Download blad nr. 4-2003 som pdf - Dansk Beton

4 ♦ 2003 

NOVEMBER 

20. ÅRGANG 

BANER OG BETON 

Tema om det solide grundlag for 

jernbanedriften 

STRUKTURTILPASNING 

TRÆKKER OP 

Interview med Betonelements 

adm. direktør, Claus Bering 

SØJLER I FLEKSIBLE 

FORME 

Arkitektstuderende på 

betonworkshop i Århus 

BETON ER 

NANOTEKNOLOGI 

Det mindste i det største skal nu 

i fokus

Efterspurgt af kunderne. 

Fremstillet af SKAKO. 

APOLLO, en teknisk fornyelse, 

som kundernes ideer har 

bidraget til udviklingen af. 

Øger produktiviteten og 

kvaliteten. 

Endnu en APOLLO-succes: 

Efter 6 måneders drift har 

denne APOLLO allerede 

produceret 10.000 m 3 beton, 

og den ser stadig ud som ny. 

Læs hele historien på 

www.skako.com 

APOLLO modstrømsblander 

– Hurtigere, renere og mere sikker 

SKAKO’s fokus på nytænkning og kvalitet gør APOLLO til det rigtige valg, 

når der skal nyinvesteres. 

Nogle af fordelene ved APOLLO er: 

• Store arbejdskraftbesparelser 

• Op til 50% hurtigere rengøring 

• Op til 23% hurtigere tømning 

• Kortere cyklustider 

• Op til 19% besparelser på energiforbruget 

• Særligt avancerede tilvalgsmuligheder såsom automatisk spulesystem 

• Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 

• En blander, der er lige velegnet til alle betontyper, inkl. SCC-beton 

Når man først har set APOLLO i funktion, forstår man, hvordan SKAKO 

har formået at forblive den førende og nyskabende leverandør af udstyr 

og løsninger til produktion af ensartet højkvalitetsbeton siden 1963. 

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 • www.skako.com

ISSN 0109-758X 

Nr. 4 · 20. årgang · November 2003 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6500 

Dansk Beton henvender sig til alle, der har 

interesse og behov for at holde sig orienteret 

om den betontekniske og industrielle udvikling 

i Danmark. Bladet har som formål at sikre, at 

betonkonstruktioner, bygninger og produkter 

får et godt omdømme i offentligheden, og at 

beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt. 

Udgivere 

Dansk Beton Industriforening 

Betonelement-Foreningen 

Dansk Betonforening 

Dansk Fabriksbetonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

janbroch@mail.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65 

Produktion og administration 

Henrik Olsen 

ho@paritas.dk 

Paritas Grafik A/S 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

obh@media-people.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 170,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Løssalg kr. 51,50 excl. moms 

Indhold 

Banens grå guld klarer sig godt . . . . . . . . . . . 5 

Glas på stål på beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Jernbanen lægger skinner på beton . . . . . . 11 

Rådgiver på sporet af 

stort marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Brug for strukturtilpasning 

i elementbranchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Bedre beton med nanote knologi . . . . . . . . 18 

Kommende arkitekter fik 

beton på bukserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Miljøprojekt klar til fase to . . . . . . . . . . . . . 23 

Det skete gør os klogere . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Rejselegat for arbejde med finpartikler . . . 27 

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Nyt additiv forøger produktiviteten . . . . . 29 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39 

Forsiden 

Tunnel med færdige spor. 

I marts 2000 begyndte togleverandøren 

Ansaldo at lægge spor i den færdige 

Metrotunnel på Amager. 

Foto: Ørestadsselskabet/Ole Ziegler 

Samfundets udskudte 

tandlægebesøg 

Danmark har jernbanebroer for mange milliarder kroner. Typisk er der tale 

om betonbroer, der er forholdsvis gamle. Mange er 80 år eller ældre. 

Det er broer, der for længst har givet samfundet valuta for pengene. Men 

derfor skal man ikke tro, at samfundet gør meget for sine broer. Broerne bliver 

vedligeholdt, men indsatsen er så absolut i den beskedne ende af skalaen. 

Banestyrelsen har et vedligeholdelsesbudget på 3-4 promille af anlægsværdien, 

og det er ikke meget. Erfarne ingeniører rynker panden, når de hører 

tallet. De mener, at der skal det dobbelte til – og gerne op mod 1 procent. 

Sikkerheden ved de danske banebroer er i orden, og det fortjener Banestyrelsen 

applaus for. Som beskrevet i en af artiklerne i dette blad handler det i høj 

grad om prioritering. Det ses da også på broerne, at udseendet kommer i 

anden række. 

Heldigvis er beton et robust materiale, og heldigvis dimensionerede ingeniørerne 

solidt i damplokomotivernes tid. 

For nylig har Trafikministerens udsendt sit oplæg til en ny, langsigtet 

rammeaftale på jernbaneområdet med planer om at fordoble midlerne til 

nyanlæg og vedligeholdelse. 

Det er godt for banerne, men samtidig maner det til eftertanke, at Dansk 

Byggeri har beregnet, at vedligeholdelsesefterslæbet trods de nye bevillinger 

stiger frem til 2010. 

Samfundet tærer altså fortsat på sin kapital, lige som det er tilfældet med 

kloaksystemer og veje, der heller ikke bliver vedligeholdt i samme omfang, 

som de har behov for. 

Det er sagt mange gange, at det en dag bliver lige så kostbart for samfundet 

som udskudte olieskift for bilejeren eller manglende tandlægebesøg for 

patienten. Men lige lidt indtryk gør det tilsyneladende – eller også er der 

bare flere stemmer i at bevilge penge til mere synlige områder. 

Det ændrer dog ikke ved, at der er brug for en anden holdning til bevaring 

af samfundets værdier. Heldigvis er mange konstruktioner af beton, som ikke 

giver op lige med det samme – men selv beton holder ikke evigt uden kærlig 

pleje. 

jbn

think ... 

think again ... 

In the field of observation, 

chance only favours the prepared mind 

www.AalborgWhite.com 

AALBORG WHITE ® is white cement – a product of nature's own raw materials, refined 

with unparalleled technology, for use in the creation of beauty and functionalism. 

AALBORG WHITE ® is a trade mark registered by Aalborg Portland A/S. 

Louis Pasteur 

Aalborg Portland A/S 

Rørdalsvej 44 

P. O. Box 165 

DK-9100 Aalborg 

Phone: +45 98 16 77 77 

Fax: +45 98 10 11 86 

E-mail: marketing@AalborgWhite.dk 

Website: www.AalborgWhite.com

Banens grå guld klarer sig godt 

De er grå, bundsolide og mange penge 

værd. De klarer sig godt, selv om de har 

arbejdet i mange år, og samfundet kan 

ikke undvære dem. 

Måske lyder det som en beskrivelse 

af arbejdsmarkedets grå guld. Men det 

handler om jernbanebroer, som har stor 

betydning for den danske transportinfrastruktur. 

“De jysk-fynske jernbanebroer alene 

er 10-15 milliarder kroner værd”, siger 

................... ................... 

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003 

ALDEREN KAN SES, FOR BUDGETTET TIL VEDLIGEHOLDELSE AF DANSKE 

JERNBANEBROER GIVER INGEN MULIGHEDER FOR ANSIGTSLØFTNINGER 

ELLER ANDRE KOSMETISKE FORBEDRINGER. MEN SIKKERHEDEN OG BÆREEVNEN ER I 

ORDEN, SELV OM MANGE AF BROERNE ER OVER 80 ÅR GAMLE. 

broingeniør Knud V. Christensen fra Banestyrelsen. 

Prioritering af sikkerhed 

Med et vedligeholdelsesbudget på beskedne 

3-4 promille af anlægsværdien 

bliver prioritering et nøgleord. Broernes 

sikkerhed og bæreevne skal være i orden. 

Men der er ikke midler til at sikre 

broerne et perfekt udseende. 

“For eksempel må broernes fløjvægge 

naturligvis ikke falde sammen. Men af 

hensyn til sikkerheden behøver de heller 

ikke se ud som nye. Så det er et område, 

vi prioriterer forholdsvis lavt. Og 

graffiti har vi simpelthen ikke midler til 

at gøre noget ved”, siger Knud. V. Christensen. 

De ældste danske jernbanebroer blev 

opført helt tilbage til 1840 som buebroer 

af granit. Men langt de fleste jernbane- 

5 

ILLUSTRATION: 

BIRGITTE AHLMANN 

FORTSÆTTES SIDE 7

Construction 

................... ................... 

6 

Sika ViscoCrete ® -20 HE 

Den nyeste teknologi inden for beton med høj tidligstyrke, baseret på en målrettet udvikling af et globalt, 

superplastificerende additiv, skræddersyet til elementbranchen. Sika ViscoCrete-20 HE anvendes såvel 

i traditionel som i vibreringsfri beton. Færdiggørelse af elementer sker hurtigere end med traditionelle, 

superplastificerende additiver, selv i vibreringsfri beton. Giver høj tidligstyrke, idet en større del af 

cementen udnyttes de første 8 - 16 timer. 

Den nye teknologi muliggør hurtigere omsætning i formsystemer, hurtigere udstøbning og forbedrede 

overflader. Reducerer endvidere omkostninger til opvarmning af beton og formsystemer, kort sagt et 

produktivitetsforøgende værktøj til betonelementindustrien. 

For yderligere information: www.sika.dk 

Sika Danmark A/S • Nordkranvej 17 • 3540 Lynge • Tlf.: 48 18 85 85 • Fax: 48 18 84 96 • www.sika.dk 

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2003

oer i Danmark er af beton. Gennemsnitsalderen 

er høj. Der blev opført mange 

broer i perioden fra 1900 til 1920, 

hvor jernbanenettet blev udbygget hastigt. 

Tre typer gamle broer 

Banens grå guld… 

FORTSAT FRA SIDE 4 

Overordnet er der tale om tre typer 

broer: Buebroer, søjlebroer af beton og 

broplader med indstøbte dragere, som 

reelt er en kompositkonstruktion af beton 

og stål. 

Banestyrelsens vedligeholdelse af 

broerne tager udgangspunkt i en inspektion 

hvert sjette år. Opmærksomheden 

er primært rettet mod revner i 

søjler og forskydningsrevner i bjælker. 

Den typiske reparation sker med 

sprøjtebeton efterfulgt af sækkeskuring. 

Et tilbagevendende problem ved de 

gamle broer er rusten armering. Men 

................... ................... 


det nedsætter kun bæreevnen i lille 

grad, idet broerne er konstrueret efter 

datidens normer med en minimal armering. 

Samtidig er broerne dimensioneret 

til tunge damplokomotiver. 

“Vores broer er sikre, og de vil kunne 

blive stående lige så længe, som jernbanerne 

har brug for dem, og de er acceptable 

ud fra funktionen”, siger Knud 

V. Christensen. 

Håndstampet beton 

Det kræver særlige erfaringer at vurdere 

tilstanden af næsten 100 år gammel, 

håndstampet beton. For eksempel optræder 

der ofte usædvanlige revnebilleder 

i borekerner på grund af forskelle i 

håndstampningen. 

Borekernerne skal også have en 

større diameter end sædvanligt. Ellers 

har de vanskeligt ved at hænge sammen. 

TOGET SUSER UHINDRET OVER VEJEN. 

LANGT DE FLESTE DANSKE JERNBANEBRO- 

ER ER AF BETON. MANGE ER OP MOD 100 

ÅR GAMLE. 

FOTO: JBN 

BANESTYRELSENS BUDGET TIL VEDLIGE- 

HOLDELSE AF BROER ER PÅ CIRKA 3-4 

PROMILLE AF ANLÆGSVÆRDIEN. DET 

LEVNER IKKE MANGE MULIGHEDER FOR 

AT PLEJE UDSEENDET – OG DA SLET IKKE 

AT FJERNE GRAFFITI. 

FOTO: JBN 

“Ny ingeniører skal lige lære at se på 

tingene på en anden måde. I forbindelse 

med borekerner er det lige så vigtigt 

at kigge i hullet som at se på kernen”, 

fastslår Knud V. Christensen, hvis hjertebørn 

i øvrigt er de fem store broer, 

som Banestyrelsen vedligeholder i samarbejde 

med Vejdirektoratet. 

Det er: Oddesundbroen, Lillebæltsbroen, 

Storstrømsbroen, Masnedsundbroen 

og Frederik den IX’s bro. 

“Jeg er stolt over at være med til at 

vedligeholde et par af disse storslåede 

bygningsværker. Oddesundbroen og Lillebæltsbroen 

er virkelige klenodier”, siger 

han. 

Det har i over 20 år været en klar 

politik at prioritere vedligeholdelse af 

de store broer, som i praksis er umulige 

at udskifte. 

7 

jbn

FLINTHOLM STATION HAR ET IMPONERENDE GLASTAG, BÅRET AF EN 

STÅLKONSTRUKTION. MEN UDEN MASSER AF BETON VILLE DET IKKE 

VÆRE MULIGT AT FØRE DEN HØJTFLYVENDE ARKITEKTUR UD I LIVET. 

Glas på stål 

på beton 

C.F. Richs Vej 

Flintholm 

KB Hallen 

Ålholm 

Danshøj 

8 

Hellerup 

Ryparken 

Bispebjerg 

Nørrebro 

Fuglebakken 

Grøndal 

Vigerslev 

Ny Ellebjerg 

Den nye Flintholm Station på den københavnske 

ringbane er et af den slags 

bygningsværker, der er helt afhængige af 

beton – men som ikke ligefrem skilter 

med det. 

