Industrialiseret byggeri – optimering af byggeprocessen”

1 

Rapport – 7. Semester rapport 

”Industrialiseret byggeri – optimering af byggeprocessen” 


Af: 

Lasse Poulsen, 7B E2008 

Specialerapport 7. semester 2008 

13. oktober 2008 

Københavns Erhvervsakademi, Lersø Parkalle 2, 2100 Kbh. Ø 

Lasse Poulsen 7B | 13. oktober 2008 

1

2 



Indholdsfortegnelse 

”Industrialiseret byggeri – optimering af byggeprocessen” .................................................. 1 

Indholdsfortegnelse .................................................................................................... 2 

1. Persondata ............................................................................................................ 3 

2. Titel ...................................................................................................................... 3 

3. Forord ................................................................................................................... 4 

4. Indledning ............................................................................................................. 5 

4.1. Normale byggeforløb ......................................................................................... 6 

4.2. Industrialiseret byggeforløb ................................................................................ 7 

5. Hvad er moderne industrialiseret byggeri .................................................................. 8 

5.1. Produktionsstyring (LPS) .................................................................................... 8 

5.2. Produktions forudsigelighed .............................................................................. 11 

5.3. Logistik .......................................................................................................... 12 

5.4. Samarbejde .................................................................................................... 13 

6. Hvilke fordele er der ved industrialiseret byggeri ...................................................... 15 

6.1. Fordele .......................................................................................................... 15 

7. Hvilke ulemper er der ved industrialiseret byggeri .................................................... 16 

7.1. Ulemper ......................................................................................................... 16 

8. Hvilke konsekvenser har det for de involverede parter .............................................. 17 

8. 1. Hovedentreprenører........................................................................................ 17 

8.2. Totalentreprenører .......................................................................................... 18 

8.3. Underentreprenører ......................................................................................... 19 

8.4. Leverandører .................................................................................................. 20 

9. Konklusion........................................................................................................... 20 

Rapport opbygning ................................................................................................... 21 

Kilder og litteratur liste ............................................................................................. 23 


2

3 



1. Persondata 

Navn: Lasse Poulsen 

Mobil Tlf.: 2986 4101 

E-post: lp@eba-cph.dk, lasse.poulsen@gmail.com 

Studium: Bygningskonstruktør 

Specialeretning: Udførsel 

Årgang/hold: E2005, 7B 

Københavns Erhvervsakademi 

Fagkonsulent: Lars Schmidt, Enemærke & Petersen a/s 

Antal sider: 22 

Skrifttype: Verdena 

Skriftstørrelse: 10 

Tegn (inkl. blanktegn): 57.063 

Dato: 13. oktober 2008 

Afleveret: 13. oktober 2008 

2. Titel 



3

4 



3. Forord 

Efter 10 ugers praktik i foråret 2008 i entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen a/s, blev jeg 

efterfølgende projektansat i firmaet. Her skulle jeg stå for fejl og mangel afhjælpningen, på 

byggesagen jeg var i praktik på. Samtidig blev jeg tilknyttet en ny byggesag på Amager, et 

renoverings/ombygnings projekt til 27mil. Her skulle jeg fungere som medhjælper for 

byggelederen og projektlederen på byggepladsen. 

Min oplevelse fra begge byggepladser er, trods tidspres, en god stemning fagene og 

byggeledelsen imellem. Fra min tid med byggesagen på Amager, oplevede jeg den gode 

stemning fagene imellem, og så hvordan man samarbejdede så alle kom nemmere frem imod 

det fælles mål. Dette mener jeg skyldtes god planlægning af byggeprocesserne, der fandt sted 

på pladsen. 

Det var specielt dette der fangede min interesse. At man blot ved at ændre arbejdsmetoderne 

og indgangsvinkelen til arbejdsprocesserne, kunne få et meget bedre resultat. Både mht. tid 

og økonomi, men lige så meget mht. tilfredse parter i byggesagen. 

I Danmark er det især Sven Bertelsen fra Teknologisk Institut, der fremlægger de forskellige 

teorier vedr. Lean Construction. Lean Construction teorien forsøger at skabe en teoretisk 

forståelse af byggeprocessen som en produktion, samtidig med udvikling og afprøvning af 

værktøjer til byggeprocessens planlægning og styring. Lean Construction teorien gør, at man 

ser byggeprocessen som en kæde af processer, der som ofte munder ud i en kamp for at holde 

det hele på sporet. Metoden går netop ud på tæt samarbejde imellem byggeledelse, og 

underentreprenører, hvor alt arbejde planlægges faggrupperne imellem, med udgangspunkt i 

korte tidshorisonter og med en hurtig indgriben, når tingene ikke går som de skal. 

Jeg er da også blevet positivt overrasket over, hvor meget Enemærke & Petersen a/s 

involverer sig i foreningen Lean Construction Danmark, også kaldet Trimmet Byggeri i nogle 

firmaer. Netop dette har gjort, at jeg har fået øget interesse for at dykke dybere ned i emnet, 

industrialiseret byggeri. Hvor man ser på byggepladsen som en ”fabrik”, og hvor flere og flere 

byggekomponenter kommer som halv eller hel fabrikat og som blot skal monteres på 

byggepladsen. 

I den forbindelse, vil jeg gerne takke Lars Schmidt, sektionsleder, fra Enemærke & Petersen 

a/s, for at åbne mine øjne for Lean Construction samt at jeg fik lov at deltage på byggesagen 

Bakkefaldet. 

Ydermere vil jeg takke Søren Thranow og Søren Plambech, hhv. byggeleder og projektleder på 

byggesagen Sundbygård, for gode samtaler og tanker omkring Lean Construction ideen, samt 

daglig ledelse af en byggesag. 


4

5 



4. Indledning 

Indledningsvis vil jeg kort beskrive de to byggesager, som jeg tager udgangspunkt i for at 

kunne skrive denne opgave. Med min deltagelse i de to projekter, har jeg gjort mig en del 

observationer, dette ligger til grund for denne rapport. 

Byggesagen Bakkefaldet omfatter opførelsen af 27 dobbelt- og rækkehuse, samt et fælleshus. 

Byggesummen var omkring 45mil. kr., med en byggeperiode på ca. 14mdr. Projektet er 

udbudt i hovedentreprise af Mangor & Nagel der også var tilsynsførende, med Rambøll som 

bygherrerådgiver. 

Boligerne er alle født med Genvex anlæg. Det er Rambøll der har stået for ventilations- og el 

projektet. Til byggesagen var der dagligt tilknyttet en bygge- og en projektleder. 

Byggesagen Sundbygård, blok B omfatter ombygning samt modernisering, af 47 1-rums 

plejeboliger med fælles bad og køkken, til 27 2-rums plejeboliger med eget bad og tekøkken 

samt fælles områder og administrationskontorer. Projektet har en byggesum på 27mil. kr. med 

en byggeperiode på 8mdr. Sagen er udbudt i hovedentreprise af Virumgaard Tegnestue, der 

også er tilsynsførende. Her er det D&N Ingeniører der har stået for ventilations- og 

konstruktions projektet. Der er til dagligt tilknyttet en bygge- og en projektleder på sagen. 

Begge projekter har gjort meget for at udnytte forskellige ledelses- og planlægnings 

værktøjer. Derfor har jeg også kunnet suge meget erfaring til mig, og derved danne mig min 

egen mening. Jeg antager at forholdene på de to byggepladser, ikke er meget anderledes end 

hvordan det foregår på de øvrige byggepladser rundt omkring i Danmark. 

Indledningsvis, vil jeg forsøge at beskrive hvad industrialiseret byggeri dækker over. 

Industrialiseret byggeri handler primært om, at se byggeriet som en produktion. Her handler 

det om, at man projekterer med styrbare byggeprocesser og –løsninger, men samtidig skal der 

også indarbejdes bedre planlægning og styring af arbejdet på byggepladsen. Denne styring og 

planlægning skal blive bedre ved, at man entreprenørerne imellem koordinerer deres arbejde 

og tilpasser sig hinandens aktiviteter i den kommende periode. Dette sker ved bl.a. at anvende 

de logistikprincipper som vi ser anvendt i den almindelige produktions industri. 

