

Hun kan kun anbefale andre virksomheder 

at søsætte et traineeforløb. 

»Firmaerne bør lave nogle flere 

traineestilinger, for det er en helt genial 

måde at komme ud på.« j


karrIereveje 

Hvilken vej 

skal karrierenålen 

pege? 

Er du i tvivl om, hvilken vej karrierekompassets 

nål skal pege? Få her 

en række førstehåndsberetninger 

fra livet som rådgiver, entreprenør, 

kommunalt ansat og ph.d.-studerende. 

fIre veje at gå 


rådgIver: 

»Jeg er et led mellem 

entreprenør og bygherre« 

MIrIaM LInd Pedersen er 26 

år og uddannet diplomingeniør 

fra SDU. Siden efteråret 2009 

har hun arbejdet med spildevand 

hos Rambøll i Odense. 

Hvad arbejder du med i det daglige? 

»Opgaverne var i starten 

meget byggemodninger, men 

det er dårlige tider nu. Nu er 

jeg mere over i renovering og 

har en kæmpe sag for en boligforening 

i Svendborg, som 

skal have lavet et slidt boligområde 

om til mere moderne 

og attraktiv beboelse. Og så er 

jeg med på en stor sag, hvor vi 

håndterer store mængder 

regnvand i Odense NØ. Det er 

noget med tunnelering under 

vejene og udgravning af et 

kæmpestort bassin samt ledning 

af ledninger derned. 

Mens min projektleder var på 

ferie, kørte jeg selv projektet. 

Det var supersjovt, og det var 

mig, der styrede byggemøderne, 

og mig, de ringede til, når 

der var problemer. Det har jeg 

gjort under alle hans ferier de 

seneste to år.« 

Sidder du mest foran en computer, 

eller er du også meget ude 

i marken? 

»Jeg sidder mest foran en 

com puter, men jeg kommer også 

meget ud i forbindelse med 

tilsyn. For eksempel her da jeg 

260 

280 300 

240 

legede projektleder, var jeg derude 

flere gange om ugen. Det 

er supersjovt at være med ude 

at møde folk og være med til at 

træffe beslutningerne.« 

Har livet som rådgiver levet op 

til de forestillinger, du havde? 

»Jeg har altid vidst, jeg ville 

være rådgiver. Jeg vil sige, at 

det var først, da jeg kom ud, at 

jeg lærte, hvad det vil sige at 

være rådgivende ingeniør. Jeg 

havde al teorien med, men selve 

arbejdet med myndigheder 

og det at snakke med kunder 

og entreprenører lærte jeg 

først, da jeg kom ud. Man er 

mellemleddet mellem entreprenør 

og bygherre, og det 

skal man lige lære.« 

Var det svært at finde job, da 

du blev færdig? 

»Jeg havde mit job, allerede 

inden jeg blev færdig. Jeg havde 

studiejob og skrev afgangsprojekt 

for Rambøll. Så vil 

man ind hos en virksomhed, 

er det virkelig vejen frem. 

Langt de fleste af vores unge 

medarbejdere er kommet ind, 

fordi de har været i praktik her 

eller har skrevet afgangsprojekt 

for os.« j 

320 

NV 

OffentLIgt ansat: 

»Alsidigheden er det bedste 

ved mit job« 

anders kruse CHrIstIansen 

er 38 år og var næsten færdig 

som kandidat i logistik, da han 

sadlede om og i stedet uddannede 

sig til bygningsinge niør på 

Aarhus Ingeniørhøjskole. Han 

blev færdig i januar 2009 og har 

siden 2009 siddet i anlægsafdelingen 

i Aarhus Kommunes Teknik 

og Miljø. 

0 

N 

V Ø 

ERHVERVS-PH.D. 

SV 

340 

RÅDGIVER 

S 

180 200 220 

Hvad beskæftiger du dig med i 

dagligdagen? 

»Jeg er så heldig, at det heldigvis 

ikke er så rutinepræget. 

Jeg sidder som ingeniør, og vi 

har fået tildelt hvert vores geografiske 

ansvarsområde, hvor 

vi står for borgerhenvendelser 

og anlægsprojekter. Så jeg har 

kundekontakt med borgere, der 

ringer ind, og så har vi alle de 

her anlægsprojekter. Der har 

været meget i forbindelse med 

den nye kollektive trafikplan i 

Aarhus, som er trådt i kraft i 

august 2011, men ellers er det 

typisk hastighedsdæmpende 

foranstaltninger. Jeg sidder også 

med signalanlæg og ITS, og 

det er et rigtig spændende felt 

på ingeniørområdet p.t. Der 

sker jo ekstremt meget.« 

Hvad er det bedste ved at have 

din stilling? 

»Det er alsidigheden i det. 

For det første har jeg et stort 

ansvar, og alle døre står åbne 

her på gangen. Så jeg kan bare 

gå ind og spørge mine kolleger, 

hvis der er noget. På den 

måde kan man kan lære en del 

af hinanden. Så er der fleksibiliteten 

i at arbejde med fleks- 

20 40 

160 

NØ 

SØ 

OFFENTLIGT ANSAT BYGNINGSINGENIØR 

140 

60 80 

120 

100 

tid. Vi sigter hen imod de 37 timer 

om ugen, men man kan 

godt møde en time senere den 

ene dag og gå en time senere 

en anden dag. 

Jeg har kontakt til gamle 

studiekammerater, som sidder 

og laver det samme dag ud 

og dag ind. Det har jeg aldrig 

oplevet. Jeg har mulighed for 

at have fingrene nede i alt, så 

man får en enormt stor viden. 

Til gengæld bliver man måske 

ikke så specialiseret som ude i 

det private.« 

Hvad er forskellen på at være 

offentligt og privat ansat? 

»Den der skrøne med, at 

man i det offentlige laver mindre 

og har færre arbejdstimer, 

den holder ikke. Vi får betalt 

frokost, men vi hænger godt 

nok i håndbremsen med alt 

det, der skal spares. Så vi har 

meget løftet i samlet flok. Med 

hensyn til lønnen får vi 16,9 

procent i pension, hvor vi kun 

skal betale en tredjedel selv, så 

på det overordnede lønniveau 

ligger det private og det offentlige 

jo ikke langt fra hinanden, 

hvis vi tæller pensionen 

med.« j

BygnIngsIngenIør: 

»Man skal kunne sætte sig 

i tænkeboks« 

aLexander tsetsIs er 27 år 

og blev uddannet civilingeniør 

med speciale i byggeledelse fra 

AAU i sommeren 2009. Han arbejder 

som turnusingeniør hos 

entreprenøren MT Højgaard og 

har siden 1. marts 2011 været 

udstationeret i Norge på Hadanger-bro-projektet. 