Umiddelbart er det således det 5.000 

kvadratmeter store glastag, der tiltrækker 

sig opmærksomheden, svævende 

Hvid beton til stationer 

Udover Flintholm Station opføres 

der fem andre nye stationer på Ringbanen: 

KB Hallen, Ålholm, Danshøj, 

Vigerslev og Ny Ellebjerg Station. 

Store, lyse betonflader er et gennemgående 

tema for disse stationer. 

Fladerne udgøres af støttevægge mod 

forpladserne og af påstøbningsvægge 

på spunsvægge.Væggene udføres i 

hvid beton, som står ubehandlet bortset 

fra en antigraffitibehandling. 

Arkitekt:Arkitema. Rådgivende 

ingeniør: Kampsax. Entreprenører: 

Pihl/Aarslef (KB Hallen og Ålholm) og 

MTHøjgaard (Danshøj og Vigerslev). 

Ny Ellebjerg er ikke under udførelse 

endnu. 

som et fodboldbanestort, gennemsigtigt 

flyvende tæppe højt over perroner og 

gangbroer. 

Men under hver af tagets otte søjler 

ligger der betonfundamenter på 80-90 

kubikmeter. Desuden er der brugt beton 

til brosøjler, endevederlag og fundamenter 

samt store støttemure langs 

Grøndals Parkvej. Hertil kommer beton 

i bygningerne i form af fundamenter, 

indvendige søjler og bjælker samt vægog 

dækelementer. 

Flintholm Station bliver Danmarks 

tredjemest trafikerede, målt i passagerantal. 

Prognosen lyder på 60.000 passagerer 

i døgnet. Det er mere end én procent 

af Danmarks befolkning. 

40.000 passagerer i døgnet vil benytte 

stationen til at skifte mellem Ringbanen, 

Metroen og S-togslinien fra Hovedbanegården 

til Frederikssund. 

Dermed bliver Flintholm Station direkte 

et udtryk for formålet med Ringbanen, 

som er at skabe den tværgående 

forbindelse, københavnerne har sukket 

efter i årtier. Banen strækker sig fra 

Hellerup i nord til Ny Ellebjerg i syd 

– og krydser undervejs de eksisterende 

S-togslinier, der stråler ud fra centrum. 

................... ................... 


FOTOS: JBN 

Tag som en skråstagsbro 

Ret skal være ret, også i et betonblad. Det 

store glastag er en imponerende konstruktion, 

som er udtænkt af et joint venture, 

KHRAS/DSB arkitekter. Den bærende 

stålkonstruktion er løftet op over tagfladen, 

som er ophængt i skråstag. 

Selve taget er samlet af laminerede 

glasplader – 2 gange 12 millimeter tykke 

med en film imellem for at undgå 

glasskår ved uheld. Rigelig solidt til at gå 

og arbejde på. 

“Hvis nogen vil have et rigtigt sug i 

maven, skal de bare gå op på taget i 

mørke, mens arealet neden under er 

oplyst. Det er som at svæve i luften”, siger 

tilsynsleder på byggepladsen Ejnar 

Sibbesen fra COWI, som har haft en del 

natarbejde i højden. 

Banestyrelsen er bygherre for den 

nye station med COWI som rådgivende 

ingeniør, Skanska samt M. T. Højgaard 

som entreprenører og med fabriksbeton 

fra Unicon og 4K Beton. 

Den samlede pris for stationen er ca. 

500 mio. kr. 

To store udfordringer 

Seniorprojektleder Erling M. Bødker fra 

COWI har stået i spidsen for projekte- 


DE NYE BROER BLIVER BÅRET AF SØJLER STØBT PÅ STEDET. 

ringen. Han peger på to store udfordringer 

– ud over dem, der altid følger 

med så store projekter. 

Dels er der regnet ganske meget på 

tagkonstruktionen. Dels har det krævet 

betydelig planlægning at opføre stationen 

uden at påvirke S-togsdriften til 

Frederikssund. 

“Det har blandt andet været nødven- 

FORTSÆTTES SIDE 10 

DEN NY STATION SAMLER RINGBANEN, METROEN OG 

S-TOGSLINIEN FRA HOVEDBANEGÅRDEN TIL FREDERIKSSUND. 

SENIORPROJEKTLEDER ERLING M. BØDKER 

FRA COWI HAR STÅET I SPIDSEN FOR PROJEK- 

TERINGEN, SOM BØD PÅ TO STORE UDFOR- 

DRINGER. DELS BEREGNINGERNE TIL TAGKON- 

STRUKTIONEN, DELS AT OPFØRE STATIONEN 

UDEN AT BREMSE S-TOGSDRIFTEN. 

................... ................... 

9


digt med en del natarbejde i de få timer, 

hvor der ikke kører S-tog”, siger han. 

Spændende detaljer 

Et nærmere kig på stationen afslører i 

øvrigt mange betondetaljer. Brosøjlerne 

er støbt på stedet. Søjler og bjælker i 

bygningerne er præfabrikerede elemen- 

Teamwork 

is our strength 

................... ................... 

10 

ter fra PL Beton, og væg- og dækelementer 

i bygningerne er fra Skanska 

Prefab. 

Perronforkanterne er en bygherreleverance 

fra Banestyrelsen i Langå. Fabrikken 

er nu blevet privatiseret og 

hedder Betonstøberiet. 

Hertil kommer gangbrobelægning og 

trappetrin i sort fiberbeton fra PL Beton. 

Nordisk Bygge Kemi A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro 

Tlf.: +45 74 66 15 11, Fax +45 74 69 44 11, www.nbk.dk, nbk@nbk.dk 

Ringbanen bliver 11,5 kilometer lang og 

får 12 stationer. 

Banen åbner i etaper. Fra Hellerup 

til en midlertidig station ved C. F. Richsvej 

er Ringbanen allerede taget i brug. 

Den nye Flintholm Station indvies i januar 

2004. Efter planen kører der tog 

på hele Ringbanen fra 2006. 

jbn 

Vores styrke er 

teamwork 

TRAPPETRINENE ER SORT FIBERBETON. 

NBK er en del af Degussa Construction 

Chemicals, verdens nummer 

et inden for udvikling og anvendelse 

af tilsætningsstoffer 

til beton. 

Teamwork med vores vigtigste kunder 

tager udgangspunkt i at skabe 

konkurrencefordele på de områder, 

hvor de ønsker at vinde. 

Adding Value to Concrete 


DANSKE MONOBLOKSVELLER STØBES SOM 110 METER LANGE, 

FORSPÆNDTE ELEMENTER, DER SAVES UD TIL SVELLER. 

Jernbanen lægger skinner på beton 

Ordet svelle 

får mange til at 

tænke på et 

tungt, mørkebrunt 

og furet stykke træ. Men faktisk 

er det snart 50 år siden, træsvellerne 

stod af på endestationen. Siden slutningen 

af halvtredserne er der blevet fremstillet 

betonsveller i Danmark, og i dag 

er langt den overvejende del af alle danske 

sveller højt specialiserede betonelementer. 

Det er der flere gode grunde til: Betonsveller 

giver et mere stabilt spor, der 

ligger bedre, og de har længere levetid. 

Desuden er betonsvellerne bedre for 

miljøet, fordi træsveller er imprægneret 

med miljøskadelige midler. 

................... ................... 


MODERNE SVELLER ER ET HØJT SPECIALISERET, 

FORSPÆNDT BETONELEMENT, DER FOR LÆNGST 

HAR UDKONKURRERET SVELLER AF TRÆ. 

Inspirationen til at bruge betonsveller 

kom fra Frankrig. Højgaard & Schultz 

solgte ideen til DSB, og en produktion 

blev etableret i Fredericia. I 1958 blev 

betonsveller og langskinnespor for første 

gang anvendt i stor stil i Danmark. 

Det skete på den fynske hovedstrækning. 

De første betonsveller bestod af to 

betonklodser, der blev holdt sammen af 

et tværgående profiljern. Den udformning 

holdt i 31 år, før monobloksvellen 

kom til i 1989. 

Forspændte elementer 

DSB udbød produktionen af den ny 

svelle i licitation. Den eksisterende svel- 

lefabrik vandt og opbyggede nyt produktionsudstyr. 

Siden 1989 har fabrikken 

fremstillet cirka 1,6 millioner forspændte 

monobloksveller. 

De forspændte sveller støbes i 110 

meter lange bænke som sammenhængende 

elementer, der senere saves ud til 

de færdige sveller. Fabrikken har 700 

forme og kan fremstille 150.000 sveller 

om året. I modsætning til andre elementproducenter 

har svellefabrikken 

således ingen problemer med små, 

uøkonomiske seriestørrelser… 

Svellefabrikken fremstiller også sveller 

til sporskifter, hvor hver svelle er lidt 

længere end den foregående – og i princippet 

unik. 

Betonen til svellerne er miljøklasse A 

11 

FOTO: JBN

med en trykstyrke på 50 MPa. Dog sker 

der ingen aktiv indblanding af luft. 

“Erfaringen viser, at det ikke er nødvendigt”, 

siger fabrikschef Poul Østergaard 

fra Højgaard Industri. 

Levetid på 45 år 

En monobloksvelle vejer 240 kg og har 

et rumfang på 0,1 kubikmeter. Svellerne 

er designet til en levetid på 45 år. 

Det er næsten dobbelt så længe som de 

gamle todelte sveller, der havde en forventet 

levetid på 25 år. 

“I praksis holder de dog rask væk 35 

til 40 år, og selve betonen kunne holde 

meget længere. Men de todelte sveller 

får efterhånden problemer med korrosion 

af profiljernet mellem betonklodserne”, 

siger Poul Østergaard. 

Det sker ikke ved monobloksvellerne. 

Her kan den blottede armering i enderne 

ganske vist ruste. Men det har ingen 

betydning for svellens styrke. 

De svenske jernbaner står over for at 

udskifte en halv million betonsveller, 

der er nedbrudt på grund af ettringit, 

der sprænger svellen indefra. Det skyldes 

en uhensigtsmæssig produktionsmåde 

med accelereret hærdning ved for 

høj temperatur, op til 75 grader. 

Danske sveller har ingen problemer 

med ettringit. 

“Vi anvender ikke accelereret hærdning 

i vores produktion. Temperaturen 

MONOBLOKSVELLEN VEJER 240 KG OG HAR ET RUMFANG PÅ 0,1 

KUBIKMETER. SVELLERNE ER DESIGNET TIL EN LEVETID PÅ 45 ÅR. 

................... ................... 

12 

i betonen når derfor højst op på 45-47 

grader”, siger Poul Østergaard. 

Dermed er der en god margen op til 

den kritiske grænse. Den europæiske 

præstandard for sveller sætter en maksimumtemperatur 

på 60 grader. 

jbn 

SVELLE SET OVENFRA 

DE TODELTE SVELLER BLEV ANVENDT FREM 

TIL 1989. DE TO BETONKLODSER BLIVER 

HOLDT SAMMEN AF ET TVÆRGÅENDE 

PROFILJERN, SOM KAN FÅ PROBLEMER MED 

RUST. 

FOTO: JBN 


COWI OG ANDRE RÅD- 

GIVENDE INGENIØRER 

VENTER SPÆNDT PÅ, OM 

DER ER VILJE TIL AT ØGE 

JERNBANENS KAPACITET I 

DANMARK MED UDBYGGE- 

DE SPOR. 

FOTO:JBN 

Rådgiver på sporet af 

stort marked 

FJERDE SAL: JERNBANE, 

METRO OG TUNNEL. 

Skiltet i elevatoren hos COWI i Lyngby, 

nord for København, fortæller om den 

betydning, jernbaneprojekter har for 

................... ................... 


COWI TROR PÅ JERNBANEMARKEDET I DANMARK 

OG EUROPA I DE KOMMENDE ÅR, SELV OM TOGET 

IKKE RIGTIGT ER BEGYNDT AT KØRE ENDNU. DER 

VIL BLIVE BRUG FOR MASSER AF RÅDGIVNING – OG 

MASSER AF BETON. 

den store rådgivningsvirksomhed. Det 

begyndte med de indledende manøvrer 

i det københavnske metroprojekt og er 

i dag et europæisk forretningsområde, 

placeret i en af COWIs ni divisioner. 

Divisionsdirektør Arne Steen Jacob- 

sen tager imod i hjørnekontoret sekunderet 

af projektchef for jernbaner, Leif 

Brandt. Begge ser de store muligheder 

på markedet for rådgivning i forbindelse 

med baneprojekter – men en smule 

skepsis er der også plads til. 

13

14 


“Hidtil har markedet i Danmark været 

kendetegnet af aflyste projekter som for 

eksempel dobbeltsporet København- 

Ringsted og S-togsbanen til Roskilde”, siger 

Arne Steen Jacobsen. 

Men alligevel er det danske marked 

værd at satse på. Ikke mindst på grund 

af det nye jernbaneforlig, der i store 

træk fordobler statens bevillinger fra 

2005 og 10 år frem. 