Jeg vil forsøge at beskrive hvad jeg ser som industrialiseret byggeri, ud fra de betragtninger 

jeg selv har gjort under min praktiktid på byggesagen Bakkefaldet, og senere 

projektansættelse på byggesagen Sundbygård, blok B. 

Skal byggeriet industrialiseres yderligere end det er i dag, omfatter det bl.a. nogle af følgende 

elementer: 

Man skal gøre brug af industriel ledelse og styring. Dette er en overførsel og tilpasning af 

produktionsprincipper som man kender fra industrien. Herunder organisation, ledelse, 

ansvarlighed, innovation, kvalitetskontrol/-styring samt kunderelationer osv. Allerede i dag er 

man begyndt at gøre mere og mere brug af disse værktøjer, men man mangler fortsat en fuld 

integrering i branchen. 

De projekterende, det være sig arkitekter, ingeniører, konstruktører osv., skal begynde at 

tænke i industriel projektering. Dvs. i designs der gør det muligt at lave byggekomponenterne 

som halv eller hel fabrikat på fabrik. Dette stiller større krav til projektering, design og 

planlægningsprocessen. Derfor skal disse faser gøres mere professionelle. 


5

6 



Der skal udvikles bedre industrielle byggesystemer på fabrikkerne. Det er vigtigt at 

byggesystemerne udvikles så de er yderst fleksible. De skal kunne fremstilles industrielt, så de 

kan leveres som modul- og sektionsopdelt på byggepladsen. På denne måde kan 

byggeprocessen på byggepladsen i videst muligt omfang reduceres til montagearbejde. Dette 

ser vi allerede i stor stil i dag. Flere og flere fabrikker kan levere færdige badeværelser, eller 

hele huse der bliver leveret på en blokvogn, og blot monteres på et færdigt fundament. 

Herud over omfatter det en industrialisering af byggepladsen. De arbejdsoperationer der 

fortsat vil foregå på byggepladsen, skal gøres mere rationelle og fejlfrie. Disse 

arbejdsoperationer skal også samstemmes med de nye industrielle byggekomponenter og 

systemer, som modulfabrikkerne kan levere ud fra den industrielle projektering. Det helle skal 

gå op i en højere enhed. Målet med industrialiseringen af byggebranchen er jo bl.a., at vi får 

en lavere byggepris, og derved lavere omkostning for bygherren. Samtidig skal kvaliteten på 

det udførte arbejde hæves, sådan at man får en hurtigere og mere glidende afleveringsfase. Et 

tredje og vigtigt punkt er tidsperspektivet for byggeperioden. Denne skulle meget gerne blive 

forkortet ved at indføre brugen af industrialiserede byggeprocesser. 

Kort sagt, skal en bedre industrialisering af byggeprocessen give en lavere byggeomkostning, 

bedre kvalitet på udført arbejdet samt en kortere byggeperiode. 

Jeg vil fokusere på, hvordan man ved at industrialisere byggepladsen på nybyggeri sag kan 

forbedre resultatet ved aflevering, men i lige så høj grad i byggeperioden. 

4.1. Normale byggeforløb 

Normalt opfatter man byggeprocessen om et stykke arbejde, der skal udføres af en række 

forskellige faggrupper. Det er lige fra tømrersvenden, til den tilsynsførende ingeniør eller 

projekterende arkitekt. Alle arbejdsoperationer opdeles efter fag, og for at kunne styre 

processen, har man ofte en rådgiver (bygherrerådgiver fx) eller fagentreprenør 

(hovedentreprenør fx) der skal udføre arbejdet. Fagentreprenøren kan så vælge at outsource 

de opgaver, hvori han ikke har de bedste kompetencer, til en underentreprenør. Der kan dog 

også være tilfælde, hvor fagentreprenøren ikke kan udføre arbejdet billigt nok, da han ikke har 

de bedste kompetencer indenfor lige præcis det område. Derfor kan han også vælge at 

outsource en delentreprise. 

For at sikre sig, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de bestilte, udfører man 

kvalitetssikring og tilsynskontrol på byggepladsen. Derfor bliver det byggeledelsens opgave at 

sikre, at kontraktgrundlag, pris, økonomi, tidsplan samt kvalitetssikringsdokumentation er i 

orden, og at der findes papirer der viser dette. Her er det også vigtigt, at sikre sig at målet for 

kvalitetssikringen er, at ramme den aftalte kvalitet der foreligger i aftale grundlaget på 

entreprisekontrakten. Målet for kvalitetssikringen er, at ramme netop den aftalte kvalitet, 

hverken mere eller mindre. 

Byggeledelsens opgave er at overholde tiden. Dette sker via hovedtidsplanen, som ofte 

udarbejdes af dem der styrer og gennemfører kontraktforhandlingerne. Dette i sig selv går 

godt, hvis alle faggrupper agerer som aftalt og planlagt af hovedentreprenøren. Skåret ind til 

benet vil det sige, at hvis alle blot gør hvad de skal, når de skal, går det hele fint. 

Desværre er det her problemerne for byggebranchen ofte opstår. At man tænker på 

byggeforløbet i selvstændige operationer. Det er bl.a. dette der gør, at byggebranchens 

effektivitets stigning ikke har kunnet følge med industriens over de sidste mange år. Denne 


6

7 



stigende forståelse af byggeforløbet som en masse selvstædige operationer, der skaber det 

endelige resultat eller bygningen om man vil, er efter min overbevisning ikke helt korrekt. Et 

tandhjul er ikke stærkere end den svageste tand – byggeri er ikke et solo løb, men derimod en 

samlet proces, hvor alle spiller sammen om et fælles mål. 

4.2. Industrialiseret byggeforløb 

Hvis man derimod ser på byggeforløbet som en samlet proces, frem for en masse 

selvstændige operationer, vil man opdage at der er et flow på byggepladsen, som vi normalt 

ikke bider mærke i. Normalt ser vi jo hvordan byggeledelsen formidler bygherrens ønsker og 

krav videre fra hovedprojektet, i form af operationer opdelt, og uddelegeret til forskellige 

faggrupper. 

Desværre skaber dette ikke i sig selv en proces. Det tilfører kun de enkelte aktører og 

materialer til opgaven. Det er først når vi har arbejdet med at sammensætte processerne i en 

afhængig kæde, at der opstår flow i byggeprocessen - derved får vi vores produktionsproces. 

Denne proces kan vi så arbejde videre med, og gøre endnu mere effektiv. Dette ses bl.a. ved, 

at vi kan se de forskellige faggruppers afhængighed af hinanden. 

Ofte har man delafleveringer på større byggesager, fx aflevering af en etage, eller aflevering af 

råhuset, indvendige vægge osv. Fælles for dem alle er, at de som oftest er indarbejdet i de 

forskellige entreprise kontrakter, som man har imellem byggeledelse og underentreprenør. Det 

betyder, at de forskellige entreprenører på en byggesag, er interesserede i at sikre en 

kontinuerlig fremdrift hvor der hele tiden er plads og klar til, at man kan udføre sine opgaver 

efter den foregående entreprenør. Derfor er man meget afhængig af, at den foregående 

entreprenør sikrer sig, at han reelt er klar og videre i forløbet. Derved opstår der en 

samhørighed om opgaven, da det ofte er vigtigt at gøre plads til hinanden og nå det fælles mål 

(færdigmelding), end blot at overholde en delaflevering. 

Dette betyder også, at der under hele byggeprocessen skal være en jævn fordeling af 

arbejde/kapacitet, som hver enkelt underentreprenør leverer til næste fag. Derfor duer den 

forestilling mange har heller ikke, om at man bare kan mande op sidst i byggeforløbet, når 

lokummet virkeligt brænder på, og alle taler med store ord. 

Problemet er, at når alle involverede parter på byggepladsen ikke blot er selvkørende 

operationer, men en del af en større proces, duer løsningen med pludseligt at mande op, fordi 

man i en periode har mandet ned for at bruge resurserne på en anden byggeplads, når det 

hele er væltet, ikke. For selvom alle andre fag har den samme bemanding igennem 

byggeforløbet, har fraværet af et fx murer fag i en periode konsekvenser for alle. De andre fag 

vil så skulle vente på at mureren mander op. Men hvornår sker det? I morgen eller om 14 

dage? Den venten som de efterfølgende fag får, kan forplante sig videre til hele kæden af fag, 

så der derved opstår en flaskehals i byggeprocessen. 