Hvad arbejder du med i det daglige? 

»Jeg har bl.a. haft ansvaret 

for catwalken, en gangbro hele 

vejen hen over fjorden, der 

løber sammen med hovedkablet, 

og det var en stor opgave, 

min erfaring taget i betragtning. 

Min primære opgave er 

at sørge for at planlægge og 

koordinere udførelsesaktiviteterne 

sammen med vores tre 

formænd. På så stort et projekt 

er de midlertidige konstruktioner 

ofte større og mere 

komplekse end de permanente 

konstruktioner, hvilket 

stiller store krav til os som 

inge niører. Til tider går tingene 

ikke som forventet, og det 

er her, der skal findes på alternative 

og smarte løsninger. Så 

der skal man være kreativ og 

sætte sig i tænkeboks.« 

Sidder du i en typisk entreprenørstilling? 

»Det vil jeg tro. Der er selv- 

følgelig forskel på projekter. 

Sådan en hængebro her bliver 

der ikke bygget mange af, men 

jeg vil tro, at det minder meget 

om det. Her i starten havde jeg 

så meget ansvar, at der røg 

utrolig meget ind på mit skrivebord, 

og det er måske ikke 

tilfældet på andre projekter, 

hvor ens rolle er noget mere 

konkret.« 

Var det svært at finde job, da 

du blev færdig? 

»Jeg gik rigtig meget efter 

det, jeg ville, nemlig det her 

job. Og jeg var heldig at få det. 

Jeg var meget aktiv og ringede 

tit til HR-afdelingen og spurgte, 

om der var noget nyt. Jeg 

blev ved og ved, og til sidst viste 

det sig, at der var en åbning. 

Men generelt var det 

svært. Jeg ansøgte om denne 

stilling første gang i november 

2009, og jeg fik jobbet i oktober 

2010.« j 

sune WOLff er 29 år og ingeniør 

med en elektro-bachelor og 

en kandidatgrad i it. Som et led i 

sin erhvervs-ph.d. er han ansat 

hos Terma, hvor han videreudvikler 

nogle af virksomhedens 

systemer. Han begyndte i 

januar 2010 og skal være færdig 

i december 2012. 

Hvordan ser din dagligdag ud? 

»I løbet af en uge er jeg 

rundt regnet to-tre dage på 

Terma og to-tre dage på Ingeniørhøjskolen. 

Jeg har afsluttet 

alle de fag, jeg selv har skullet 

følge, og været hjælpelærer 

på et par fag. Så jeg sidder p.t. 

og arbejder med nogle cases 

ude fra Terma, hvor jeg benytter 

de forskellige teknologier 

til at lave en samlet model af 

hele systemet. Så der går meget 

tid med at benytte teknologierne 

og lave en masse noter. 

For det er jo også meget vigtigt 

at få udgivet artikler om ens 

arbejde. Men det kommer meget 

an på, hvor langt man er i 

sit projekt. Jeg er to år inde i 

det, så det her med fagene er 

klaret. Men tidligt i ens ph.d. 

går der meget tid med at følge 

undervisningen og agere undervisningsassistent.« 

Bliver det ikke meget hurtigt 

lidt teoretisk og støvet? 


erHvervs-PH.d.: 

»Første og sidste gang man får 

mulighed for at gå helt i dybden« 

27 

»Det kommer meget an på, 

hvilken ph.d. man tager. Det 

var også en af de fordomme, 

jeg gik ind med, og derfor var 

det vigtigt for mig, at det blev 

en erhvervs-ph.d. Netop så det 

bliver anvendt forskning og ikke 

for teoretisk. Jeg tror måske, 

at vi ingeniører, der skriver en 

ph.d., er mere tilbøjelige til at 

sørge for, at det bliver noget anvendt 

forskning, hvorimod det 

hos matematikerne og datalogerne 

måske har en tendens til 

at blive mere støvet.« 

Hvad er det fedeste ved at tage 

en erhvervs-ph.d? 

»Det er første og sidste gang 

i ens liv, at man får lov til virkelig 

at gå helt i dybden med et 

projekt og gå hele vejen med 

det. Ude i industrien er der 

nogle deadlines, der skal holdes, 

og nogle fakturaer, der 

skal skrives, men her har man 

virkelig mulighed for at gå i 

dybden.« j 

Vil du arbejde med Infrastruktur, 

Procesanlæg eller Industriel IT & 

Automation? 

Hos ÅF kan du gøre en forskel gennem et varieret, 

spændende og udviklende job. I øjeblikket søger vi nyuddannede 

samt erfarne til vores kontorer i København, 

Randers og Kalundborg. 

Vi er 4.600 medarbejdere Verden over, som til sammen 

har en stor ekspertise og bred kompetence inden for 

industriel IT & automation, procesanlæg, lyd & vibration, 

vejtrafik og belysning. De primære brancher er bygge & 

anlæg, trafik & infrastruktur, industri, fødevarer, medicin, 

olie & gas samt energiproduktion. 

Vil du være en af os? Kig ind på www.afconsult.com/job 

eller besøg os på Jobtræf Århus


selvstændIg 

I for iværksætter, k for katastrofe 

Jakob er gået direkte fra 

studium til iværksættertilværelse. 

Ideen er at starte 

lokale turnkey-projekter op i 

katastrofeområder, men det 

er ikke så let med budgetter 

og forretningsplan, når man 

har teknisk blod i årerne. 

Iværksætter 


Det er ikke til at skjule, at det er en 

rigtig iværksætter, der gemmer sig 

bag murene i byhuset i det sydlige 

Randers. På det sorte flygel i stuen 

ligger kopier af specialeprojekt, rapporter 

og udkast til budgetter, og inden 

længe får papirbunkerne selskab 

af en miniaturemodel af husejerens 

hjertebarn; et shelter, som Jakob 

Christensen har været ude at hente i 

et tilstødende rum. 

På skrivebordet lige inden for døren 

flyder det med håndlavede skitser 

og tegninger af selv samme shelter, 

der bedst kan betegnes som en midlertidig 

bolig til katastrofeområder. 

Nå ja, og huset har han i øvrigt selv 

gjort i stand, mens han studerede, 

uden hjælp fra én eneste håndværker. 

»Langt størstedelen af dem, jeg læste 

med, skulle ud at have et job på en 

elementfabrik eller hos en rådgiver. 