Monopol på rådgivning brudt 

Hertil kommer, at markedet for rådgivning 

til Banestyrelsen først for alvor bliver 

frit fra 2005. For nogle år siden blev 

den interne rådgivningsvirksomhed 

solgt til Atkins UK og omdøbt til Atkins 

Danmark, der som led i handlen fik garanti 

for en række opgaver i de efterfølgende 

år. 

“Nu er monopolet for alvor brudt, og 

COWI vil være med på banen”, fastslår 

Arne Steen Jacobsen. 

På det seneste har COWI vundet fire 

ud af fem projekter med at udarbejde 

udbudsmateriale, som Banestyrelsen skal 

bruge i forbindelse med udlicitering af 

drift og vedligehold af banerne. 

COWI har deltaget i alle større anlægsprojekter 

på baneområdet i de senere 

år. Tunnelen under Storebælt, stationen 

i lufthavnen ved Kastrup, metroen i 

København, Øresundsbron og Flintholm 

Station på Ringbanen. I Sverige arbejder 

COWI med Malmøs kommende City- 

tunnel og tunnelen gennem Hallandsåsen. 

Hertil kommer projekter i blandt 

andet Tyskland. 

Endnu kun få projekter 

Men generelt er tiderne dog langt fra 

gyldne for rådgiverne. 

“Vi har kun få opgaver på jernbaneområdet 

for tiden. Politikerne holder 

igen, og der er ingen vilje til at investere, 

selv om der er bred enighed om, at vi har 

brug for jernbanen”, siger Leif Brandt og 

fortsætter: 

“Vi venter også spændt på, om der er 

politisk vilje til at øge jernbanens kapacitet 

i Danmark med nye og udbyggede 

spor. Sverige udbygger i stor stil sit bane- 

INTEGREREDE LØSNINGER 

Betonblandeanlæg 

Blandanlæg fra Vorning 

Maskinfabrik til færdigbeton 

og blokstensanlæg. Vi kan 

levere totalløsninger, samt 

special-løsninger efter ønske. 

Fingercar 

Vorning Maskinfabrik levere 

komplette løsninger af fingercar 

og kranlæg med laserstyring 

af kørefunktioner. 

NYT: støbeborde til elementproduktion 

Vorning Maskinfabrik ApS 

Bloksten og elementproduktion 

Vorning Maskinfabrik kan 

levere og designe komplette 

løsninger til blokstensanlæg 

og elementproduktion 

Forædlingsanlæg 

Patenteret system med 

høj kapacitet, leveres online/ 

offline og mobilt bygget i 

standard 12 m trailer. 

Evt. som indbygning i eksisterende 

anlæg. 

International leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrien 

Industrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk 

................... ................... 


Dansk Byggeri ser positivt på jernbaneaftale 

Dansk Byggeri glæder sig over Trafikministerens oplæg til en ny, langsigtet rammeaftale 

på jernbaneområdet, men påpeger samtidig, at vedligeholdelsesefterslæbet fortsat stiger 

frem til 2010. 

Oplægget til aftalen blev offentliggjort den 10. oktober 2003. 

Det peger på en markant forøgelse af indsatsen med fornyelse og vedligeholdelse af 

jernbanenettet. 

Specialkonsulent i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, fastslår, at vedligeholdelse kan forlænge 

levetiden af sporene til en vis grænse. Men på et tidspunkt vil omkostningerne 

ved vedligeholdelsen blive så omfattende, at det bedre vil kunne betale sig at udskifte 

og forny sporet eller led heraf. 

“På den baggrund kan det overraske, at efterslæbet for sporvedligeholdelse vil blive let 

forøget frem til udgangen af 2009, og at sporets gennemsnitsalder vil stige fra primo 

2005 med 1,4 år til 30,5 år ved udgangen af 2009 på trods af den forstærkede indsats i 

de kommende år”. 

“Og selv om efterslæbet for sporvedligeholdelse vil blive let reduceret fra udgangen af 

2009 til udgangen af 2014, og sporets gennemsnitsalder dermed vil falde med 0,8 år til 

29,7 år, vil den forventede gennemsnitsalder af jernbanesporene ved udgangen af 2014 

være 0,6 år højere end gennemsnitsalderen pr. primo 2005 ifølge Trafikministeriet”, 

skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse. 

................... ................... 


JERNBANEPROJEKTER KRÆVER MEGET BETON. 

FRA SVELLER TIL TUNNELER OG BROER. 

“ALLE DE STORE RÅDGIVERE I EUROPA 

HAR FOKUS PÅ JERNBANEMARKEDET I 

ØSTEUROPA”, SIGER DIVISIONSDIREKTØR 

ARNE STEEN JACOBSEN FRA COWI. FOTO: JBN 

net med højhastighedsstrækninger, men 

Danmark har hidtil prioriteret nye tog 

højere end nye baner”. 

Det mønster er dog ved at være i opbrud. 

DSB har overskud på sine trafikkontrakter 

med staten og er villig til at 

overføre midler til bedre spor. 

Fokus på Østeuropa 

Den danske rådgivningsvirksomhed har 

også et godt øje til Østeuropa, hvor mange 

jernbaner trænger til en overmåde 

kærlig hånd. 

“Vi arbejder med jernbanerådgivning 

FOTO: JBN 

i Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet 

og Serbien”, oplyser Leif Brandt. 

Men også her er der langt mellem de 

store, markante projekter, som der ikke 

er penge til. COWIs opgaverne er således 

primært tekniske studier og udarbejdelse 

af udbudsmateriale. 

Men alligevel er det vigtigt for COWI 

at slå sit navn fast på jernbaneområdet i 

Østeuropa. 

“Alle de store rådgivere i Europa har 

fokus på dette marked, som på et eller 

andet tidspunkt fremover vil byde på 

mange store anlægsprojekter”, siger Arne 

Steen Jacobsen. 

Baner bygger på beton 

Blandt andet er der brug for en række 

nye broer, og her får beton en større 

rolle at spille end tidligere. De fleste østeuropæiske 

broer er stålkonstruktioner 

efter ønske fra militæret. Stålbroerne er 

nemmere at reparere efter angreb end 

betonbroer, men i det ny, fredelige Europa 

vil også Østeuropa bygge broer af 

beton. 

Det giver COWI muligheder i konkurrencen, 

for dansk betonviden er efterspurgt 

i udlandet. 

“Vi har altid vores betonfolk med i 

projekterne”, siger Arne Steen Jacobsen 

og fremlægger et par tal, der understreger 

betydningen af betonekspertise: 

Til den faste forbindelse over Storebælt 

blev der brugt 1,1 millioner kubikmeter 

beton, til Øresundsbron 0,8 millioner 

kubikmeter og til metroen 0,35 

millioner kubikmeter. 

Ny spor kræver også beton. For eksempel 

bliver der brugt 41.000 betonsveller 

på i alt cirka 4.000 kubikmeter 

til den nye københavnske ringbane. 

Beton i store mængder skal der også 

til den kommende jernbaneforbindelse 

over Bosporusstrædet i det vestlige Tyrkiet. 

Tre konsortier afgav i oktober 

2003 deres bud, det ene med COWI 

som deltager. Resultatet foreligger i foråret 

2004. 

Indtil da venter de spændt på fjerde 

sal i Lyngby. 

jbn 

15

................... 

16 

DANSK BETON HAR TALT MED ADM. DIREKTØR 

CLAUS BERING FRA BETONELEMENT OM 

AT FÅ EN NY, INTERNATIONAL EJER OG OM 

FREMTIDEN I ELEMENTBRANCHEN. 

Brug for struktu 

i elementbranch 

“Det er en helt ny situation ikke at være 

ejet af to store danske entreprenører. Vi 

har fået flere potentielle kunder nu og 

står i det hele taget overfor gode muligheder 

for at udvikle os positivt.” 

Det fastslår adm. direktør Claus Bering 

fra Betonelement A/S på baggrund 

af, at den irske byggematerialekoncern 

CRH plc. har købt Betonelement af NCC 

og Højgaard Holding. 

“Betonelement har aldrig favoriseret 

sine tidligere ejere. Men alligevel har 

ejerskabet fået nogle kunder til at væl- 

Kort om CRH 

CRH er en international koncern, 

der producerer og sælger byggematerialer 

primært i Europa og 

USA. Koncernen beskæftiger globalt 

omkring 50.000 medarbejdere 

på over 1.600 fabrikker i 23 lande. 

I 2002 havde CRH en omsætning 

på ca. 80 mia. kr. med en indtjening 

før skat på ca. 6,4 mia. kr. 

Det er CRH’s strategi bl.a. via 

en række opkøb at opbygge en 

ledende markedsposition indenfor 

byggematerialer i de lande, hvor 

CRH har aktiviteter. Betonelement 

bliver en del at CRH’s europæiske 

division for produkter og distribution. 

................... 


tilpasning 

en 

ge andre elementleverandører. Nu er vi 

klar til hele markedet”, fortsætter Claus 

Bering. 

Sidst i september kom konkurrencemyndighedernes 

accept af handlen, som 

dermed blev endegyldig. Handlen er 

samtidig den foreløbige kulmination på 

et begivenhedsrigt år for Betonelement, 

der har rødder tilbage til det første danske 

elementbyggeri i halvtredserne. 

Fokus på økonomisk 

præstation 

I 2003 har Betonelement således fået ny 

ledelse, ny strategi, ny organisation og 

ny international ejer. 

“CRH har primært fokus på den økonomiske 

præstation. Koncernens virksomheder 

skal være effektivt drevet og 

tjene penge. Det er udfordringer, som 

passer godt til Betonelement. Vi har en 

stærk markedsposition med fabrikker 

de rigtige steder i Danmark og et bredt 

produktprogram”, siger Claus Bering. 

Det brede produktprogram – fra facader 

og dæk over præfabrikerede badeværelser 

til komplette systemer til tanke 

og parkeringshuse – er et udtryk for, at 

Danmark sammen med de andre nordiske 

lande er langt fremme med elementbyggeri, 

hvor man i mange andre 

lande i højere grad anvender in-situ 

støbt beton. 

................... ................... 


Men alligevel er der meget at lære 

internt af de andre elementproducenter 

i CRH-koncernen, mener Claus Bering. 

“Vi har et stærkt produktprogram. 

Men nogle af vores søstervirksomheder 

er længere fremme end os med automatisering 

og højteknologisk produktionsudstyr. 

Koncernen fokuserer meget 

på videndeling og best practice. Her får 

vi adgang til viden om fx laserteknik og 

næsten papirløst produktionsgrundlag, 

som kan give os et forspring i konkurrencen 

herhjemme”, siger Claus Bering. 

Brug for strukturtilpasning 

Konkurrencen på det danske marked 

bliver hård i de kommende år, forudser 

Betonelement-direktøren. Den samlede 

produktionskapacitet er for stor, og der 

er mange små virksomheder i branchen. 

“Der er brug for en strukturtilpasning. 

Personlig er jeg overbevist om, at 

der vil ske ændringer i retning mod 

større og mere effektive producenter. 

Om 10-20 år vil der også være flere internationale 

spillere som CRH på det 

danske marked. Desuden vil elementbyggeri 

vinde endnu mere indpas, så entreprenørernes 

egenproduktion bliver 

mindre, end den er i dag”, siger han. 

På den baggrund har Betonelement 

blandt andet valgt at styrke specialiseringen 

af sine syv fabrikker i Danmark. 

DEN SAMLEDE PRODUKTIONSKAPACI- 

TET I ELEMENTBRANCHEN ER FOR 

STOR, OG DER ER MANGE SMÅ VIRK- 

SOMHEDER. DERFOR ER DER LAGT OP 

TIL MEGET HÅRD KONKURRENCE I DE 

KOMMENDE ÅR, MENER ADM. DIREK- 

TØR CLAUS BERING FRA BETONELE- 

MENT. 

Fremtiden vil også byde på større 

prisdifferentiering mellem standardprodukter 

og specialtilpassede løsninger. 

Bilfabrikkerne er ekstremt dygtige 

til at levere produkter med “styret 

valgfrihed”. Der er et antal farver, motorstørrelser 

og udstyrspakker, som 

kunden kan kombinere. Men sådan er 

det ikke i byggeriet, hvor der er frit 

valg på alle hylder. 

“Det må der for så vidt også godt 

være. Men bygherrerne skal betale 

den reelle pris for at vælge et produkt, 

der svarer til en håndbygget bil. 

Det mener jeg ikke altid er tilfældet i 

dag. Til gengæld vil de bygherrer, der 

holder sig til standardiserede løsninger, 

kunne få et betydeligt billigere 

byggeri”, slutter Claus Bering, der 

kom til Betonelement fra Unicon Beton 

i starten af 2003. 

17 

jbn

................... ................... 

18 

Bedre beton 

med nanote 

Beton med selvrensende overflade. Fliser 

der opsuger luftforurening. Stærkere 

og lettere beton. 

Disse produkter findes ikke endnu. 

Det er heller ikke sikkert, de kommer til 

det. Men det er langt fra umuligt, mener 

fremsynede betonfolk og peger på, at det 

er på tide at se på beton i nanoperspektiv. 

“Nanoteknologi handler også om beton. 

Der er substans i, at betonverdenen 

gerne vil være med. Jeg mener, at der er 

meget at hente ved at se på de allermindste 

detaljer”, siger centerchef Mette 

Glavind fra Betoncentret på Teknologisk 

Institut. 