Problemet løses heller ikke når mureren så mander op igen, for der er gulvfolkene videre på en 

anden plads. Derfor skal vi nu planlægge hvordan gulvfolkene kommer tilbage i 

byggeprocessen, uden at murerne og gulvfolkene går i vejen for hinanden. Løses problemet 

ikke, forsætter det igennem hele byggeperioden frem til aflevering, og desværre eskalerer det 

ofte hvis man intet gør. 


7

8 



Men i bund og grund ligger problemet ikke hos hverken mureren eller gulvmanden. De handler 

blot ud fra hvad der er smartest for dem selv. For at holde deres firma kørende, er de nød til 

at holde deres svende i beskæftigelse hele tiden. Det betyder også, at de nogle gange kan 

blive nødsaget til at rykket rundt på deres resurser. Men det bider sig selv i halen! For derved 

har man i perioder enkelte byggepladser som er helt drænet for fx murere – og derfor får vi 

flaskehals problemer rundt om på pladserne. 

5. Hvad er moderne industrialiseret byggeri 

5.1. Produktionsstyring (LPS) 

Periodeplanlægningen er den virkelige og egentlige produktionsstyring på byggepladsen. Som 

plan er den et rullende vindue i procesplanen. Vinduets længde afhænger af byggeriets type, 

men normalt er 5 – 8 uger passende. Planen er de forskellige fag entreprenørers aftaler om 

hvordan produktionen kan finde sted de kommende uger, og den er godt værktøjet til styring 

af byggeprocessens logistik. Periodeplanen fastlægger, hvad der kan ske. Periodeplanens 

formål er: 

- At bestemme og kontrollere arbejdsflowet på pladsen 

- At tilpasse arbejdsmængde, ressourcer samt kapacitet 

- At forvandle procesplanens punkter til aktiviteter 

- At bibeholde en arbejdsbuffer med sunde aktiviteter 

- At skabe pålidelighed og fællesskab om opgaven 

Den ugentlige arbejdsplan (også kaldet LPS, = Last Planner System) er den mest detaljerede 

af alle tidsplanerne. Det er efter denne arbejdsplan at den daglige byggeplads produktion 

styres. Planens pålidelighed fremskyndes ved kun at lade sunde og gode aktiviteter indgå som 

en del af planen. Med gode aktiviteter, menes der aktivitet som fremmer den fællesproces 

imod det fælles mål, dvs. aflevering af byggesagen. 

Dette sker ved at eliminere de usikkerheder i produktionen, som stammer fra aktiviteter 

længere tilbage i planlægningskæden, bl.a. hovedtidsplanen samt tidligere procesplaner. 

Ugeplanen fremkommer ved at udvælge de aktiviteter der kan og vil blive udført, ud fra 

oplysningerne i hovedtidsplanen. Den ugentlige arbejdsplan er den tidsplan, der foregår på 

højeste detaljerings niveau umiddelbart før aktivitetens udførelse. Ugeplanen udarbejdes af 

formændene eller af mester selv. 

Derved skabes en dialog, hvor man kan være sikker på, at man overholder aftalerne overfor 

hinanden. Derved bliver alle mere engagerede i byggesagen, når man er sikker på at aftaler 

bliver overholdt. 

Ved at have de ugentlige planlægningsmøder med formændene, får man et aktivt mødeforum, 

hvor der er faste spilleregler. Dette er også med til at give større pålidelighed i planlægningen. 

Netop fordi, det er dem der skal udføre arbejdet på pladsen, der planlægger og aftaler ugens 

gang/planlægning i fællesskab. Man kan også sige, at når folk bliver hørt og kommer til orde 

mht. planlægningen, får de også en form for ejerskab overfor at tidsplanen overholdes uge for 

uge. 


8

9 



Eksempel på ugeplan – fra Lean Construction håndbogen, side 98 

En af fordelene ved at holde planlægningsmøder med formændene på pladsen, er at man 

baserer byggeprocessen på kommunikation, i stedet for envejs kommunikation fra 

byggeledelsen i ned ad i ”hierarkiet”. På den måde får man en dialog i gang, hvor folk spiller 

ind med deres kompetencer og viden omkring konkrete problemer. 

Ved at gøre brug af de kompetencer og erfaringer, som folkene ”på gulvet” har, får man også 

en større vidensdeling fagene og byggeledelsen imellem. Derved er det også nemmere, når 

man skal lave ugeplaner på baggrund af hovedtidsplanen. 

Tillid og kommunikation, er nøglen til at få et godt og tæt samarbejde op at stå. 

5.1.1. På komponent/element fabrikken 

Ser vi på elementfabrikken, kan man dér bygge komplette lejlighedsmoduler til fx 

etagebyggeri. Her er modulerne stort set færdige fra fabrikken – malede, udstyrede med 

trægulve, monteret med køkkener, badeværelser, armaturer, stikkontakter, spejle, skabe, osv. 

Modulerne produceres på samlebånd på fabrikken og gennemgår undervejs en omfattende 

kvalitetskontrol. Derefter pakkes modulerne og sendes med fx en blokvogn ud til 

byggepladsen, hvor de på kort tid kan monteres på selve byggepladsen. Dette kan især 

mærkes på prisen men også på effektiviteten. Ved at effektiviteten stiger sparer man også tid. 


9

10 



Hvis man udnytter den effektive produktion, som produktionsindustrien har forbedret igennem 

de sidste mange år, kan man bl.a. nedbringe byggepriserne meget. Dette betyder, at man kan 

producere fx beboelsesboliger, der har en meget lavere pris end normalt byggede på stedet 

boliger. 

Et almindeligt dansk byggeri med 80 boliger i hovedstadsområdet, ville normalt tage over to år 

at opføre. Dette er hvis man ser helt fra planlægningsfasen, til den dag hvor man har 

afleveringsforretning, og beboerne kan flytte ind i deres nye bolig. Ved at bruge 

præfabrikerede boligmoduler kan man skære over et halvt år af byggeperioden, sammenlignet 

med traditionelt byggeri. Oven i det, sparer man mange penge pr. kvadratmeter. 

Ofte vil det smarteste være at satse på enkle boligmoduler, i god standart kvalitet. Fordelen 

ved at bygge færdige boligmoduler er, at størstedelen af byggeprocessen finder sted inden 

døre, i store opvarmede fabrikshaller med kontrollerbare forhold. På denne måde undgår man 

netop, at man er afhængig af vejr og vind. 

Ved at produktionen af boligmoduler foregår på fabrik, kan man også bedre styre 

arbejdsprocesserne. Derved kan man udnytte dette, til at få bedre arbejdsvilkår for de 

fabriksarbejdere/håndværkere der skal konstruere modulerne. På den måde får man også 

højnet kvaliteten på det udførte stykke arbejde, og derfor afleverer man også et modul til 

slutbrugeren, med færre fejl og mangler, end med traditionelt byggeri, hvor alt foregår på 

byggepladsen. Og oven i det, har man ved at bruge færdige moduler, også en kortere periode 

hvor man er på byggepladsen rent fysisk. 

”Det er alene byggeprocessen, som vi industrialiserer. Og vores boliger vil kunne 

skabe den samme variation i bybilledet som andre former for boligbyggeri. 

Facaderne på KubenBoligerne kan jo varieres efter arkitekternes ønsker uden 

problemer. Folk vil ikke mærke en forskel, når de flytter ind. Jo, de oplever 

sandsynligvis et hus med færre startproblemer,” Citat: Henrik Klinge, Direktør, 

Kuben Byg 

5.1.2. På byggepladsen 

Byggeprocessen kan anskues som en alm. produktion. Dvs. man kan se byggepladsen som en 

fabrik, hvor det er ønskeligt, at de forskellige operationer sker under kontrollerede forhold. 