Jeg er nok meget generalist. Jeg synes, 

det er sjovt at finde ud af, hvad 

det er for nogle tråde, der skal samles 

for at man kan realisere gode ideer,« 

lyder Jakob Christensens faglige karakteristik 

af sig selv, da vi efterfølgende 

er blevet bænket ved spisebordet. 

Selvfølgelig med miniaturemodellen 

stående foran os. Det er den, 

Ingeniøren er taget til Randers for 

at snakke med iværksætteren om. 

Mediedarling og iværksætter 

Efter at have gennemrenoveret sit 

eget hus har 33-årige Jakob Christensen 

nemlig kastet sig over næste 

iværksætterprojekt; videreudviklingen 

og kommercialiseringen af det 

parabelformede letvægtsshelter, som 

han selv har opfundet og udviklet 

sammen med sin bedstefar, pensioneret 

arkitekt Claus Heding, der har 

erfaring fra flere humanitære projekter. 

Min ambition er at starte en 

kommerciel forretning op, 

der kan komme katastrofeområderne 

til gavn. sådan 

at der er lidt afkast til de 

lokale entreprenører. 

Jakob Christensen 

Bygningsingeniøren opnåede sine 

personlige ‘15 minutes of fame’ i foråret, 

da skum-shelteret, hans afgangsprojekt 

fra Ingeniørhøjskolen i 

Århus, gik sin sejrsgang i de danske 

medier. Diverse fagblade, herunder 

ing.dk, skrev om ham – ja, Jakob 

Christensens projekt nåede endda 

VI SES på 

Jobtræf Århus? 

Og få samtidig en 

gratis t-shirt 

når du tilmelder dig 

Jobfinders mailservice 

helt ud til radiolytterne takket være 

indslag i P3-nyhederne og JP Radio. 

Et jordskælv havde netop ramt Japan, 

katastrofestof var hot news i medierne, 

og alle ville gerne berette om 

den tilsyneladende helt enkle, men 

samtidig halvgeniale shelterløsning. 

Siden har mediedønningerne lagt 

sig. Hvilket har givet Jakob Christensen 

mulighed for at agere traditionel, 

teknisk iværksætter med hovedfokus 

på videreudvikling af shelteret. Bl.a. 

er det oprindelige skummateriale 

blevet erstattet med en ny materialesammensætning, 

som han af hensyn 

til en verserende patentansøgning ikke 

kan gå i detaljer med. 

Værktøjerne mangler 

»Den får fuld gas. Det har den fået, 

siden jeg blev færdig. Jeg har gået og 

støbt prototyper og udviklet praktiske 

løsninger. Jeg har lavet prøvematerialer 

og researchet og videreudviklet. 

Og jeg er efterhånden nået dertil, 

hvor jeg meget gerne vil præsentere 

det for potentielle investorer.« 

Her på tærsklen til næste fase af 

produktets livscyklus står den kronjyske 

iværksætter også på tærsklen til 

det dilemma, som så mange andre 

ER DU sidsteårs ingeniørstuderende 

så kig forbi Jobfinders stand og få 

et gratis CV-tjek af en 

rådgiver fra IDA 

HUSK 

Medbring dit CV

Jakob ChrIstensen 

foran 

det oprindelige 

projekt; et shelter 

i skummateriale. 

Siden er skummet 

blevet erstattet 

med en helt 

ny materialesammensætning, 

men 

shelterets grundform 

er den samme. 

Foto: Henrik 

Olsen 

ingeniøriværksættere før ham har 

stået i. Ét er udvikling og teknik – 

men hvordan foregår det lige med 

salg, budgetopfølgning og markedsanalyse? 

Her erkender Jakob Christensen 

gerne, at der mangler nogle 

essentielle værktøjer i værktøjskassen. 

»Der mangler et eller andet forretningsstrategisk. 

Man vil så gerne have 

iværksættere i Danmark, men på 

byggelinjen blev der ikke ligefrem 

opfordret til at finde på noget nyt. Jeg 

håber og tror dog, at det er ved at ændre 

sig. På de andre linjer, maskinlinjen 

for eksempel, er det min opfattelse, 

at der bliver lagt mere vægt på forretningsstrategi 

og innovation.« 

Skal produceres lokalt 

Af samme grund har han allieret sig 

med Innovation Midtvest, som kontaktede 

ham efter at have hørt om 

hans projekt i medierne. Sammen 

med innovationskontoret har han 

indledt en forundersøgelsesfase, hvor 

Innovation Midtvest blandt andet 

hjælper bygningsingeniøren med 

forretningsplaner og budgetlægning. 

Til gengæld kræver de, at ingeniøren 

teamer op med en partner, der 


29 

forstår sig på kommerciel drift – og i 

den ideelle verden har arbejdet med 

turnkey-projekter i ulande. 

Jakob Christensens langsigtede 

forretningsplan lægger – i modsætning 

til de fleste andre shelterprojekter 

– således ikke op til, at shelteret 

skal fremstilles på en fabrik i vesten 

og så sendes til Haiti, Somalia, eller 

hvor der nu måtte være behov for 

genhusning i et større omfang. I stedet 

skal det køres som et lokalt turnkey-projekt 

med maksimal involvering 

af lokale entreprenører og håndværkere. 

»Jeg kunne gå velgørenhedsvejen 

og donere alle de kommercielle rettigheder 

til en ngo. Men min ambition 

er at gå en lidt anden vej og starte 

en kommerciel forretning op, der 

kan komme katastrofeområderne til 

gavn. Sådan at der er lidt afkast til de 

lokale entreprenører. Og så holder 

man også de lokale folk til ilden, fordi 

de har en enorm interesse i at køre 

det videre,« fortæller Jakob Christensen 

om den forretning, han håber at 

få op at køre i løbet af få år. j 

læs mere på: 

www.jakobc.dk


karrIerestart 

Specialevejledere 

banede vej for 

drømmejobbet 

Katrine Steenbach havde to 

ualmindeligt gode vejledere, 

som er medvirkende til, at 

hun i dag har fået sit drømmejob 

hos Cowi. 

specIale 


En specialevejleder behøver ikke at 

være en sur, gammel mand, der aldrig 

siger andet end ‘stram din problemformulering’ 

eller ‘find mere litteratur’. 

Katrine Steenbach havde to rigtigt 

rare specialevejledere – faktisk var de 

så rare, at de fandt et job til hende efter 

specialeforsvaret. 