“NANOTEKNOLOGI HANDLER OGSÅ OM 

BETON. DER ER SUBSTANS I, AT BETON- 

VERDENEN GERNE VIL VÆRE MED”, SIGER 

CENTERCHEF METTE GLAVIND FRA BETON- 

CENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT. 


NY VIDEN OM BETON PÅ NANOMETERSKALA KAN FØRE TIL 

TEKNOLOGISPRING. DERFOR VIL FREMSYNEDE BETONFOLK 

NU DYKKE NED I DE ALLERMINDSTE DETALJER. 

knologi 

Dansk Betonråd går også ind for at 

se nærmere på nanoperspektiverne. Rådet 

har derfor henvendt sig til Ministeriet 

for Videnskab, Teknologi og Udvikling 

(VTU) med ønske om at deltage i 

styregruppen for et kommende Teknologisk 

Fremsyn om nanoteknologi. 

Teknologiske Fremsyn er systematiske 

forsøg på at se ind i fremtiden. I dette 

tilfælde om nanoteknologi, som ikke 

nødvendigvis kun handler om nye komponenter 

til superhurtige computere eller 

avancerede måder at behandle sygdomme 

på. 

Milliontedel af en millimeter 

Nano er det samme som ti i minus niende. 

En nanometer er en milliontedel 

af en millimeter. 

“Måske er det umiddelbart svært at 

forestille sig, at så små dimensioner har 

betydning for betonen i en stor bro. Men 

porerne i betonens luftporesystem har 

faktisk en diameter på helt ned til 10 nanometer. 

En betonterning på én kubikcentimeter 

har en indre overflade på over 

100 kvadratmeter”, siger Mette Glavind. 

Det er samtidig egenskaber i nanometerskala, 

der bestemmer mange af 

betonens egenskaber. Hydratstrukturen 

i beton kan for eksempel kun ses i 

avancerede elektronmikroskoper. Betonens 

styrke, holdbarhed, smudsafvisning 

og formbarhed afhænger i sidste 

ende af kræfter og effekter på helt ned 

til atomar størrelse. 

“Hvis vi skal lave teknologiske gen- 

................... ................... 


BILLEDE AF OMDANNEDE UDFÆLDNINGER I EN LUFTPORE, OPTA- 

GET MED SKANNING ELEKTRONMIKROSKOPI AF EN BRANDSKADET 

BETON. POREN ER LIDT OVER 20.000 NANOMETER I DIAMETER. 

nembrud på betonområdet, skal det 

sandsynligvis ske gennem ny viden om 

forholdene i den allermindste skala. Jeg 

er overbevist om, at vi med den viden 

både kan skabe nye betonmaterialer og 

forbedre de eksisterende”, siger Mette 

Glavind. 

Samarbejde på tværs 

Betoncentret samarbejder allerede med 

andre fagområder på Teknologisk Institut 

som for eksempel forskere, der udvikler 

solceller. De ved næppe meget 

om beton – men en masse om fotokatalytiske 

processer, som kan gøre en betonoverflade 

selvrensende. 

“Det er en stor gevinst at samarbejde 

på tværs med andre, der også interesserer 

sig for at opnå resultater med nanoteknologi”, 

fastslår Mette Glavind, som samtidig 

ser gode muligheder for at forbedre egenskaberne 

af selvkompakterende beton til 

gavn for produktivitet og arbejdsmiljø. 

Det skyldes, at selvkompakterende 

betons egenskaber er afhængige af syntetiske 

polymerer, der samvirker med 

overfladen på i forvejen meget små cement- 

og fillerpartikler. 

Andre perspektiver af nanoteknologi er 

bedre og stærkere betonreparationer, 

nye former for grøn og miljøvenlig beton 

samt nye betonmaterialer med forbedret 

og styret holdbarhed. 

På europæisk plan er der også interesse 

for at se nærmere på betons nanoegenskaber. 

Danmark er i kraft af DTU, 

Aalborg Portland og Betoncentret med 

til at forsøge at få et forskningsnetværk 

op at stå under EU’s sjette rammeprogram. 

jbn 

19

BAG WORKSHOPPEN STOD PER 

DOMBERNOWSKY (TV) OG ANDERS 

GAMMELGAARD, SOM HER STÅR 

FORAN DEN FÆRDIGE MARKØR 

FOR UDSTILLINGEN. 

Et overraskende, udfordrende, realistisk 

og til tider nærmest chokerende indblik 

i det virkelige liv i byggeverdenen. 

Det fik 40 studerende på Arkitektskolen 

i Aarhus som udbytte, da de i efteråret 

2003 fik lov at bakse med beton 

på en workshop, arrangeret af Arkitektskolens 

Afdeling for Bygningskunst G. 

For mange af de studerende betød 

workshoppen også et nyt syn på beton 

og betons muligheder. For som udgangspunkt 

havde Danmarks mest anvendte 

byggemateriale ikke ligefrem stjernestatus 

hos de vordende arkitekter. 

“Nogle truede ligefrem med at skifte 

afdeling, da de fik at vide, at vi havde 

beton på programmet”, siger adjunkt, 

arkitekt Anders Gammelgaard, som 

sammen med lektor, civilingeniør Per 

Dombernowsky stod bag workshoppen. 

Workshoppen er også et eksempel 

på succesrigt samarbejde mellem en 

statslig uddannelsesinstitution og private 

virksomheder. 

“Samarbejdet har medvirket til at 

bygge bro – noget som er tiltrængt i den 

nuværende byggebranche – og nedbryde 

fordomme mellem arkitekter og byggevareproducenter”, 

siger Anders Gammelgaard. 

Stor entusiasme 

Men alligevel var entusiasmen stor, da 

de studerende skulle i gang med at 

støbe hvid beton på Aarhus Cementva- 

................... ................... 

20 

Kommende arkitekter 

WORKSHOP: 40 ARKITEKTSTUDERENDE FRA ARKITEKT- 

SKOLEN I AARHUS STØBTE SØJLER, PLINTE OG EN 

DRAGER. DET GIVER FORNEMMELSE FOR MATERIALET. 

refabrik, som støttede projektet med lokaler 

og mandskab. 

“Vi har fået en fantastisk hjælp af 

både Aarhus Cementvarefabrik og vores 

hovedsponsor Aalborg White”, siger 

Anders Gammelgaard. 

Workshoppen bestod af to øvelser. 

Den første gik ud på at støbe en søjle 

med et fleksibelt neoprenrør som form. 

Eller rettere: Opgaven var at finde en 

metode til støbningen og at gennemføre 

den. Så måtte produktet blive, som metoden 

ville det. 

“Det skabte stor formvariation. Nogle 


fik beton på bukserne 

valgte at snøre formen sammen, andre 

brugte lægter eller opstablede sten”, siger 

Anders Gammelgaard, der ser støbning i 

dynamiske forme som en vej til fornyelse 

af betons arkitektoniske udtryk. 

Uhørte armeringstegninger 

Den anden øvelse var at fremstille en 

14 meter lang drager, tre søjler og tre 

plinte. Tilsammen en markør for udstillingen 

“Grænser” om handicappolitik. 

“Her mødte de studerende den virkelig 

produktionsproces. De skulle designe, 

koordinere med hinanden, lave 

forme, binde armering, bestille inserts, 

støbe og afforme”, fortæller Per Dombernowsky, 

som med ordet “uhørt” og 

et grin tilføjer, at det nok er første gang, 

der er blevet lavet armeringstegninger 

på skolen. 

................... ................... 


Umiddelbart har arkitektskolen ingen 

planer om at gentage betonworkshoppen. 

Skolen arbejder med fortsat udvikling, 

og det betyder hele tiden nye emner 

på programmet. 

“Men workshoppen har været forbilledlig. 

Vi vil meget gerne gå videre på 

denne måde, så interesserede medspillere 

må meget gerne henvende sig”, siger 

Anders Gammelgaard. 

Det samme gælder Aalborg White, 

som finder, at ideen måske kan inspirere 

andre uddannelsesinstitutioner. 

“Vi deltager gerne i lignende arrangementer”, 

siger Hans Bruun Nissen fra 

Aalborg White Technical Team, der står 

til rådighed med teknisk rådgivning, foredrag, 

kurser og workshops om hvid 

beton for alle parter i byggesektoren. 

jbn 

21

CONPARTS 

– høj kvalitet…til lave priser 

CONPARTS styrke er vores mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til 

betonfabrikanter verden over. Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og 

sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid, professionel vejledning oven i købet. 

................... ................... 

22 

• Sliddele og reservedele til alle blander typer 

• Reservedele til betonblandeanlæg 

• Komponentsalg – mekaniske og el-dele 

• Fugtmåleudstyr 

• Vejeforstærkere og vejeceller 

• Vibrationssystemer/komponenter 

• Processtyring til betonblandeanlæg 

• Formudstyr 

• Teknisk rådgivning og projektledelse 

CONPARTS ApS 

Telemarken 4 · DK-5600 Faaborg 

Tel: +45 6261 1111 · Fax: +45 6261 5011 

www.conparts.dk · Mail: info@conparts.dk 


EN HANDLINGSPLAN UDSTIKKER NU RETNINGSLINIERNE 

FOR BRANCHEPROJEKTET OM BETON OG MILJØ. 

Med en omfattende handlingsplan er 

Betoncentret på Teknologisk Institut, 

Betonindustriens Fællesråd og Aalborg 

Portland nu ved at være klar til anden 

fase af et stort projekt om beton og miljø. 

Projektet får en støtte på 2,75 millioner 

kroner fra Miljøstyrelsen, som nu 

skal godkende handlingsplanen. 

Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret 

på Teknologisk Institut fastslår, 

at beton er et miljøvenligt materiale. 

Men det er alligevel samfundsmæssigt 

interessant at gøre beton endnu mere 

miljøvenligt. Det skyldes, at der bliver 

brugt så meget beton, at selv små forbedringer 

har stor samlet effekt. 

“Vi har udarbejdet handlingsplanen 

på baggrund branchens ønsker. Udfordringen 

er, at projektet både skal komme 

miljøet og branchen til gode, baseret 

................... ................... 


på tankegangen om livscyklusanalyser. 

Via Betonindustriens Fællesråd har vi 

fået branchen godt med i udarbejdelse 

af handlingsplanen”, fastslår Mette 

Glavind. 

Handlingsplanen indeholder en prioriteret 

liste med forslag til konkrete 

aktiviteter. Det er: 

• Undersøgelse af kulbrinterester i betonslam. 

Dette delprojekt er sat i 

gang via en forhåndsgodkendelse. 

• Brug af nedknust beton i ny beton, 

hvilket ifølge DS411 ikke er tilladt til 

bærende konstruktioner. 

• Dokumentation af betons indeklimaegenskaber 

• Formidling af fakta om beton og miljø 

til såvel branchen som dens kunder. 

“Hvis der bliver økonomisk mulig- 

ILLUSTRATION: BIRGITTE AHLMANN 

Miljøprojekt klar til fase to 

hed herfor, vil vi også gerne arbejde 

med udtørring af beton, som ofte er 

mere energikrævende, end det er nødvendigt, 

samt undersøge, om der er risiko 

for udvaskning af tungmetaller”, siger 

Mette Glavind. 

Projektet er organiseret med en følgegruppe 

og en åben arbejdsgruppe af 

interesserede personer. 

“Vi vil gerne inddrage betonbranchen 

så meget som muligt. Det gør vi 

blandt andet via interessegruppen, som 

kan give os input til arbejdet. Desuden 

har vi holdt en velbesøgt workshop”, siger 

Mette Glavind, som opfordrer så 

mange fra branchen som muligt til at 

deltage og kommentere aktiviteterne. 

23 

jbn

Det skete gør 

os klogere 

................... ................... 

24 


DANSK BETONDAG 2003 SATTE FOKUS PÅ AT LÆRE AF 

ERFARINGERNE – FRA DEN SAMMENSTYRTEDE SIEMENS 

ARENA TIL NYE STANDARDER. 

Dansk Betondag stod i erfaringernes 

tegn og begyndte med et spørgsmål: Ville 

et kollaps som det, Siemens arena 

kom ud for, også kunne ske for en betonkonstruktion? 

Forskningschef Jørgen Nielsen fra By 

og Byg havde fået opgaven at svare, og 

han var ikke i tvivl. Ja, det kunne være 

sket med konstruktioner af ethvert materiale, 

fordi der var tale om en kombination 

af fejl, som kvalitetssikringen af de statiske 

beregninger burde have fanget. 

“Resultatet blev, at der simpelthen 

var for lidt træ i konstruktionen på et 

kritisk sted. Men tilsvarende fejl kunne 

være sket med et hvilket som helst materiale”, 

sagde Jørgen Nielsen. 

Uden at gå i detaljer var det tre fejl, 

der bragte arenaens tag til fald. Trækstyrken 

af træ blev sat 48 procent for 

højt i beregningerne. Der var ikke taget 

højde for en reduktion af bjælkernes 

højde ved hjørnesamlingerne. Og der 

var ikke taget højde for et reduceret 

tværsnit på grund af huller til dorne og 

slidser. 

“Samlet reducerede disse fejl bæreevnen 

til kun 25-30 procent, så kollapset 

var uundgåeligt”, sagde Jørgen Nielsen. 