Men på hvilken måde opnår vi det i praksis? Hvordan får vi en fabriks resurse udnyttelse 

optimeret, så vores materiale spild minimeres? Og hvordan lever vi op til bygherres ønsker og 

krav? Kravet fra bygherres side er en bygning, hvor der ingen fejl og mangler er, og som 

udført efter hans/hendes ønsker. Samtidig skal økonomi og tidsplan dog også være overholdt. 

Man kan også sige, at det er de ting der er af værdi for bygherre. 

Når man har vundet en ordre, kræver gennemførelsen af det pågældende byggeprojekt, at 

man som entreprenør har udarbejdet en planlægning for udførelsen. Planlægningen laver vi ud 

fra, at vi har et ønske om at kunne styre fremtidens tilstand og mål, samt at angive hvordan 

alle involverede parter i byggeprocessen sammen når de mål. Herefter er det op til den daglige 

byggeledelse på byggepladsen at overholde tidsplanen, samt at lede og fordele de daglige 

opgaver. Men da ingen kan spå om fremtiden, er det svært at se en planlægning som noget 

statisk. 

Der imod er man nødsaget til, at se byggeprocessen som noget dynamisk. Netop fordi 

byggeprocessen er en uforudsigelig faktor, hvor alt ikke er så enkelt at den udarbejdede 

hovedtidsplan kan følges til punkt og prikke. 


10

11 



Planlægning og aftaler kan mere anskues som hensigtserklæringer, for hvordan alle 

involverede parter når det fælles mål ude i fremtiden. For som tidligere nævnt, kan vi ikke spå 

om fremtiden, derfor kan vi heller ikke vide, om vores planlægning holder fx. 12mdr ud i 

fremtiden. 

Desværre har vi en masse ubekendte faktorer i byggeprocessen. Det være sig vejret, 

materiale leverance problemer eller noget helt tredje. En plan overlever sjældent første møde 

med fjenden – derfor er det også ekstra vigtigt, at man kan styre sit byggeprojekt selvom 

planen pludselig bliver ændret. 

Derfor er det at man kan anskue byggepladsen som produktions fabrik. For det handler ikke 

om, hvorvidt vores hovedtidsplan overholdes til punkt og prikke. Det er derimod langt 

vigtigere at hovedtidsplanen udstikker i hvilken retning vi skal gå, for at alle 

underentreprenørerne når det fælles mål, samt at alle får en forståelse af hvorfor det er vigtigt 

at overholde tidsplanen. Netop derfor er det vigtigt, at byggeledelsen får forberedt 

planlægningen ordentligt, så alle underentreprenører kan koordinere og samarbejde bedst 

muligt. Derved får man også et bedre overlap fagene imellem, når der er delafleveringer til 

næste fag i rækken. 

5.2. Produktions forudsigelighed 

Byggebranchen kan på samme måde som industrien, industrialiseres i langt højere grad end 

den er i dag. Heldigvis er der sket noget, og dette også siden 60-80’ernes betonelement 

byggeri, også det vi kalder ”kransporsbyggeriet”. Samtidig bliver brugen af højt avanceret 

værktøj på selve byggepladsen mere og mere udbredt. Flere arbejdsoperationer bliver i dag 

flyttet fra byggepladsen, til avancerede modulfabrikker, hvor byggekomponenter produceres 

som hel eller halvfabrikat. 

Dette ses ved at man bl.a. i dag får leveret færdige facade- og tagkassetter, som blot skal 

monteres på selve byggepladsen. Vi ser også hvordan hele, færdige badeværelser, hvor alt el 

og vand er trukket på forhånd på en fabrik leveres, og bygges direkte ind i fx et hus eller en 

lejlighed. 

Hele ideen og visionen er, at slutbrugeren af byggeriet får en bedre funktion til færre penge, 

samtidig med, at arkitekturen også bliver bedre. 

En stigende anvendelse af industrielle processer i byggeriet skal give den enkelte slutbruger 

mulighed for at vælge mellem mange forskellige produkter til forskellige priser. 

Industrialiseringen af byggeriet og byggeprocessen skal derfor give andre løsninger for unikke 

byggerier – lige som vi normalt kender byggeri fra i dag. Derfor er det ikke meningen, at 

industrialiseret byggeri skal erstatte det. 

Nogle bygherrer ønsker ofte at få et helt unikt og specielt byggeri. Ofte er han/hun også villig 

til at betale for disse unikke byggerier. Det er lige som med kunstværker. Andre bygherrer vil 

meget hellere have et enkelt byggeri, hvor arkitekten og entreprenøren baserer deres 

løsninger på standartkomponenter og processer. Dette giver ofte et pænt, pålideligt og 

funktionelt byggeri – som sagtens kan fremstå som et varieret byggeri. Dog er der ved denne 

løsning færre frihedsgrader for arkitekten, end ved den unikke løsning. Til gengæld får man en 

gevinst på bundlinjen, da der oftest kan bygges meget billigere ved komponent byggeri. 


11

12 



Netop dette er noget, vi kender fra industri producerede og designede produkter. Dette fx VW 

Boblen, Ikea møbler eller andet som vi kender fra industrien. 

Gevinsten ved dette hentes ved en strømligning, af den bagvedliggende produktionsproces. 

Dette sker igennem god planlægning, styring og logistik som i industrien eller det man fx ser i 

de store supermarkeder. 

Netop fordi man ved at gentage nogle processer, vil fremme forståelsen for en given opgave 

eller proces, vil man kunne opbygge en erfaring og læring der gør det muligt at bygge 

hurtigere og med langt færre fejl end vi ser i dag i branchen. De historier der har været oppe i 

dagspressen de sidste par år, er jo ikke at sidde overhørig. 

Ved at man flytter store dele af produktionen til en fabrikshal, hvor tingene sker mere 

forudsigeligt og under kontrollerede forhold på arbejdsstationer i fabrikken, frem for på 

byggepladsen, vil det være muligt i langt højere grad at kontrollere mange andre faktorer. 

Dette vil forbedre kvaliteten på det udførte arbejde, samt forbedre tidsforbruget på den 

enkelte opgave. Oven i det, vil andre faktorer også blive forbedret, det være sig at fremme 

arbejdsmiljøet samt arbejdsbelastningen for den enkelte medarbejder. At man producerer på 

en fabrik under kontrollerede forhold, gør ikke at man helt kan undgå fejl i produktionen, men 

minimerer dem. Man kan nemlig i en langt højere grad kontrollere produktionen, og derved 

også kontrollere produktet så det afleveres uden fejl. 

5.3. Logistik 

Ser man på erfaringerne med byggelogistik, viser disse at de ikke udnyttes til fulde, og kun i 

et meget begrænset omfang. Begrundelserne for det kan være manglende motivation, eller at 

parterne på byggepladsen ikke har evnerne til at håndtere nye logistik systemer. Derfor er det 

også oplagt for de projekterende, at efterspørge disse systemer hos entreprenørerne sådan at 

systemerne kommer til anvendelse på byggepladsen. 

Det er jo netop bygherren, der har den største interesse i at man anvender en ordentligt daglig 

logistik og planlægning. Ofte ser bygherren det dog ikke som sin opgave, at stille krav til 

entreprenørens logistik og byggeproces. Her burde de projekterende dog gå ind, og kræve at 

logistik styring kommer med som målbart parameter ved licitationen. 

Dette ville betyde at alle de bydende entreprenører vil kunne komme i betragtning, hvis de kan 

dokumentere, at de behersker anvendelse af logistiksystemer. Derudover skal man også stille 

med en ansvarlig materiale- eller indkøbskoordinator. 

Baggrunden for dette ønske, er en procesplan hvor byggeriet er præget af et dårligt 

projekterings forløb, hvor resultatet er alt for mange bygge- og proces fejl ved aflevering. Det 

er ofte sådan, at et byggeri begynder før projekteringen er tilendebragt. 

En af de største kilder til spild i byggeriet er manglende styring af logistikken på byggepladsen. 

Det er spild, når håndværkerne skal gå langt for at hente de materialer, de skal bruge, det er 

spild, når man skal bruge tid på at lede efter materialerne, det er spild, når materialer 

beskadiges pga. forkert håndtering eller mange flytninger, og det er spild, når materialerne 

kommer senere end byggepladsen er klar til dem. 