Katrine Steenbach er diplomingeniør 

i byggeri med speciale i infrastruktur 

fra VIA University College i 

pension for alle pengene 

Horsens. Hun er i dag ansat som rådgivende 

ingeniør hos Cowi i Aarhus, 

hvor hun bl.a. arbejder på et projekt 

med en lufthavn i Oman, og det er 

præcis det drømmejob, hun ønskede 

sig. Faktisk var det en jobannonce, 

hvor Cowi søgte bygningsingeniører 

til det selvsamme lufthavnsprojekt i 

Oman, som fik Katrine Steenbach til 

at begynde at læse til bygningsingeniør. 

Hun blev færdig som bygningskonstruktør 

i 2009, men på grund af krisen 

kunne hun ikke finde job, og derfor 

valgte hun at videreuddanne sig 

til bygningsingeniør. Da hun kunne 

få merit for mange af fagene, tog det 

kun to år at blive bygningsinge niør. 

Jobopslaget med lufthavnen i Oman 

var det skub, der fik hende til at vende 

tilbage til skolebænken. 

»Det var noget, jeg kun turde 

drømme om, dengang jeg så annon- 

cen, og så lige pludselig sidder jeg 

her. Det gør, at det var det hele værd 

at tage de ekstra år i skolen,« siger 

hun. 

Fik tilbudt job ved det grønne bord 

Ud over sin flid og sine evner er der to 

personer, som Katrine Steenbach 

kan takke for, at hun i dag sidder i sit 

drømmejob. Det er hendes to specia- 

pension for alle pengene 

tjek, hvor længe 

du lever! 

Stand xxx 

katrIne steenbach kan takke sine to 

specialevejledere for, at hun i dag sidder 

hos Cowi og designer lufthavne i 

Oman. Privatfoto 

levejledere, som begge arbejder hos 

Cowi i Aarhus og underviser på Ingeniørhøjskolen 

ved siden af. 

Katrine Steenbach skrev speciale i 

lufthavne, og i juni i år skulle hun 

Mød os på standen i kantinen 

Det var noget, jeg kun turde 

drømme om, dengang jeg så 

annoncen, og så lige pludselig 

sidder jeg her. 

Katrine Steenbach, Cowi 

forsvare opgaven. Da hun blev kaldt 

ind i eksamenslokalet anden gang for 

at få sin karakter, spurgte de, om hun 

havde fået job. 

»De startede med at sige, at de gerne 

ville se en ansøgning fra mig. Så 

sagde jeg, at det måtte de da gerne få. 

Det var virkelig fedt,« erindrer Katrine 

Steenbach, der kort tid efter begyndte 

i sit nye arbejde hos Cowi. 

Ud at se verden 

Katrine Steenbach lægger ikke skjul 

på, at en af grundene til, at hun faldt 

for at lave lufthavne, er, at der er gode 

muligheder for at komme ud at rejse 

og se noget af verden. 

»Jeg har ikke været ude at rejse 

endnu. Men det kommer nok en 

dag,« siger Katrine Steenbach, der 

helt sikkert vil sende sine to specialevejledere 

en venlig tanke, hvis hun en 

dag kommer til Oman eller et andet 

fjernt sted for at bygge en lufthavn. j

klæd dig på til 

samtalen – ikke ud 

Brug tid på at udvælge det 

rette sæt tøj til ansættelsessamtalen. 

Det kan få afgørende 

betydning. 

tøjstIl 

Af Stine Nysten redaktion@ing.dk 

Tøj signalerer, hvem du er som person, 

og hvilke kompetencer du har. 

Og får du sendt det forkerte signal, 

skal du bruge mange kræfter på at 

rette op på det, siger personlig stylist 

Lone de Bie, der er indehaver af 

10min.dk. Derfor er hendes råd, at 

man op til en jobsamtale bruger tid 

på at sætte sig ind i, hvilken påklædning 

der passer til den konkrete virksomhed. 

»Tøjet skal fungere, så du kan koncentrere 

dig om det centrale – selve 

ansættelsessamtalen,« siger Lone de 

Bie. 

Som jobansøger sætter man sig ind 

i virksomhedens profil og målsætning 

op til en samtale. Men man bør 

også bruge tid på at finde ud af, hvilken 

kultur der hersker. Det siger noget 

om, hvordan man klæder sig i 

virksomheden. 

»Gå ind på virksomhedens hjemmeside 

og tjek, hvordan de afbilleder 

sig selv. Det giver et godt signal om, 

hvordan man skal klæde sig til samtalen,« 

siger hun. 

Det giver nemlig ingen mening at 

møde op i sit stiveste konfirmationsantræk, 

hvis alle cheferne er fotograferet 

i T-shirts. Find balancen. Man skal 

heller ikke bare kopiere virksomhedens 

stil. 

»Når man har undersøgt virksomhedens 

dresscode, skal man matche 

oplysningerne til sig selv, for det nytter 

ikke at tage noget på, som man ikke 

er tilpas i – som ikke er en del af en 

selv. Det er ikke troværdigt. Klæd dig 

på – ikke ud,« siger Lone de Bie og 

understreger, at der skal være en balance 

mellem tøjet og én selv: 

»Man bliver nødt til at spørge sig 

selv: Passer det her tøj til mig? Hvis 

man ikke føler sig hjemme i det, vil 

Tetra Pak værdier 

• Kundefokus & langsigtet perspektiv 

• Kvalitet & nytænkning 

• Frihed & ansvar 

• Partnerskab & arbejdsglæde 

I Danmark finder du følgende Tetra Pak virksomheder: 

• Tetra Pak Inventing A/S, Hjørring - Strips til kartoner 

• Tetra Pak Scanima A/S, Aalborg - Mix enheder til procesudstyr 

• Tetra Pak Hoyer A/S, Højbjerg - Produktionsanlæg til iscremeindustrien 

• Tetra Pak Cheese & Powder Systems A/S, Højbjerg - Filtrerings- og 

osteanlæg til mejeriindustrien 

• Tetra Pak Danmark A/S, Højbjerg - Salg, projektering og service af 

proces-og forpakningsudstyr 

, 

Tetra Pak, PROTECTS WHAT’S GOOD are 

trademarks belonging to the Tetra Pak Group. 

tøjet skal fungere, så du kan koncentrere dig 

om det centrale – selve ansættelsessamtalen. 

Lone de Bie, 10min.dk 

det alligevel skinne igennem. Man 

skal have sig selv med.« 

Drop splinternyt tøj 

Man skal aldrig troppe op i splinternyt 

tøj, som man lige har klippet prismærket 

af. 

»Tjek tøjet af først. Find ud af, hvor 

meget det krøller, om du overhovedet 

har det godt i tøjet, og om der kom- 

mer skjolder i det, når man sveder,« 

siger Lone de Bie. 