Revner fortæller om 

bæreevne 

Chefkonsulent Erik Skettrup fra Rambøll 

tog dernæst fat på, om man kan 

forudse kommende kollaps af betonbroer 

på baggrund af de eftersyn, der 

finder sted af hensyn til broernes holdbarhed 

og vedligeholdelse. 

STUDIER AF REVNER KAN DANNE GRUND- 

LAG FOR AT VURDERE BÆREEVNE OG SIK- 

KERHED. DET OPLYSTE CHEFKONSULENT 

ERIK SKETTRUP FRA RAMBØLL PÅ DANSK 

BETONDAG. 

FOTO: JBN 

................... ................... 


Også hans konklusion var klar: Studier 

af revners placering, retning, revnevinkel 

og revnevidde kan danne grundlag 

for at vurdere betonkonstruktioners 

sikkerhed. 

“Det er muligt at se tegn på nedsat 

bæreevne. Men det er langt fra enkelt, 

og man skal tænke sig om. Det er nødvendigt 

at kombinere revnebilledet 

med en gennemgang af de oprindelige 

tegninger og beregninger. Det kan også 

være nødvendigt med yderligere beregninger”, 

sagde Erik Skettrup. 

20 mio. pr. liv 

Michael H. Faber fra universitetet i 

Zürich præsenterede kolde økonomiske 

tal på lærredet. 

“Enhver aktivitet er at betragte som 

et spil, man kan vinde eller tabe. Det 

gælder så om at beherske spillet for at 

nå frem til en optimal og rationel adfærd”, 

sagde han. 

Samfundet kan med andre ord regne 

sig frem til, hvor stor sikkerhed, det er 

optimalt at have i konstruktioner. I den 

sammenhæng gælder, at det rent økonomisk 

set kan betale sig at anvende op 

til 20 mio. kroner for at redde et menneskeliv. 

Også betonfacader påvirker menneskers 

liv, om end kun gennem deres 

mere eller mindre vellykkede udseende. 

Sektionsleder Tommy B. Jacobsen 

fortalte om de to nye publikationer om 

æstetiske facader, som Dansk Beton omtalte 

i nummer 3/03. Publikationerne 

videregiver ikke mindst erfaringer om, 

hvordan man opnår betonfacader, der 

ser ud som ønsket – også efter nogle år. 

Ny standard fra foråret 

Normer og standarder er en anden måde 

at formidle erfaringer på. 

På betondagen gennemgik seniorkonsulent 

Annette Berrig fra Teknologisk 

Institut de forandringer, der sker, 

når EN 206 sammen med DS 2426 afløser 

DS 481 i foråret 2004, som omtalt 

i Dansk Beton nummer 3/03. 

Endelig fortalte Erik Stoklund Larsen 

fra COWI de 158 deltagere på Marriott 

Hotel i København om arbejdet med 

den omfattende DS/EN 1504-serie af 

standarder om beskyttelse og reparation 

af betonkonstruktioner. I alt 10 hovedstandarder 

og 75 prøvningsstandarder. 

Overraskende nyt på Nordisk betondag 

Nordisk Betondag den 26. september 2003 gav det røde kort til en dansk teori 

om, at chlorider vandrer gennem beton i forbindelse med saltvand fra den våde til 

den tørre side. 

“Teorien er oprindeligt baseret på svømmebassiner. I forbindelse med EU-projektet 

DARTS fik vi mulighed for at undersøge borekerner fra Storebæltstunnelen, og 

de gav et overraskende resultat”, fortalte Carola Edvardsen fra COWI. 

Borekernerne viste ganske vist forhøjede chloridkoncentrationer i dæklaget på 

såvel vand- som luftside. Men i midten af kernerne var der kun den mængde 

chlorid, som betonen er født med. 

“Der er altså ikke tale om vandring gennem betonen. På indersiden må chloriderne 

skyldes udtørring og utætheder”, sagde Carola Edvardsen. 

25 

jbn

26 

Kystvejen 52 

9400 Nørresundby 

Tlf. 98 17 16 22 

Telefax 98 17 63 92 

Postbox 189 NOTER·NOTER·NOTER·NOTER 

Betonelement 

med chip 

Dalton og Innovation Lab har i et 

fællesprojekt udviklet en teknologi, 

så man kan forsyne betonelementer 

med en chip, der fungerer som et 

link til en unik hjemmeside. På 

denne hjemmeside findes alle nødvendige 

data på elementet vedrørende 

tegninger, montagevejledning 

samt drift og vedligehold. 

Slut med sikringsrum 

Fremover bliver der brug for lidt 

mindre beton ved byggeri i København. 

Borgerrepræsentationen har 

besluttet at ophæve kravet om 

sikringsrum i alt nybyggeri i Københavns 

Kommune. 

Københavns Kommune har hermed 

taget konsekvensen af Indenrigsministeriets 

og Folketingets vurdering 

af det generelle trusselsbillede, 

som er kommet til udtryk i en 

ændring af loven om beskyttelsesrum 

i juli 2003. 

Ved at frafalde kravet om sikringsrum 

i nybyggeri har Københavns 

Kommune lagt sig på linie med de 

øvrige større byer i landet.Allerede 

etablerede sikringsrum skal bevares. 

NBK overtager 

formolie fra Castrol 

Nordisk Bygge Kemi (NBK) har 

købt alle aktiviteter på området 

formolie og curingprodukter af 

Castrol. Købet giver NBK adgang til 

bionedbrydelige formolier, der 

komplementerer virksomhedens 

øvrige produktprogram. 

................... ................... 


Indstillingen lægger vægt på Ane Mette 

Kjeldsens arbejde med finpartiklers indflydelse 

på mikrostrukturen i beton. 

Desuden anføres det: 

“Ane Mette har i sit studieforløb tilvalgt 

diverse betonrelaterede kurser, 

samt fungeret som hjælpelærer i fag 

med relation til beton. Ane Mette er i 


øjeblikket i gang med et ph.d.-projekt, 

der gennem modeldannelse skal give en 

dybere forståelse for finpartiklers indflydelse 

på mikrostrukturen i cementbaserede 

materialer. De eksisterende 

modeller skal udbygges til at omfatte 

partikler i kolloidstørrelse.” 

Rejselegatet er på 10.000 kroner, 

ANE METTE KJELDSEN FIK OVERRAKT 

LEGATET AF DANSK BETONFORENINGS 

FORMAND, CHRISTIAN MUNCH-PETERSEN. 

I FORBINDELSE MED DANSK 

BETONDAG OVERRAKTE 

DANSK BETONFORENINGS 

FORMAND, CHRISTIAN 

MUNCH-PETERSEN, FOR- 

ENINGENS REJSELEGAT TIL 

CIVILINGENIØR ANE METTE 

KJELDSEN. 

Rejselegat for arbejde med finpartikler 

som Ane Mette Kjeldsen vil anvende i 

forbindelse med et forskningsophold i 

Stockholm. 

Huskeliste ved indkøb af formolier til betonstøbning: 

■✔Ren afforskalling ■✔ Ingen lufthuller ■✔ Ingen misfarvning 

■✔ Bedre arbejdsmiljø ■✔ Biologisk nedbrydelige ■✔ Pris (vigtigt!) 

······························ 

Rigtige formolier siden 1962 

Benol Aps · Metalgangen 9-11 B · 2690 Karlslunde · www.benol.dk · Tlf. +45 5665 3006 · Fax +45 5665 8191 

................... ................... 

27 

FOTO: JBN 

jbn

DANAK 

Reg.nr. 5004 





Dancert 

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker de gamle certificeringsordninger Dansk Beton 

Certificering, Dansk Træ Certificering, Dansk Grus Certificering og Træpladekontrollen. 

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og 

miljøcertificering efter ISO 14001. Desuden er Dancert notificeret i henhold til Byggevaredirektivet, således at 

virksomheder, der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkter. 

MILJØLEDELSE 

ISO 9001 CERTIFIKATER 

12 certifikatindehavere 

ISO 9002 CERTIFIKATER 


FÆRDIGBLANDET BETON 


BETONELEMENTER 


BLOKKE 


BETONVARER 


LETBETON 


RETNING AF ARMERING 


SVEJSNING AF ARMERING 

1 certifikatindehaver 

CEMENT 


FLYVEASKE 


MIKROSILICA 


TILSÆTNINGSSTOFFER 


FIBRE 


MØRTEL 


BYGNINGSKALK 


BETONTILSLAGSMATERIALER 


SAND, STEN OG GRUS TIL 

VEJBYGNING 


De seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer inden for 

beton- og grusområdet primo august til primo november 2003 

BETONELEMENTER 

Produktcertificeret iht DS 482:1999 

• Beton-Tegl A/S 

Hagensvej 64, 9530 Støvring 

BETONTILSLAGSMATERIALER 

Produktcertificeret iht. DS 481:199 

• Ansø Grusgrav ApS 

- Addit Grusgrav, Lervejdal 14, 8740 Brædstrup 

EC-CERTIFIKATER 

BYGNINGSKALK 

Certificeret iht. EN 459-1:2001 og EN 459-3:2001 

• dankalk 

Aggersundvej 50, 9670 Løgstør 

- 1073-CPD-141: Aggersundvej 50, 9670 Løgstør 

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du bliver certificeret. 

Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger om det sidste nye og gode råd og tips om certificering. 

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder, produktionssteder og produkter. 

Dancert, Gregersensvej, Postboks 141, 2630 Taastrup 

Tlf. 72 20 21 60, Fax 72 20 21 91, e-mail dancert@teknologisk.dk 

................... 

28 

VARMEISOLERINGSPRODUKTER 


LIMTRÆ 


FINGERSKARRINGER 


PRÆFABRIKEREDE SPÆR 


STYRKESORTERET 

KONSTRUKTIONSTRÆ 


KRYDSFINER 


SPÅNPLADER 


MDF-PLADER 


ORIENTED STRAND BOARD (OSB) 



Produktcertificeret iht. EN 934-2 – EN 934-6 

• Fosroc A/S 

Industriparken 27, Skodborg, 6630 Rødding 

- DBC 119/16: Structuro 111X 


Certificeret iht. EN 934-2 – EN 934-6 

• Fosroc A/S 

Industriparken 27, Skodborg, 6630 Rødding 

- 1073-CPD-119/16: Structuro 111X 

Dancert, Gregersensvej 

Postboks 141 

2630 Taastrup 

Tlf. 72 20 21 60 

Fax 72 20 21 91 

e-mail dancert@teknologisk.dk

NOTER·NOTER·NOTER·NOTER 

Siloer bliver til luksusboliger 

NCC har fået til opgave at bygge 

84 lejligheder for det nystiftede 

aktieselskab Gemini Residence A/S. 

Ordren er på 282 millioner kroner og 

omfatter en totalentreprise på at 

opføre eksklusive ejerlejligheder i 

Havnestad, Københavns nye bydel på 

Islands Brygge. Lejlighederne placeres 

helt unikt udenpå to tidligere frøsilorør, 

der ligger ned til vandet med 

udsigt over København. 

Nyt konsolbeslag 

til døre og vinduer 

H+H Fiboment har sammen med 

en arbejdsgruppe bestående af leverandører 

af facadeelementer, vinduer 

og døre, isolering og bygningsbeslag 

samt brancheorganisationer og 

forskningsinstitutioner udviklet et nyt 

konsolbeslag til lodret understøtning 

af døre og vinduer. 

Konstruktionen kan nærmest sammenlignes 

med en hyldeknægt, der 

monteres fra den indvendige side. 

Dermed er beslaget også sikkert at 

montere i etagebyggeri. Beslaget bliver 

nu sat i produktion af BMF Bygningsbeslag. 

Ny håndbøger om 

betonprøvning 

Dansk Standard har netop udgivet en 

samling af prøvningsmetoder for frisk 

og hærdnet beton i to håndbøger. De 

mest anvendte af standarderne er 

oversat til dansk, og håndbøgerne er 

suppleret med en artikel om hvilke 

danske standarder i DS 423 serien, 

der afløses af de nye europæiske 

standarder. 

................... ................... 


PRODUKTNYT: 

Nyt additiv forøger 

produktiviteten 

SIKA DANMARK HAR LANCERET 

ADDITIVET VISCOCRETE-20 HE, DER ER 

SKRÆDDERSYET TIL BRUG I ELEMENT- 

BRANCHEN VED FREMSTILLING AF BETON 

MED HØJ TIDLIG STYRKE. 

En kort åbningstid og hurtig styrkeudvikling sikrer, at færdiggørelsen 

af elementer sker hurtigere end med traditionelle, 

superplastificerende additiver. 

Det nye additiv muliggør hurtigere udstøbning og forbedrede 

overflader. Ved at nedbringe produktionstiden reducerer 

virksomheden samtidig omkostningerne til opvarmning 

af beton og formsystemer. 

Det nye additiv giver samtidig en meget høj vandreduktion 

på op til 30 procent samt høj tæthed og styrke. Forbedret 

flydeevne – flydemål på over 700 mm - gør produktet velegnet 

til fremstilling af vibreringsfri beton til elementproduktion, 

ikke mindst til gavn for arbejdsmiljøet. 

Betonelement a/s bruger allerede Viscocrete-20 HE til 

deres elementproduktion. Betonelements afdeling i Viby 

producerer blandt andet de betonelementer, der benyttes til 

Danmarks Radios nye byggeri i Ørestaden ved København. 