For at undgå dette spild kræves en fokus på logistik og leverancer samt en grundig 

planlægning af byggepladsens indretning i forhold til de aktiviteter der foregår. Dette er ikke 


12

13 



altid en simpel opgave og ofte en opgave, der ikke bliver prioriteret højt nok – med 

ovenstående spild som konsekvens. 

5.4. Samarbejde 

Der kan spares mange penge for alle parterne i en byggesag, ved at forbedre samarbejdet på 

pladsen. Dette gælder både i det daglige nede i mudret, men også ved møder mestrene og 

byggeledelsen imellem. Når en eller flere underentreprenører eller fag entreprenører arbejder 

systematisk sammen gennem større byggeprojekter, er der tale om et længerevarende 

samarbejde. Netop her er der ofte god fornuft i at fortsætte et godt samarbejde frem for hele 

tiden at skulle starte nye samarbejdsrelationer op. 

Bl.a. kan længerevarende samarbejde mellem offentlige bygherrer og byggebranchens parter 

give potentielle besparelser på mellem 0,6 – 1,6 mia. kr. årligt i det offentlige og offentligt 

støttede byggeri, hvis engelske erfaringer på området overføres til danske forhold (fra SBi 

rapport). Hertil kommer andre samfundsmæssige besparelser som f.eks. færre fejl og mangler 

i forbindelse med aflevering. Oven i det kommer endda færre arbejdsulykker. 

De fleste ved at byggeriet i Danmark er meget dyrt. Netop derfor er det specielt interessant at 

se på, at der er potentiale for billigere byggeri ved længerevarende samarbejde – også selv om 

det er en stor udfordring af nå disse gevinster. 

Ifølge den tidligere nævnte rapport fra SBi, er det realistisk med stigninger i 

arbejdskraftproduktiviteten på mellem 10-25 % som følge af den gentagelseseffekt som man 

vil få ved længerevarende samarbejder. Dette kan give potentielle besparelser for det 

offentlige og offentlig støttede nybyggeri på 200-500 mio. kr. årligt. Herudover kan 

besparelser på 10-25 % på byggevarematerialer føre til en yderligere reduktion i prisen på det 

offentlige byggeri på 400-1100 mio. kr. 

Rapporten fremhæver dog også, at det er en stor udfordring at realisere disse 

besparelsesmuligheder i det offentlige byggeri. For nyligt viste en analyse, at mellem 50 – 80 

% af de længerevarende samarbejder, slår fejl. Problemerne ligger især i de mere ’bløde’ 

forhold som virksomhedskultur og skabelse af tillidsfulde relationer mellem virksomhederne. 

Endvidere er det usikkert om en potentiel besparelse, vil slå igennem i form af lavere priser 

under en højkonjunktur. 

I rapporten fra SBi, har de bl.a. opstillet en model der omsætter produktivitetsbaserede 

besparelser i byggeri- og anlægs processen, til potentielle besparelser i byggeriets pris. 

Primært indenfor det offentlige og offentligt støttet nybyggeri, men dette kan stort set også 

overføres til privat byggeri. 

I undersøgelsen konkluderer SBi også, at efter deres vurdering, vil længerevarende 

samarbejder i bygge- og anlægsprocessen kunne medføre store forbedringer i 

arbejdsproduktiviteten. Netop dette vil kunne ses på bundlinien. 

Derfor vil det også kunne give potentielle besparelser for det offentlige og offentligt støttede 

nybyggeri på mellem 0,2 mia. og 0,5 mia. kr. årligt. Da de offentlige udgifter til offentligt og 

offentligt støttet nybyggeri udgør ca. 8,9 mia. kr. svarer det til en besparelse på 2 til 6 pct. 

Dette er dog ikke hele det besparelses potentiale der ligger i bedre samarbejde under en 

byggesag. Ved etablering af længerevarende samarbejder f.eks. i forbindelse med 

renoveringsopgaver, indkøb af rådgivningsydelser og byggematerialer, reduktion af fejl og 


13

14 



mangler og færre arbejdsulykker. Det skal dog nævnes, at de ovenfor anførte tal er 

beregnede, som angiver nogle potentielle offentlige besparelser. Derfor er de rent teoretiske. 

I rapporten skitseres der også potentielle reduktioner på priserne på offentligt og offentlig 

støttet nybyggeri. Besparelser der er forårsaget af besparelser på materiale indkøb, der 

skyldes længerevarende samarbejde med en eller flere byggevarer producenter, leverandører 

eller udførende entreprenører. Samme forhold gør sig gældende for dette, som de tidligere 

nævnte eksempel (at det er beregnede tal og ikke praktiske). 

Her gør det sig gældende, at hvis besparelsen på byggematerialer ligger på 10 %, vil det 

potentielt føre til en reduktion i byggeprisen på 4,8 %. Dermed vil det offentlige potentielt 

kunne spare 0,4mia. kr. på nybyggeri udgifterne. Hvis vi så tænker videre, at et 

længerevarende samarbejde vil betyde en yderligere reduktion i udgiften til byggematerialer 

med fx 25 %, vil det betyde at det offentlige vil kunne spare potentielt 11,9 % på nybyggeri, 

hvilket vil svare til en besparelse på 1,1mia. kr. 

Sammenholder vi beregningerne for produktivitet i udførelsesprocessen, og besparelser på 

materialeprisen, fremgår det ret hurtigt, at hvis vi kan etablere længerevarende samarbejde i 

mellem de involverede parter i byggeriet kan resultere i en øgning af arbejdsproduktiviteten på 

byggepladsen. 

Denne produktivitets stigning vil ligge på ca. 25 pct. og med besparelser i materialeindkøb på 

10 pct. vil den potentielle besparelse på den samlede byggepris på offentligt byggeri og 

offentligt støttet nybyggeri være på ca. 11 pct. Dette vil svare til en samlet besparelse på godt 

0,9 mia. kr. ved en byggeaktivitet indenfor det offentlige og offentligt støttede nybyggeri, der 

svarer til niveauet for 2003 til 2005, dvs. en produktionsværdi på ca. 8.9 mia. årligt. 

Undersøgelsen fra SBi viser også, at det kan være en stor udfordring at få de centrale aktører, 

her menes offentlige bygherrer og entreprenører, til at udnytte disse besparelses forslag. 

Bygherrerne er ofte tilbageholdende i deres vurdering af, hvilke muligheder der er for at få 

realiseret besparelsesmulighederne. Her er byggepris nemlig kun en mindre del af hele 

omkostnings strukturen. For at få det reelle billede, bliver man også nød til at tage drift og 

vedligehold med. 

Der kan være meget store udfordringer i, at give de offentlige bygherre bedre muligheder for 

at udnytte de tidligere nævnte besparelses potentialer, der var forbundet med længerevarende 

samarbejde blandt de udførende entreprenører. 

Om en potentiel besparelse på bundlinjen slår igennem, afhænger især af efterspørgsel og 

udbud på hele bygningsmarkedet. I perioder med stor efterspørgsel, som vi bl.a. har været 

inde i de seneste 7år, vil de udførende være tilbageholdene med at binde sig til at lade 

produktivitetsstigninger resultere i lavere priser. 

Større overskud, forøgelse af kvalitet, bedre arbejdsmiljø for de ansatte, samt en større 

tilfredshed blandt medarbejdere og bygherrer kan også være væsentlige resultater. 

Meget tyder på at rammeudbud, har mindre effekt under højkonjunkturen, specielt med den 

indbyggede usikkerhed om udbudte byggeopgavers gennemførelse. Man skal derfor måske 

lede efter øgede incitamenter, hvis de potentielle besparelsesmuligheder ved 

produktivitetsøgninger skal indhøstes. 