Man skal huske på, at tøjet skal være 

tidssvarende – i forhold til tiden, vi lever 

i, og til den alder, man har. Hendes 

råd til påklædning til kvinder, der skal 

til jobsamtale, er: bukser, sko med lidt 

hæl, bluse og en feminin jakke. Det 

kan krydres med diskrete smykker 

eller et lækkert tyndt tørklæde. 


31 

For mænd havner shorts, sandaler, 

krøllet tøj, slidte jeans med hængerøv 

og de hvide tennissokker i bunken 

med tøj, der aldrig må trækkes ud af 

skabet, når man skal til jobsamtale. 

Har man tatoveringer, skal de 

dækkes til, og brugen af duftevand 

skal være diskret. Derudover skal 

håret være velplejet, og skoene pudset. 

j 

Tetra Pak Hoyer A/S 

Søren Nymarks Vej 13 

8270 Højbjerg 

Tlf.: 89 39 39 39 

www.tetrapak.com 

Hovedaktiviteter 

Udvikling, salg og produktion 

af kartoneringsanlæg samt 

processudstyr til den globale 

fødevareindustri, herunder 

mejeri, læskedrik, ost og is. 

Geografisk placering 

Globalt repræsenteret i 165 

lande. I Danmark finder du os 

i: Aarhus (Højbjerg), Hjørring 

og Ålborg. 

Højtuddannede medarbejdere 

i Danmark/globalt 

450 medarbejdere i Danmark, 

heraf 250 højtuddannede. 

22.000 medarbejdere globalt, 

heraf 13.000 højtuddannede. 

Samarbejde med studerende 

• Studenterjob, deltid 

• Erhvervspraktik 

• Projektskrivning 

• Speciale/Hovedopgave 

• Rundvisning på virksomhed 

• Virksomhedspræsentation 

• Karrieremesser 

Henvendelse rettes til 

applications.dkho@tetrapak.com 

Ledige stillinger opslås på relevante 

jobportaler på internettet. 

Vi modtager gerne uopfordrede 

ansøgninger.


Jobtræf ÅRHUS 2011 

Messe for ingeniørstuderende 

Program 

TELT 

9.00 Messen åbner 

Gratis morgenmad for studerende 

Serveres i festsalen og i teltet 

12.00 Gratis frokost for studerende 


14.15 Gratis eftermiddagskaffe, te og kage 

for studerende 


15.30 Messen lukker 

Virksomhedsforedrag 

11.00 IAK 

– genvejen til det rigtige job 

13.00 Kamstrup 

– en arbejdsplads i vækst 

FESTSAL 

Torsdag den 10. november 

Ingeniørhøjskolen i Århus 

Dalgas Avenue 2 

8000 Århus C 

KANTINE 

TELT 

FESTSAL

Deltagende virksomheder 

www.accenture.com 

www.crisplant.com 

www.danfoss.dk 

www.d-i-s.dk 

www.energijob.dk 

www.geo.dk 

www.grontmij.dk 

Accenture er en af verdens førende 

virksomheder med specialer inden for 

management consulting, forretningsmæssig 

anvendelse af teknologi og 

outsourcing. Vi leverer den nytænkning, 

der hjælper vores offentlige og private 

kunder med at yde deres optimale – vi 

kalder det High Performance Business. 

Blandt vores kunder er et stort udsnit af 

Crisplant provides sorting solutions and 

lifetime support for airports, postal 

facilities, parcel distribution, warehouse 

and distribution centres. Crisplant has 

led and delivered projects that include 

many of the world’s largest and most 

advanced material handling opera- 

Danfoss A/S er en af Danmarks største 

industrikoncerner. Vi har en årlig 

omsætning på ca. 32 mia. kroner og 

beskæftiger ca. 24.000 medarbejdere 

i hele verden. 

Vi leverer løsninger inden for klima- og 

energiområdet samt mobilhydraulik, 

Kickstart din karriere i DIS 

og få 10 års erfaring på den halve tid 

Som en af Danmarks førende ingeniørvirksomheder 

har DIS stor berøringsflade 

med industrien. En projektingeniør 

i DIS har ikke bare én arbejdsplads, men 

mange, og vil hurtigt opnå erfaring fra 

en lang række forskellige brancher og 

virksomheder. 

Gå glad på arbejde 

Hos Energinet.dk har vi en uformel og 

glad omgangstone og et godt kollegialt 

sammenhold. Det er for os grundstenen 

til alt samarbejde og dermed de gode 

resultater. 

Har du lyst til at arbejde i en rådgivende 

ingeniørvirksomhed, hvor teori afløser 

praksis og felten afløser kontoret? 

Det kan du komme til i GEO, hvor der er 

kort fra idé til virkelighed, medarbejderindflydelse 

og fokus på udvikling og 

innovation. 

Spild ikke dit talent! 

Bliv rådgivende ingeniør hos Grontmij – 

vær bannerfører for bæredygtighed … 

For os handler bæredygtighed om at 

skabe balance mellem klima, miljø, 

økonomi og samfundsmæssige hensyn. 

Din viden, din faglighed og dit talent 

gavner vores kunder – og dermed os 

Danmarks største virksomheder inden 

for produktion og fremstilling, energi 

og forsyning, kommunikation samt de 

offentlige og finansielle sektorer. 

Er du blandt de bedste kandidater på dit 

ekspertiseområde, og motiveres du af 

en hverdag præget af udfordringer og 

samarbejde med dygtige og engagerede 

tions, being fully supported by a global 

network of Customer Service & Support 

centres. 

Crisplant is an attractive employer 

– and for a good reason: We offer our 

employees interesting occupational 

områder vi anser for at være en 

afgørende drivkraft i verdensøkonomien 

fremover. Vi tager føringen på 

vores forretningsområder ved at være 

pålidelige, uovertrufne og innovative. Vi 

producerer ca. 250.000 komponenter i 

døgnet på vores 58 fabrikker i 28 lande. 

DIS består i dag af et stærkt team på 

mere end 80 engagerede ingeniører 

med specialer inden for mekanik, el, 

automation, hardware, software og design. 

Vi arbejder med produktudvikling, 

produktionsudstyr, kostoptimering samt 

projektledelse. 

Faglig formel 1 klasse 

Energinet.dk’s medarbejdere er nogle af 

landets bedste hoveder. Vores faglighed 

er i topklasse, hvilket også er anerkendt 

i energibranchen. Det er vi selvfølgelig 

stolte af, og det er et kendetegn, vi 

værner om. 