ViscoCrete-20 HE tilsættes blandevandet eller direkte i 

den våde betonblanding efter grovvandstilsætning. Additivet 

indeholder hverken chlorider eller andet, der fremmer rustdannelsen 

på stål, og det kan derfor anvendes uden restriktioner 

i armerede og forspændte konstruktioner. 

Additivet kan anvendes såvel i traditionel som i vibreringsfri 

beton. Det kan anvendes uden restriktioner i armerede 

og forspændte konstruktioner. Sika ViscoCrete-20 HE 

har EC certifikat 1073 CPD-121/18 og er CE-mærket. 

29

BETONELEMENT-FORENINGEN 

AF SVEND RÖTTIG 

30 

DÆKHAL, TINGLEV 

Elementfabrik 

udvider i lange baner 

“MAN SOLL HALTEN, WAS MAN VERSPRICHT UND 

NICHT MEHR VERSPRECHEN, ALS MAN HALTEN KANN” 

Citatet stammer fra en tysk brochure 

fra Tinglev Elementfabrik A/S. Heri står 

også, at fabrikken i dag er en af de førende 

væg- og dækfabrikker, og at man 

anvender den nyeste teknologi for at 

sikre høj effektivitet i både produktion 

og logistik. – Og at dette medfører, at 

man kan præstere høj kvalitet til en 

særdeles konkurrencedygtig pris. 

Det er gået slag i slag 

Det begyndte i 1981, hvor Tinglev Elementfabrik 

A/S blev etableret. Virksomheden 

startede med 20 medarbejdere og 

en årsproduktion på 50.000 m2 vægge 

og dækelementer. 

I 1994 købte Jakob Knudsen virksomheden, 

som nu har 50 ansatte og en 

årsproduktion på 200.000 m 2 vægge og 

dæk. Så gik det ellers hastigt fremad, 

slag i slag. Fabrikken i Tinglev udvides, 

der tilføres kapital fra Danske Pensionskasser, 

og 1999/2000 etableres en fabrik 

i Brückenmühle ved Berlin i Tyskland 

og lige efter bygges en ny dækfabrik 

til fabrikken i Tinglev. 

I dag er årskapaciteten i Tinglev på 

200.000 m 2 letbetonvægge og 150.000 

m 2 forspændte dækelementer og i Berlin 

på 150.000 m 2 letbetonvægge og 

50.000 m 2 dæk. Der er i dag ca. 250 medarbejdere 

i Tinglev og ca. 100 på fabrikken 

i Berlin. 

Men det er slet ikke nok for Jakob 

Knudsen. 

Kommende udvidelser 

Overskriften for denne artikel kunne 

også læses i Jydske Vestkysten den 23. 

september i år, og henviser til, at Jakob 

Knudsen igen vil udvide fabrikken i 

Tinglev. Denne gang for 35-40 millioner 

kr. Der skal bygges en ny hal for produktion 

af forspændte dæk og spændbanerne 

bliver 220 meter lange. 

“Det bliver måske ikke Europas 

største dækfabrik, men spændbanerne 

bliver de længste i Europa. Søjlerækker, 

kranskinner og traverskranerne til halbygningen 

er allerede monteret. Det er 

tanken, at hallen skal være klar til produktion 

i slutningen af 2004,” siger Jakob 

Knudsen. 

Til den tid har Tinglev Elementfa- 

brik A/S en produktionskapacitet af 

dækelementer, der svarer til 40% af det 

danske marked. 

Europa er et marked i dag 

Jo, man bliver let forpustet og svimmel, 

når man hører Jakob Knudsen udvikle 

sine planer. Det står lysende klart, at 

man står overfor en mand med visioner, 

en rigtig købmand i dette ords sande 

betydning. Han opfatter hele Europa 

som sit operationsfelt. Grænserne mellem 

landene inden for EU er åbne, som 

han siger. 

Der er fri bevægelighed af arbejdskraft, 

varer, tjenesteydelser og kapital, 

og Jakob Knudsen køber sine varer og 

lægger sine investeringer, hvor det er 

mest fordelagtigt. 

“Det er nødvendigt, hvis man vil 

være konkurrencedygtig, uophørligt at 

jagte alle sine omkostninger. Processen 

skal industrialiseres, og den mest moderne 

teknologi må indføres. Det er i 

virkeligheden ret uinteressant, hvad det 

koster at investere i ny udrustning. Det, 

der derimod er vigtigt, er, at man kan 

konkurrere på det åbne marked.” 

“Netop det, at grænserne er åbne, betyder, 

at der i fremtiden meget let kan 

komme meget mere konkurrence i vores 

branche fra udenlandske producenter af 

elementer. Salgspriserne vil så være bestemt 

af det store, åbne marked. Der er 

så kun en parameter at skrue på, hvis 

man vil overleve og tjene penge, nemlig 

produktionsomkostningerne. Kan man 

ikke møde den udfordring, må man dø, – 

så enkelt er det”, siger Jakob Knudsen. 

Vi skal jagte omkostningerne 

Og man er virkelig omkostningsbevidste 

i Tinglev. Virksomheden har således 

JAKOB KNUDSEN 

................... 


investeret et sted mellem 5 og 10 millioner 

kr. i et logistik- og styresystem, der 

giver fuld indsigt i, hvor meget man til 

enhver tid har produceret til den enkelte 

byggesag, og hvor de færdigstøbte elementer 

til sagen befinder sig på lagergården. 

Virksomheden har et meget detaljeret 

kalkulationssystem, der helt ned i 

detaljerne viser, hvad kostprisen på de 

enkelte elementer på den enkelte sag, 

beløber sig til. Tidsforbruget overvåges 

meget nøje, alle ansatte har kort, hvorpå 

den enkelte medarbejders tidsforbrug 

bliver registreret. 

Der findes et stort, moderne armeringsværksted 

udstyret med helt moderne 

udstyr. Og sådan kan man blive 

ved. 

Transporten af produkterne fra fabrik 

til byggeplads er også sat i system. 

Tinglev Elementfabrik A/S har egne specialtrailere, 

trækkere og kraner. Egen 

montageafdeling har man også. 

Vi kommer forbi en specialtrailer 

med tre aksler og luftaffjedring ude på 

lagerpladsen, og Jakob Knudsen beskriver 

detaljeret alle dens tekniske raffinementer 

og fortæller så, at den ville koste 

ca. 250.000 kr., hvis den skulle købes 

i Danmark, men at han, da han handlede 

i Irland sparede et ganske betydeligt 

beløb, vel at mærke uden at kvaliteten 

blev forringet. 

Tinglev Elementfabrik A/S har i flere 

år været udnævnt som gazellevirksomhed 

og i 2002 modtog Jakob Knudsen 

“Den Gyldne Ambolt”, en pris som avisen 

Jydske Vestkysten udsætter, som en 

påskønnelse at hans store indsats for at 

skabe liv, virke og arbejdspladser. 

Jakob Knudsen, en iværksætter 

Der er et godt gammelt ord der siger, at 

“man ikke skal skræve videre end bukserne 

kan holde”. Det udtrykker vel en 

form for snusfornuft og forsigtighed, 

men der er måske også en aura af indeklemthed 

over det. Det er der på ingen 

måde over Jakob Knudsen. Han er om 

nogen entreprenør, en iværksætter, 

netop den type man ofte efterlyser i 

dansk erhvervsliv. En, der tør gå i spidsen 

og satse. Det bliver spændende at 

følge den videre udvikling på Tinglev 

Elementfabrik A/S. 

................... 



SCC bliver af mange eksperter anset for 

det største gennembrud inden for betonteknologien 

i mange årtier på grund 

af de forbedrede egenskaber og nye muligheder, 

der tegner sig. 

“Alting flyder” 

Citatet stammer fra en af de græske filosoffer, 

Heraklitos (535-475 før vor 

tidsregning), og meningen er, at alt forandres. 

Udviklingen startede i 1988 i Japan 

ved universitetet i Tokyo. Her benyttes 

SCC nu i stort omfang, men teknologien 

er ikke udviklet efter europæiske standarder, 

man bruger således et meget 

højt pulverindhold med heraf følgende 


SCC – et gennembrud 

inden for betonteknologien 

SCC ER IGEN ET AF DISSE BEGREBER, DER HAR SNEGET 

SIG IND I DET DANSKE SPROG, “ER KOMMET FOR AT 

BLIVE”, SOM MAN SIGER. SCC, ELLER PÅ GODT 

“NYDANSK”, SELF COMPACTING CONCRETE ELLER FLYDE- 

BETON ELLER VIBRERINGSFRI BETON ELLER SELVKOM- 

PRIMERENDE BETON. JA, KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE 

forhøjet risiko for problemer med svind 

og krybning. 

Fra Japan spredte kendskabet til 

SCC sig til Europa, hvor især Holland og 

Sverige var hurtigt ude med at adaptere 

den nye teknologi. 

En del af den fortsatte udvikling, for 

at udvikle og forbedre SCC, er, at opnå 

en forståelse af betonens egenskaber i 

frisk tilstand. Denne disciplin kaldes 

rheologi. 

Flydende videnskab 

Rheologi er græsk og er en sammentrækning 

af de græske ord for flydning 

og videnskab. Rheologi er læren om deformation 

af stof. Man interesserer sig 

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE 

PRØVESTØBNING AF ET VÆGELEMENT I EN VERTIKAL STØBEFORM.VED HJÆLP 

AF FARVET BETON SØGES FORMFYLDNINGSPROCESSEN ANSKUELIGGJORT. 

31


for sammenhængen mellem de virkende 

kræfter, deformation og tid. 

Ved rheologiske målinger forstås bestemmelse 

af parametrene: flydespænding, 

som er den nødvendige spænding, 

der skal tilføjes for at bringe betonen i 

bevægelse, og viskositet, som er et mål 

for den indre friktion i blandingen under 

bevægelse 

Frisk beton er et grundlæggende system 

af faststofpartikler i væske, hvor 

partiklernes indbyrdes kraftpåvirkning 

afgør, om betonen er stiv eller letflydende. 

Så længe hydratiseringen af cementen 

foregår så langsomt, at der ikke 

dannes kemiske bindinger mellem de 

enkelte cementpartikler, kan betonen 

betegnes som frisk. 

I moderne betonproduktion styres 

bearbejdeligheden blandt andet ved at 

tilsætte polymere, der sætter sig på de 

betydeligt større cement- og fillerpartikler. 

Fastlæggelse og fortolkning af frisk 

betons bearbejdelighed, må betragtes 

som forholdsvis ny viden, idet de første 

rheologiske undersøgelser blev foretaget 

i Norge i 1982, så der er altså tale 

om en ung disciplin. 

Store fordele 

SCC kan blive en nøgleteknologi for 

fremtidens betonkonstruktioner. Den 

nye teknologi kan betyde lavere formomkostninger, 

idet det ikke er nødvendigt 

med mekanisk vibration af støbeformene 

ved udstøbningen. 

Som et eksempel herpå kan det 

nævnes, at formarbejdet på elementfa- 

32 

brikkerne kan udføres hurtigere og billigere, 

idet det bliver muligt at fiksere sideforme 

og udsparingskasser ved hjælp 

af magneter, der placeres på formbordets 

bundplade. Det giver større 

fleksibilitet, hurtigere omstillinger, og så 

slipper man for de mange borehuller i 

bordformens bundplade. 

Introduktion af den nye teknologi betyder 

også, at arbejdsmiljøet forbedres, 

mindre støjbelastning i støbehallen samt 

mindre belastende arbejdsprocesser. 

Og så giver den nye teknologi større 

designmæssig frihed til arkitekterne, 

blandt andet ved udformning af facadeelementer. 

Så nu må det, for elementproducenterne, 

dreje sig om, at gøre arkitekterne 

opmærksom på, at der foreligger 

nye muligheder for at tilføje betonfacader 

mere spræl. 

Stadigvæk uløste problemer 

På den ene side er der altså en række 

fordele, men hvad så på den anden 

side? Viser der sig slet ingen ulemper? 

Medaljen har jo en bagside. 

Det kan nævnes, at der ved støbning 

i horisontale forme kan være problemer 

med bearbejdeligheden af opsiden, der 

kan opstå visse “klisterproblemer”. Helt 

generelt viser det sig, at små variationer 

i doseringen på blandestationen af de 

forskellige komponenter kan være et 

problem. Endelig skal det nævnes, at 

der endnu ikke er udviklet prøvningsstandarder 

for selvpakkende beton. I 

det kommende tillæg til betonstandarden 

er den nye betontype dog omtalt. 

Anette Bering,Teknologisk Institut, 

Winnie har 25 års jubilæum 

Man overraskes hver gang, men tiden skrider 

ubønhørligt frem. Winnie Schütt kan således 

snart fejre sit 25 års jubilæum. 

Winnie blev i sin tid ansat af kontorchef 

Tage Danielsen, Entreprenørforeningen, og fik 

som en del af sit arbejdsområde sekretærjobbet 

i Betonelement-Foreningen. Igennem alle 

disse mange år har Winnie, med åbent sind og 

godt humør betjent medlemmerne og skiften- 

siger: “Vi har i det danske tillæg til EN 

206-1 udarbejdet et informativt annex, 

der beskriver, hvorledes prøvningsmetoderne 

for bearbejdelighed, densitet, 

luftindhold samt tilvirkning af prøvelegmer 

til styrkeprøvning kan anvendes til 

SCC. Der er således skabt det fornødne 

normgrundlag til dokumentation for 

SCC betons egenskaber. 