14

15 



6. Hvilke fordele er der ved industrialiseret byggeri 

6.1. Fordele 

Igennem industrialiseringen af byggebranchen, vil vi opnå en højere, mere ensartet og kendt 

kvalitet. En af de store fordele ved at industrialisere byggebranchen, er at man allerede under 

projekteringen kan forevise slutbrugeren de forskellige løsninger meget hurtigt. Selvom det er 

”pakke-varer”, kan man sagtens opnå en stor variation af de færdige byggerier man får ved 

aflevering. For det er på samme måde med byggemoduler, som det er med Lego klodser - de 

kan samles på tusindvis af forskellige måder. Derved kan man også få et meget individuelt 

byggeri, selv ved brug af byggemoduler. Dette kræver dog også et meget tæt samarbejde 

imellem de projekterende og slutbrugeren, så alle ønsker og krav fra slutbrugerens side bliver 

belyst og i møde kommet tilstrækkeligt. 

Ved at de projekterende og de udførende gennemgår en proces forståelse, kan man leveres 

individuelle tilpassede modulbyggerier. Dette bevirker, at man slipper for en lang række af de 

mange fejl og mangler, som vi desværre ser i branchen i dag. Dette kan man kun opnå ved, at 

processerne styreres langt bedre end de gør på byggepladsen ved traditionelt byggeri. Det er 

netop dette der er tilfældet på en elementfabrik. 

Når man gennemgår denne proces forståelse, er det vigtigt at man også tænker på 

byggepladsen, og ser den industrielt med det man kalder ”just in time” leverancer. Kort 

forklaret, betyder ”just in time” leverancer, at byggevarematerialerne først leveres på 

byggepladsen når de skal bruges. På den måde opnår man en langt højere kvalitet, på de 

materialer der leveres til tiden, hvor prisen også er som aftalt. 

Den store og afgørende forskel fra tidligere tiders forsøg på industrialisering af byggebranchen 

er, at det i dag ikke handler om at lave ensartede produkter. I dag handler det om at ensarte 

processerne, og derved effektivisere dem. Noget af det vigtigste ligger i, at etablere en høj 

grad af produktionsvenlighed og en stor genbrug af viden. Samtidig er det vigtigt at man kan 

tilbyde kunderne en stor variation i en kendt og ensartet kvalitet som jeg kommer ind på lidt 

længere nede. 

Industrialiseret byggeri kan faktisk være en mulighed for branchen, at komme ud af det den 

fastlåste situation som branchen befinder sig i lige nu. Her tænker jeg på ordre nedgang og 

stor mistro til specielt entreprenør branchen. 

Når man flytter store dele af arbejdet, med at opbygge de forskellige bygningsdele væk fra 

byggepladsen, til indendørs produktionshaller og derved industrialiserer processen, får man en 

lang række af åbenlyse fordele. For når arbejdet foregår i tørvejr, vil man undgå problemer 

med fugt og vandskader i byggeperioden. Desuden får man nemmere etableret gode 

arbejdsrutiner, hvor man bedre undgår arbejdsulykker og skader. Ydermere, har man den 

fordel, at arbejdet ikke ligger stille selvom vejret er dårligt, da man jo producerer inden døre. 

Man vil også undgå situationer som ofte opstår, hvis et projekt materiale er dårligt beskrevet, 

eller at man mangler erfaring indenfor området, og som medfører stort pres og stres på 

bygge- og projektlederen fordi tidsplanen bliver unødvendigt presset eller stresset. Netop stres 

og travlhed fører ofte til ulykker. Derfor er der ingen tvivl om, at brugen af industrialiseret 

byggeri for entreprenørerne vil give færre ulykker og et bedre arbejdsmiljø 


15

16 



Brugen af præfabrikerede elementer bliver større og større i byggebranchen. Dette skal man 

se som noget godt. Dette kunne man måske godt forvente var noget slutbrugeren ikke var 

glad for, da han/hun måske hellere ville have lavet noget unikt, der var arkitekt tegnet. 

Men i en undersøgelse fra DI Byggematerialer, viser der sig dog noget helt andet. Her er det 

vigtigste for de adspurgte i undersøgelsen husets størrelse, grundplan og ikke mindst prisen 

der prioriteres som de mest relevante forhold når der skal vælges ny bolig. Det understøtte af, 

at 80 % af de adspurgte i undersøgelsen intet ville have imod, at andre mennesker kunne 

købe nøjagtig samme hus som deres eget. Dog har byggebranchen et problem mht. viden hos 

slutbrugere omkring modul byggeri. Derfor skal man blive bedre til at forklare slutbrugeren de 

fordele, der ligger i modul og industrialiseret byggeri. 

Fx. er der de fordele at, ved brugen af præfabrikerede elementer – eksempelvis til større 

facaderenoveringsarbejder – arbejder man i et beskyttet miljø og dermed minimerer man 

arbejdstiden på byggepladsen. Dette giver både fordele for entreprenøren og byggeledelsen 

selv i form af en mere overskuelig byggeproces med mindre spild, men også for slutbrugerne, 

der vil opleve en kortere byggetid og meget færre gener. 

Dog ligger der fortsat en stor udfordring hos entreprenørerne. Den ligger i at man skal kunne 

se, præcis hvilke ting i projektmaterialet der kan ændres til industrialisering. Dette forsøges 

gjort så de forskellige arbejdsopgaver kan gøres nemmere og mere bygbart, men samtidig skal 

man holde overblikket. Derfor er det vigtigt at se på helheden, og analysere om det 

overhovedet kan betale sig at industrialisere en byggeopgave. Ellers går man jo den modsatte 

vej, og gør opgaven sværere end den burde være. 

Ser man på dem der skal bygge det hele, håndværkerne, og deres syn på industrialiseringen af 

byggeprocessen, vil man kunne se at Danmark her en meget kompetent håndværker kultur. 

Netop derfor er det vigtigt at man får talt sammen, og inddraget de forskellige håndværkere 

som sidder med en helt unik byggeteknisk viden. 

For selvom man vælger at industrialisere et byggeri, skal man fortsat huske at en kæde ikke er 

stærkere end det svageste led. Dermed ment, at det hele skal hænge sammen. Også selv om 

man bruger ugeplaner osv., som spiller ind på en helt anden måde end vi er vant til. Det er 

vigtigt at udnytte sine resurser korrekt, og sætte ind hvor der er brug for det. 

7. Hvilke ulemper er der ved industrialiseret byggeri 

7.1. Ulemper 

Når man industrialiserer byggeprocessen, og tager hvad der deraf kommer med af processer 

og værktøjer, opstår der også nogle ulemper. Disse ses bl.a. på de præfabrikerede moduler og 

elementer i byggeriet. 

At moduler og elementer produceres på en fabrik for bagefter at blive transporteret til 

byggepladsen, sætter begrænsninger for hvor store elementerne kan være. De skal have en 

højde, længde og bredde, der gør det muligt at transportere dem på vejene, og lastbilen skal 

kunne komme under broer, kunne dreje og holde sig inden for en vognbane. 

Det selvmodsigende er, at med industrialisering og præfabrikation er udvalget af byggevarer 

blevet meget større, men byggeriet meget ensartet. 


16

17 



Kort sagt, giver præfabrikation ulemper i forhold til: 

- Udvalg 

- Individuelle løsninger 

Mht. udvalg, drejer det sig om at når byggematerialer er præfabrikerede, er der ofte "kun" et 

fast udvalg af løsninger og muligheder til rådighed. Producenten sætter dermed begrænsninger 

for, hvad der bliver bygget, mens de kreative tanker og ideer tilpasser sig det eksisterende 

udvalg. 

I disse år ønsker vi os individuelle boliger. Det ønske kan nogle gange være svært at opfylde 

ved hjælp af præfabrikerede og masseproducerede varer. 

Vores købedygtighed er stor, så vi vil ikke nødvendigvis have billige og lettilgængelige varer. 

Vi går efter det, vi præcist vil have, og især i forhold til boligen ønsker vi både fleksibilitet og 

individualitet. Dog er ejendomsmarkedet i disse tider ved at ændre sig, fra hvad det har været 

de seneste 7år. 

For at få det bedste ud af industrialiseringen af byggebranchen, er det nødvendigt at forbedre 

produktudviklingen og produktionen. Dette skyldes, at man i dag opfinder den dybe tallerken 

igen og igen, når man starter et byggeprojekt op. Både de projekterende og entreprenørerne 

er simpelthen for dårlige til at indsamle, og genanvende tidligere erfaringer og viden omkring 

et byggeri. Dette ville kunne undgås ved at man udvikler løsninger, som kan bruges på mange 

forskellige projekter, uafhængigt af hinanden. I dag er det ofte sådan, at det er det konkrete 

projekt der styrer hvad vi udvikler af løsninger dertil. 