Hvad er vi for en virksomhed? 

I GEO har vi styr på jorden under 

Danmark. Vi sørger for, at både huse, 

broer og havmølleparker står på sikker 

grund. Internationalt arbejder vi 

så forskellige steder som Grønland, 

Nordsøen og Afrika. 

alle sammen. Og samtidig udvikler du 

dig fagligt og personligt. Bæredygtighed 

er dermed ikke et spørgsmål om enten/ 

eller, det handler om evnen til at turde 

tænke stort og nyt. Vi vil være førende 

i Europa inden for projektering og rådgivning 

af bæredygtige løsninger. 

kolleger, tror vi på, at du vil passe godt 

ind hos Accenture. 

Læs mere på: 

accenturejob.dk 

fields, exciting challenges and good 

prospects in an international group. 

Qualified employees are the decisive 

success factor in all business areas. 

Kunden er i centrum, uanset hvor man 

befinder sig i Danfoss. Vores arbejde 

bygger på vores adfærd som tillidsfulde, 

innovative, globale medarbejdere – med 

respekt for lokale kulturer og med 

bæredygtige resultater for øje. 

Bliv en del af vores team i Aarhus, 

København, Esbjerg eller i Nürnberg i 

Tyskland og vær med til at sætte dit 

aftryk på fremtidens løsninger! 

Skab morgendagens energiløsninger 

Som medarbejder i Energinet.dk får 

du indflydelse på, hvordan den danske 

energisektor skal se ud i fremtiden. Med 

andre ord har du hos os et meningsfuldt 

og samfundsnyttigt job hver dag. 

GEO bekæmper forurening og finder 

rent drikkevand. Og så er vi med, når 

Danmarks største byggerier skal projekteres. 

GEO er en privat, fondsejet virksomhed 

med kontorer i København og Aarhus. 

Se mere på www.geo.dk 

Kan dit talent bære? 

www.fremtidsvisioner.dk 

www.grontmij.dk 


Accenture A/S 

Arne Jacobsens Allé 15, 9. 

2300 København S 

Telefon: 

7128 8188 

Kontakt: 

www.accenturejob.dk 

Crisplant a/s 

P.O. Pedersens Vej 10 

8200 Århus N 

Telefon: 

8741 4141 

Kontakt: 

annet.soerensen@crisplant.com 

Annet Sørensen 

Danfoss A/S 

Nordborgvej 81, A426 

6430 Nordborg 

Telefon: 

7488 3631 

Kontakt: 

eriksen@danfoss.com 

Allan Eriksen 

Dansk IngeniørService A/S 

Jegstrupvej 66 

8361 Hasselager 

Telefon: 

8738 7450 

Kontakt: 

job@d-i-s.dk 

Ditte Appel Dam 

Energinet.dk 

Tonne Kjærsvej 65 

7000 Fredericia 

Telefon: 

7010 2244 

Kontakt: 

hr@energinet.dk 

Trine Holm Jensen 

GEO 

Maglebjergvej 1 

2800 Kongens Lyngby 

Telefon: 

4588 4444 

Kontakt: 

hr@geo.dk 

Grontmij A/S 

Granskoven 8 

2600 Glostrup 

Telefon: 

43486060 

Kontakt: 

ege@grontmij.dk 

Eva Gæde 

33


www.grundfos.dk 

www.iak.dk 

www.ida.dk 

www.isp.dk 

www.jobfinder.dk 

www.kamstrup.dk 

www.linak.com 

www.ncc.dk 

It is no small task we have before us. 

We are the world’s leading pump 

company, recognized for innovation 

and premium quality. Yet, we have 

challenged ourselves to raise the bar 

even further. 

Therefore, we need innovative and 

ambitious people who are ready to par- 

Bliv gratis studiemedlem af IAK 

og tjen 13.607 kr. 

Et gratis studiemedlemskab af Ingeniørernes 

A-kasse giver dig ret til dagpenge 

fra dag ét efter din sidste eksamen. 

Normalt skal du vente en måned. 

Det betyder, at du tjener 13.607 kr. 

Læs mere på iak.dk eller send en SMS 

Kom på IDAs stand og hør mere om 

vores nye netværk Yngre Fagligt Forum. 

Et landsdækkende netværk, som laver 

faglige arrangementer i dit område. Kom 

og sign up og deltag i konkurrencen om 

2 biografbilletter med snask. Vi trækker 

lod om en biopakke hver time. 

Pension for alle pengene 

ISP Pension er stedet, hvor ingeniører 

sammen sparer op til pension. Her er 

der ingen mægler, som skal have særlig 

betaling. Og her er der ingen arbejdsgivere, 

som får særlig ”kick back”. 

ISP leverer kort sagt pension for alle 

pengene. 

Ingeniørernes jobsite 

På jobfinder.dk finder du udelukkende 

job til ingeniører, cand.scient.er og 

maskinmestre, og du kan gøre det nemt 

for dig selv ved gratis at uploade dit CV 

til kandidat-databasen. Hver gang en 

virksomhed lægger et stillingsopslag på 

jobfinder.dk, får virksomheden automa- 

Vi finder bedre løsninger 

Kamstrup er en af verdens førende 

producenter af avancerede løsninger til 

energimåling og fjernaflæsning, og vi er 

blandt andet verdens største producent 

af ultralydsvarmemålere. Vi oplever i 

øjeblikket høj vækst og satser stærkt på 

udvikling af teknologi og medarbejdere. 

”We improve your life” 

LINAK er verdens førende producent 

af elektriske, lineære actuatorsystemer 

til brug i bl.a. hospitalssenge, hæve-/ 

sænke-borde, elevationssenge og 

solartrackere. Koncernen beskæftiger 

ca. 1500 medarbejdere, heraf 850 i 

Headquartes i Sønderborg. 

NCC Construction anlægger, 

bygger og renoverer 

NCC Construction er koncernens 

bygge- og anlægsentreprenør. Når et 

erhvervs- eller boligudviklingsprojekt er 

afsluttet, går vi i gang med at forberede 

byggegrundens infrastruktur med kloak- 

og vandledninger, gas og fjernvarme. 

ticipate in obtaining our goal of putting 

sustainability first and help us meet the 

global challenges. 

Today’s talent, tomorrow’s leader, specialist 

or innovator 

We need people who are ready to put 

their energy and skills into confronting 

til 1241 med teksten IAK STUDDK, så 

sender vi dig løbende en reminder. 

Selv hvis du ikke kan nå at blive studiemedlem, 

er IAK bedst og billigst. Du skal 

huske at melde dig ind senest 14 dage 

efter, du har afsluttet din uddannelse, så 

har du ret til dagpenge efter en måned. 