Et erhvervsforskerprojekt 

Lars Nyholm Thrane er i øjeblikket i 

gang med et erhvervsforskerprojekt. 

Det primære formål er at vurdere, om 

man kan simulere formfyldningsprocessen. 

Lars undersøger en række parametre, 

der betyder noget for, hvorledes 

støbeformen fyldes under støbeprocessen. 

Det drejer sig om betonens flydespænding 

og plastiske viskositet, om 

støbeformens geometri, armeringskonfiguration 

og om udstøbningsteknik. 

Arbejdet, der udføres på DTU og Betoncentret 

på TI i samarbejde med 4K 

Beton, skal være afsluttet i foråret 2005. 

Danmark skal i front 

Her i det sene efterår starter et stort 

dansk forsknings- og udviklingsprojekt, 

et såkaldt innovationskonsortium, der 

har til formål at bringe den danske cement- 

og betonbranche helt i front internationalt 

med viden om materialedesign, 

produktion og udførelse af SCC. 

En af de danske deltagere i projektet 

er Betonelement a/s. Teknologisk Institut 

er leder af projektet, der skal være 

afsluttet om tre år. 

de bestyrelser. Hun har bl.a. arrangeret utallige 

møder, generalforsamlinger og ekskursioner 

til det store udland. Så der er næppe mange 

“elementfolk”, der ikke kender Winnie. 

Der er reception i Dansk Byggeri’s lokaler: 

Kejsergade 2, Cafeen, København 

mandag, den 1. december kl. 14.30. 

Kom, og vær med til at gøre dagen festlig 

for Winnie! 

................... 


FOTO: LARS HORN, BAGHUSET, ÅLBORG 

ERLING HOLM, DALTON BETONELEMENTER A/S 

En noget lignende teknologi er ved at 

blive overført til vores egen verden. Det 

sker på DALTON Betonelementer A/S. 

Salgschef Erling Holm fortæller, at 

man i samarbejde med Innovation Lab 

Katrinebjerg i Århus, tester mulighederne 

for at indbygge informationer i hvert 

enkelt betonelement. Det sker i form af 

en lille chip eller mærkat, som indstøbes 

eller fastgøres på overfladen af elementet. 

Denne mærkat fungerer som 

en link til en webadresse, der rummer 

al information om det konkrete element. 

Informationerne kan eksempelvis 

bestå af elementtegninger, samlingsdetaljer 

og montagevejledninger. Endvidere 

kan man indlejre drifts- og vedligeholdelsesvejledninger, 

og yderligere kan 

man løbende ajourføre informationerne, 

da de ligger på en åben webadresse, 

som DALTON Betonelementer A/S til 

en hver tid kan opdatere. 

Ud over at være med til at digitalisere 

byggepladserne, og til at sikre korrekte 

montagevejledninger og sikre 100% 

sporbarhed, kan man også forestille sig, 

at mærkaten anvendes til at identificere 

elementernes fysiske placering på lagerplads 

og byggeplads for at optimere logi- 


stikken. Endelig kan man indstøbe enheder 

i elementerne, der løbende kan 

måle eksempelvis korrosionen i armeringen. 

Forøget sikkerhed ved 

montage af betonelementer 

Som et eksempel på en situation, hvor 

denne “tagging and wireless technologi” 

kan give store fordele, nævner Erling 

Holm, netop elementmontagen på byggepladsen. 

“Som et vigtigt element i forberedelserne 

af montagen, finder der et opklaringsarbejde 

sted, for at give montagesjakket 

alle nødvendige oplysninger og 

informationer,” fortæller han. 

“Det drejer sig blandt andet om 

nummertegninger, elementtegninger og 

samlingstegninger, samt oplysninger om 

elementvægt, beskrivelse af hvor og 

hvordan elementet skal anhugges og 

med hvilket løftegrej o.s.v. Alt dette fordrer, 

at der er en lang række tegninger 

og beskrivelser til rådighed for folkene 

på selve montagestedet. Alt det papir 

kan give anledning til, at der opstår misforståelser 

og fejl.” 


Betonen svarer 

på alle spørgsmål 

VI KENDER ALLE SAMMEN SITUATIONEN. DET, AT STÅ I KASSEKØEN I SUPER- 

MARKEDET OG SMÆKKE VARERNE OP PÅ BÅNDET, HVOREFTER KASSEDAMEN 

MED STOR HASTIGHED KØRER STREGKODERNE PÅ VARERNE FORBI EN 

SCANNER. I LØBET AF “NO TIME” STÅR MAN MED SIT INDKØB FOR ENDEN 

AF BÅNDET OG MED EN BON I HÅNDEN. DENNE BON INDEHOLDER SÅ EN 

NØJAGTIG SPECIFIKATION AT VAREKØBET 

Hvad er et RFID? 

RFID betyder Radio Freqensy Identifikation. 

Det er i virkeligheden en vifte af 

forskellige teknologier til mange formål, 

spændende fra meget hurtig aflæsning 

af information på forbikørende jernbanecontainere, 

over et system der holder 

øje med den civile luftfart, til brug i 

detailforretninger, hvor det kan afløse 

den stregkodeteknologi, vi kender i dag. 

RFID er baseret på elektromagnetiske 

bølger og derfor evnen til at trænge 

ind i et materiale, for eksempel beton. 

Det er således muligt at aflæse en påklæbet 

markat eller en indstøbt transponder. 

Informationen på mærkaten er 

kun en webadresse, som så indeholder 

hele den nødvendige information. Informationerne 

på websiden kan naturligvis 

opdateres på et hvilket som helst 

tidspunkt. 

Erling Holm håber nu, at en kunde 

vil være med til et forsøgsprojekt, hvor 

alle betonelementer mærkes, så man 

kan indsamle erfaringer med den nye 

teknologi. 

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • KØ Beton A/S, 96 15 54 00 

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 

Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00 • Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 

Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

NYT FRA BETONCENTRET 

INDIVIDUALITET OG ÆSTETIK 

Fremtiden byder på muligheder for at realisere arkitektur med høj grad af individualitet og stor formfrihed 

Lidt om betonens historie 

Det var romerne, der udviklede antikkens 

beton, der var en blanding af 

kalk og pozzolana – jord. Denne jord 

fik navn efter det sted, hvor den blev 

fundet, byen Puzzuolo ved Vesuvs 

skrænter. Der var den blevet kastet 

op og afkølet til udbrændt jord fra 

ildens glødende masse i vulkanens indre. 

Dette materiale, den romerske cement, 

blev anvendt overalt i det romerske 

rige til mægtige bygværker, 

tænk på akvadukterne, havne og 

badeanlæg, og tænk på den store kuppel 

i Pantheon med en diameter på 

42 meter. 

34 

I historiens løb gik kendskabet til betonen 

tilsyneladende tabt, og først i 

1759 sker der noget. Det er den engelske 

ingeniør John Smeaton, der 

konstruerede et berømt fyrtårn ved 

Eddystone ud for Plymouth. 

Smeaton benytter romersk naturcement 

af pozzolanajord og kalk til at 

opmure fyrtårnet af stenblokke. Det 

viste sig, at Smeatons fyrtårn, i modsætning 

til forgængerne, kunne klare 

de barske naturkræfter ved den engelske 

kanal. 

Næste skridt fremad på udviklingens 

vej sker, da englænderen John Aspdin 

i 1824 tager patent på industrielt 

fremstillet cement, brændt ved høje 

temperaturer, den såkaldte portlandcement. 

Den næste landvinding indtræder, da 

man forsyner betonen med jernarmering. 

Det er den franske greve Joseph 

Louis Lambot, der i midten af 1800tallet 

finder på at fremstille plantekummer 

i armeret beton. 

Senere følger Francois Hennebique 

efter med “System Hennebique”, 

hvor jernbetonen introduceres for 

første gang i den form, vi kender i 

dag, med plader, bjælker og søjler virkende 

sammen i en monolitisk konstruktion. 

................... ................... 


I 1903 tager den amerikanske betonpioner 

Ernest L. Ransomme patent 

på det først kendte prefabrikerede 

betonelementsystem. 

I efterkrigstidens Danmark tages 

ideen med betonelementer op, og der 

udvikles, med energisk politisk støtte, 

en egentlig betonelementindustri i 

Danmark. 

Situationen i dag 

“Betonen har sejret ad helvede til”, 

kan man næsten sige med et omskrevet 

citat fra den gamle fagforeningsboss 

Thomas Nielsen. Det er rigtigt i 

den forstand, at betonen i dag er verdens 

mest udbredte byggemateriale. 

– Men, der er unægtelig også problemer, 

der trænger sig på med hensyn 

til blandt andet æstetik, holdbarhed 

og også konkurrencekraft, når betonen 

skal sammenlignes med andre, 

konkurrerende materialer. Der er 

kort og godt behov for et nyt spring 

fremad i betonens udviklingshistorie. 

Set med de store briller kan byggeriets 

historiske udvikling puttes ind i 

tre kasser: 

Håndværk og individualitet 

Frem til omkring en tredjedel ind i 

det 20. århundrede var bygningshåndværket 

i bogstaveligste forstand håndens 

værk. Bygherren fik sine individuelle 

ønsker opfyldt, og hver bygning 

blev på denne måde unik. 

Industri og standardisering 

Maskinalderen slår for byggeriets 

vedkommende for alvor igennem 

omkring 1929-1930. Mellem udvin- 

................... 


ding af råmaterialer og byggeplads 

blev der indskudt et industrielt led, 

hvor materialerne, lang mere kontrolleret 

end tidligere, kunne forarbejdes 

til standardvarer. Den moderne industrialisme 

holder sit indtog. 

Industri og individualitet 

At industriel produktion er kommet 

for at blive, er der næppe tvivl om, 

men et forsvar for standardiseringerne 

med det repetative, med det ofte 

udskældte arkitektoniske udtryk til 

følge, bliver givet vanskeligere at opretholde. 

Det individuelle får en renæssance 

om end på en afgørende ny 

innovativ måde. Byggeriet skal vænne 

sig til kravet om det, man kan kalde 

industri og individualitet. 

Det næste betonteknologiske 

skridt fremad 

Fra midten af 2002 til midten af 2003 

blev der i Betoncentret gennemført et 

forprojekt om udfordringerne vedrørende 

den fremtidige udvikling af 

facadeelementer. Projektet blev 

støttet af Fonden Realdania og blev 

gennemført som en dialog mellem 

parter med forskelligt syn på byggeriet, 

herunder arkitekter, producenter 

og eksperter fra forskellige byggetekniske 

områder. 

Spørgsmålet var – og er – hvordan 

betonens særlige egenskaber kan udnyttes 

bedre til gavn for byggeriets 

kvalitet, herunder give nye muligheder. 

Og – hvad der ikke er uvæsentligt – at 

der i bygningskulturen i dag er et stigende 

behov for at skabe nye friheds- 

grader for arkitekterne, når det drejer 

sig om facadearkitektur udført i beton. 

Netop ny individualitet, som beskrevet 

ovenfor. 

Konkret afdækkede forprojektet behov 

for en nyudvikling inden for tre 

områder: 

• Æstetik og formoptimering 

Der ønskes bedre muligheder for 

at designe bygværker, der kan leve 

op til tidens krav om individualitet, 

herunder konstruktioner, hvor formen 

afspejler indholdet 

• Industriel industrialiseret produktion 

For at opnå et spændende og mere 

varieret byggeri er det nødvendigt 

at løsne op for de processer, der i 

dag betinger, at produktet – betonelementet 

– skal være nøjagtigt ens 

fra gang til gang 

• Æstetik og holdbarhed 

For betons vedkommende er der 

et stort behov for, at begrebet 

holdbarhed udvides til også at omfatte 

det visuelle udtryk. Efter nogle 

års klimapåvirkning kan en i 

øvrigt sund betonoverflade give 

udtryk for forfald og være ude af 

trit med arkitektens oprindelige intentioner. 

Sidst, men ikke mindst, blev der afdækket 

et behov for at give arkitekterne 

muligheder for at skabe ny og 

spændende facadearkitektur. 

Forprojektet gjorde det klart, at der 

netop nu foreligger nye tekniske og 

teknologiske muligheder for at tage 

endnu et væsentligt skridt fremad i 

betonens lange udviklingshistorie. 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej · Postboks 141 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmark 

Vinterstøbning og temperatursimulering 

KOLDE FINGRE OG RØDE ØRER – JA DET ER BLEVET VINTERTID IGEN, OG DERMED 

OGSÅ SÆSON FOR VARMEKANONER, VINTERMÅTTER, VARM BETON – OG MÅSKE ET 

TEMPERATURSIMULERINGSPROGRAM TIL AT FORUDSE OG IMØDEGÅ DE PROBLEMER, 

DER KAN OPSTÅ UNDER BETONENS HÆRDNING 

Betonens hærdning er kompliceret, 

men det meste af året slipper vi som regel 

godt fra det – uden at vi måske bekymrer 

os særligt meget om det. 

Vi har efterhånden lært at beskyttelse 

mod tidlig udtørring er vigtigt, og ved 

temperaturer i området 10-30 °C vil det 

ofte være den eneste nødvendige foranstaltning 

for at sikre betonen passende 

hærdningsforhold. 