I stedet burde man lade udviklingen styre, hvilket projekter vi kunne bruge de forskellige 

løsninger i. 

8. Hvilke konsekvenser har det for de involverede parter 

8. 1. Hovedentreprenører 

8.1.1. Tidsforbrug 

Ved at stille større krav til byggeriets parter, for hvordan samarbejde og samspil i det daglige 

skal køre på byggepladsen, stiller man også større krav til den daglige byggeledelse. Det er 

vigtigt at byggeledelsen trækker projektmateriale ud af de projekterende hurtigt og tidligt i 

projektet. Ofte kan byggeledelse, ved at have projektmaterialet i god tid, optimere flere dele 

af de processer der findes i projektet. Fx er det nemmere at finde den rigtige leverandør og 

den rigtige pris, hvis der er lidt tid at løbe på. Ved at have god tid at planlægge indkøb af 

byggevarematerialer, kan man også nemmere få planlagt et godt proces flow og optimere 

leverancerne og resurserne. 

Ofte er rådgiverne på byggesagerne meget parate til, at hjælpe med at fremskaffe 

projektmaterialet hurtigt i opstartsfasen. Dog kræver det at de for behovet fra entreprenørens 

side oplyst, og at man får oprettet et godt samarbejdet herom. 

8.1.2. Økonomi 

Ved at have implementeret de industrielle byggeprocesser og værktøjer, i et konkret 

byggeprojekt helt fra opstartsfasen af, vil man som hovedentreprenør kunne spare på 


17

18 



bundlinjen. Dette bl.a. fordi man bedre kan få et konstant flow på byggepladsen, og derved 

undgår stilstand eller for mange konflikter fagene imellem. 

Man vil også nemmere kunne få den rigtige pris forhandlet frem, med både 

underentreprenører og underleverandører. Og da man som hovedentreprenør også ofte selv 

har egenproduktion, kan man også nå at få planlagt opgaven med de rigtige folk til jobbet. 

8.1.3. Kvalitet 

Ser man på udbyttet af at indføre og gøre brug af de industrialiserede byggeprocesser og 

værktøjer, vil man blive positivt overrasket over at se, hvor meget kvaliteten af det afleverede 

arbejde er forøget. Dette kræver selvfølgelig at det hele kører, og at alle folk på pladsen er 

med på ideen om at vi alle skal kunne hjælpe hinanden fremad. Dette er bl.a. til vores egen 

fordel, da vi har et fælles mål om en smertefri aflevering og et konstant flow på byggepladsen. 

Hvis hovedentreprenøren ydermere får mulighed for at udbyde sine underentrepriser tidligt i 

forløbet, har han også mulighed for at vælge gode og kendte samarbejdspartnere, der kender 

systemerne og processerne i forvejen. Derved får man en yderligere kvalitets optimering, da 

man kan gøre brug af allerede oprettede tillidsbånd. 

8.1.4. Resurse forbrug 

Som jeg tidligere var inde på, kræver det meget arbejde for byggeledelsen på byggepladsen, 

hvis brugen af byggeriets industrialisering skal bærere frugt. Men har man allerede ved 

kontrakt indgåelsen med underentreprenørerne, stillet krav om brug af de forskellige 

industrialiserede værktøjer og processer, er man som byggeledelse over den første bakke. 

Hvis man får alle underentreprenører og øvrige parter med på ideen om, at man ved at bl.a. 

samarbejde bedre i det daglige, og at aftaler er noget man overholder på uge 

planlægningsmøderne, er resurserne fra byggeledelsens side givet godt ud. Dette ses på en 

bedre fremdrift i byggeriet, samt et langt højere kvalitet niveau – som jeg bl.a. nævnte 

ovenfor. 

8.2. Totalentreprenører 

8.2.1. Tids forbrug 

Lige som med hovedentreprenøren, stiller indførelsen og implementeringen af industrialiseret 

byggeri større krav til byggeledelsen. Men ved totalentreprise er det i langt højere grad 

totalentreprenørens ansvar, at implementeringen bliver indført fra start at projektet. Netop 

fordi totalentreprenøren bl.a. skal færdig projektere ud fra et byggeprogram eller dispositions- 

/forprojekt, udarbejdet af fx en arkitekttegnestue. 

Dette gør også, at totalentreprenøren i langt højere grad har mulighed for at præge 

løsningsvalget hen imod en modulbaseret løsning. Her vil man, som jeg tidligere har nævnt, få 

leveret størstedelen af sine byggekomponenter færdigkonstrueret direkte til montage på 

byggepladsen. Derved vil man også være sikret, at der bliver valgt byggetekniske løsninger, 

ud fra hvad der tidsplanlægningsmæssigt er smartest. 

Specielt tidsmæssigt kan totalentreprenøren spare meget, ved at indføre brugen af 

industrialiserede processer og værktøjer helt eller delvist. Dette være enten som jeg nævnte 

ovenfor, at lade byggeperioden køre som vi kender det. Eller ved at gøre brug af hele paletten, 

at indføre industrialiseret byggeri under udførelsesfasen, og gøre brug af de tidligere 


18

19 



beskrevne processer og værktøjer. Derved vil man spare tid, ved at alle underentreprenørerne 

spiller ind med, hvad der er smartest tidsmæssigt når man planlægger. 

Også ved valg af konstruktionsløsninger er det værd for totalentreprenøren at tage 

underentreprenørerne med på råd. For som jeg tidligere har skrevet, har de fleste en stor 

viden inden for deres område, som det vil være en fordel at drage til nytte i fællesskabet om 

at nå afleveringen til tiden. 

Dog skal man, lige som hovedentreprenøren, være klar over at det kræver engagement fra 

alle byggeriets parter, hvis man skal gøre gavnlig brug af industrialiseringen. Derfor skal alle 

underentreprenørerne være klar over, at det kræver nogle timer af deres formænd eller 

mestre. Både i opstartsfasen hvor det hele skal koordineres og planlægges, men i lige så høj 

grad, og om ikke mere, ved de ugentlige LPS møder hvor ugens byggepladsproduktion 

planlægges. 

8.2.2. Økonomi 

For totalentreprenøren er de industrialiserede byggeprocesser guld værd, hvis han er meget 

tidligt med i projekteringen. Dette er fordi, at lige som han kan vælge de rigtige 

konstruktionsmæssige løsninger, vil han også kunne vælge de rigtige økonomiske løsninger. 

Dette både for ham selv, men i lige så høj grad også for bygherren. 

8.2.3. Kvalitet 

Kvalitetsmæssigt er det stort set som med hovedentreprenøren. Dog vil jeg klart mene at en 

totalentreprenør har endnu bedre forhold for, at skaffe sig de helt rigtige samarbejdspartnere 

tidligere i fasen – samt at få dennes råd med i projektet inden de forskellige konstruktioner er 

valgt. Derfor vil man også kunne opnå en langt bedre slutkvalitet, ved at folkene der skal 

udføre arbejdet på pladsen har mulighed for at spille ind med de løsningsforslag de 

foretrækker at arbejdet med. Derved står de ikke med løsninger, som de ikke har prøvet at 

arbejde med før. For selv om vi udfører mange byggekomponenter på fabrik, slipper vi næppe 

helt for at skulle bygge enkelte ting på stedet – eller fortsat at montere byggekomponenterne. 

8.2.4. Resurse forbrug 

Det er til alles fordel, at man afsætter sig den tid som det kræves for at gøre brug af de 

værktøjer der findes. Alle parterne i byggeriet vil, ved at man har bedre kontrol på 

planlægningen og derved bemandingen, have et bedre flow i virksomheden. Ikke bare på den 

enkelte plads, men også på de øvrige pladser hvor det på gældende firma har sager. I og med 

at man nemmere som mester, kan være sikker på at aftaler bliver overholdt på ens 

byggeplads, kan man også nemmere aftale noget andet på en tredje byggeplads. Derfor 

mener jeg klart, at man kan forsvare de resurser der bliver brugt på bedre planlægning og 

timing fagene imellem. 