Se mere om YFF på www.facebook.com/ 

yngrefagligtforum. 

Få et CV-tjek! Medbring dit CV og få 

muligheden for en gennemgang og feedback 

fra IDAs karrierekonsulent. 

Aktiv og solid investering 

Da porteføljen er stor, er det muligt 

at opnå fordelagtige prisaftaler med 

investorerne. Ved at investere sammen 

med andre ingeniører opnår medlemmerne 

del i en prisbillig og professionel 

investeringsforvaltning. 

tisk besked om relevante kandidater fra 

databasen. Så giv dig selv et forspring 

og læg dit CV på jobfinder.dk 

Et studiejob kickstarter karrieren 

Nu kan du også finde studiejob på 

jobfinder.dk. Et studiejob giver den 

vigtige erhvervserfaring, som pynter på 

Vi beskæftiger ca. 750 medarbejdere på 

verdensplan, hvoraf ca. 150 udviklere 

arbejder i hovedkvarteret i Stilling ved 

Skanderborg. 

Vi har brug for dig 

Vi har brug for den nyeste viden og 

ambitiøse medarbejdere for at kunne 

Ingeniørens arbejdsopgaver 

Vores ca.110 ingeniører arbejder med 

udvikling, teknisk salg, produktionsteknik, 

ledelse m.v. Projekterne er teknologiprojekter, 

nyudvikling, kundeprojekter 

samt produktvedligehold. Der arbejdes 

efter LEAN principper. 

Dernæst rykker NCC’s byggefolk ind og 

rejser bygningen. Som noget af det sidste, 

før nøglerne overdrages til kunden, 

installerer NCC’s teknikere el, ventilation 

og andre tekniske installationer. Og efter 

års brug kan NCC’s renoveringsenhed 

opdatere bygningen til tidens krav og 

nye anvendelsesmuligheder. 

the major challenges the world faces. 

Perhaps you can help us benefit further 

from our existing technology and insight. 

Perhaps you have the key to find 

new ways of making a difference in an 

ever changing world. 

Meld dig ind på iak.dk 

IAK er en fagligt afgrænset a-kasse for 

72.000 maskinmestre, ingeniører og 

andre med en teknisk-naturvidenskabelig 

uddannelse. 

Se mere om IDAs aktiviteter på IHA ved 

at joine www.facebook.com/idapaasdu. 

Vi ses på messen. 

Hilsen 

IDA 

Lave omkostninger 

Det er væsentligt, at pensionen har de 

bedste vilkår. Derfor fokuserer vi på at 

finde optimale og prisbillige løsninger. 

Mød os 

Og hør hvorfor du skal tænke på pension, 

selv om du er studerende. Beregn din 

forventede levealder og Quiz og vind. 

dit CV. Klik ind på jobfinder.dk og find 

studiejob fra landets største ingeniørvirksomheder. 

udvikle os, derfor ønsker vi at samarbejde 

med nyuddannede og studerende. 

Vores behov ligger særligt inden for 

områderne elektronik, embedded software, 

højniveau-software og mekanikudvikling. 

Tilbud til studerende 

Vi samarbejder gerne med studerende, 

herunder praktik og afgangsprojekter. 

Hvis du tror, at NCC er stedet for dig, så 

hold øje med vores ledige stillinger og 

praktikpladser på: 

www.ncc.dk 

Grundfos A/S 

Poul Due Jensens Vej 7 

DK-8850 Bjerringbro 

Telefon: 

8750 1400 

Kontakt: 

recruitment@grundfos.com 

Camilla Winther 

IAK København 

Kalvebod Brygge 31-33 

1780 København V 

Telefon: 

7033 5000 

Kontakt: 

kontakt@iak.dk 

Lars Vase 

IDA 



Telefon: 

33 18 48 48 

Kontakt: 

Pbo@ida.dk 

Peter Borup 

ISP 



Telefon: 

3313 0411 

Kontakt: 

Isp@isp.dk 

Mediehuset Ingeniøren A/S 

Skelbækgade 4, 5. sal 


Telefon: 

3326 5300 

Kamstrup A/S 

Industrivej 28 

8660 Skanderborg 

Telefon: 

8993 1000 

Kontakt: 

hta@kamstrup.dk 

Henrik Tinggaard Andersen 

Linak A/S 

Smedevænget 8 

6430 Nordborg 

Telefon: 

7315 1624 

Kontakt: 

bsp@linak.com 

Birgit Spek 

NCC Construction Danmark A/S 

Tuborg Havnevej 15 

2900 Hellerup 

Telefon: 

39103910 

Kontakt: 

klx@ncc.dk 

Kirsten Lund

www.student.ramboll.dk 

www.pihl-as.dk 

www.siemens.com/ 

jobswindpower 

www.systematic.com 

www.terma.com 

www.tetrapak.com/icecream 

www.velux.com 

www.afconsult.com 

Verden er lige om hjørnet 

Hos Rambøll får du 10.000 kolleger på 

200 kontorer i 23 lande og du bliver en 

del af Nordeuropas største rådgivende 

konsulentvirksomhed. Rambøll er i 

dag en førende international ingeniør-, 

design- og rådgivervirksomhed med 

projekter i det meste af verden. Vi yder 

rådgivning på mere end 20.000 projek- 

Glæden ved at skabe 

Pihl er en moderne, innovativ ingeniør- 

og entreprenørvirksomhed. Vi arbejder 

internationalt og udfører alle typer 

bygge- og anlægsopgaver. Som medarbejder 

i Pihl får du mange forskellige 

muligheder, især hvis du godt kan li’ 

udfordringer og ansvar. I Pihl bliver du 

Energize your future 

– Siemens Wind Power er en af verdens 

største vindmølleproducenter og førende 

på markedet forhavmølleparker. Vi 

beskæftiger over 8.200 medarbejdere 

globalt. Vores globale hovedkontor ligger 

i Brande/Hamborg, derudover satel- 

Systematic er Danmarks største 

privatejede software- og systemhus 

Vi er cirka 450 medarbejdere, har 

kontorer i fire lande og kunder i mere 

end 40 lande. Vores kunder befinder sig 

inden for forsvaret, sundhedssektoren, 

politiet, den finansielle sektor og blandt 

statslige institutioner. 

Pride in providing a safer world 

At Terma we take pride in developing 

professional solutions with a meaningful 

purpose. 

Our solutions contribute to safe surveillance 

of airports, naval areas and 

protection of critical infrastructure. 