Ved støbning af “massive” konstruktioner 

vil der dog være forhold omkring 

termorevner, som også kræver nærmere 

overvejelser inden vi kaster os ud i 

opgaven. 

Der er ingen fast grænse for, hvornår 

en konstruktion er “massiv”, men 

det begynder så småt, hvis den mindste 

dimension (f.eks. tykkelsen af en væg) 

nærmer sig 30-40 cm. 

Ved støbning under vinterforhold 

bliver det imidlertid mere påkrævet at 

kunne vurdere hærdebetingelserne. 

Styrkeudviklingen vil f.eks. forløbe 5 

gange langsommere, når betontemperaturen 

nærmer sig et par grader. 

Det vil altså vare op til 5 gange så 

lang tid, inden betonen kan afformes, og 

hvis betonen fryser inden den bliver 

frostsikker, vil den blive ødelagt – uanset 

betonkvaliteten i øvrigt. 

Temperaturens indflydelse på cementens 

hærdehastighed er godt beskrevet 

ved modenhedsfunktionen, som 

nu afdøde professor P. Freiesleben-Hansen 

implementerede i Danmark i 

1970’erne. 

Modenhedsfunktionen benyttes 

også, når betonen indeholder flyveaske 

og mikrosilica, men erfaringer tyder på, 

at temperaturens indflydelse på disse 

materialer er større end modenheds- 

36 

funktionen angiver. Disse materialer 

hærder altså endnu langsommere ved 

lave temperaturer. 

Problematikkerne omkring vinterstøbning 

er behandlet i [1], som kan anbefales, 

da den beskriver mange af de 

komplicerede sammenhænge, bl.a. det 

teoretiske grundlag for, hvor tidligt en 

beton kan tåle at fryse uden at blive beskadiget. 

Princippet heri er, at der ved cementens 

hydratisering skal være bundet så 

stor en del af blandevandet, at ekspansionen 

ved frysning af det resterende 

vand kan optages i cementpastaens luftfyldte 

mikroporøsiteter. Mikroporøsiteterne 

opstår som følge af det kemiske 

svind under hydratiseringsprocessen. 

Det kan på enkel vis udtrykkes ved 

et krav til cementens hærdningsgrad – 

den andel af cementen, som skal være 

reageret: 

H.G. ≥ 0,86 * v/c-tal 

F.eks. vil en beton med et v/c-tal på 

0,52 være frostsikker ved en hærdningsgrad 

på 0,45, altså når 45 % af cementen 

er reageret. En nyttig, men 

måske ikke særlig operationel oplysning, 

da hærdningsforløbet afhænger af 

bl.a. betonens temperatur. 

Skema 1 viser for RAPID cement 

sammenhængen mellem v/c-tal og 

nødvendig hærdningsgrad og tid for opnåelse 

af frostsikkerhed. 

Udover v/c-tallet er kendskab til betonens 

temperaturforløb under hærdningen 

en forudsætning for at kunne beregne 

hærdningsgrad og modenhed, og 

dermed også hvornår betonen er frostsikker. 

I [1] er der nomogram-metoder til 

vurdering af temperaturforløb og modenhed, 

men tiden er efterhånden mere 

til edb-baserede værktøjer, og der findes 

på markedet flere temperatursimuleringsprogrammer, 

som er den eneste 

reelle løsning på de komplicerede problemstillinger. 

Temperatursimuleringer 

Temperaturforløbet i en konstruktion 

kan simuleres med god overensstemmelse 

med virkeligheden, forudsat man 

har styr på de indgående parametre: 

• Betonsammensætning (v/c, cementtype 

og mængde, flyveaske og mikrosilica) 

• Udstøbningstemperatur 

• Dimensioner 

• Formmaterialer 

• Afformningstidspunkt 

• Temperatur- og vindforhold 

Temperatursimulering er et godt planlægningsværktøj, 

som kan bruges til at 

optimere hærdeprocessen, og forudse 

eventuelle problemer – inden de opstår. 

• Hvornår kan betonen afformes, eller 

kablerne opspændes? 

• Opfyldes normens krav til udtørringsbeskyttelse? 

• Hvornår kan betonen tåle frost? 

• Skal der anvendes varm beton? 

• Skal der varme under formbordene 

– eller skal de isoleres? 

• Er der risiko for temperaturrevner? 

• Vil det hjælpe at isolere formen eller 

afdække med vintermåtter – eller giver 

det andre problemer? 

Netop for hærdeprocessen er det vanskeligt 

at opbygge brugbare erfaringer – 

................... ................... 


AF: THORKILD RASMUSSEN 

primært fordi der er så mange parametre, 

at det vil være vanskeligt at rumme 

det hele. 

Det gælder især, når konstruktionerne 

bliver lidt større og lidt mere 

massive, end det man er vant til. For eksempel 

er det ikke ualmindeligt, at man 

under vinterforhold vælger at afdække 

med vintermåtter, og måske opnår utilsigtede 

høje temperaturer med risiko 

for termorevner ved afformningen. Ingen 

eller en let afdækning med f.eks. 10 

mm skumplast kunne måske have 

været en bedre og billigere løsning. 

Fordele ved 

temperatursimuleringer 

Entreprenøren står over for mangeartede 

støbeopgaver, og her er det et spørgsmål 

om at kunne planlægge den enkelte 

støbning, så den kan gennemføres 

optimalt iht. kravene i udbudsmaterialet 

og til den lavest mulige omkostning. 

Det gælder om at være på forkant 

rent tidsmæssigt, og vi oplever alt for tit, 

at hærdeforholdene først overvejes 

umiddelbart inden støbningen. På det 

tidspunkt er de alternative løsninger 

som regel meget begrænsede, og den 

bedste og billigste måske ikke nogen 

reel mulighed. 

Betonproducenten er for entreprenøren 

den faglige specialist, som kan 

rådgive ham om alle forhold vedrørende 

betonen, herunder også hærdeprocessen. 

Selvom betonproducentens ansvar 

ikke strækker sig til det udførelsesmæssige, 

vil det være god kundeservice, at 

kunne indgå i en dialog med entreprenøren 

omkring rette valg af beton til 

................... ................... 


FIGUR 1 

opgaven, således der opnås det bedste 

slutresultat til gavn for begge partere. 

Rådgiveren og tilsynet har også en 

interesse i at kunne vurdere hærdeprocessen, 

og evt. påpege sandsynlige problemstillinger 

allerede i udbudsmaterialet, 

eller i det mindste inden støbningen 

påbegyndes. Herved kan rådgiveren 

give en bedre rådgivning og sammen 

med entreprenøren minimere fejl og 

derigennem opnå det bedste færdige resultat 

for bygherren. 

Betonelementfabrikkerne har mere 

ensartede hærdeforhold set over året, 

og har således bedre muligheder for at 

planlægge ja endog styre hærdeprocessen. 

De har også bedre mulighed for at 

definere de mange parametre, som er 

nødvendige for at kunne foretage temperatursimuleringerne, 

og en optimering 

kan have store økonomiske fordele, 

netop fordi processen gentages dagligt 

og i mange forme. 

TempSim 

TempSim er et nyudviklet temperatursimuleringsprogram 

fra CtO der giver 

mulighed for at simulere temperaturforløb 

samt modenheds- og styrkeudvikling 

i de mest almindelige konstruktionstyper 

såsom vægge, dæk, fundamenter, 

bjælker og søjler. 

I modsætning til “Hærdeberegneren”, 

som er omtalt i Dansk Beton nr. 4 

fra 2001 og tidligere udsendt, er der her 

tale om et temperatursimuleringspro- 

gram med gode muligheder for at definere 

og ændre omgivelsernes betingelser, 

herunder temperaturens døgnvariation, 

specifikke betingelser for forskellige 

dele af konstruktionen, etc. Hovedmenuen 

ses i figur 1. 

Udskriftsfaciliteterne indeholder 

både temperaturforløb, temperaturforskelle, 

temperaturprofiler samt modenheds- 

og styrkeudviklingsforløb. 

Som tidligere er der mulighed for at 

estimere en given betons styrke- og varmeudviklingsforløb 

uden på forhånd at 

kende styrke- og vameudviklingsparametre. 

Parametre som er nødvendige 

data for en simulering, men som langt 

fra altid foreligger i praksis. 

Der er lagt meget vægt på, at programmet 

skal være så enkelt at bruge 

som muligt, da det er en afgørende forudsætning 

for, at den vil blive brugt i en 

dagligdag, hvor hurtige svar og løsninger 

er et “must”. En simulering af en given 

konstruktion kan med tre forskellige 

scenarier gennemregnes på under 10 

min. 

Eksempel 

En bjælke med højden 0,45 m og bredden 

0,35 m skal udstøbes under vinterforhold. 

Der skal anvendes en beton i styrkeklasse 

30 (recept oplyses af betonleverandør). 

Formen er en 19 mm finér form, 

og lufttemperaturen forventes mellem 

+5 °C og –5 °C. 

37

Fra CtO’s arbejdsmark 

FIGUR 2. FORVENTET TEMPERATURFORLØB I BJÆLKE. 

FIGUR 4. FORVENTET MODENHEDSUDVIKLING I BJÆLKE 

Afformning ønskes foretaget efter 

ca. 2 døgn, og betonen skal på afformningstidspunktet 

have en trykstyrke på 

mindst 15 MPa. 

En forholdsvis enkel problemstilling, 

men umådelig vanskelig at vurdere, 

uden at bruge et temperatursimuleringsprogram. 

Indledende simuleringer har vist, at 

en uisoleret form (som forventet) vil 

medføre lave temperaturer, langsom 

styrkeudvikling og risiko for tidlig frysning, 

men de har også vist, at en isole- 

Vand/cement-tal 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 

Nødvendig hærdningsgrad 0,34 0,43 0,52 0,60 0,69 

Nødvendig modenhed – døgn v. 20 °C 0,5 0,7 1,1 1,7 2,5 

Nødvendig tid v. 5 °C - døgn 1,7 2,4 3,7 5,9 8,7 

SKEMA 1. NØDVENDIG HÆRDNINGSGRAD OG HÆRDETID FOR RAPID CEMENT. 

................... ................... 

38 

ring af hele bjælken med vintermåtter 

vil medføre risiko for temperaturrevner 

ved afformningen. 

Isolering af form og overside med 

bløde 10 mm skummåtter samt anvendelse 

af varm beton (18°) vil medføre 

temperaturforløb som vist i figur 2 hhv. 

styrkeudvikling, som vist i figur 3. 

Der vil ikke være problemer med 

temperaturforskelle, max ca. 8 °C, og 

det ønskede styrkenive vil være opnået. 

Modenhedsudviklingen ses i figur 4, 

og heraf fremgår det, at frostsikkerhed 

FIGUR 3. FORVENTET STYRKEUDVIKLING I BJÆLKE 

opnås allerede efter knap 1 døgn. Mindste 

modenhed ved afformning vil være 

ca. 50 timer. 

Gratis Demo version 

Programmet er udviklet af CtO – Aalborg 

Portland, og kan købes ved henvendelse 

til CtO på tlf. 99 33 77 54 eller 

på e-mail: hs@aalborg-portland.dk. 

En demo version til afprøvning i 30 

dage kan rekvireres frit. 

Forudsætningen for at kunne afvikle 

programmet, er at man råder over Excel 

i en af versionerne 97, 2000, eller XP 

(2002). 

Har du tekniske spørgsmål til programmet, 

kan CtO konsulent kontaktes 

på tlf. 99 33 77 48 eller på e-mail: 

thr@aalborg-portland.dk. 

[1] P. Freiesleben Hansen, E. J. Pedersen, 

Vinterstøbning af beton, SBI-anvisning 

125, 1982 


Mødekalender efterår 2003 og forår 2004 

.................................................................................... 

KØBENHAVN 

Onsdag den 3. december, kl. 15-18 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 

Profilering og produktinformation 

fra firmamedlemmer i Dansk Betonforening 

I år har vi valgt gruppen af leverandører med speciale i tilsætningsstoffer 

og indbygningskomponenter til såvel fabriksbeton, 

som til renovering af betonkonstruktioner. 

På mødet præsenteres de nyeste produkter på markedet, 

disses egenskaber og mulighederne for fremtiden. Enkelte 

produkter er så nye at de endnu ikke har været præsenteret 

på det danske marked. 

Se mere på DBF’s website. 

Gratis-møde. 

Onsdag den 28. januar 2004, kl. 14-18 bemærk starttid 


Millau viadukten 

Konference planlagt af CNISF (Fransk Ingeniørforening) 

Gratis-møde. 

.................................................................................... 

Nyhed! 

Nyhed! 

“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?” 

■ Gå ind på www.dbf.ida.dk ■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail ■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort) 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet 

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF 

Benyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18 

Programmer udsendes til DBF’s medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk 

................... 


Onsdag den 3. marts 2004, kl. 15-18 


DR Byen – Beton og udfordringer 

Gratis-møde. 

Kommende datoer: 

31. marts og 21. april 2004, 

begge i Ingeniørhuset, København. 

PROVINSEN 

Website: 

www.danskbetonforening.dk 

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. 

Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i de 

respektive områder. 

Der forventes afholdt møde i Aalborg og Odense. 

Se DBF’s website, der løbende opdateres. 

Dansk Betonforening

Download blad nr. 4-2003 som pdf - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?