8.3. Underentreprenører 

8.3.1. Tidsforbrug og økonomi 

For at opnå det bedste resultat, er det for underentreprenøren lige så vigtigt, som det er for 

byggeledelsen, at engagere sig i industrialiseringens værktøjer og processer. Som jeg tidligere 

har nævnt, er det meget vigtigt at man også som underentreprenør har troen på, at de nye 

processer og værktøjer er vejen frem til et bedre byggeforløb for alle. 


19

20 



8.4. Leverandører 

Ofte bliver der i forbindelse med udarbejdelsen af procesplanen opdaget nogle problemer eller 

forhindringer. Disse problemer skal løses. Problemerne kan fx. være detaljer, der ikke er 

gennemarbejdet tilstrækkeligt. Det kan også være løsninger, der kræver medvirken fra andre 

leverandører, da man ikke selv kan klare opgaven 

Der kan også være tale om specielle leverancer, eller produkter med en meget lang 

leveringstid. Alt dette skal samles i en forhindringsliste, hvor man anfører hvem der har 

ansvaret for at løse problemet og hvornår det skal være ude af verden. Derfor er 

forhindringslisten starten på periodeplanlægningen. 

Netop derfor er leverandøren af større materiale leverancer, en meget vigtig 

samarbejdspartner i planlægningsfasen. Derfor er der også større krav til, at man som 

byggeledelse og leverandør forstår og samarbejde hvis projektet skal lykkes. 

9. Konklusion 

Når vi nu ser tilbage på, da jeg i sin tid udarbejdede min problemformulering. Der stillede jeg 

mig selv det spørgsmål: 

”Hvordan kan industrialiseret byggeri, optimere samt forbedre byggeforløbet og 

resultatet for entreprenøren?” 

Allerede når Enemærke & Petersen a/s indgår kontrakter med underentreprenører, har man i 

kontrakten indføjet krav om ugentlig deltagelse i planlægningsmøderne. Der stilles også krav 

om deltagelse i 5 ugers planlægningen. Da disse møder oftest holdes på byggepladsen, har 

man et tættere bånd i hvad der sker ”på gulvet”. 

Dette skal underentreprenøren skrive under på, før man indgår den endelige kontrakt. 

Ved at man tidligt i samarbejdsfasen går ind og kræver, at man som parter i byggeriet skal 

deltage om de fælles planlægningsmøder, går man også ind og sender et signal som 

byggeledelse. Det man signalerer, er at man vil have samarbejdet til at køre 100 % på 

byggepladsen under byggeperioden. Når alle parter får forståelse og tro på, at dette er det 

rigtige vil man også få et bedre flow på byggepladsen, samt en korte byggeperiode. 

Dog har jeg i praksis oplevet, at der er nogle parter under en byggesag, der ikke har troen på 

at det tætte samarbejde er vejen frem. De fleste siger de er med på ideen, men det er 

desværre ikke alle der også holder hvad man fx aftaler på uge planlægningsmøderne. Dette 

kan betyde, at man uge efter uge sidder som byggeledelse, og bare kan se til hvordan en 

formand brænder alle af - til trods for at han sidder med røde ører. Det hjælper bare ikke, når 

det hindrer den samlede fremdrift på byggeriet. 

I det konkrete tilfælde jeg oplevede, var der tale om elektriker formanden. Han havde på de 3 

foregående uge planlægningsmøder lovet at, nu var der klart så tømrerne kunne lukke 

akustiklofterne. Dette var desværre ikke tilfældet, og betød at man måtte rykke tømrerne ned 

på næste etage. Da der jo er tale om en lang række processer i samspil, betød det også at en 

masse andre aktiviteter skulle ændres i det tømrerne blev rykket rundt. 


20

21 



Blandt de projekterende og tilsynsførende, har jeg oplevet stor interesse for industrialiseret 

byggeri og de arbejdsprocesser der følger med. Dog har jeg ikke selv oplevet, at de 

projekterende gør brug af arbejdsredskaberne. Man vil rigtig gerne samarbejde og være 

hjælpsomme overfor entreprenørerne, men ofte har man så travlt at løsningerne bliver 

forhastede. 

Derfor burde entreprenørerne og de projekterende arbejde for et bedre samarbejde, end det 

man har i dag. Dermed ikke sagt at man ikke samarbejder allerede i dag, men jeg mener det 

er nødvendigt at gå trinnet videre, og fx gøre som ved en partnering byggesag. Derved vil 

man få en meget bedre planlægning og slutprojektering. Det hele handler jo om, at man skal 

udnytte hinandens kompetencer og viden, til at få en bedre byggeproces. For at dette kan 

føres ud i praksis, mener jeg dog at der skal et generationsskifte til. Der er fortsat alt for stor 

mistillid imellem entreprenørerne og de projekterende. 

Leverandører og udførende må samarbejde langt tættere om at udvikle og sammensætte 

montagevenlige materialeleverancer. Det handler om logistik og om leverancestyring – og om 

at organisere byggepladsen til en rationel fremstillingsproces. 

I denne rapport har jeg været inde på nogle af metoderne til, hvordan vi bedre kan 

industrialisere byggebranchen. Man er i dag kommet langt med tidligere tiders arbejde, fx 

kranspors industrialiseringen. Men for at gå skridtet videre, er det nødvendigt at man i 

branchen får troen på, at vi kan gøre tingene bedre, smarte og billigere end vi gjorde i går. 

Det er nødvendigt at træde to skridt tilbage og nytænke den måde, som på vi normalt kører et 

byggeprojekt. Det er nødvendigt med langt bedre samarbejde. 

Jeg må indrømme, at jeg glæder mig til den dag jeg selv skal prøve værktøjerne af. Denne 

rapport har ikke svækket min nysgerrighed over for industrialiseringen af byggeriet – specielt 

når man kigger på byggepladsen. 

Om industrialiseringen kommer til at slå igennem, vil de næste par år vise. Desværre står 

byggebranchen lige nu, over for store udfordringer da økonomien på verdensplan har det 

skidt. Men man af de større firmaer lægger store kræfter i, at få indført en langt højere 

industrialisering i byggebranchen. Derfor tror jeg også, at det vil slå igennem, når vi bliver 

tvunget til at tænke smart når der skal bygges. 


21

22 



Rapport opbygning 

Indledning 

Hvordan er byggeforløbet normalt 

- Start til slut 

Hvad er moderne industrialiseret byggeri 

- Styring af produktion 

- Produktions forudsigelighed 

- Logistik, specielt på byggepladsen 

- Samarbejde byggefagene imellem 

Hvilke fordele er der ved industrialiseret byggeri 

Hvilke ulemper er der ved industrialiseret byggeri 

Hvilke konsekvenser har det for de involverede parter 

Herunder: 

- Tid 

o Den forbrugte tid planlægning etc. 

- Økonomi 

o Omkostninger +/- 

- Kvalitet 

o Er det færdige produkt bedre eller dårligere 

- Resurser forbrugt 

Konklusion 


22

23 



Kilder og litteratur liste 

Diverse faktuelle byggeprojekter. Primært byggesagen Bakkefaldet, ved Trekroner i Roskilde, 

samt byggesagen Sundbygård blok B, på Amager. 

Litteratur: 

Projektledelse – planlægning og styring Flemming Ettrup 

Byggeprocessen Niels Fonseca og Ove Menne-Thomsen 

Lean Construction DK www.leanconstruction.dk 

ABT93 og AB92 www.udbudsportalen.dk/515166 

Kuben www.kuben.dk 

Erhverv- og byggestyrrelsen www.ebst.dk 

Videncenter for Industrielt Byggeri www.industrieltbyggeri.dk 

Lean Construction Institute www.leanconstruction.org 

Slots- og Ejendomsstyrrelsen www.ses.dk 

Enemærke & Petersen a/s www.eogp.dk 

MTHøjgaard www.mthojgaard.dk 


23

Industrialiseret byggeri – optimering af byggeprocessen”

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?