– Ice Cream is our business 

Vi har gennem de sidste 60 år været 

markedsførende inden for produktionsudstyr 

til den globale is-creme-industri. 

Vi har produktion i Danmark og Kina, 

med hovedsædet på adressen i 

Danmark. 

Light up your career 

As an employee in the VELUX Group, 

you will be part of a company that is all 

about innovation and quality. We have 

a strong network of daylight engineers 

across geographical borders. And you 

will play an active role in our efforts 

to make buildings energy-contributors 

instead of energy-users. 

ÅF er en ingeniørvirksomhed med et 

globalt netværk af kontorer og kunder 

I ÅF er vi i dag ca. 4.500 medarbejdere 

fordelt på ca. 70 kontorer i 19 lande. 

Få ingeniørvirksomheder har i dag 

samme bredde og ressourcer som ÅF. 

Vi kombinerer avanceret ingeniør 

ter om året. I øjeblikket arbejder vi bl.a. 

på mange store infrastrukturprojekter, 

f.eks. Nordhavnsvejen i København, 

Femerntunnelen og signalprojektet for 

Banedanmark. 

Du kan arbejde inden for: 

- Byggeri & Design 

- Infrastruktur & Transport 

nemlig hurtigt en del af byggepladsledelsen 

på et af vores projekter, hvor din 

indsats er lige så vigtig som resten af 

teamets. 

Hvis du er studerende, har du mulighed 

for at komme i praktik på en af Pihls 

byggepladser i Danmark eller i udlandet. 

litkontorer i Aalborg og Tåstrup sammen 

med vingefabrikker placeret i Aalborg, 

Engesvang og USA. 

Siemens Wind Power er en kombination 

af de bedste principper inden for dansk 

vindkraft og Siemens’ netværk. Eksper- 

Vores mission er at levere it-løsninger, 

der er med til at gøre det enklere for 

kunderne at træffe afgørende beslutninger 

i deres arbejde. Vi kalder det 

’Simplifying Critical Decision Making’. 

We deliver structures and self- 

protection systems for fighter aircrafts 

as well as command and control 

systems for use in operations against 

pirates, smugglers and terrorists. 

We take technical part in international 

scientific space missions to increase our 

Ingeniøren er hjørnestenen i vores 

konstante produktudvikling og dermed 

for virksomhedens vækst. Projektopgaverne 

er generelt præget af meget 

stor grad af selvstændighed, og man 

har i forbindelse med opgaveløsningen 

rejseaktiviteter i varierende omfang, 

ligesom der kan være mulighed for 

udstationering. 

We offer a wide variety of job opportunities 

in areas such as engineering, 

business, production, marketing and 

sales. You can look forward to a both 

professional and personal development 

in a company that takes great pride 

in developing a wide range of unique 

products from roof windows to sun 

tunnels and solar energy systems. 

knowhow, innovation og den nyeste 

teknik med stor erfaring. 

ÅF Lokalt 

I Danmark har ÅF omkring 100 medarbejdere 

fordelt i København, Randers 

og Kalundborg. Vi har bred ekspertise 

og kompetence inden for automation 

- Energi & Klima 

- Miljø & Natur 

- Olie & Gas 

- It & Telecom 

- Management & Samfund 

Læs mere på: 

www.student.ramboll.dk 

Søger du en samarbejdspartner til en 

opgave, er du også velkommen til at 

kontakte os. 

Besøg vores stand 

eller læs mere på 

www.pihl-as.dk 

tise, erfaring og innovation går hånd i 

hånd, når vi udvikler fremtidens 

vindmøller. Siemens vindmøller er 

driftssikre og kendte for deres høje 

kvalitet og effektivitet. 

Vi sætter en ære i at forstå kundens 

forretning og fokuserer på, at løsningen 

udvikles i tæt samarbejde med kunden. 

Derfor lægger vi vægt på, at vore medarbejdere 

stimuleres af kundens behov 

og ønsker at gøre en forskel. 

knowledge or provide us with useful 

data from communication or surveillance 

satellites. 

At Terma you will find passion for what 

we do. We are truly engaged and strive 

for excellence. 

Kerneværdier: 

– Kundefokus og langsigtet perspektiv 

– Kvalitet og nytænkning 

– Frihed og ansvar 

– Partnerskab og arbejdsglæde 

Besøg os på 

www.tetrapak.com/icecream 

Light up your career at 

velux.com/jobs 

og industriel it, procesanlæg, lyd og 

vibrationer, vejtrafik og belysning. 

De dominerende brancher er byggeri 

og anlæg, trafik og infrastruktur, 

levnedsmiddel - og medicinalindustri, 

olie og gas, samt energiproduktion. 


Rambøll A/S 

Hannemanns Allé 53 

2300 København S 

Telefon: 

51616092 

Kontakt: 

maim@ramboll.dk 

Marie Marvita 

E. Pihl & Søn A/S 

Nybrovej 116 

2800 Kgs. Lyngby 

Telefon: 

4527 7200 

Kontakt: www.pihl-as.dk 

Inger Henriksen/ 

Christian Brolund 

Siemens A/S 

Borupvej 16 

7330 Brande 

Telefon: 

3037 5749 

Kontakt: 

xenia.lausten@siemens.com 

Xenia Laustén 

Systematic A/S 

Søren Frichsvej 39 

8000 Århus C 

Telefon: 8943 2000 

Kontakt: 

job@systematic.com 

Janne Hallum 

Terma A/S 

Hovmarken 4 

8520 Lystrup 

Telefon: 

2484 1343 

Kontakt: lch@terma.com 

Manager Recruitment & 

Branding, Lotte Christensen 


Søren Nymarks Vej 13 

8270 Højbjerg 

Telefon: 8939 3962 

Kontakt: 

DKHO.Applications@ 

tetrapak.com 

Human Ressources 

VELUX A/S 

Ådalsvej 99 

2970 Hørsholm 

Telefon: 

4516 4000 

Kontakt: 

vg-hr@velux.com 

Louise Kjærulf 

ÅF A/S 

Engelsholmvej 26 

8940 Randers SV 

Telefon: 

5157 3500 

Kontakt: 

lars.ostrup@afconsult.com 

Lars Østrup 

35

verden 

er lige om 

hjørnet 

Rambøll arbejder på nogle af branchens mest udfordrende 

projekter fra 200 kontorer i 20 lande. Kom og mød os på Jobtræf 

i Århus d. 10. november og deltag i konkurrencen på standen. 

Læs mere om dine muligheder i Rambøll på: 

www.student.RamboLL.dK

Jobtræf Århus? - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?